26 juli, 2006

Ferietip

Er du træt af turister, findes der nu et program, der kan fjerne dem - fra dine billeder. Du skal simpelthen tage mellem 3 og 15 billeder fra den samme vinkel (brug helst stativ) og derefter køre dem igennem "Turist Remover" - og vips har du Taj Mahal helt mennesketom. Alt, hvad der har bevæget sig, er impelthen fjernet!
Via ComOn


Taj_Mahal
Originally uploaded by mayur_ltf.

19 juli, 2006

Indien censurer blogger.com

Indien har ifølge dagens ComOn indført internetcensur. Det er bl.a. gået ud over blogger.com og Geocities.
Jeg har kikket mig lidt omkring i blogospheren, og her forlyder det, at det også gælder Typepad (en anden kendt blogteknologi). Der er lavet en Wiki: Protests By Bloggers in India. Læs f.eks. Dina Methas blog. (Dina Metha var en af initiativtagerne til Sunamibloggen.)

I Dinas blog er der en henvisning til andre blogs, som har tips og tricks til bloggere, hvis regeringer censurer internettet, f.eks. Kina og Pakistan.

Da den kinesiske regering fik Google til at censurere blogs, fandt folk også på måder at beskytte ytringsfriheden, f.eks "Adopt A Chinese Blogger!" projektet. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at en (helst ikke kendt) blog lader en kinesisk blogger oprette en blog på din blogspot.com konto. Man annoncerer sin gæstfrihed f.eks. på del.icio.us ved at bogmærke sin blog med tagget: adoptablog.
"Adopt A Chinese Blogger!" er også på Flickr , og også den kinesiske censur har sin protestside, "Open letter to Google".

18 juli, 2006

Avatars / Dollz

Jeg faldt over en tekst om anvendelsen af Elgg i skolen: Elgg and Blogging in primary education. I artiklen nævnes, at børnene laver Avatar'er (buddy icons i Messenger sprog). Der ligger tonsvis af dem på nettet (se f.eks. links i Wikipediaen). Men her laver ungerne dem altså selv ved hjælp af.... en Doll Maker :)
Jeg har før skrevet om Dollz: 1 og 2 og kaldt dem nettets påklædningsdukker. Sidste semesters studerende vil f.eks. kende dem fra Dullerne/dudu.dk, et meget aktivt sted for piger, som nu desværre er lukket. Jeg er sikker på, at der er stor sorg blandt mange af de piger, som holdt til her.....

Dullerne på illustrationen er lavet det sted, aom artiklen nævner: storTroopers. Det er ikke så kreativt som dudu.dk, hvor pigerne selv tegnede dullerne, men alle kan til gengæld være med her - uanset tegneevner :)

Hvad er en Doll Maker?

På storTroopers bygger man sin egen dukke ved simpel "træk og slip". Når dukken er færdig, gemmer man den og mailer den til sig selv vennerne). Dukken dukker så op i mailboksen som vedlagt gif fil - lige til at bruge i profiler på nettet.

14 juli, 2006

Zidane spil

På Google Blogoscoped kan du spille Zidane Web Game. Se også Update.....

Med tak til e-klumme.

13 juli, 2006

Opfordring fra en fotoblogger

Ovre i min gamle blog (jeg startede 5. januar 2003, og som jeg ikke altid er trofast overfor, men heller ikke nænner at slette :) har jeg fået en opfordring til at deltage i et fotoprojekt, som jeg gerne vil bringe videre her:
Hej Lis
Jeg fandt din blog ved et tilfælde, som den slags jo ofte er. Men efter at have læst lidt hist og her, fik jeg lyst til at anbefale dig min blog - og dens projekt.
http://copenhagendailyphoto.blogspot.com
Den er en del af en voksende ring af foro-bloggere, som hver dag poster et nyt billede fra deres by. Indtil videre er jeg den eneste dansker, men det ville være dejligt med flere deltagere. Måske det var noget for dig eller nogen du kender i din ende af landet?

Med venlig hilsen
Kathrine Felland Gunnløgsson
Kathrine har - ud over Copenhagen Daily Photo bloggen - også en meget smuk fotoblog med døre, Copenhagen Extra.

Hvis du har lyst til at deltage i projektet, kan du tilmelde dig/din blog til projektet her og se andre byers blog her.

Kommentarfeed - en nødløsning

Det er altid svært at beslutte, hvilken blogteknologi man skal vælge. Det, den ene slags blog kan, mangler den anden. Mit store valg står altid mellem Blogger og Wordpress. De har hver deres fordele og hver deres mangler.
I Blogger kan uden megen kendskab til html få fingrene i templaten. Ændre udseendet, lægge egne links ind, anvende sjove javascipts osv. Det er en næsten uoverkommelig opgave i Wordpress - her hænger man på de tilbudte templates (med mindre man selv hoster Wordpress på en server!).
Wordpress har til gengæld to gode ting, jeg savner i Blogger: kategorier og rss feeds til kommentarerne.
Mht. kategorierne, så kan man selvfølgelig indvende, at blog ikke er statisk, men processuel information. Bloggen er ikke en databank, men tekst man løbende følger med i. Og så er der selvfølge "Search" funktionen øverst oppe til venstre i hver Blogger blog, hvor man kan søge i hele bloggen.

Af de forskellige lappeløsninger på det manglende kommentarfeed, der findes pt. , synes jeg bedst om Commentful.



