Pro kontoer (betaling) kan nu lægge ubegrænset antal fotos på Flickr, og gratis kontoer har i stedet for 20 Mb om måneden nu 100Mb pr. måned!
19 december, 2006
Julegaven fra Flickr
Flickr har udvidet pladsen til os alle på serveren.
Pro kontoer (betaling) kan nu lægge ubegrænset antal fotos på Flickr, og gratis kontoer har i stedet for 20 Mb om måneden nu 100Mb pr. måned!
Merry X-Mas Flickr 1, by Bek alkaline3
Untitled, by leo B
Pro kontoer (betaling) kan nu lægge ubegrænset antal fotos på Flickr, og gratis kontoer har i stedet for 20 Mb om måneden nu 100Mb pr. måned!
Chat branchen indfører chatmærke
Videnskabsministeriets website annonceres et nyt chatmærke under overskriften:
Sander: Hårdt tiltrængt beskyttelse af unge mod krænkelser på nettet
Jeg vil ikke kritisere tiltaget - og det er ikke fordi jeg lige har fået penge til et projekt af Helge Sander :), men fordi jeg synes tiltagene for at kunne "føre mærket" er ganske fornuftige. Kravene er at chatstedet:
Chatmærket
Chat kodeks'et
Arbejdsgruppen bag kodekset
FDMI/Mærkningsordning
Sander: Hårdt tiltrængt beskyttelse af unge mod krænkelser på nettet
Jeg vil ikke kritisere tiltaget - og det er ikke fordi jeg lige har fået penge til et projekt af Helge Sander :), men fordi jeg synes tiltagene for at kunne "føre mærket" er ganske fornuftige. Kravene er at chatstedet:
- har maskinel overvågning af chatten døgnet rundt,
- automatisk lagrer og i ét år gemmer chat-tekster, billeder, profiloplysninger mv.
- har en anmelderknap, hvor den unge kan anmelde en anden bruger i tilfælde af mistanke og kriminel eller uetisk adfærd,
- har en ”sortlistnings”-funktion, så den unge kan lukke af for uønsket kommunikation fra andre brugere,
- kræver børneattest af alle ansatte eller frivillige, der via det pågældende netsted har kontakt med børn og unge.
Chatmærket
Chat kodeks'et
Arbejdsgruppen bag kodekset
FDMI/Mærkningsordning
Du er valgt som "Årets person"
Hvert år vælger Time Magazine "Årets person".
Time Magazine
BBC News om valget
Du er blevet kåret til "Årets person", Politiken 17. december 2006
Wikipediaen
Nora Ephron
I år er du valgt!
Time Magazine
BBC News om valget
Du er blevet kåret til "Årets person", Politiken 17. december 2006
Wikipediaen
Nora Ephron
08 december, 2006
Nye blogs
Jeg vil tillade mig at lægge en lille reklamejingle for en blog, jeg skriver sammen med nogle af mine venner og fagkolleger: Legekultur.dk.
Vi skriver ikke dagligt i den, men den er god at have i sin Bloglines ;)
Og så har Hanne Søgaard og jeg startet en blog om Second Life. Som det fremgår af bloggen, er den en åben invitation til alle, der er interesseret i at udforske Second Life. Vi har allerede fået en deltager mere, som det fremgår af de sidste blogposter.
Mit Second Life i Flickr
Vi skriver ikke dagligt i den, men den er god at have i sin Bloglines ;)
Og så har Hanne Søgaard og jeg startet en blog om Second Life. Som det fremgår af bloggen, er den en åben invitation til alle, der er interesseret i at udforske Second Life. Vi har allerede fået en deltager mere, som det fremgår af de sidste blogposter.
Mit Second Life i Flickr
30 november, 2006
4. seminar står for døren
Så er der weekendseminar igen. Jeg tør vædde med, at de fleste af vore studerende pukler i aften :)
Der ligger allerede en appetitvækker i form af en flot synopsis i Bb, og der har da også været nogle spørgsmål vedrørende Mediator i ugens løb - men egentligt forbavsende få. Det er nok ikke så tosset en oplevelse, vore studerende har med Mediator her til sidst i forløbet - nu høster de virkelig frugterne fra periodens slagsmål med teknikken. De mærker nu, at de har lært en masse/kan en masse. Og det er jo ikke så tosset *S*
Jeg fik også anledning til at snakke lidt om undervisning i Bb - og det er jo heller ikke så tosset *G* Vore studerende skal lave individuelle oplæg i morgen, og det giver lidt nerver og høje ambitionsniveauer. Der går lidt "eksamen" i det, og selvom jeg selvfølgelig godt forstår det, er det nu også vigtigt at lære, at det at lave oplæg for medstuderende er en del af en læreproces og ikke en prøve/produktvurdering.
Det synes somom det ikke kan siges tit nok, at undervisning ikke kun er lærerens oplæg/instruktioner og opgaveafleveringer/eksaminer. Hvorfor pokker er det så svært at lære, at det halvfærdige, ting undervejs, skitser til tanker og produktioner er læring, læring, læring! Og at læring er en proces og ikke et produkt?
Èt bud på læring og et andet bud på læring ;)
Der ligger allerede en appetitvækker i form af en flot synopsis i Bb, og der har da også været nogle spørgsmål vedrørende Mediator i ugens løb - men egentligt forbavsende få. Det er nok ikke så tosset en oplevelse, vore studerende har med Mediator her til sidst i forløbet - nu høster de virkelig frugterne fra periodens slagsmål med teknikken. De mærker nu, at de har lært en masse/kan en masse. Og det er jo ikke så tosset *S*
Jeg fik også anledning til at snakke lidt om undervisning i Bb - og det er jo heller ikke så tosset *G* Vore studerende skal lave individuelle oplæg i morgen, og det giver lidt nerver og høje ambitionsniveauer. Der går lidt "eksamen" i det, og selvom jeg selvfølgelig godt forstår det, er det nu også vigtigt at lære, at det at lave oplæg for medstuderende er en del af en læreproces og ikke en prøve/produktvurdering.
Det synes somom det ikke kan siges tit nok, at undervisning ikke kun er lærerens oplæg/instruktioner og opgaveafleveringer/eksaminer. Hvorfor pokker er det så svært at lære, at det halvfærdige, ting undervejs, skitser til tanker og produktioner er læring, læring, læring! Og at læring er en proces og ikke et produkt?
Èt bud på læring og et andet bud på læring ;)
27 november, 2006
Second Life
Second Life har ramt medierne i disse dage: Computerworld, Computergeil og Politiken. Gratisavisen 24 timer kører for tiden en hel serie om Second Life.
