I indledningen af artiklen ”Uformelle læringsrum”, Forskningsrapport i tilknytning til IT i DUS´en/SFO´en, udtrykker artiklens forfatter, Carsten Jessen en meget relevant kritik (som måske også kan rettes mod mange uddannelsessteder?, min tilføjelse) af den afstand, der er mellem børn og unges fritidsaktiviteter og de aktiviteter og holdninger, de møder i institutionerne. Tiden og debatterne synes at have stået stille siden 80’erne, og det får Carsten til at undre sig:
"det kan forekomme forunderligt, at man kan tilbringe mange timer dagligt sammen med børn, hvoraf de fleste har taget teknologien til sig, uden at det tilsyneladende forstyrrer den professionelle holdning."
Carsten Jessens synspunkt er, at pædagoger svigter deres opgave ved ikke at gøre de sociale og kulturelle forandringer i samfundet til en "central pædagogisk problemstilling", hvis de bare fortsætter med 80’er modellen: at snakke om "holdninger" til dette og hint, f.eks. computere eller ej i institutionerne.
Carstens beskrivelse dækker jo nok ganske præcist den verden, I skal ud i, og Helen og jeg håber sandelig, at I har andet og mere end "holdninger" med jer fra jeres uddannelse, når vi slipper jer?
Ud over, at pædagoger ikke bør være ’legekustoder’, hvis repertoire hører en længst forgangen tid til, må comon.dk’s oplysning om, at det er de laveste sociale klasser, der dominerer gruppen af ikke-brugere af nettet, pålægge de pædagogiske institutioner som f.eks. SFO’er en særlig forpligtigelse til at sørge for, at også børn fra disse familier får tidssvarende it kompetencer.
Og hvis ’legekustoder’ lyder for groft, så se lige de to indlæg her (projektets hjemmeside) og her - (det er lidt svært at gennemskue hvem 'jeg' er i artiklens begyndelse. Til gengæld er Carstens svar klart og tydeligt.)
Der er en stærk 'nostalgisk' trend for tiden, som jeg synes er meget bekymrende i forhold til børn og unge. Det kan være ok, at nogle voksne sætter eget liv og forandringsvillighed på stand by, men at forhindre at børns og unges deltagelse i sociale og kulturelle forandringer er ganske enkelt uansvarligt.
.... og hvis pædagoger ikke forholder sig til kritikken risikerer de, at ungerne går på biblioteket i stedet ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Hej Lis :-)
Vi har jo heldigvis en anden holdning til brugen af computer som kommende pædagoger må vi ud og slå et slag for børn ret til at lære dette medie at kende.
For mit vedkommende er diskussionene om hvorvidt vi skal have computere i institutionerne - både i børnehaven og i SFO'en færdig diskuteret - for selvfølgelig skal vi det.
Men diskussionen er jo stadig højaktuel og skyldes nok flere ting. En væsentlig tror jeg er pædagogernens egen holdning hertil og modstand mod forandringer.
Men noget jeg synes er rigtig vigtigt er, at det er død og pine nødvendigt for børn at lære at bruge en computer. Det bliver en nødvendighed at kunne både i deres egen sociale børne kultur men også senere hen på arbejdsmarkedet.
Mange hilsner
Dorte
Dét er jeg ikke et sekund i tvivl om (jeres anden holdning ;). Men pointen i Carstens kritik er, at holdninger ikke er tilstrækkeligt. Og her er det, Helen og mit ansvar kommer ind - at I har mere og andet med fra jeres uddannelse end holdninger! Hvad det 'andet' så består af, vil jeg skrive lidt mere om i løbet af de næste dage. Det giver artiklen nemlig også nogle rigtig gode bud på.
Det er vel så vigtigt at kunne bruge en computer i dag, at man med rette kunne kalde det "den fjerde kulturkompetence" (i ligehed med at læse, skrive og regne), men som vi her i gruppen ved, så betyder det langt mere end at kunne bruge computeren som en smart skrivemaskine, ikk'?