På skærmdumpet kan du se, at jeg for tiden "abonnerer" på kommentarer fra 6 forskellige blogs (ikke nødvendigvis Blogger blog, Bubbling Minds er f.eks. en Wordpress blog). Det er også tydelig, at der er nyt i bloggen "Min lidenskab", så nu er det bare om at klikke ind og læse.

Man kan abonnere på kommentarer (tilføje dem til en Watchlist) i op til 3 dage - så forsvinder de af sig selv. Det vil nogen sikkert mene er temmelig kort tid, men det markerer jo, at samtaler ikke føres over uendelig tid :)

Browseren Firefox har endda en nifty lille add-on til Commentfull. Jeg kan i min Firefox browser straks se, når der er nyt i Commentfull - så blinker den gule knap lystigt orange og et klik på knappen bringer mig direkte til min Commentful Watchlist.

Flickr

Tommy gav ovre i Flickr udtryk for usikkerhed over, hvad Flickr egentlig var - andet end et stort fotoalbum. Her er to spændende eksempler på, hvad Flickr kan være - hvis fantasien tages i brug:

Flickr anvendt som diskussionsforum
Dave Winer anvendte Flickr som diskussions forum.

Endnu mere kreativt er Brooklyn museums brug af Flickr
i forbindelse med en udstilling af graffiti. Se højre spalte:
Andre links:
Museets fotoserie
Flickr gruppen: Brooklyn Graffiti

Det er ikke første gang, der udstillet på nettet. Flickr og the Institute for the Future of the Book arrangerede sidste år det enormt smukke projekt: The Gates: An Experiment in Collective Memory. Mere om projektet her.
Der er også en sød lille "graffiti-maker" på Brooklyn Museums side: Make your own virtual graffiti art.

12 juli, 2006

Fodbold interesserer mig ikke meget

men folks kreativitet, kan jeg slet ikke stå for. Se lige Ekstrabaldes links til Zidane kommentarer. Ikke mindst de to sidste taler til min humor *lol*
Der er mange flere på "ytmnd" (Sean Connery's line "You're the man now, dog!" fra filmen "Finding Forester.") - se "Top Viewed YTMND'S" eller søg på Zidane.
Hm. Ekstrabladet overtræder i øvrigt ophavsretsloven, når de ikke fortæller, hvor det stammer fra (ytmnd!!)!!!!!

Der er god grud til at gå på jagt i ytmnd - selvom jeg matematik heller ikke er blandt mine største interesser :) kan jeg slet ikke stå for pi

Why?multimedie: Google som ordbog?

Why?multimedie: Google som ordbog?

Dette er en test af Trackback. Pokkers - det virker bare ikke. Ovre i Tommys blog burde han kunne se, at jeg har linket til ham (Links to this post:...), men nix - det kan han ikke :(

11 juli, 2006

Mumbay bombings

Jeg kastede mig ikke over nyhedsmedierne, men over blogs, da jeg hørte om eksplosionerne i Mombay. Mens bombningerne i London var hurtigt på Flickr, er der endnu ingen der, muligvis fordi mobilnettet er nede pga. overbelastning. Fastnettet fungerer kun sporadisk, nogle steder,
med der blev hurtigt sat en Mumby Help blog og en Wiki op.
Bloggen, "Mumbay Help"s første post er simpelhen en "helpline" og har nu 200 kommentarer! Hjælpsomheden er utroligt rørende! Folk opgiver telefonnumre, andre ringer op og melder tilbage i bloggen, når de har fået kontakt med de bekymredes familie. "Mumbay Help" foreslår også andre mulige kanaler, f.eks. sms'er, Yahoo! Messenger og andre tekniske løsninger end telefonen. Der er endda en journalist i Silicon Valley (Priya Ganapati) , der gerne vil have stof til en artikel om, hvordan man hjælper hinanden i Mombay!!!

Mens nogle fortvivlet forsøger at ringe, har andre selv blogs, der kan bruges til at berolige familie og venner: 1, 2.
1. (3 timer senere)Klokken er nu 23:14, og der er nu 303 kommentarer i "Mumbay Help"!
2. (16.06.06) artikel om Mumbay bloggers

10 juli, 2006

Tegneserie om blogs

Jeremy i tegneserien Zits (om serien) har også taget blogs op i nogle herlige striber.
Dagens Zits handler om MySpace.
Du kan få Zits leveret dagligt i din Bloglines. ArcaMax har et RSS (http://www.arcamax.com/zits/channelfeed) feed lige til at lægge ind i Bloglines ;)

08 juli, 2006

Stjålet billede af nymalet hus

Jeg har snakket lidt om grafikformater med Anne Cathrine ovre i bloggen "AC og Anders i Ilulissat". Anne Chatrines venstre spalte er på vandring, fordi hendes fotos er for brede til bloggens layout.
Det er ikke let at give en forklaring, der er til at forstå, men jeg gjorde mig umage *lol*. Nu siger Anne Cathrine, at hendes fotos bliver "kantede og flossede", så det må jo da lige undersøges. Altså stjæler jeg lige Anne Cathrines foto ovre fra Flickr (dvs. kopierer hendes kode i blogposten):
d.03.-05.07.06 -isbjerge, hunde og nymalet hus. 033 (5)

I min version har jeg blot ændret width="500" til width="400" og ´height="374" til height="299" i koden (fanebladet "Edit Html). Sammenlignet med Anne Cathris version, må man jo indrømme, at jo større, jo skarpere....


Men jeg ser nu, at Anne Chaterine har løst problemet på anden vis - nu ligger hendes fotos under den vesntre spalte! Hm, hvordan mon hun har gjort det???