Den megen omtale skyldes muligvis, at James Warner, journalist i Second Life har besøgt Danmark (video fra arrangementet: 07: James Wagner AuSecond Life (US))
Second Life: Death By Dell, by Psyco Al
I finder også Second Life både i Flickr (16,037 fotos tagged med "second life"!) og YouTube.
Det er i øvrigt interessant at se, at der findes en Teen Second Life med forbud mod bl.a. "adult" indhold. Nå teenagerne bliver 18 år kan de tage alle deres ting med fra "Teen Second Life" til "Second Life".
Vil du vide mere giver et opslag i Wikipediaen om Second Life læsning til flere dage......
Og hvorfor skriver jeg om det? Fordi jeg i dag har været til foredrag om Web 2.0 og Second Life :) Det har Hanne Søgaard skrevet om i sin billedkunst-blog.
Den megen omtale skyldes muligvis, at James Warner, journalist i Second Life har besøgt Danmark (video fra arrangementet: 07: James Wagner AuSecond Life (US))
I finder også Second Life både i Flickr (16,037 fotos tagged med "second life"!) og YouTube.
Det er i øvrigt interessant at se, at der findes en Teen Second Life med forbud mod bl.a. "adult" indhold. Nå teenagerne bliver 18 år kan de tage alle deres ting med fra "Teen Second Life" til "Second Life".
Vil du vide mere giver et opslag i Wikipediaen om Second Life læsning til flere dage......
Og hvorfor skriver jeg om det? Fordi jeg i dag har været til foredrag om Web 2.0 og Second Life :) Det har Hanne Søgaard skrevet om i sin billedkunst-blog.
24 november, 2006
Fremmedord eller stolt mor
Jeg må lige fortælle om et projekt, min datter har været med i på sit studie. Projektet hedder "Fremmedord" og omtales i Jyllandsposten d. 16. november under overskriften "Ord med særlig betydning" (Artiklen kan læses her, men tekstdelen af siden downloader meget langsomt!) .
Projektet er færdigt nu og kan ses på Kulturventilen (fanebladet Fremmedord). Hvis I klikker på grafikken kan I bladre i materialet.
Personligt er jeg helt vild med teksten "Pels", der er skrevet af en ung pige.
Ideen er oplagt at lade sig inspirere af - hvad med et projekt "Ord, der smager godt" i en børnehave? Eller "Bangeord" eller "Langeord" eller...., og det kunne være en lydfortælling med tegninger til :)
Weekendens gåde: hvorfor vises de to tekster (grafikken) "Nå" og "Århus" ikke?
Kom så, vis os nu, hvad I har lært!! *lol* ( gamle studerende kan også deltage, Sandra :)
Projektet er færdigt nu og kan ses på Kulturventilen (fanebladet Fremmedord). Hvis I klikker på grafikken kan I bladre i materialet.
Personligt er jeg helt vild med teksten "Pels", der er skrevet af en ung pige.
Ideen er oplagt at lade sig inspirere af - hvad med et projekt "Ord, der smager godt" i en børnehave? Eller "Bangeord" eller "Langeord" eller...., og det kunne være en lydfortælling med tegninger til :)
Weekendens gåde: hvorfor vises de to tekster (grafikken) "Nå" og "Århus" ikke?
Kom så, vis os nu, hvad I har lært!! *lol* ( gamle studerende kan også deltage, Sandra :)
Blogs og kommentarer
Et af de dias Helen og jeg har fjernet fra online præsentationen er et citat fra en studerendes logbog, hvor hun skriver, at det ikke giver mening for hende at kommentere i de medstuderendes blogs. Begrundelsen lyder
At kommentere på produkter føles let som "vurdering" - og med mindre studerende har nogle vurderingskriterier at gå efter, må det føles meningsløst! Problemet er derfor ikke i første omgang den citerede stuerendes (selv om hun venligt ta'r det på sig :), men i højere grad, at hendes medstuderende ikke har lagt processer og reflektioner ud i deres blogs, men overvejende færdige produkter.
Men det var dengang - i begyndelsen af multimedieforløbet. Det kunne faktisk være interessant at høre, hvad samme studerende siger nu? Det er for mig helt tydeligt, at der er sket noget siden vore studerende var blogger-jomfruer (undskyld, Jonatan Løvehjerte :). De fleste er blevet langt bedre til at formulere processer - prøv f.eks. at se, hvad Yvonne og Jonatan har gang i omkring deres Medi8or projekt. Her er proces over hele linien.....
Hvorfor er det nu vigtigt? Min påstand er, at man i et ægte, kreativt, innovativt samarbejde er nødt til at dele tanker og ikke kun udveksle fakta/produkter.
Et eksempel fra den virkelige verden: jeg sad forleden i en gruppe, hvor vi havde en opgave, vi skulle løse, og en af deltagerne var helt tavs. En anden sagde fortvivlet til ham: "Tænk dog højt mand, så jeg kan følge med i, hvor du er!!" Da vi (heldigvis) ikke har evnen til at læse hinandens tanker, er det så vigtigt, at tænke højt en gang imellem - at give dem man samarbejder med adgang til ens tanker, så at sige. Ellers udelukker man jo andre fra at blive en del af løsningen - så er der jo kun tilbage at sige ja eller nej, når den (løsningen eller produktet) præsenteres.
Dét er lige præcist det, den studerendes kommentar siger: hvis der ikke er en proces/refleksioner at tage del i - føles det meningsløst at kommentere, så kan man kun vurdere. "Yvonnes og Jonatas stork" er et bragende godt eksempel på, at "gruppearbejdet" gør det vigtigt for dem at give den anden adgang til deres tanker/proces. Hvis et gruppearbejde kun består i aftaler, vil jeg vove den påstand, at det ikke er et gruppearbejde, men kun en arbejdsdeling!
Og så sidder jeg her som "den gamle lærer" og er ved at tude over, at vore veje snart skilles - nu, hvor vore studerende virkelig viser, hvad de har lært sig på vejen, ja - så skal jeg ikke undervise dem mere!!!
