01 marts, 2006

Blogger aktivitet

Nu er der rigtig gang i bloggeraktiviteten. Ikke blot er der indlæg i bloggene, nej, de studerende har allerede stukket fingrene ned i snavset (templaten med html koderne). Det er fantastisk at se deres gåpåmod og entusiasme. Lærerjobbet er altyså verdens bedste job *S*
Lilian har sørme allerede lavet 2 Flickr Badges og har en dulle* med vejrudsigten :)


Vejret i Pakistan, fra siden The Wether Pixie
(* Begrebet dulle stammer fra et pigenetværk på nettet, se Netsværme og netværk )

Sandra har flere kommentarer end egen tekst... endnu, altså *S* og Lene har to blogs: Lenes blog og Kreative sysler med flotte billeder



Også Lene har mange kommentarer allerede.

Maria fortæller om håndlæsning, noget Lilian og jeg ikke ved noget om. Emnet er bestemt ikke "pensum" i pædagoguddannelsen, men Helen og jeg har opfordret de studerende på dette hold til at vælge et emne, som er helt privat. Jeg håber en eller anden f.eks. interesserer sig for Luftguitar *lol*.

Grunden til, at vi i år har opfordret dem til at skrive om en interesse, er, at de jo skriver en refleksionslogbog i Blackboard, og vi tror, det er lettere at arbejde med kommunikation og æstetik i en blog, hvor "interessen" er i centrum og ikke den "faglige formidling". Alle bloggene er offentlige, og måske er det ekstra belastende at skulle arbejde fagligt i et rum, hvor alle kan kaste et vurderende blik på "øvelserne". Nu må vi se, om denne hypotese holder stik.

Børn på Flickr


katrines 3.tegning
Originally uploaded by len*art.

For et halvt år siden ledte jeg efter børn på Flickr. Uden resultat. Men nu har len*art lagt sin datters tegninger ud. herligt - der er børn på Flickr :)

25 februar, 2006

1. seminar 2006


Multimedie2006_3
Originally uploaded by
LizArt.

Så er vi i gang med det nye kuld. De har alle oprettet en blog og en Flickr konto, så nu er fundamentet lagt. I løbet af den kommende uge skal de lægge URL'erne til deres Blogger og Flickr i Blackboard, og så snart der er der, lægger jeg dem ind som link her i min blog.

Naturfags grenvalget skal også blogge i dette semester. Jeg havde lovet Ida, at sætte dem på banen med deres blog, og det var jo en herlig opgave, for på det hold går Karin, Lone og Ruth fra multimedie årgang 2005, så der var masser af støttelærere :)

Helen og jeg havde også lavet en manual til dem - i år var vi jo forberedt. Sidste år havde vi planlagt at lave Flickr først og Blogger senere, men vi blev klogere!! Inden vi havde set os om, havde de studerende lavet en blog, og Helen og jeg nåede overhovedet ikke at lave en manual, før de studerende var langt forbi det punkt *G*

16 februar, 2006

Multimedie 2006

I de sidste uger har Helen og jeg forberedt os til næste kuld studerende. Det er en meget anderledes forberedelse end sidste år, hvor strukturen var helt ny, alt skulle omtænkes, og alle bolde var i luften.
I år har vi dels erfaringer at læne os op ad, dels tid til at "kæle" lidt for materialerne. Her er fx. den præsentation, vi gerne ville have lavet sidste år :)

Præsentation.
(Ideen er direkte hugget fra Elgg folkene).
Præsentationen er lavet i Flickr, den er et diasshow, hvor teksten kommer frem, når du klikker på billedet.

Det ville være ret lækkert at få tilbagemeldinger fra jer på årgang 2005 - giver præsentationen mon det nye hold et godt overblik?

Helen og jeg har begge undervist i faget alene, men aldrig sammen før i 2005. Vi har dog lavet CVUets hjemmeside sammen i flere år, kender hinanden godt og holder meget af at samarbejde.
Èn af grundene til, at jeg elsker at samarbejde med Helen, er, at vores tilgang til processen er ret ens. Mon ikke vores lidt identiske baggrund (kunsthåndværk) er årsagen til, at vores proces er så ens? Vi er begge gode til at holde "feltet" åbent meget længe og tåler kaos længe.
Den måde, vi startede på sidste år, var ret typisk: først snakkede vi længe om mange - hovedsageligt løse ideer, så lavede vi en masse sedler med konkrete ideer på, men uden hoved og hale i. Disse sedler lagde vi ud på et bord i vores mødelokale. Så gik vi længe - meget længe - rundt og kikkede og snakkede. Pludselig tog f..... ved os, vi flyttede lynhurtigt rundt på sedlerne, og - Thada! - så var materialet struktureret.
Den arbejdsform passer mig enormt godt. Jeg er ikke begejstret for processer, hvor strukturen er fastlagt allerede inden starten - dels er nye ideer altid udelukket (eller i alt fald meget svære at få), dels er risikoen for gentagelser så stor, at jeg altid begynder at kede mig.
Her ligner Helen og jeg også hinanden - vi gider ikke gøre det samme to gange. Godt vi ikke levede i industrialderen, vi ville have været de uartige børn i klassen *lol* Til gengæld er vi nogle gevaldige natteravne.....

13 februar, 2006

Inspiration: Karin



adopt your own virtual pet!


Du er velkommen til at klappe min tiger :)

Barbie tilbehør


Barbies in the sink 2
Originally uploaded by
twid.


Ifølge Berlinske Tidende har den snart 50 årige Barbie skiftet tilbehør igen. Den australske surfer Blaine er nu skiftet ud med gode gamle Ken - dog i en fornyet udgave.
Hollywood stylisten, Phillip Bloch, der også styler stjerner som Pierce Brosnan, Johnny Depp og den nye teenagestjerne Sean Combs, har givet Ken en ny næse, en blødere mund og tøj, så han nu er parat til en Valentine Romance med Barbie.

Hver måned klikker 51 mio. piger mellem to og elleve år ind på Barbies hjemmeside


1959 Ponytail Barbie
Originally uploaded by
I'm not a Barbie girl !.

Hej lis. Mail fra Agnete.


Hej lis. Mail fra Agnete.
Originally uploaded by
LizArt.


Foto sendt fra Agnetes mobiltelefon til Flickr. Fotoet er derefter posted til bloggen via funktionen "Blog This". Thada!!

Hej lis. Mail fra Agnete.

Bla bla.

05 februar, 2006

Naturfag + Flickr + blog


Bee on flower
Originally uploaded by
kjbullis.

Karin og jeg har snakket lidt om at bruge blogs og Flickr i andre fag, så jeg kunne slet ikke stå for dette foto af "småkravl" - det er både biologi og æstetik :)


Abelha em flor de mendoeira
Originally uploaded by
Fotoamador

Et opslag i Flickr på tagget "Bees" giver 3378 fotos!!


Here My Vote!


Here My Vote!
Originally uploaded by
*kishore.

Hvem stemmer på Flickr? *G*



Jeg gør!

04 februar, 2006

Flexibel uddannelse

Ovre i Karins blog, Multimedie har Karin og jeg i dag snakket om det triste ved, at holdet nu går i opløsning. "Holdet" eller "klassen" som begreb forsvinder, når uddannelse bliver flexibel. Nogle går på den 4½ årige 3½ årige uddannelse, andre på merit. Nogle har valgt multimedie som første valgfag og andre som andet. Det betyder forskellige eksamensterminer, og allerede nu er der altså nogen, der har trukket et andet fag som eksamensfag og derfor nu vender fokus et andet sted hen.
Eksamenstrækningen er blevet rykket længere frem på året end sædvanligt, og Helen og jeg snakkede først på ugen om, at det godt kunne give problemer - ikke mindst for de tilbageværende studerende. Som det ses af Karins blog, er de også kede af det og føler sig forladte.
Selvom Helen og jeg skal starte et nyt hold multimediestuderende, er vi nu enige om, at gøre vort til, at vore "gamle" studerende ikke skal føle sig helt svigtet. Vi kan jo f.eks. invitere dem til at kikke med i det nye holds undervisning. Blogs, Flickr, Wiki - det hele ligger jo åbent for alle, der er interesserede. Det kunne være rigtig herligt, hvis vi kunne skabe en kontakt mellem de gamle og de nye.