Hej Lis,
Ja det kræver også at få et håndværk med sig fra uddannelsen. I dette fag og i denne diskussion, tror jeg "håndværket" også går på den enkelte pædagogs nysgerrighed og evne til at lege på børnenes niveau.
Men det ved du sikkert meget mere om end jeg så det bliver spændende at se dine indlæg de næste par dag.
Mange hilsener
Dorte
Hej Lis.
Det er dejligt, at du linker til andre relevante side, for det er ikke sikkert, jeg ellers ville have set dem.
Jeg synes, det er spændende at tænke på, at vi kommer ud fra seminariet med en viden, der gør os rustet til, at turde gå i en dialog med andre fagfolk på institutionerne.
For børnene og de unges skyld har vi en forpligtelse til, at få alle med, så vi ikke får vores børn delt mere op, i forskellige kasser alt efter hvilket samfundslag de kommer fra.
Den viden som børnene kan høste fra de forskellige multimedier er vi nød til at gå ud og styrke, eller starte en dialog på de forskellige arbejdspladser, hvor vi får vores virke.
Jeg var i praktik i et bofællesskab for psykiske kvinder og denne gruppe er voksne, som jeg tror ville have glæde af, at bruge deres bl.a.computer til at blogge på og derved at dele deres erfaring med andre.
mvh Karin.
Meget apropos, Karin, så var der i Politiken i går en kronik, som nu følges op med en blog.
Blogs har jo - ud over så meget andet - også et demokratiserings-aspekt. Nu kan langt flere komme til orde. Ikke blot marginaliserede grupper, men også børn og unge har nu fået også adgang til at udtrykke sig i et "officielt" medie.
Det er sandelig ikke megen spalteplads aviserne hidtil har åbnet for børn og unge - om end der er skrevet meget om børn og unge..... Det må være ret trælst at være en gruppe, der kun skrives om (og mest dårligt!), men ikke har egen stemme, og som dermed kun bliver hørt på andres (voksnes)betingelser.
Her åbner f.eks. blogs op for muligheder, som vi skal passe på med ikke altid at se som farer.
I den sidste tid har msn lukket sin chat og msn blogs (MySpace) er nu blevet lukket for børn under 14 år. Herhjemme er medierygterne om arto.dk hårdnakkede, mens man aldrig hører positive historier om arto - og overhovedet ikke hører om dudu.dk
Det, der umiddelbart tager sig ud som beskyttelse, kan vel være undertrykkende i sin konsekvens.
.... og så er vi faktisk tilbage i nøjagtig samme problematik, som artiklen "Computeren og den forsvundne barndom" handler om - børnesynet!
Hej Lis.
Jeg har i dag læst kronikken fra Politikken af Af Nadia Louise Kristensen, uha den rører dybt ved en; men alligevel er jeg godt tilfreds med, at jeg havde tænkt på den målgruppe, som bruger af multimedie blogge m.m. Samt at du straks kan gribe tråden og sender et link, til at jeg kan gå mere i dybden med min tankegang. Det er for mig herligt, og jeg bruger gerne den ekstra tid, det tager, at gå videre med dette emne.
MVH Karin.
I går aftes gik jeg hjem fra Kvickly med min datter på 10. Vi havde købt støvler til hende.
"Vi er ved at lære at bruge digitalkamera i IT" sagde hun til mig.
"Ok - men så kan du jo bruge dit kamera i din telefon" sagde jeg.
"Nej far. Vi må ikke bruge mobil i skolen".
"Nåh nej - svarede jeg - hvorfor er det lige????"
"Det er fordi man kan tage billeder med den"!
Der er helt klart et eller andet der ikke rimer helt.
Hej Gunnar
Det har længe undret mig, at folkeskolen beder ungerne pakke deres medbragte computer (mobilen) ned, når de træder ind af døren til klasseværelset.
Det er nok i øvrigt symptomatisk, at alle vore studerende i dette projekt havde cameratelefoner, de to eneste, der ikke havde var os undervisere *lol* Og, nej, begrundelsen er ikke lønniveauet men dåbsattesten og kønnet....
Send en kommentar