Det får mig til at tænke på dengang de børn, jeg havde været klasselærer for siden 1. klasse var blevet 3. klasse. Jeg sad på lærerværelset og strålede over, at jeg nu skulle høste frugterne af de to første års slid (3. klasse er simplethen sådan en fed årgang - de vil ikke bæres på mere, de slås ikke om at sidde på skødet, de kan læse, vente på hinanden osv osv.... de er simpelthen blevet "skolebørn" :). Ved siden af mig sad børnehaveklasselæreren, og pludselig slog det mig, at hun aldrig selv høstede frugterne af sit slid. Da jeg spurgte hende, om hun ikke syntes, det var uretfærdigt, sagde hun: "Jo - hvert år, når jeg fik nye børn, syntes jeg, at de var dummere og grimmere end sidste års børn." *lol*
"Skudsmålet for skoleholder Andersen blev dog bedre ved visitatsen i 1825, hvor det blev bemærket, at "Den gamle Lærer gør utrættelig, hvad han formaar"."
(citat: De plessenske skoler -> Hyllinge)
Det er inspirerende og lærerigt at følge medstuderende produkter/processer påKommentaren simpelthen rammer lige plet ned i det aller-aller-mest centrale i blogs! Det er lige før jeg broderer den i korssting og hænger den op over kontordøren!!
deres blog, men at kommentere dem er stadig ”formålsløst” for mig, men det er
nok fordi jeg kommenterer på produkt i stedet for proces.
At kommentere på produkter føles let som "vurdering" - og med mindre studerende har nogle vurderingskriterier at gå efter, må det føles meningsløst! Problemet er derfor ikke i første omgang den citerede stuerendes (selv om hun venligt ta'r det på sig :), men i højere grad, at hendes medstuderende ikke har lagt processer og reflektioner ud i deres blogs, men overvejende færdige produkter.
Men det var dengang - i begyndelsen af multimedieforløbet. Det kunne faktisk være interessant at høre, hvad samme studerende siger nu? Det er for mig helt tydeligt, at der er sket noget siden vore studerende var blogger-jomfruer (undskyld, Jonatan Løvehjerte :). De fleste er blevet langt bedre til at formulere processer - prøv f.eks. at se, hvad Yvonne og Jonatan har gang i omkring deres Medi8or projekt. Her er proces over hele linien.....
Hvorfor er det nu vigtigt? Min påstand er, at man i et ægte, kreativt, innovativt samarbejde er nødt til at dele tanker og ikke kun udveksle fakta/produkter.
Et eksempel fra den virkelige verden: jeg sad forleden i en gruppe, hvor vi havde en opgave, vi skulle løse, og en af deltagerne var helt tavs. En anden sagde fortvivlet til ham: "Tænk dog højt mand, så jeg kan følge med i, hvor du er!!" Da vi (heldigvis) ikke har evnen til at læse hinandens tanker, er det så vigtigt, at tænke højt en gang imellem - at give dem man samarbejder med adgang til ens tanker, så at sige. Ellers udelukker man jo andre fra at blive en del af løsningen - så er der jo kun tilbage at sige ja eller nej, når den (løsningen eller produktet) præsenteres.
Dét er lige præcist det, den studerendes kommentar siger: hvis der ikke er en proces/refleksioner at tage del i - føles det meningsløst at kommentere, så kan man kun vurdere. "Yvonnes og Jonatas stork" er et bragende godt eksempel på, at "gruppearbejdet" gør det vigtigt for dem at give den anden adgang til deres tanker/proces. Hvis et gruppearbejde kun består i aftaler, vil jeg vove den påstand, at det ikke er et gruppearbejde, men kun en arbejdsdeling!
Og så sidder jeg her som "den gamle lærer" og er ved at tude over, at vore veje snart skilles - nu, hvor vore studerende virkelig viser, hvad de har lært sig på vejen, ja - så skal jeg ikke undervise dem mere!!!
Det får mig til at tænke på dengang de børn, jeg havde været klasselærer for siden 1. klasse var blevet 3. klasse. Jeg sad på lærerværelset og strålede over, at jeg nu skulle høste frugterne af de to første års slid (3. klasse er simplethen sådan en fed årgang - de vil ikke bæres på mere, de slås ikke om at sidde på skødet, de kan læse, vente på hinanden osv osv.... de er simpelthen blevet "skolebørn" :). Ved siden af mig sad børnehaveklasselæreren, og pludselig slog det mig, at hun aldrig selv høstede frugterne af sit slid. Da jeg spurgte hende, om hun ikke syntes, det var uretfærdigt, sagde hun: "Jo - hvert år, når jeg fik nye børn, syntes jeg, at de var dummere og grimmere end sidste års børn." *lol*
"Skudsmålet for skoleholder Andersen blev dog bedre ved visitatsen i 1825, hvor det blev bemærket, at "Den gamle Lærer gør utrættelig, hvad han formaar"."
(citat: De plessenske skoler -> Hyllinge)
Fodslæbning lønner sig...
På grund af sygdom og et roadshow om Web 2.0 i undervisningssammenhæng (ja! det er jer, vi snakker om ;) har jeg ikke fået lavet den lovede opsamling på Gæstelærer-perioden. I mellemtiden har Anne-Mette, Henny, Malene og Marianne så lavet en oversigt/opsamling i deres blogs. Ikke mindst Mariannes grundige, systematiske og overskuelige oversigt gør, at jeg øjeblikkeligt afstår fra at lave oversigten - den kan simpelthen ikke laves bedre!
Hva' kan man lære af det? (Se overskriften :)) :
På et tidspunkt i det oplæg Helen og jeg rejser rundt med for tiden (Handelshøjskolen i Århus (
Master i it, organisation), KnowledgeLab, e-learning lab og DEL) citerer jeg Steen Larsen fra DPU: "Den, der arbejder mest, lærer mest.... derfor har Danmarks en bragende god lærerstand", og jeg må jo blankt indrømme, at her er et illustrerende eksempel!
Hva' kan man lære af det? (Se overskriften :)) :
På et tidspunkt i det oplæg Helen og jeg rejser rundt med for tiden (Handelshøjskolen i Århus (
Master i it, organisation), KnowledgeLab, e-learning lab og DEL) citerer jeg Steen Larsen fra DPU: "Den, der arbejder mest, lærer mest.... derfor har Danmarks en bragende god lærerstand", og jeg må jo blankt indrømme, at her er et illustrerende eksempel!
22 november, 2006
Pas på tur og pas på tid pædagoger
Vi har flere gange snakket om pædagogens rolle i forhold til computerleg i institutioner. På en konference i dag holdt Jette Nygaard fra Kolding Pædagogseminarium et oplæg om børn og medieleg. Jette har sammen med Per Kallehauge skrevet masterspeciale om emnet og på deres website ligger et uddrag af deres speciale, artikler og en studerendes bachelorprojekt. Der er også en side med mange gode link til artikler om "Børnehavebørn og medieleg".