Prisen for den fleksible, modulopdelte uddannelse er jo unægtelig, at det er vanskeligt at bevare begrebet "hold" - ja, selv studiegrupperne er flydende. Den enkelte studerende vil i løbet af studiet tilhøre adskillige studiegrupper.
Det minder mig om dengang min datter gik i en amerikansk skole. Hvert år i august brød skolen alle klasser op - selv de helt små i 1. klasse blev delt således, at børn med tætte venskaber omhyggeligt blev placeret i hver sin klasse i næste skoleår. Princippet var "Make new friends, but keep the old ones." Jeg, der kom fra en dansk enhedsskoletradition, syntes, det var en noget barsk oplevelse for de små pus, der virkelig sørgede den første tid i den nye klasse.
Med individualiserede og flexible studieforløb dukker problematikken nu op i danske uddannelser, sjovt nok på et tidspunkt, hvor læringsteorier netop lægger vægt på læring som en social proces: kollaborativ læring, praksisfællesskaber osv. Hvordan pokker takler vi de to modsatrettede krav?
Selvfølgelig er det centrale i studiegrupper ikke relationerne, men det interessefællesskab gruppen dannes omkring - problemorienteret undervisning for eksempel, hvor de studerende netop samles om en fælles interesse/et selvvalgt emne, men jeg har nu flere gange set studerende give køb på emnet til fordel for at være sammen med bestemte medstuderende, som de arbejdede godt sammen med. En specifik dansk eller en almenmenneskelig problematik?

Det bliver ikke mindst i lyset af denne problematik spændende at se, om det interessefællesskab, vi håber at skabe med fællesbloggen Do-iT, kan holde ud over det nære formål, at være et fælles eksamensprojet. Det fælles er jo allerede gået lidt i fløjten, da de første nu har trukket et andet fag til eksamen. Sørens osse, det skulle være tilladt at snyde med eksamenstrækningen :) Mon interessen er så brændende, at fællesskabet kan holde fremover?

02 februar, 2006

Gør verden til en bedre verden

8by1 er en verdensomspændende ønskeseddel. Man starter i 8by1 med at udtrykke et ønske, der kan gøre verden bedre. Herefter kan man

  • skrive en kommentar til sit ønske, så andre kan se, baggrunden for ønsket, og hvad man mener med det
  • invitere vennerne til at dele ønsket
  • opstille en handleplan, så ønsket kan opfyldes
  • foreslå en webside, som uddyber ønsket
  • tagge ønsket, så folk, der mener det samme, kan finde det
  • selv finde folk, man deler ønske med

Man kan slå op på det enkelte ønske og se dem, man deler ønske med. Eksempelvis ønsker 8 at afskaffe sulten i verden. De kommer fra Argentina, Israel, Spanien, Malaysia, Belgien, Flint i Michigan (den by, Michael Moore lavede en film om: Roger and Me).

Se f.eks. Ravidor's ønskeseddel. Ideen ligner lidt 43 Things (hvor jeg sørme fandt Dorte Sophie i dag :), men mens 43 Things er personlige mål, er 8by1 ideale mål for verdens tilstand.

Ministeren om computere i børnehave

Computerworld har i dag en overskrift: Minister bifalder computere i børnehaver. Jeg forstår ikke helt, at familie- og forbrugerminister Lars Barfoed kun bifalder og ikke anbefaler, da der i
Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner højt og tydeligt står: "Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere." Endvidere står der i bekendtgørelsen: "Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet" samt at "Børn skal have mulighed for:
- at møde voksne, der sikrer, at børn oplever TV, IT og andre moderne medier, så børn kan være med i samtaler, samvær og lege med andre børn
- værksteder med forskelligartede materialer og redskaber, herunder eksempelvis computere med spille-, tegne-, male- og skrivemuligheder, så oplevelser og inspiration kan udtrykkes og omsættes i praksis"
Det kræver vel, at der er computere til rådighed for ungerne eller hva'?

Den omtalte feltundersøgelse kan læses i sidste nummer af "Tidsskrift for børne- og ungdomskultur". Biblioteket har den, det nyeste nummer dog ikke til udlån, men kun på læsesalen. DR har også "nyheden"

28 januar, 2006

Det sociale net

Endelig ramte forskning aviserne! Politiken referer d. 26. januar en undersøgelse fra Pew Internet & AmercanLife project (PEW): The Strength of Internet Ties og tilbageviser dermed stereotypen "nørd". Det viser sig - som jeg forsøgte at illustrere med animationen her i bloggen d. 12.10.05


at "nørden" er en del af et netværk, faktisk viser undersøgelsen, at folk der er på internettet er mere sociale end de, der ikke er!
"Et forskningsprojekt i USA viser, at folk, der jævnligt bruger internettet, ikke blot har en større omgangskreds - men også hyppigere og stærkere kontakt med venner og bekendte."
Interessant....... Jeg kan altså ikke nære mig for at sige: Hvad sagde jeg!

PEW projektet har for de engelskkyndige utallige andre interessante rapporter, f.eks. "Family, Friends & Community" og "The Internet at School": se f.eks.: Teen Content Creators and Consumers og Teens and Technology

26 januar, 2006

Upload dine videoer til Google

Nu kan du oploade videoer i Google og indsætte dem i bloggen - nøjagtig som vi hidtil har gjort det i YouTube.
Jeg har fået tippet fra e-klumme, en biblioteksblog, jeg læser hver dag. Se lige, hvordan Esben Fjord præsenterer Google Video ;)

Jeg har ikke en video liggende, så jeg har ikke erfaring med det, men det ser lige så let ud som YouTube.

25 januar, 2006

PIX-EN-ATE

PXN8 er en fantastisk, ny, gratis nettjeneste, hvor du kan redigere billeder:
  • beskære
  • resize
  • rotere (lidt og meget)
  • ændre farvekontrast, -tone og -mætning
  • fjerne "blitz røde øjne" og hvidte tænder i portætter
  • samt sepiafarve billeder
altså de allersimpleste redigeringsfunktioner.

Det bedste er næsten, at du ikke blot kan gemme dine billder, men også uploade de redigerede billeder direkte til Flickr.

PXN8 er selvfølgelig ikke en konkurrent til hverken Gimp eller PSP - dertil er funktionerne alt for primitive. Der er slet ingen kreative muligheder i PXN8, men det er ikke desto mindre rart at have disse simple funktioner lige ved hånden.
Desuden vil de yngste børn i institutionerne mageligt kunne finde ud af disse elementære funktioner, og så kan det kreative jo bygges på sidenhen.... og med pædagogens hjælp.

14 januar, 2006

Jacqueline ønsker sig sikkert sin helt egen hjemmeside

Apropos hunde og katte - og Jacquelines tankefulde blik - så er Dogster en hundeportal på nettet - dvs. et sted hvor hunde har egne websites.


Jacqueline 11 uger
Originally uploaded by
hfs.

I løbet af de to år portalen har eksisteret er der 185,000 kæledyr, der har deres egen side på det 2 år gamle Dogster. (via TechCrunch)

Stitet har i gennemsnit 525 besøgende om dagen, og der er forskellige aktiviteter, der minder om Flickrs, f.eks. kan man gøre hunden til sin ven eller give den et kødben. (ikoner under fotoet).
Mest imponerende er det, at der dagligt er 1.500 indlæg i Dogsters forum.
Catster er det tilsvarende site for katte.

'Dogsters' og 'Catsters' er helt sikkert nogle af de websites, der kan tricke diskussioner af om nettets manglende seriøsitet.
Vi kender alle den type diskussioner om børns aktiviteter, men her er det altså voksne. Hvad får mon voksne mennesker til at bruge så megen energi på en aktivitet som kældedyrets hjemmeside?

Som kat og hund...


Cadu On Alert
Originally uploaded by
cogdogblog.

Endnu en Flickr leg:
Tagget "hund" kæmper mod Tagget "cat". Hvem holder du med?

Lav din egen Tag Kamp

13 januar, 2006

Rollespil

I dag har jeg været i Århus til et møde om rollespil. Det er utroligt, hvad der foregår på det område. Der ligger nogle gode link i del.icio.us/rollespil - hvis det skulle interessere jer.
Der var mange forskellige indfaldsvinkler på mødet, da der var pædagogstuderende, pædagoger, forskere, undervisere på pædagogseminarier, konsulenter, der bruger rollespil i firmaer, folk fra et firma, der sælger udstyr til rollespil - og vigtigst af alt, selvfølgelig: rollespillere. Pædagogerne og firmafolkene var i øvrigt selv rollespillere.


Harboner(2)
Originally uploaded by
Armourer's Guild.

(Jeg var lige inde på Flickr, og selvfølgelig er der et Tag, der hedder "roleplay" :)

På mødet blev der diskuteret alt mellem himmel og jord, og det var spændende at høre rollespillerne fortælle. Ikke mindst de, der arbejdede med rollespil i pædagogisk sammenhæng. Men i det hele taget er det jo altid spændende at høre på folk, der er dybt engageret.