På side 7 i uddraget af specialet er der en tekst, som jeg synes er relevant i forbindelse med vore overvejelser over, hvorledes en lydfortælling kunne laves sammen med børn.
Jette anvendte i forbindelse med pædagogernes rolle omkring computerleg en morsom betegnelse. Hun kaldte dem "Pas-på-tur" og "Pas-på-tid" pædagoger. Med det udtryk karakteriserede Jette det triste forhold, at pædagogerne i institutionerne ikke deltog i medielegen ved computerne og heller ikke interesserede sig for, hvilke spil, der var på computerne. Som regel var det noget en far havde installeret, og pædagogerne kendte end ikke navnene på spillene. Det eneste pædagogerne gik op i var hvis tur, det var og at tiden (den forbistrede halve time!) blev overholdt. I øvrigt fortalte Jette også, at når hun havde pædagoger på kursus i mediepædagogik, lader hun dem spille computerspil i en halv time, så beder hun dem meget bestemt om at slukke for computerne og sætter dem til noget andet - vilde protester - men så kan de lære det! *lol*
På side 7 i uddraget af specialet er der en tekst, som jeg synes er relevant i forbindelse med vore overvejelser over, hvorledes en lydfortælling kunne laves sammen med børn.
Jette anvendte i forbindelse med pædagogernes rolle omkring computerleg en morsom betegnelse. Hun kaldte dem "Pas-på-tur" og "Pas-på-tid" pædagoger. Med det udtryk karakteriserede Jette det triste forhold, at pædagogerne i institutionerne ikke deltog i medielegen ved computerne og heller ikke interesserede sig for, hvilke spil, der var på computerne. Som regel var det noget en far havde installeret, og pædagogerne kendte end ikke navnene på spillene. Det eneste pædagogerne gik op i var hvis tur, det var og at tiden (den forbistrede halve time!) blev overholdt. I øvrigt fortalte Jette også, at når hun havde pædagoger på kursus i mediepædagogik, lader hun dem spille computerspil i en halv time, så beder hun dem meget bestemt om at slukke for computerne og sætter dem til noget andet - vilde protester - men så kan de lære det! *lol*
21 november, 2006
At fortælle en historie
Nu er projekt "fælles lydfortælling" færdig. Processen har rejst en meget, meget interessant debat, hvor to modsatrettede synspunkter bliver udtrykt:
Den debat bør vi dyrke alvorligt i nogle poster og kommentarer, folkens! Først med udgangpunkt i egen oplevelse (som nogle jo allerede har gjort), dernæst med perspektivet: fællesfortællinger med børn, da det jo trods alt er det, der er målet for aktiviteten.
Det kunne - som sædvanlig - være et godt udgangspunkt at skelne mellem proces og produkt. Hvad var det, der skabte usikkerhed hos nogen? Processen? (hvad man skulle gøre, når turen kom til én) eller produktet? (giver historien, der nu er færdig, mening).
Hvis man skulle lave regler og retningslinier (ud over turtagning) - hvad skulle de så bestå i? Her vil det være rart med konkrete forslag til regler for at illustrere, om der er tale om fortælletekniske eller strukturelle regler.
Endelig kunne det jo være interessant at stille spørgsmålet: hvad er en fortælling? Er en fortælling i lyd og billeder det samme som en mundtlig fortælling eller en tekstfortælling? Er en fortælling altid lineær og entydig? Hvad synes du? Og hvad mon børn synes?
Her kunne begrebet "vrøvlehistorier børn" (se afsnittet: En bevidst sprogstimulerende praksis) måske give anledning til overvejelser? Selvfølgelig også overvejelser over spørgsmålet: har vrøvlehistorier slet ingen "regler og retningslinier"?
Sjovt nok er mange af de hits man får på Google på opslaget: "vrøvlehistorier" læreplaner!!!
- nogle efterspørger en rød tråd og en sammenhæng og én kommer (konstruktivt) med et meget konkret forslag til "den røde tråd": en fortolkningen af fortællingen
- en foreslår frit slag for individuelle fortolkninger: "Lad historien gå sin gang, og lad hver enkelt studerende udrede sin egen mening som afslutning."
Den debat bør vi dyrke alvorligt i nogle poster og kommentarer, folkens! Først med udgangpunkt i egen oplevelse (som nogle jo allerede har gjort), dernæst med perspektivet: fællesfortællinger med børn, da det jo trods alt er det, der er målet for aktiviteten.
Det kunne - som sædvanlig - være et godt udgangspunkt at skelne mellem proces og produkt. Hvad var det, der skabte usikkerhed hos nogen? Processen? (hvad man skulle gøre, når turen kom til én) eller produktet? (giver historien, der nu er færdig, mening).
Hvis man skulle lave regler og retningslinier (ud over turtagning) - hvad skulle de så bestå i? Her vil det være rart med konkrete forslag til regler for at illustrere, om der er tale om fortælletekniske eller strukturelle regler.
Endelig kunne det jo være interessant at stille spørgsmålet: hvad er en fortælling? Er en fortælling i lyd og billeder det samme som en mundtlig fortælling eller en tekstfortælling? Er en fortælling altid lineær og entydig? Hvad synes du? Og hvad mon børn synes?
Her kunne begrebet "vrøvlehistorier børn" (se afsnittet: En bevidst sprogstimulerende praksis) måske give anledning til overvejelser? Selvfølgelig også overvejelser over spørgsmålet: har vrøvlehistorier slet ingen "regler og retningslinier"?
Sjovt nok er mange af de hits man får på Google på opslaget: "vrøvlehistorier" læreplaner!!!
14 november, 2006
Edubloggere, forener eder!
På Frappr! er der nu 442 edubloggers markedet. Måske skulle vi lave vort eget lille netstuderende kort på Frappr! Map?
Foreslå et godt navn til kortet, så opretter jeg det ;)
13 november, 2006
Når den røde tråd hopper af og kæden knækker...
Nu har vi et indholdsproblem. Endelig havde jeg nær sagt. Indtil nu har alle problemer, eller opgaver som Vivian så konstruktivt kalder dem, været af teknisk karakter, men nu er vi stødt på grund med lydstafetten. Der kommer simpelthen ikke en sammenhængende historie ud af det.
Hvad gik galt? Er opgaveformuleringen, der ikke var klar nok? Er opgaven umulig at løse? Skal der flere regler til for at få en råd tråd i fortællingen? Eller?