I forbindelse med undervisningen på dette hold, kom jeg til at tænke på Carsten Jessens rapport "Uformelle læringsrum", hvor Carsten på side 32 skriver om de forudsætninger, der skal være opfyldt i et miljø til uformel læring:
  • man deler viden og kunnen.
  • man kan observere hinanden.
  • man besidder viden og kunnen.
  • man har en begrænset individuel konkurrence.
  • man accepterer forskelle og hierarki.
  • det er legitimt at kunne mere end andre.
  • man har en eksisterende praksis.
  • miljøet rummer personer som mestrer aktiviteten på forskelligeniveauer.
  • man har mange forskellige læringsressourcer.
  • man accepter gentagelser.
    (Uformelle læringsrum s. 32-33)

Carstens tekst er fuldstændig identisk med det, de der arbejdede med rollespil sagde i forhold til at arbejde med rollespil i pædagogisk arbejde (IKKE som pædagogisk redskab!!)

Hvad med "uformelle læringsrum" i forhold til multimedie/computere i institutionerne?? Dækker Carstens beskrivelser også her?

11 januar, 2006

Hvordan man supplerer sin SU (... forts)

Mit indlæg om inspiration til supplering af SU'en har vist sig at være et rigtigt dårligt råd. Ifølge Computerworld er den "millionærstuderende" droppet ud af studierne.
Så undskyld, kære Multimediehold, jeg mente det ikke *S*

The Million Dollar Homepage

CVU Sønderjylland er på The Mile Wall

08 januar, 2006

DR udsendelser

Harddisken har to udsendelser på nettet, som er interessante for os:
Kurts weblog - teknik-journalist med gennemslagskraft
Bortset fra, at det er spændende at høre om blogs, så lagde jeg særlig mærke til, at journalisten på bladet Ingeniørens blog, Ing.dk, i begyndelsen af udsendelsen begrunder bloggens succes med, at læserne i bloggen får adgang til processen og ikke som i avisen kun det endelige resultat.
Sjovt nok lige præcist det, vi har snakket om i Blackboard i sidste uge.

Den anden udsendelse handler om podcasting:
De mobile musikmaskiner giver dig kontrol med dit liv!
Her er der f.eks. interessante udsagn om forskellen på at "se på noget", der karakteriseres som oplevet med en distance, mens det at "høre noget" opleves at ske inde i ens hoved, og derfor er en meget stærkere oplevelse.

Hvis du har problemer med at høre DRs udsendelser, så kan årsagen være, at du mangler at downloade den nyeste version af Windows Media Player (ver 10.), men det kan også være, fordi DRs lydudsendelser ikke fungerer ret godt!! Jeg har haft succes med at vente til et senere tidspunkt, hvor det så kunne lade sig gøre at høre en udsendelse, som det tidligere på aftenen ikke var muligt at få forbindelse til.

fd's Flickr Toys gruppe

Der er en Flickr gruppe, som I da er født til at være medlem af: fd's Flickr Toys Group.
Reglerne er simple: man må kun lægge ting ind i gruppen, som er lavet med "Flickr toys", men de må dog gerne være viderebearbejdede.
Nøgen er OK, porno ikke.


Love is all around us......
Originally uploaded by welshlady.


Der er også et forum, hvor man kan få hjælp til Flickr Toys


My creation
Originally uploaded by LizArt.


Mefeedia

Mefeedia er et videoaggregator. Den ligner Bloglines (som dog kun finder tekst) og har Flickr funktioner (Blog This, kommentarer, Tags og Favorites). Jeg har ikke kunnet få Blog This til at fungere endnu, så nedenstående er kopieret manuelt :(

"Meet the Vloggers 8: FeedBurner"
Watch movie (Quicktime, 1.3 min, 8.8 MB)
Original post, from Motion Graphics Chicago:
Meet the Vloggers, part 8 of 12 The November meeting of Motion Graphics Chicago hosted a presentation of Video Bloggers from the Midwest. In part 8, Bill Streeter from Lo-Fi St. Louis talks about Feedburner, a site that helps broadcast and monitor your RSS feed.
(Via Mefeedia)

Pyt med emnet (Feedburner) og pyt med starten - videoen er optaget på en konference - men læg mærke til formen. Det er én måde at lave små Tutorials på. Der skal ikke så meget til - og måske er skærmdumps + audio at foretrække? Til vort formål varer alt for længe inden videoen åbner, men det gør det nu ikke på Mefeedias egen side!

Hvad med f.eks. en lille "Kom godt i gang med Flickr"? Havde det ikke været rart, hvis Helen og jeg havde haft sådan en til jer, da I begyndte på Multimedie? *S*
Det må vi da vist også til at i gang med, ikke Helen?

06 januar, 2006

Afstemning


Create polls and vote for free. dPolls.com



Der kan stemmes i en uge.

For at se stemmetallene: klik på de tre streger (Show poll results) i nederste højre hjørne.

04 januar, 2006

Hotspot i Flickr

Jeg har lige fundet ud af, hvordan man laver hotspot i Flickr. Det er såre simpelt, man laver en note (ADD NOTE) ovenover fotoet - samme linie, som BLOG THIS.
I noten laver man så et link, f.eks.:
<a href="http://www.flickr.com/photos/lizart/69648819/">Holdet</a>


På fotoet her (i Flickr, ikke i bloggen her) har jeg lagt hotspots ind.


Undervisning5
Originally uploaded by LizArt.

03 januar, 2006

Inspireret af Flickr

retrivr er en "tegneleg", der henter sit materiale fra Flickr. Her ser du hvor få "tegnetalenter", der skal til:

1. vælg en farve
2. vælg en penselstørrelse
3. slå et par streger i det tomme felt (på ill. ser du mine streger)
(Undo -> gå tilbage, Redo -> fortyd gå tilbage, Clear -> slet alt)
4. vent - retrivr henter nu nogle billeder i Flickr, som har elementer, der passer til din tegning.

Her er, hvad min få streger "fandt" i Flickr:

01 januar, 2006

Flickr movie

Jeg kom via min del.icio.us til Will Richardson’s del.icio.us (gid jeg var lige så omhyggelig med noter!) og her fandt jeg en Flickr film.

Den lille video er lavet af Jonathan Coulton, og materialet er udelukkende Flickr fotos (liste over samtlige kommer til sidst i videoen samt oplistet i den 5. kommentar til Jonathans post).

En sød, lille video, der kun er mulig, fordi de fleste Flickr fotos har en Creative Commons Licens!

NB. Videoen er m-e-g-e-t længe om at downloade, men værd at vente på.

Se og hør mere om Jonathan Coulton på MySpace

31 december, 2005

Godt nytår

30 december, 2005

Kreative ideer på Internettet - hvordan man supplerer sin SU

Jeg læse i dag i min Bloglines en nyhed om en 21 årig engelsk studerende, der er blevet millionær på at sælge pixels!! ComputerWorld har historien, sikkert via Reuters (via Slashdot).
Fidusen er at sælge reklamer og betale 1$ pr. pixel. Efter sigende har han nu tjent 6.3 millioner kroner. Og så er siden langt fra køn :)
Inden nogen bliver alt for misundelige, så forlyder det, at mens projektet oprindeligt var tænkt som en måde at financiere studierne på, så har den studerende nu så travlt med sitet, at han ikke kan nå at passe sine studier - og kan åbenbart ikke engang nå at passe sitet heller *G*

Senere i dag kom jeg forbi projektet: The Mile Wall. Projektet er lavet af Travis Smith som ifølge sitet er en 19 år gammel college student fra Savannah College of Art and Design. Hans projekt går ud på at komme i Guinness Book of World Records med den længste vertikale webside. Dét kunne jeg altså ikke stå for, så jeg har betalt 1$ med min PayPal konto for at få et billede af CVU Sønderjylland på muren :)

Hold øje med








On The Wall

Om Web 2.0 og betaversioner

Jeg har i julen leget med forskellige gratisprogrammer på nettet. Jeg har allerede lagt en omtale af et par af dem her, men jeg er også begyndt at lave en blog udelukkende med den slags, da jeg forestiller mig, at mange studerende vil kunne have glæde af dem.
Jeg forestiller mig bloggen som en studieressource, hvor studerende kan få et overblik over, hvad der findes og dermed tage det i anvendelse, de aktuelt kan bruge som studieredskab.
Jeg lægger linket til den nye blog (Web 2.oh!) her i bloggen (under links) i næste uge. Der er flere ting, multimedieholdet vil kunne have glæde af, tror jeg.

Det ganske fantastiske muligheder, der dukker op for tiden på nettet: Weblogs, Flickr, podOmatc, del.icio.us, Bloglines og Basecamp, som vore studerende på multimedieholdet allerede bruger samt Protopage og Squidoo, som jeg har lavet til holdet.