Jeg har ikke noget svar, så jeg har i Vivians blog kaldt på analyser, forklaringer og råd fra hele holdet.....
Inspirationen til forløbet kom i øvrigt herfra.
Hvad gik galt? Er opgaveformuleringen, der ikke var klar nok? Er opgaven umulig at løse? Skal der flere regler til for at få en råd tråd i fortællingen? Eller?
Jeg har ikke noget svar, så jeg har i Vivians blog kaldt på analyser, forklaringer og råd fra hele holdet.....
Inspirationen til forløbet kom i øvrigt herfra.
09 november, 2006
Ekskluderet af fællesskabet :(
Kommentarspam synliggør fællesskabet i denne mini-blogosfære. Vores gæsteblogger, Carsten Jessen har flyttet sin blog til en anden server og blev straks bombarderet med kommentarspam. Det kan være ret voldsomt, så Carsten installerede hurtigt et spamfilter - der så sendte kommentarer fra de, der ikke havde nået at lægge et spor før filteret kom på, til (manuel) godkendelse.
Det forårsagede en mindre panik i Blackboard, hvor tråden "Ekskluderet af fællesskabet :(" indeholdt flere fortvivlede nødråb:
Instituttet for fremtidsforskning har en tankevækkende artikel om de nye fællesskaber.
Efter endt læsning overvejer jeg om en konklusion ikke er: Situidet skal ikke "blive til noget", men snarere "være til noget" - og så bliver leg og læring skemaet ikke mindre interessant!
Det forårsagede en mindre panik i Blackboard, hvor tråden "Ekskluderet af fællesskabet :(" indeholdt flere fortvivlede nødråb:
Jeg føler mig total ekskluderet af fællesskabet, da jeg ikke kan kommentere på CJ’ blogNej, det er ikke morsomt, når døren til klassen/fællesskabet er låst - næsten som ikke at må gå på Arto, fordi mor har taget Lan-kablet med på arbejde *lol*
Hej xxx...Jeg føler med dig!!! Har samme problem. [.....]...Men nu er ALT væk og jeg kan ikke skrive noget som helst. Det er død ærgeligt, når man har sidder og skrevet et langt indlæg...
Er vi virkelig blevet spam-stemplet
*S*?????
hjæææællllpppppp!!!!
Kan jeg få medlemsskab i jeres klub? Jeg bliver simpelthen bare smidt
af.
Instituttet for fremtidsforskning har en tankevækkende artikel om de nye fællesskaber.
Efter endt læsning overvejer jeg om en konklusion ikke er: Situidet skal ikke "blive til noget", men snarere "være til noget" - og så bliver leg og læring skemaet ikke mindre interessant!
08 november, 2006
Billede af en samtale
(Klik på billedet for større version)
3 dages samtaler om Børn på nettet..........
Tidsperiode: Mandag d. 6.11. kl. 8 til onsdag d. 8.11. kl. 17.
Deltagere: 1 gæsteblogger, 10 studerende, 3 gæster og en underviser.
Godt gået!!! Og så er der endda to, der pt. græder over, at de ikke kan kommentere - heldigvis er de ikke rådvilde, men skriver bare i deres egen blog ;)
Tænkekasser
Som Thomas skrev, er skemaer sommetider gode at tænke med, så jeg har leget lidt med en ny, der dels afspejler et væsentligt forhold mellem "leg og læring" (en sammenstilling, jeg generelt ikke bryder mig om), dels nok er et ganske reelt billede af baggrunden for mange aktiviteter i daginstituioner og skolers hverdag:
| Voksne | Børn | |
| Mål | Læring | Leg |
| Middel | Leg | Læring |
Når børnene sætter sig for at lære noget, er det ofte et middel til at være med i legen - hvis man dør hele tiden, kan man ikke være med i et skydespil på computeren, hvis man ikke kan ramme bolden, kommer man ikke på fodboldholdet osv....
Jeg husker f.eks. de tiiiiiimer, min datter som barn brugte på at lære at sjippe - men så ku' hun osse, og jeg husker også, de tiiiimer jeg som barn brugte på at lære at pifte, og jeg kan stadig ikke, jeg er bare holdt op med at øve mig *G*
Tilsvarende er der en tilbøjelighed blandt voksne til at se barndommen som et pædagogisk projekt/et udviklingsprojekt - hvor legen fungerer som sukkeret på den sure læring eller belønning for slidet: når du har læst dine lektier, .....så kan du gå på Arto, i klubben osv...
Nå - det er jo alt sammen hørt før, men hvad betyder det i dagligdagen? For børnenes projekt? For de voksnes? Er 90'ernes "Selvforvaltning"* afløst (aflyst?) af 2000'ernes "Læreplaner"?
Og - for at knytte an til Carstens post i dag - hvad står der i regeringens oplæg til læreplaner om it i daginstitutioner? Og hvad er det, de skal lære? Kontorprogrammer? Nej, vel - ingen af os drømmer vel om, at Word ligner Word om 20 år *lol* - men hva' så?
Espen Jerlangs bog "Selvforvaltning" var pædagogbibelen sidst i 80'erne, først i 90'erne - jeg husker lange diskussioner om, om der var tale om "selvforvaltning", når der f.eks. var fællesspisning, eller når der på skemaet stod "fri leg" mellem 12:00 og 14:00 :) Ja, ja - alle tider har sine talibanere og sine vantro...... *G*
Står "Selvforvaltning" stadig på jeres litteraturliste?
07 november, 2006
Om ejerskab og faldskærme...
Jeg startede på en kommentar til Thomas' kommentar, men den blev for lang, så nu bliver det en post i stedet *S*
Jeg sad selv længe og stirrede på skemaet - ikke mindst, fordi jeg synes, der er subtile sager på spil: situationsdefinition, kulturelle koder osv. Vi tænker sjældent over de kulturelle koder, vi er syltet ind i i dagligdagen - mit yndlingseksempel: hvorfor der kun er én person, der har ret til at sidde, stå og gå rundt efter forgodtbefindende i timerne i klasseværelserne på seminariet? Ingen af os har nogensinde aftalt det end sige snakket om det......
Nu kommer der så ny teknologi, og pludselig er gulvtæppet (= de gamle vaner) væk. Og dog? Selvom seminariet ikke hoster de studerendes blogs, skal vi næppe lade os forlede til at tro, at ejerskabet er 100% de studerendes - det er jo os (Helen og jeg), der har bestemt, at studerende på multimedieholdet skal ha' en blog.