Alle disse muligheder er en del af det, der betegnes som Web 2.0 - altså 2. version af Internettet. Det begreb er der en del diskussion om, men det dækker det faktum, at Internettet nu er et sted, man ikke blot passivt betragter, men også aktivt deltager i. Det kaldes også the read/write web. Og mulighederne for at deltage/skrive/publicere/diskutere bliver flere og flere hver dag.

Mange af de nye muligheder er Beta versioner - dvs. ting, der ikke er færdigtestet endnu. Det betyder selvfølgelig, at man må forvente mangler i funktionerne, men på den anden side betyder det ofte også en åbenhed, man mangler hos mange betalingstjenester.

Et eksempelt er her i dag, hvor Arvind, der har set, at jeg anmelder Zoho Writer lægger en kommentar, der inviterer til dialog/feedback. Jeg mailede selvfølgelig straks tilbage - dels at jeg anbefaler Zoho til mine studerende (hvad han jo ikke kan vide, da han ikke forstår dansk :), men jeg benyttede lejligheden til at brokke mig over, at grafikken ikke kommer med i Word og .pdf filerne og straks kom der en mail tilbage, hvor Arvind skriver:


Thanks a lot for your glowing comments. Yes, blogs are a wonderful medium & it's blogs that have connected you & your students with Zoho so quickly & easily. We sure will look into the issue of graphics (images) not turning up in doc/pdf formats & will get back to you on this.
. Tænk, hvis Microsoft var lige så åben *rofl*

PS. Jeg er selvfølgelig ikke blind for, at Web 2.0 også er en del af en ny forretningsstrategi, hvor man i stedet for at "brande" produktet som Coca Cola og McDonalds i gamle dage nu kommunikerer direkte med sine kunder - bl.a. ved hjælp af blogs. Som Arvind skriver i den mail til mig, hvor jeg spørger, om jeg må citere hans mail her i bloggen: "Of course you can. I'm all for blogs :-)" - hvorefter han lige benytter lejligheden til at gøre mig opmærksom på andre Zoho produkter, der kunne være interessante for uddannelsesinstituioner (Zoho Planner og Zoho Callenge) *S*.

29 december, 2005

Foto Galleri: Jalbume

Jalbume er et lille billedpræsentations-program, der kan downloades gratis. Galleriet arrangerer billederne i forskellige præsentationer, se eksempler her (klik på skærmdumpene, så vises de rigtigt). Foruden skabelon (skin) kan man selv vælge baggrundsfarve og antallet af rækker/kolonner, som de små billeder (thumbs) vises i. Men derudover er man henvist til programmets muligheder.

Hvis man vil lægge sin præsentation ud på nettet kræver det en ftp adgang (en server), men man kan jo også bære dem rundt på en memorystick eller brænde dem på en CD-rom.

Tjek også lige mine tomat-eksempler ud :)

MOMA Museum of Modern Art

MOMA museet i New York (kendt for deres dansk design indretning) har en fantastisk multimedieproduktion på nettet: udstillingen "Safe" (SAFE: Design Takes On Risk, October 16, 2005–January 2, 2006) - klik på sommerfuglen ;)

Helt vildt er "Safety Gear for Small Animals" - find "Safety Gear for Small Animals" i index'et.

28 december, 2005

Set på Flickr

Jeg kom forbi en flot anvendelse af notefunktionen på Flickr i dag.
Klik i Flickr (- virker ikke her i bloggen) på "Zoom ind", så viser næste billede - og næste close ups af motivet.


Blooming tree 1
Originally uploaded by GustavoG.



Her er de to øvrige billeder som giver illusionen af Zoom:

Blooming tree 2
Originally uploaded by GustavoG.



Blooming tree 3
Originally uploaded by GustavoG.


Nok en julegave

Hvad med at skifte jeres startside til internettet - Google eller Blackboard? - ud med denne:

Multimedie

Hvis du skulle have glemt, hvordan du skifter startside, så gør du således:

Klik ind på siden, du vil have som startside
Vælg 'Funktioner'
Vælg 'Internetindstillinger'
Klik på knappen 'Brug aktuel side'
Klik på knappen 'Anvend' (nederst til venstre)

26 december, 2005

Squidoo

Jeg har arbejdet med nogle redskaber, der kan skabe overblik og sammenhæng i de utallige muligheder Web 2.0 (eng), "Tag mig med, tag mig med til Web 2.0" (da) byder på.

Jeg har arbejdet med "Personaliserede sider" og "Tag Skyer" - spændende.... der er rigtig mange, og der kommer flere til så at sige hver dag.
Som sædvanlig tror jeg ikke på én løsning for alle, så jeg knkler mig stille og roligt igennem et antal for at mærke, hvad de hver især er gode til.

I dag har jeg lavet en såkald "Lens" (en form for en sky) til Multimedieholdet i Squidoo.

Squidoo / Multimedie 2005 ser således ud:




















Det tog ikke uoverkommelig tid at lave den, og jeg forestiller mig flere måder, Squidoo kunne bruges på:

  • som her - et hold, hvor underviseren får et overblik over/indblik i alle studerendes aktiviteter
  • en samlet side med alle undervisernes hold - der er nemlig ikke blot mulighed for at lægge enkeltlinks ind, men også mergede feeds, således at et helt hold optræder som ét link
  • en side pr. studerende - en form for portfolie
  • i institutionssammenhæng er den også oplagt - her kunne man endda give linket til forældrene (ét link for den samlede institution eller ét for det enkelte barn?)

Hvad siger I til den oversigt, kære studerende? Er det ikke rart? Og rolig nu - den er lavet færdig, det er ikke noget nyt, I nu skal i gang med - det er en (forsinket jule)gave til jer *lol*

Mest til Helen:
For at det ikke skal være løgn har jeg fundet en australsk tjeneste, som til forveksling ligner en portfolie: openomy - den ligner en skrabet udgave af det Agnete sidder og arbejder med til undervisernes materialer!

Og hvor bliver den snå så af????? Det eneste sted, det sner konstant og vedvarende er i Dortes blog - i min blog er sneen også kun "halvhjertet" på grund af "Læs mere...." funktionen :(

Online tekstbehandling

Zoho Writer er et gratis tekstbehandlingssted på nettet. Ud over at skrive, redigere og dele dokumenter, kan man eksportere dokumenter til Word, .pdf og sxw samt poste dem til blogs (Blogger/Typepad/LiveJournal).

Editoren er lækker, og Zoho Writer ser meget lovende ud.
Ovenstående er posted fra Zoho Writer.

Der er ret mange muligheder for at dele dokumenter i Zoho Writer:














Som det ses på illustrationen, kan man indsætte grafik i editoren i Zoho Writer, men grafikken kommer selvfølgelig ikke med i bloggen, da den ligger på den lokale harddisk. Heller ikke i Word dokumenter og .pdf filer kommer grafikken med - øv!

Writey er ligeledes et gratis tekstbehandlingssted på nettet. Writey ligner lidt mere en Wiki.

Der er også en god, gratis, online Wiki: Jotspot. Det er den eneste ægte, gratis Wiki, jeg indtil nu har fundet. De øvrige har manglet en eller flere vigtige funktioner.

24 december, 2005

Blockquote test

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, set eiusmod tempor incidunt et labore et dolore magna aliquam. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exerc. Irure dolor in reprehend incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse molestaie cillum. Tia non ob ea soluad incommod quae egen ium improb fugiend. Officia deserunt mollit anim id est laborum Et harumd dereud facilis est er expedit distinct. Nam liber te conscient to factor tum poen legum odioque civiuda et tam. Neque pecun modut est neque nonor et imper ned libidig met, consectetur adipiscing elit, sed ut labore et dolore magna aliquam is nostrud exercitation ullam mmodo consequet.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.


Jeg skulle lige se, om tagget 'blockquote' virker i blogger. Det gør det :))
Det skrives som sædvanlig <blockquote> tekst </blockquote> og får et citat til at stå med større margen end resten af teksten.

Den mærkelige tekst hedder "lorem ipsum" eller en mumletekst, der bruges, når man skal afprøve et layout, og den har været anvendt som "dummytekst" siden 1500-tallet.
Jeg troede, at det var en "intetsigende" tekst indtil jeg blev klogere for kort tid siden. Teksten er en klassisk latinsk tekst skrevet af Cicero år 45 F.Kr.

Performancing

Performance er en smart Firefox feature. Et tryk på F8 åbner en (Blog This) editor. Her kan man skrive sin post og derefter sende den til bloggen.



Man kan endda Copy / Paste et billede på en website. Det har håndtag og det hele i editoren.

Dette indlæg er sendt fra Performancing.


Der er en god Tutorial til performancing. Specielt er muligheden for at højreklikke og vælge "Performancing" -> Blog this page god. Så er sidens titel og URL skrevet, når editoren åbner, og man kan straks citere fra siden:

PFF gives you an easy way to blog about the webpage you are viewing.When you right-click anywhere on a webpage, you will find an additional context-menu item called "Performancing" and a submenu-item called "Blog this page (in Split Browser)"

23 december, 2005

Inspiration

Jeg faldt i min newsreader over "Istructable". Den ser lidt kedelig ud, men her er inspiration at hente. Prøv at klikkepå "Explore" og se den måde de forskellige ting er forklaret på.

Marshmellow gun er herlig - her er oven i købet fortalt, hvor inspirationen kom fra og videoen viser endnu et (nødvendigt) produkt :)

Pruttemaskinen er heller ikke tosset - her er forklaringen både som stillbilleder og som video-demonstration.


- og kom så ikke og sig, at tegneserier ikke er skadelige *lol*

Der 227 projekter, og måske nogle ideer at hente?

Tidsånden

Jeg er ved at læse "Rundt om Tidsånden" her i den stille juletid. Bogen lover at "skabe overblik, perspektiv og dermed forenkling i vort hyperkomplekse samfund.", så den ventede jeg mig meget af. Det er lige det, jer har mest brug for!! Nå, jeg vil kort sige, at det bliver ikke den bog, jeg anbefaler til andre...., men den var i det mindste hurtigt læst ;)

Måske siger årets statistikker mere om den sag. I dag kom f.eks. Googles Zeitgeist, her kan jeg se, hvad der binder verden sammen i denne globaliseringstid: naturkatastrofer og medier (populærkultur).

Særligt interessant er det at se, at på det tekniske område er det præcist det, vi har arbejdet med i multimedie: billeder (digitalt kamera og psp) og lyd (podcasting: ipod, mp3 palyer), der topper listen.

Årets ord er "Podcast". Der er mere at læse om det på danmarks første Podcast Portal. Portalens "Kom godt i gang" er et godt sted at starte for de, der får en mp3 afspiller eller en ipod i julegave :)


Søgemaskinen Yahoo! har ifølge Erik Høy fået et ekstra faneblad til søgning af audio/podcasts.

Det ser også ud til, at dating får helt nye muligheder :)

22 december, 2005

Hosting

Det vrimler med nye muligheder for at få hostet sine materiale gratis på internettet.

BubbleShare er et nyt sted, hvor man kan gemme fotos (private og offentlige). BubbleShare har ikke Flickrs mange muligheder for "sociale aktiviteter". BubbleShares fordel er, at den er enormt simpel. Kan man finde en fil på sin harddisk, er man straks ekspert.

I den helt anden ende ligger Ourmedia, som kan del hele, men til gengæld er svær at finde ud af at bruge.

Delte dokumenter på nettet
Zoho Writer og Writely et gratis tekstbehandlingssted på nettet. Ud over at skrive, redigere og dele dokumenter, kan man i Zoho Writer eksportere dokumenter til Word, .pdf og sxw samt poste dem til blogs (Blogger/Typepad/LiveJournal)
.

20 december, 2005

4 dage før jul

Nu nærmer julen sig med den sædvanlige feriestress - alle har liiige ting, der skal ordnes/gøres færdige inden juleferien. Jeg har været til BIN Norden konference torsdag, fredag og lørdag og kan godt mærke, at selvom jeg arbejdede et par timer hver aften, er der mange småting, der har hobet sig op *sukker*
Helen og jeg har desuden i dag forsøgt at geare Multimedieholdet lidt op igen. Det var vist både eksamensfladhed og andre fag, der tog energien, men der er så kort tid tilbage, at vi altså MÅ igang igen. I morgen opretter Agnete og jeg så det nye domaine og den nye blog. Det bliver spændende at se, om vore studerende synes, det er let eller svært at sætte sig ind i en ny blogteknologi ("Wordpress"). Denne gang er der jo den store fordel, at de ved, hvad en blog er, og hvordan de skal tænke om den. Så mon ikke det går ret smertefrit?
Meget af materialet/indholdet til projektet har de jo allerede liggende på deres blogs - det skal blot tilpasses i formen til det nye projekt.
Ja, selv vores "specialstuderende" er blevet aktiv på sin specialeblog *rofl*

Fremover vil de studerendes 1. blog være deres "private" blog - som de kan anvende til studiet eller familien eller en blanding....
Deres 2. blog vil fungere som skitse til det fælles projekt: do-it.cvusonderjylland.dk, som vi opretter på seminariets server i morgen eftermiddag. Dette fælles projekt er holdets afsluttende eksamensprojekt: en videndelingsblog til både børn og pædagoger.

Vi har valgt at bruge "Wordpress" i stedet for "Blogger", fordi WP har funktioner, det ikke er muligt at lave i "Blogger", f.eks. kategorier og søgefunktioner. Hvis disse funktioner ikke er til stede, kan bloggen hurtigt blive uoverskuelig at anvende som ressource.

"Blogger" er god, når det er dagbogstekter, der skrives - når læseren følger fortløbende med, som vi har gjort i holdets blogs her i forløbet, men det nye projekt kommer til at virke lidt mere som en mellemting mellem en blog og en website. Her er det meningen, at der ligger ressourcer/ideer/beskrivelser - samtidig med, at der løbende også skal komme nyheder og samtaler - i form af kommentarer eller links til andre blogs. Det bliver spændende, om vi kan få det til at fungere........

13 december, 2005

Professionel fotograf på Flickr


Jonny Rotten
Originally uploaded by uground1.

Der er nu også en professionel fotograf på Flickr. Andy Rosen, en kendt punk fotograf har lagt sine private billeder fra Punktiden i London på Flickr.
Andy Rosen er i dag en kendt filmeffekt fotograf.

Andre af Andy Rosens foto på nettet. Jeg er især ret vild med det midterste i sidste række - sikke en lyseffekt!

12 december, 2005

To programmer til beskæring af billeder

JPEGCrops er et gratis program, der kun kan beskære .jpg formatet. Ud over at beskære billeder (flere på én gang) kan det dreje billederne 90 grader. Ikke andet, men det er let - og på dansk!

Et andet gratis, dansk program, Photo Crop Mechanics kan læse JPEG, BMP og GIF filer, men gemmer altid i JPEG formatet. Digitalmagasinet (hvor jeg også fandt adressen til JPEGCrops) har en glimrende vejledning i programmet (NB. der er flere sider, klik på >> for at bladre).

Picture Scaler er et simpelt program til at scalere billeder. På Peter Lars Jensens website finder du et lille program og en let og enkel anvisning på, hvordan du reducerer størrelsen af et digitalt billede. Programmet er gratis, men det indebærer, at der er en reklame for programmet nederst på hvert billede.

11 december, 2005

Snefnug

Så har jeg (for en tid) fjernet hjerter og kys fra skærmen og erstattet dem med mere tidsaktuelle, dalende snefnug. Opskriften ligger i "Course Documents" i Blogger mappen, Karin *S*

Virtuelle snefnug
Snefnugget er lavet på nettet, et sted, der hedder Make-a-Flake. Det kræver ikke megen forklaring. Når prikken i saksen er grøn, kan du klippe, mens det ikke er muligt, når prikken er rød. Resten er som i den virkelige verden.