Men hvad så, når (fag)undervisningen er slut? Bliver ejerskabet så et andet? Det må f.eks. Sandra og Gurvinder kunne svare på - de blogger stadig? Og hvad med Heike og KarenB - som går/gik på en anden uddannelse, og som ingen nogensinde har undervist i blogs?
Umiddelbart er vi i fuld gang med at rive mure ned - og hvad bygger vi i stedet? Vi er næppe på en flad mark *G*
Desuden kompliceres det hele af, at "samtalerne" faktisk ikke ligger i bloggene og disses kommentarer (det er jo ikke et "Discussion Board") - men mellem bloggene, og hvordan forstår og beskriver man lige det???
Samtidigt med at det er svært, er det dog også en unik chance, vi får for at få øje på ting, vi i vante sammenhæng tager for givet/er blinde for - f.eks. de voksnes ret til at have en pædagogisk pegefinger, som Anne-Mette skrev. Så derfor tankeskemaet - der tænkes stadig *G*
Her er mit yndlingscitat på sin plads:
"Mind like parachute. Only funktion when open".
Hvem stammer citatet fra? (ingen snyd - fingrene væk fra Google!!!)
Jeg sad selv længe og stirrede på skemaet - ikke mindst, fordi jeg synes, der er subtile sager på spil: situationsdefinition, kulturelle koder osv. Vi tænker sjældent over de kulturelle koder, vi er syltet ind i i dagligdagen - mit yndlingseksempel: hvorfor der kun er én person, der har ret til at sidde, stå og gå rundt efter forgodtbefindende i timerne i klasseværelserne på seminariet? Ingen af os har nogensinde aftalt det end sige snakket om det......
Nu kommer der så ny teknologi, og pludselig er gulvtæppet (= de gamle vaner) væk. Og dog? Selvom seminariet ikke hoster de studerendes blogs, skal vi næppe lade os forlede til at tro, at ejerskabet er 100% de studerendes - det er jo os (Helen og jeg), der har bestemt, at studerende på multimedieholdet skal ha' en blog.
Men hvad så, når (fag)undervisningen er slut? Bliver ejerskabet så et andet? Det må f.eks. Sandra og Gurvinder kunne svare på - de blogger stadig? Og hvad med Heike og KarenB - som går/gik på en anden uddannelse, og som ingen nogensinde har undervist i blogs?
Umiddelbart er vi i fuld gang med at rive mure ned - og hvad bygger vi i stedet? Vi er næppe på en flad mark *G*
Desuden kompliceres det hele af, at "samtalerne" faktisk ikke ligger i bloggene og disses kommentarer (det er jo ikke et "Discussion Board") - men mellem bloggene, og hvordan forstår og beskriver man lige det???
Samtidigt med at det er svært, er det dog også en unik chance, vi får for at få øje på ting, vi i vante sammenhæng tager for givet/er blinde for - f.eks. de voksnes ret til at have en pædagogisk pegefinger, som Anne-Mette skrev. Så derfor tankeskemaet - der tænkes stadig *G*
Her er mit yndlingscitat på sin plads:
"Mind like parachute. Only funktion when open".
Hvem stammer citatet fra? (ingen snyd - fingrene væk fra Google!!!)
Hvis arena? Hvis dagsorden?
Carsten har et skema i sin blog i dag, som jeg synes illustrerer to vigtige aspekter: kontrol og "ejerskab". At f.eks. ejerskabet er vigtigt kommer jo helt klart til udtryk i f.eks. Anne-Mettes post "Hvad laver børn på nettet?" Den betænkelighed og varsomhed Anne-Mette giver udtryk for, f.eks. i formuleringen:
Jeg kender præcist den fornemmelse fra de gange, hvor jeg har ínterviewet børn og unge om deres internet- og computeraktiviteter! Med hvilken ret blander man sig? Som regel har jeg kunnet fortælle dem, at jeg var skulle skrive en opgave til "min skole" - og stor var så både deres medfølelse og fortællelyst :)
Anne-Mettes formulering fortsætter med et (lidt karikerende :) billede af pædagogen med den belærende pegefinger, og det fik mig faktisk til at lave et tilsvarende skema - som jeg nu har siddet og stirret på i lang tid:
Endnu engang var jeg meget itvivl om, hvorvidt det var korrekt af mig at blande mig. Og overvejede meget hvad min rolle i dette forum var. Jeg var jo ikke på besøg som en belærende pædagog med en løftet pegefinger.
Jeg kender præcist den fornemmelse fra de gange, hvor jeg har ínterviewet børn og unge om deres internet- og computeraktiviteter! Med hvilken ret blander man sig? Som regel har jeg kunnet fortælle dem, at jeg var skulle skrive en opgave til "min skole" - og stor var så både deres medfølelse og fortællelyst :)
Anne-Mettes formulering fortsætter med et (lidt karikerende :) billede af pædagogen med den belærende pegefinger, og det fik mig faktisk til at lave et tilsvarende skema - som jeg nu har siddet og stirret på i lang tid:
| Sted/rum-"typologi" | Formål kontrolleret af voksne | Formål kontrolleret af børn |
| Forløb kontrolleret af voksne | "Skoler og foreninger" | ???? |
| Forløb kontrolleret af børn | "Fritidsinstitutioner" | "Legeplader - pladser til leg" |
Er forløbet egentligt kontrolleret af børn i "Fritidsinstitutioner"? Hvor skal jeg placere daginstitutioner? Findes der overhovedet steder, hvis formål er kontrolleret af børn, og hvis forløb er kontrolleret af voksne? Findes der egentlig ret mange "offentlige rum", hvor børn kontrollerer mål og forløb?
Ikke mindst den indirekte mistanke, jeg giver udtryk for i det sidste spørgsmål kunne måske netop være årsagen til, at virtuelle fællesskaber er så tiltrækkende og nødvendige i en moderne institutionaliseret barndom?
Skemaet får mig også til at tænke på, om vi mon er bevidste om kontrol og ejerskabs betydning - i den fysiske verden?
06 november, 2006
Borat - kommer til en biograf nær dig
Ifølge Information har filmen Borat en virkelig person som model: tyrkeren Mahir.
Mahirs hjemmeside blev sidst i 1999 vildt berømt på internettet (se besøgstallet nederst på siden!). Det må sandelig også siges at være en scoreside af rang *rofl*
Noget tyder dog på, at det ikke blot er et rygte - Mahir har sagsøgt folkene bag filmen "Borat" *lol*
Kazakhstans udenrisminister har også lagt sag an - har folk ikke humor??
Mere om Borat her, her og her og Pas På, hvad du skriver i din blog - den bliver måske til en film en dag *rofl*
Mahirs hjemmeside blev sidst i 1999 vildt berømt på internettet (se besøgstallet nederst på siden!). Det må sandelig også siges at være en scoreside af rang *rofl*
Noget tyder dog på, at det ikke blot er et rygte - Mahir har sagsøgt folkene bag filmen "Borat" *lol*
Kazakhstans udenrisminister har også lagt sag an - har folk ikke humor??
Mere om Borat her, her og her og Pas På, hvad du skriver i din blog - den bliver måske til en film en dag *rofl*
04 november, 2006
Google fandt ordet
Stormkrogsvenner
Originally uploaded by http://www.flickr.com/people/lizart/.
Så fik legekammeraterne det ønskede ene hit i Google, og skærmdumpet er selvfølgelig straks lagt i Flickr gruppen "Ordkonstruktioner". Godt 24 timer tog det - godt gået Google!!
Hverken Yahoo! eller MSN search har fundet den - endnu)
Test af lydstafet
Dette er en test af den første post i lydstafetten:
Når lydfilen og grafikken er lavet kan koden til såvel produktionen som reklamebadgen hentes via fanebladene My Podcast -> Embedded Player & Badge.
Når lydfilen og grafikken er lavet kan koden til såvel produktionen som reklamebadgen hentes via fanebladene My Podcast -> Embedded Player & Badge.
03 november, 2006
Kvinder og sofapuder
Kvinders særlige gen for at ryste sofapuder, kommer også til udtryk på nettet, har jeg opdaget. De (vi!) tror, vi skal rydde op efter os overalt - også på nettet. I dag blev der stillet et spørgsmål i Blackboard om, hvordan man sletter en account til en teknologi derude. En dreng ville bare have lavet en ny, er jeg sikker på *G*
I Blogger kan man slette sin blog, og der er enkelte studerende, der har slettet en eller flere af deres blogs efter endt undervisning. Det har jeg det lidt ambivalent med. Jeg kan bestemt godt forstå, at man ikke overkommer at skrive jævnligt i flere blogs, men hvad med de, der har linket til bloggen eller de som et RSS feed et eller andet sted? De får jo et problem, når en blog slettes.
Det er ikke det store problem nu, men når blogs breder sig i undervisningen, er det noget, vi bør have tænkt over. Som jeg ser det lige nu, er det også overordnet et spørgsmål om, om vi ser bloggene som logbøger (processer), eksamensprojekter (produkter), portfolier eller....? Ligesom det rejser en masse underspørgsmål: Skal studerende have én blog til hvert fag eller en individuel blog til alle fag? Hvad med gruppeblogs? (som James Farmer konsekvent afviser i uddannelsessammenhæng). Lærerblogs, hvad er de bedst til? Osv. osv....
Jeg er meget interesseret i at høre jeres overvejelser - håber I kan overkomme det og ikke er helt begravet i opgaven til næste uge, hvor Carsten Jessen er vores gæsteblogger ;)
I Blogger kan man slette sin blog, og der er enkelte studerende, der har slettet en eller flere af deres blogs efter endt undervisning. Det har jeg det lidt ambivalent med. Jeg kan bestemt godt forstå, at man ikke overkommer at skrive jævnligt i flere blogs, men hvad med de, der har linket til bloggen eller de som et RSS feed et eller andet sted? De får jo et problem, når en blog slettes.
Det er ikke det store problem nu, men når blogs breder sig i undervisningen, er det noget, vi bør have tænkt over. Som jeg ser det lige nu, er det også overordnet et spørgsmål om, om vi ser bloggene som logbøger (processer), eksamensprojekter (produkter), portfolier eller....? Ligesom det rejser en masse underspørgsmål: Skal studerende have én blog til hvert fag eller en individuel blog til alle fag? Hvad med gruppeblogs? (som James Farmer konsekvent afviser i uddannelsessammenhæng). Lærerblogs, hvad er de bedst til? Osv. osv....
Jeg er meget interesseret i at høre jeres overvejelser - håber I kan overkomme det og ikke er helt begravet i opgaven til næste uge, hvor Carsten Jessen er vores gæsteblogger ;)
Når voksne leger
er de ligeså pjattede som børn.....
Jeg har en kær kollega på et københavnks pædagogseminarium, som jeg ser alt for sjældent, men som jeg leger med.... på nettet.
I går havde vi gang i en leg i Google Fight. Reglen for legen er:
Jeg kunne slet ikke lade være at snyde (dvs. kikke inden jeg mailede mit forslag), og på den måde ødelagde jeg egentlig legen - men fik dog tilgivelse: "Det er iorden med snyd - det skal bare være ordentlig snyd.", men rigtige venner - det er jo dem, der tilgiver!
Vi kom vidt omkring. F.eks. dokumenterede vi den amerikanske kulturimperialisme: Andeby mod Bulderby og Fedtmule mod gadelygte. Vi tjekkede også den danske kulturscene med
"mads mikkelsen" mod "dronning margrethe", samt den internationale ditto: "Vincent van Gogh" mod "Giorgio Armani" og gik sent på aftenen til totale ekscesser som cykelklemmer mod hestepærer.
I øjeblikker (så længe det varer!) er jeg den lykkelige ejer af bjergtrøjen og titlen Champ med forslaget: professionshøjskoler mod stormkrog (professionshøjskoler er Haarders nye navn til CVU'erne). Og min legekammerats forslag er, at vi stifter en forening med navnet "Stormkrogens venner". Foreningens formål er at sikre, at ordet aldrig får markant færrre hits end prof-skoler.
Det bliver, som min legekammerat påpeger det, en kamp op ad bakke. Stillingen, der i skrivende stund står: professionshøjskoler: 645 results mod stormkrog: 641 results er allerede anderledes end i aftes, hvor forskellen kun var 3 point i professionshøjskolers farvør!
Det forslag bringer os lige ind i et par bibliotekarers leg i Flickr, for med ordet "stormkrogsvenner" kan vi nu deltage i gruppen Ordkonstruktioner, hvis regeler lyder således:
Ved at skrive ordet "stormkrogsvenner" i denne post forventer jeg, at ordet dukker op i Goolge (hvor lang tid, mon det tager?), hvor ordet i øjeblikket giver dette resultat:
Så nu venter vi - ikke på far - men bare på Google......
Læs mere om legen i bloggen "e-klumme".