09 december, 2005

WordPress

Den blog teknologi, jeg foreslår til jeres eksamensprojekt/vort fremtidige, fælles videndelingsprojekt hedder WordPress. WordPress adskiller sig rent teknisk fra Blogger på flere måder, men er lige så let at skrive i, som Blogger.
Den største forskel ligger i, at man skal have sin egen server for at have WordPress kørende. Her er fordelen ved Blogger, LiveJournal, MySpace, Smartlog.dk m.fl., at de alle hoster bloggene for brugerne. Det vil sige at i jeres pædagogiske arbejde, er de at foretrække.
WordPress har dog nogle vigtige funktioner, som gør, at jeg vil anbefale netop WordPress til dette projekt. Baggrunden er, at projektet jo ikke i sit væsen er et ”dagbogsprojekt”, som jo ellers er blogs væsen og karakteristika. Projektet I planlægger er mere en ”Ressource” end en dagbog – dog er samtalen stadig et centralt element, og bloggen er derfor at foretrække frem for et webiste. Nyheder står øverst (læserne følger løbende med og har selvfølgelig bloggen i sin newareader/Bloglines) og kommentarfelt (læserne bidrager – både med spørgsmål og egne ideer og løsninger).Dét som er bloggens fordel (frem for en website) er dog også dens svaghed: bloggen er vanskelig at finde tilbage i – man skal kende materialet for at vide, hvad man skal søge efter og om det i det hele taget er der, og man skal vide hvilken måned, posten blev skrevet i for at finde den i arkivet.Her har WordPress to løsninger: et fuldsøgefelt og kategorier. Fordelen ved kategorierne (ligner faktisk det, vi i delicious og Flickr kalder Tags) er endvidere, at man kan kategorisere/tagge en post i flere kategorier. Det betyder så, at en post kommer frem både i kategorien ”Billedbehandling” og i kategorien ”Målgruppe 3 til 5 årige” (bare et eksempel).
At installere WordPress på vores server, sætte templaten op og få de funktionaliteter, vi ønsker os ind i den, tager Agnete, Helen og jeg os af. Det betyder selvfølgelig, at det sjove arbejde med at indrette og pusle om bloggen ;) ikke bliver en del af jeres opgave, men da det er et fællesprojekt, er det nok af mindre betydning. Vigtigt er det, at I sammen snakker meget grundigt igennem, hvilke funktioner, der skal være og hvilke andre krav, der skal stilles til layoutet. Er der mange indlæg og store billeder, kan det ikke nytte, man vælger et layout med smalle spalter. Vil I have mange forskellige funktioner, skal I til gengæld heller ikke vælge et for simpelt layout.
Her er en adresse til en WordPress Theme Viewer med alle de layout et hjerte kan begære *S*. Vælg Filmstrip i stedet for Thumbnails, så får alle eksemplerne præsenteret i én lang række øverst på skærmen. Når I klikker på et eksempel vises det i fuldstørrelse. Men jeg vil bede jer stille jeres æstetiske sans på Stand By i første omgang. I må endelig ikke forelske jer så meget i de søde vovser, at I glemmer opgaven: at finde vigtige funktioner!!!
Skal der være en kalender? Skal der være en Blogroll (linksamling)? osv, osv.
Først når vi har funktionerne på plads tager vi fat i æstetikken.

Til den tid vil jeg arbejde med layoutet i ”faurholts fumleri”, så I kan følge med i processen, og når layoutet er på plads dér, flytter vi det til jeres blogs endelige plads, som skal hedde????????

08 december, 2005

Læring som Hard fun

Jeg har lige læst en interessant artikel (eng) om læring. Artiklen tager udgangspunkt i Seymour Papert’s begreb: "Hard fun".
Seymour Papert bliver opmærksom på fænomenet "Hard fun", da et børnehavebarn beskriver sit første besøg i computerrummet med ordene: ”Det var sjovt” og efter en pause tilføjer "Det var virkeligt svært". (Papert, 1996: 52-53), og Papert’s pointe er, at når læring er sjovt, er det ikke på trods af, at det er svært, men netop fordi, det er svært. Paperts mener, at "hard fun" er et udbredt koncept i børns tænkning, og anser det for et fundamentalt princip i gode læreprocesser.
I artiklen udfoldes Paperts begreb om "hard fun", et begreb, som artiklens forfatterne ser som et centralt læringselement i problemorienteret undervisning i videregående uddannelser. Forfatternes påstand er, at problemorienteret undervisning evner at bringe lethed, sjov, kreativ nysgerrighed, spørgelyst og en legende stemning ind i studierne, og de spørger udfordrende: "Ønsker vi vore studerende tynget af den læseplan, vi har lavet eller opløftede af deres egen læseplan og dagsorden?"
















Det "svære" i læreprocessen har ifølge forfatterne tre dimensioner: det vanskelige niveau forbundet med selve problemet (den studerende udfordres), det høje aktivitetsniveau læringen kræver (den studerende er aktiv deltager og ikke passiv iagttager), og læringens forandringsnatur i kraft af den ændring af holdninger og opfattelser, læring har som konsekvens (læring handler ikke kun om at tilegne sig viden og færdigheder).

Jeg tager næppe fejl, når jeg beskriver undervisningen på dette hold som "Hard fun" :) Der er blevet grædt og raset, grinet og jublet, kan vi se af logbøgerne...... Vore studerende er blevet udfordret, de har knoklet, og de har tilegnet sig meget andet end viden og færdigheder. Og det er just, hvad et studie i bund og grund handler om, udtrykt meget præcist af Rommetveit (1996): "Det at lære et fag er at lære sig nye tænkemåder, ikke bare at tilegne sig ny information."
Derfor, kære studerende, anbefaler Helen og jeg kun manualer som absolut sidste nødudgang. De er brugsanvisninger, som ikke sikrer forståelsen, men kun produktet. I ved det godt – først når I har tilkæmpet jer færdigheden i tænke om programmerne og deres funktioner (hard/svært) kommer friheden, kreativiteten, den legende stemning, latteren og jubelen (fun/sjovt). Så, som der står i en berømt bog: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I ikke ind i Himmeriget." (Matt 18,3)

05 december, 2005

FNs børnerettigheder

For tiden er der mediepanik i skolerne i USA over teenagere, der blogger. Et stort antal af sagerne er fra Texas, hvor mange skoler forsøger at forbyde børn at blogge, bl.a. ved at blokere adgangen til populære blogsteder på skolens computere, f.eks. xanga.com og MySpace, eller ved at indføre sanktioner overfor de teenagere, der i deres blogs omtaler skolerne dårligt. F.eks. er en elev blevet udelukket fra et cheerleaderteam, fordi skolen mener hun i sin blog "overtrådte adfærdsnormerne" for cheerleaders.
En amerikanske advokat mener, at skolerne måske kan forhindre blogging fra skolens computere, men at skolerne overtræder "The First Amendment" (Ytringsfriheden), hvis de blander sig i, hvad eleverne blogger fra deres hjem.

Skulle mediepanikken brede sig til Europa, vil teenagerne kunne påkalde sig både
FNs konvention om menneskerettigheder samt FNs Konvention om Barnets Rettigheder, hvor artikel 13 omtaler børns ytringsfrihed.

Artikel 13
1. Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst eller gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde, barnet måtte vælge.
2. Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse begrænsninger, men kun sådanne som følger af lovgivningen, og som er nødvendige:(a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme; eller(b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden (ordre public), folkesundhed eller sædelighed.

Det vigtige i Artikel 13 er, at begrænsningerne skal være nedfældet i lovgivningen og det er altså ikke nogle "civile" voksne (pædagoger, lærere eller skoleinspektører), der kan formulere disse begrænsninger.

03 december, 2005

3. seminar

Så oprandt 3. seminar. Det er utroligt, at det kun er 3 måneder siden, undervisningen startede. Utroligt, fordi det føles, som om vi har været sammen meget længe og kender hinanden rigtig godt, og utroligt fordi vore studerende er blevet så dygtige til så utroligt mange ting. Det viste sig helt kontant i den måde, de gik i gang med Medi8or.
Vi kunne mærke, at vi var ved at have trukket elastikken rigelligt lang mht. at introducere nye programmer - de udskød og udskød. Nogle forsøgte endda "at få lov" til at udsætte ;)
To dage før seminaret tog så pokker ved dem, og Snip! Snap! - så havde de alle "bikset" en multimedieproduktion sammen. Selvfølgelig ikke med udnyttelse af alt, hvad Medi8or kan, langt fra, men alligevel med stor sikkerhed og fortrolighed. På 2 dage! Jo, jo - de ka' noget nu. Eksempelvis sætte sig lynhurtigt ind i et nye program.

2. dag på seminaret var eksamen. Og det kunne ses på karakterne, at vore studerende både har været særdeles engagerede og at de har lagt et stort arbejde og mange timer i faget. Helen og jeg har heldigvis årelange erfaringer med eksterne censorer og kender derfor niveauet. Ellers ville vi nok have været mindre "gavmilde" med karaktererne. Men vi gav vore studerende de karakterer, som vi ved, de ville have fået med en ekstern censor.

At vores vurdering var rigtig, fik vi bekræftet på en meget interessant måde, idet en af vore kolleger (der underviser på 2 forskellige seminariers netuddannelser) på lærerværelset fremhævede et hold studerende, som et hold med ganske særlige kommunikative og sociale netkompetencer. Helen var kvik nok til - da han havde prist holdet i høje toner - at spørge, hvem det var? Og op af tasken tog vor kollega et billedark - af det hold, vi just lige havde eksamineret i multimedie!!! Yes! De kan noget ganske særligt.



Undervisning1
Originally uploaded by LizArt.





Undervisning2
Originally uploaded by LizArt.





Undervisning3
Originally uploaded by LizArt.





Undervisning4
Originally uploaded by LizArt.





Undervisning5
Originally uploaded by LizArt.



02 december, 2005

Nyttige adresser

Der er kommet en ny TV kanal NetTV.nu
Her kan du gratis uploade op videoer på max. 10 MB/pr. styk i formaterne WMV, AVI, QuickTime og Mpeg. Så vidt jeg kan se, er der ikke andre begrænsninger.
Det er gratis, men du skal finde dig i, at de afspiller reklamer mellem dine videooptagelser!
Via ComOn.
VeoH ser ud til at være lidt af samme skuffe. Her skal man dog downloade et program til computeren.

Der er også kommet en dansk Podcast portal med det nudanske navn "Podhead" :)

Portalen giver dig mulighed for at høre smagsprøver, inden du tilmelder dig. Foreløbig er portalen gratis. Beslutter du dig for at tilmelde dig, vil portalen automatisk downloade Podcasts til din computer - Podcasts, som du kan overføre til din mp3 afspiller.
På siden her, kan du se kategorierne og lytte til smagsprøverne. Der er ikke mange endnu, kategorierne tyder på, at det er et projekt med ambitioner.
Vis Computerworld.

30 november, 2005

Lones Julekalender

Lone er vist i gang med en Flickr gavekalender, jeg mener: hver dag en ny ting *lol*. Nu har hun lavet et sig pressekort. Måske skulle vi give Lone adgang til selv at lægge ideerne i Wikien :))
Det bekymrer mig dog, at hendes hovedbeskæftigelse er "Redaktør", mens det kun er i fritiden, hun er "Netstuderende" - fritidsfiskerens kone er fritidsstuderende.

I dag har Helen og jeg været til møde i Aabenraa hele den lange eftermiddag - det har medført, at de studerende har hjulpet hinanden rigtig meget. Det har vi drømt om hele længe, men de har nok ikke rigtig kunnet komme til for os :) Steen Larsen sagde engang, at årsagen til, at Danmark har så bragende dygtig en lærerstand er, at de, der arbejder mest, lærer mest. Det var ment som en bebrejdelse!

Det med at sætte studerende i arbejde, lærte jeg faktisk i min allerførste praktik. Min praktiklærer var et stort, arrogant skrummel af en matematiklærer - i øvrigt lærer på Brændgårdsskolen i Herning, den skole, der lige har været i TV. Hans allerførste lektion udi didaktikken i 9. klasse (orientering) var, at jeg skulle stille eleverne en opgave af en sådan karakter, at de i løbet af det første kvarter af timen forsvandt ud af klaselokalet, hvorefter jeg skulle smide mig stolen, smække benene op på katederet og læse dagens avis. Jeg var meget ung og så lille, at fødderne næppe kunne nå op på katederet - og skræmt fra vid og sans af denne store mand *G*
Nå, jeg knoklede i praktikperioden og fik da en udtalelse med derfra, hvori der stod, at jeg da nok kunne lære det *rofl*

29 november, 2005

Lige nu....

Den sidste tid har jeg overvejet meget, hvad jeg kunne skrive her - det er eksamenstid (interne prøver). Prøverne i uddannelsen er mere end fordoblet med ministerens sidste eksamenscirkulære. Det kunne der siges mangt og meget om!! Evalueringskrav synes at være løsningen på alt. Så alt andet lige, så er det ikke lige en periode, hvor stresset på vore studerende skal øges, det har allerede et rigeligt højt niveau.
Der er blevet arbejdet intenst med et højkompliceret område: lyd på nettet. Det ser muligvis ikke ud af så meget for de, der ikke selv har arbejdet med området. Men de, der selv har haft fingrene i i lyd vil vide, at der sommetider skal op til 3 konverteringsprogrammer til samt viden om diverse computerindstillinger og lydkort for at lægge en podcast alle kan høre på nettet. Men nu kan alle lytte med her, her, her, her, her, her og her. Bingo! hvis du har talt med, er du nu kommet til 7 = alle studerende på holdet!!

Netstuderende er virkelig en udfordring - ét er at undervise i et lokale, hvor teknik-nørderne har toptunet grejet, et andet er sandelig at supporte studerende pr. distance på computere, der er så forskellige, at ét og samme program ser forskelligt ud, fordi lydkortene er forskellige. Helen er virkelig en "problemknuser" af Guds nåde. Vore studerende er stædige æsler (siger de selv) og Helen er det perfekte tålmodige trækdyr, der får hele lasten hjem. Og en dejlig kollega.
Nu går det så løs med Medi8or.......

Vi har en diskussion hængende om en tekst, men pyt - den løber ingen vegne. Den tager vi op igen efter weekendens seminar.
Jeg prøver at respekte de studerendes ret til at sætte dagsordenen i denne periode, og lige nu er det teknikkens tid. Men så er det faktisk også ekstra herligt at se, at de - ud over alle de fag, de sidder med eksamenopgaver til - også har tid til
- at undersøge nye muligheder i Flickr. asterix915 har en ny Flickr ting hver dag, se bare her, her og her. asterix915 ligefrem bobler over af begejstring over Flickrs uendelige muligheder.
- at reflektere over bloggens betydning, som mrskarin913 gør her:
"Så er jeg blevet ”Blogger” [......] Jeg elsker at udveksle meninger med andre og jeg har selv en holdning til mange ting, så på den måde kan man jo også bruge en blog til at reflektere over nogle ting og emner, som andre blogs brugere måske kan identificere sig med, det som jeg skriver - eller også så får jeg nogle input fra andre med en anden holdning."
Her er mskarin 913 helt på linie med en af USA's A-bloggere, Doc Searls, som her citeres af Jay Rosen i en diskussion om blogs betydning. Jay skriver:
"Doc says: don’t get married. Wedded to your views, that is. Because the next link can not only change your mind, it can add wiring, add memory. Which then forces you to restate your views to see if they survive the new understanding. This is how good weblogs work. For the writers, for the readers, “blogging is about making and changing minds.”"
Som jeg skrev i kommentaren til mskarin913, så var hun mindre end 3 måneder om at opnå samme indsigt som Doc Searls, der har blogget i årevis... :)

Så at sige alle har refleksioner over egen læring (Lene) (Lone) Dorte i logbogen i Bb, Lørdag den 12. november, Karin i logbogen i Bb 11/11/05, Ruths logbog i Bb 05/09/05, Lones logbog i Bb 9/11 2005 – listen er ikke komplet, det er et kolossalt materiale efterhånden, så tilgiv mig, at jeg ikke får alt med.
Refleksionerne - i bloggene eller i logbøgerne - bliver ivrigt læst. I Blackboard kan jeg se, hvor mange gange et indlæg har været læst, og logbøgerne har alle været åbnet mellem ca. 150 og 200 gange!!! OK. Det er det samme indlæg, hver studerende skriver på, så et stort antal stammer fra selve skriveprocessen, men hvis vi nu siger, at hver studerende i de ca. 3 måneder, der er gået siden undervisningens start, har skrevet logbog hver dag (og det har de ikke!!), så er det alligevel kun 90 læsninger - så er der et anseeligt antal tilbage til 7 medstuderende og 2 undervisere.
Det bliver spændende på fredag at snakke de erfaringer vore studerende har fået med egen læringsmåde/strategi. Og så skal der nu også være tid til "Hands On" denne gang :))

Lærerens røde æble















Snedig, som jeg er, har jeg lært vore studerende at lave elektroniske postkort, så nu står der blomster i vand på mit skrivebord :)











... og på min kamin står julekortene :)

28 november, 2005

Deltag i "Globaliseringen"

Nu er chancen der for at blive berømt på nettet.
På websitet "The Voices of Christmas" samler webmasteren lydfiler med "Glædelig jul" på alverdens sprog. (Eventuelt kan du sige "Glædelig jul og godt nytår").
Jeg ser, at dansk mangler. Hvem kommer først?

Lydfilen skal være i ét af følgende lydformater: .wav, .snd, .au, .ra, eller .ram
Filen må højst fylde 1 Mb, og der skal stå "Soundfile" i emailens emnelinie.
Skriv desuden følgende i emailen:
Merry Christmas and Happy New Year / Glædelig jul og godt nytår
eller
Merry Christmas / Glædelig jul
(afhængig af, hvad du siger på lydfilen...)
Language: Danish
og dit navn.

23 november, 2005

Test

Mail sendt til bloggen via Gmail

22 november, 2005

Haves: 2 flasker rødvin. Ønskes: Metafor

I disse ”læseplantider” er Carsten Jessens rapport, som jeg omtalte i sidste uge (17.11.) i posten ”Legekustoder”, højaktuel. På side 14 i rapporten spidsformulerer Carsten forholdet mellem ”leg” og ”læring”. Børnenes mål er legen, og læringen er midlet – børnene lærer for at kunne lege med, mens det i skolens undervisning er lige omvendt: her er læringen målet og legen (kan være) midlet.

Jeg har altid lagt afstand til den så populære sammenkædning af ”leg og læring” – sammenblandingen mudrer forståelsen af begge begreber til. Alt for ofte bliver ”legen” det sukker, der skal få ”den sure pille” (læringen) til at glide ned. Det er synd – både for både legen og læringen. I rapporten (side 14 til 16) rydder Carsten op i rodet. Dejligt. Læs de sider grundigt! Hvis der ikke hersker fuldstændig klarhed over disse to begreber, risikerer de aktuelle læreplansdiskussioner at køre helt af sporet. Desuden kan der blive besvær med pædagogrollen, hvis der ikke skelnes mellem uformelle og formelle læreprocesser (rapporten, side 11 til 13). Skal pædagogen nu være lærer eller hvad?

Hvis jeg tager en metafor til hjælp, bliver det tydeligere, hvad jeg mener. Den type undervisning (i skoler og uddannelsesinstitutioner), der bygger på en tro på, at viden kan overføres fra (den alvidende) lærer til (de uvidende) elever, kaldes ofte lidt foragteligt for ”tankpasserpædagogik”. De tomme biler køres hen til tanken for at blive påfyldt. Jo højere oktantal (lærerens vidensmængde), jo hurtigere bil (dygtigere elever). Mange undersøgelser viser, at så simpel er sammenhængen altså ikke.

Jeg kom til at tænke på, hvor pokker det der ”under” i ’underviser’ egentlig kommer fra? Så det slog jeg op i den nye online ordbog: ”Ordbog over det danske sprog”. Opslaget vrimler med begreber som: meddelelse, underretning, instruks, anvisning, raad ell. paamindelse, belæring….., så det er måske ikke så sært, at selvom ”Tankpasserpædagogikken” i dag betragtes som ”gammeldags pædagogik”, så er der nu mange (både undervisere og studerende), der stadigvæk har en større eller mindre rest ”tankpasser-opfattelsen” af undervisning!

Jeg har tænkt meget over, hvilken metafor, jeg kunne vælge, når jeg gerne vil beskrive pædagogens (eller lærerens) rolle i uformelle læreprocesser. Jeg overvejede ”Dambrugspædagogik” – det der fiskerige vandhul, hvor man lige kan stikke krogen ned, hvis man trænger til en fisk: at få stavet et ord rigtigt, at få animationen til at virke, at få slettet baggrunden..... Jo flere fisk i dambruget (pædagogens kompetencer), jo bedre dambrug. Men jeg er utilfreds med dambrugs-metaforen, da den på samme måde som ”tankpasseren” giver et indtryk af, at al viden er ”inde i pædagogen” og ikke det meget mere nuancerede billede, Carsten opridser (rapporten, side 21):

”Læreren og pædagogen træder i karakter på en helt anden måde, når det drejer sig om disse it-problemer, hvor svaret ikke ligger lige for, men skal findes. Det er karakteristisk, at de voksne tænker højt og giver børnene mulighed for at tænke med, så svaret udvikles i et fællesskab eller i det mindste så børnene følger den voksnes overvejelser frem mod løsningen. Herved bliver de voksne læremestre på en anden måde.”

Carstens tekst svarer fuldstændig til det, Helen skrev forleden i Discussion Board (Svar til Lykke, Tue Nov 15 2005 8:24 pm):

”vi er ved at finde ud af om eller hvordan man "skriver et håndværk" - samt, hvis jeg som underviser skal videregive den viden, jeg har "håndværksmæssigt", hvordan gør man det så på nettet ? - Mange ville mene, at det ikke kan lade sig gøre !Foreløbig er min opfattelse, at vi er kommet rigtig godt på vej med at kunne formulere os omkring disse emner. Jeg tror netop, det grundlæggende er, at kunne formulere spørgsmål, at kunne "tænke" højt på skrift og til sidst forhåbentlig nå frem til et resultat. Derfor kan jeg helt tilslutte mig det sidste, du skriver - at det er en proces, ja - og man skriver sine tanker og spørgsmål undervejs. *S*”

Hvem finder på en god metafor?

20 november, 2005

eCard












Med delivr kan du sende elektroniske postkort, der har dine egne Flickr billeder som motiv.

Måske en ide til årets julekort?

1. skriv dit Flickr navn eller et Flickr billedes navn i feltet 'Submit Query' (hvis din browser er eng.)/'Send forespørgsel' (hvis din browser er da.)
2. klik på knappen 'Submit Query'/'Send forespørgsel' og derefter på fotoet, når det vises
3. skriv teksten på dit kort (Enter your message...), udfyld navn/Your name, emailadresser - din/Your e-mail address og modtagerens/Recipient e-mail address - og vælg en skrifttype
4. klik på Preview Postcard
5. Send Postcard, når du er tilfreds med det

NB. dine billeder må ikke være copyright'ede (All rights reserved). Så kan de ikke bruges, kun de fotos med cc under kan anvendes i delivr.

Sådan ændrer du rettighederne:
1. klik på den lille grønne knap under dit billede
2. klik på linien: 'Add a license for your photo'
3. vælg 'Attribution-NonCommercial-ShareAlike license'
4. klik på knappen 'Save License'
Nu står der et lille gråt cc under billedet (lige ved siden af den lille grønne knap) - og så kan du lave kort med motivet.

18 november, 2005

Nedtælling til jul



42-15218481
Originally uploaded by Tariq's Fantasy World.


Nu fik jeg tilpasset nedtællingen til jul - det gik pludselig op for mig, at der i de angelsaksiske lande er én dag mere til jul end i Danmark.

Nu er min tæller korrekt - 36 og ikke 37 dage er det korrekte antal.



36 dage - så er det på høje tid at starte en Christmas Pudding

17 november, 2005

Iderigdom

I disse dage arbejder vore studerende energisk på tre områder:
1. billedbehandling - her, her, her, her, her og her
2. animationer - her, her, her, her, her og her
3. med ideer til anvendelse af Flickr billeder - her, her, her, her, her og her

Det er ganske overvældende, - og jeg har slet ikke alt med!

Et forslag til et eksamensprojekt kunne være en blog udformet som et idekatalog til institutioner. Ideer, beskrivelser, forslag osv. meget af 'råmaterialet' findes allerede i holdets blogs.......
Inklusiv en plan for, hvordan bloggen skal fortsætte efter eksamen, måske.....

Legekustoder

I indledningen af artiklen ”Uformelle læringsrum”, Forskningsrapport i tilknytning til IT i DUS´en/SFO´en, udtrykker artiklens forfatter, Carsten Jessen en meget relevant kritik (som måske også kan rettes mod mange uddannelsessteder?, min tilføjelse) af den afstand, der er mellem børn og unges fritidsaktiviteter og de aktiviteter og holdninger, de møder i institutionerne. Tiden og debatterne synes at have stået stille siden 80’erne, og det får Carsten til at undre sig:

"det kan forekomme forunderligt, at man kan tilbringe mange timer dagligt sammen med børn, hvoraf de fleste har taget teknologien til sig, uden at det tilsyneladende forstyrrer den professionelle holdning."

Carsten Jessens synspunkt er, at pædagoger svigter deres opgave ved ikke at gøre de sociale og kulturelle forandringer i samfundet til en "central pædagogisk problemstilling", hvis de bare fortsætter med 80’er modellen: at snakke om "holdninger" til dette og hint, f.eks. computere eller ej i institutionerne.

Carstens beskrivelse dækker jo nok ganske præcist den verden, I skal ud i, og Helen og jeg håber sandelig, at I har andet og mere end "holdninger" med jer fra jeres uddannelse, når vi slipper jer?

Ud over, at pædagoger ikke bør være ’legekustoder’, hvis repertoire hører en længst forgangen tid til, må comon.dk’s oplysning om, at det er de laveste sociale klasser, der dominerer gruppen af ikke-brugere af nettet, pålægge de pædagogiske institutioner som f.eks. SFO’er en særlig forpligtigelse til at sørge for, at også børn fra disse familier får tidssvarende it kompetencer.

Og hvis ’legekustoder’ lyder for groft, så se lige de to indlæg her (projektets hjemmeside) og her - (det er lidt svært at gennemskue hvem 'jeg' er i artiklens begyndelse. Til gengæld er Carstens svar klart og tydeligt.)
Der er en stærk 'nostalgisk' trend for tiden, som jeg synes er meget bekymrende i forhold til børn og unge. Det kan være ok, at nogle voksne sætter eget liv og forandringsvillighed på stand by, men at forhindre at børns og unges deltagelse i sociale og kulturelle forandringer er ganske enkelt uansvarligt.

.... og hvis pædagoger ikke forholder sig til kritikken risikerer de, at ungerne går på biblioteket i stedet ;)