Jeg har en kær kollega på et københavnks pædagogseminarium, som jeg ser alt for sjældent, men som jeg leger med.... på nettet.
I går havde vi gang i en leg i Google Fight. Reglen for legen er:
PS. vi foreslår hver for sig to duellanter, hvorom vi antager at forskellen er minimal - og så ser vi hvem der kan ramme den mindste forskel.
PS. Man må jo så - principielt set - ikke snyde!
Jeg kunne slet ikke lade være at snyde (dvs. kikke inden jeg mailede mit forslag), og på den måde ødelagde jeg egentlig legen - men fik dog tilgivelse: "Det er iorden med snyd - det skal bare være ordentlig snyd.", men rigtige venner - det er jo dem, der tilgiver!
Vi kom vidt omkring. F.eks. dokumenterede vi den amerikanske kulturimperialisme: Andeby mod Bulderby og Fedtmule mod gadelygte. Vi tjekkede også den danske kulturscene med
"mads mikkelsen" mod "dronning margrethe", samt den internationale ditto: "Vincent van Gogh" mod "Giorgio Armani" og gik sent på aftenen til totale ekscesser som cykelklemmer mod hestepærer.
I øjeblikker (så længe det varer!) er jeg den lykkelige ejer af bjergtrøjen og titlen Champ med forslaget: professionshøjskoler mod stormkrog (professionshøjskoler er Haarders nye navn til CVU'erne). Og min legekammerats forslag er, at vi stifter en forening med navnet "Stormkrogens venner". Foreningens formål er at sikre, at ordet aldrig får markant færrre hits end prof-skoler.
Det bliver, som min legekammerat påpeger det, en kamp op ad bakke. Stillingen, der i skrivende stund står: professionshøjskoler: 645 results mod stormkrog: 641 results er allerede anderledes end i aftes, hvor forskellen kun var 3 point i professionshøjskolers farvør!
Det forslag bringer os lige ind i et par bibliotekarers leg i Flickr, for med ordet "stormkrogsvenner" kan vi nu deltage i gruppen Ordkonstruktioner, hvis regeler lyder således:
Lav et enkeltord på din webside - der kun giver et hit i Google, MSN Search eller Yahoo. Billeder der indholder ord der er totalt nonsens fx "Deråøæpllooo" vil blive slettet. (Kilden)
Ved at skrive ordet "stormkrogsvenner" i denne post forventer jeg, at ordet dukker op i Goolge (hvor lang tid, mon det tager?), hvor ordet i øjeblikket giver dette resultat:
Så nu venter vi - ikke på far - men bare på Google......
Læs mere om legen i bloggen "e-klumme".
01 november, 2006
SeeqPod - din egen playlist
Jeg har været glad for Pandora - et musiksted på nettet - i længe. Man vælger en kunstner og bliver så præsenteret for musik i samme stilart. Pandora er et projekt: the Music Genome Project, et projekt, der arbejder på at finde musikkens gener, dvs. tildele musikstykker karakteristika på et helt fundamentalt niveau. Ud fra disse karakteristika kan musik sammensættes, så de rammer en bestemt musiksmag.
Pandoras fordel er, at man bliver præsenteret for musik, man ikke kender, men mulgivis godt kan lide.
På det sidste er jeg dog blevet afhængig af SeeqPod, et sted på nettet, der har enorme mængder af musik. Man søger på en titel eller en kunstner og sammensætter sine egne playlister - lige nu lytter jeg - meget apropos midtvejsvalget - til Leonard Cohen "Democracy :)
Pandoras fordel er, at man bliver præsenteret for musik, man ikke kender, men mulgivis godt kan lide.
På det sidste er jeg dog blevet afhængig af SeeqPod, et sted på nettet, der har enorme mængder af musik. Man søger på en titel eller en kunstner og sammensætter sine egne playlister - lige nu lytter jeg - meget apropos midtvejsvalget - til Leonard Cohen "Democracy :)
Det er såre simpelt at lave en playlist - du skal oprette en konto, klikke på "New", søge på et musikstykke eller en kunstner (i feltet "Search") og dobbeltklikker på den grønne pil ud for de musikstykker, du vil tilføje din liste.
Husk at gemme listen, så den er der næste gang, du logger ind.
31 oktober, 2006
Ægte og falsk fildeling
Lawrence Lessig (idemanden bag Creative Commens - bemærkede i min T-shirt på sidste seminar?) skriver i sin blog, lessig blog om "ægte" og "falske" fildelingssteder på nettet.
"Ægte" fildeling er steder som Flickr, hvor man kan downloade filer og viderebearbejde dem, men "falske" fildeling er steder som YouTube, hvor man blot kan vise filerne frem på sin egen blog (embed) eller sende et link til videoen på YouTube. Flickr tager ikke "monopol på"/"ejerskab af" de filer (content) brugerne lægger i Flickr, mens det er præcist, hvad YouTube gør - de bruger brugernes filer til at dirrigere mere trafik til YouTubes egne sider. Lessig betegner direkte YouTubes adfærd for etisk uforsvarlig.
Jeg må give Lessig fuldstændig ret - som jeg netop har fremhævet i Wikien, så er det netop dét, der adskiller Flickr fra andre fotodelingssteder på nettet:
Lessig fremhæver eyespot, men jeg må grundigt rundt i mit netværk og undersøge det område, eksempelvis er TechCrunch et godt sted, som jeg bruger meget.
Desuden har Agnete gjort mig opmærksom på Democracy Player - den skulle være helt uovertruffen til afviklingen af video på skærmen. Den må jeg se at få downloadet og gang i.
"Ægte" fildeling er steder som Flickr, hvor man kan downloade filer og viderebearbejde dem, men "falske" fildeling er steder som YouTube, hvor man blot kan vise filerne frem på sin egen blog (embed) eller sende et link til videoen på YouTube. Flickr tager ikke "monopol på"/"ejerskab af" de filer (content) brugerne lægger i Flickr, mens det er præcist, hvad YouTube gør - de bruger brugernes filer til at dirrigere mere trafik til YouTubes egne sider. Lessig betegner direkte YouTubes adfærd for etisk uforsvarlig.
Jeg må give Lessig fuldstændig ret - som jeg netop har fremhævet i Wikien, så er det netop dét, der adskiller Flickr fra andre fotodelingssteder på nettet:
Mange af de fotogallerier, der findes på nettet, er oprettet af fotobranchen, som selvfølgelig vil tjene penge på deres service. Det, at de opbevarer dine billeder, er derfor kun 'lokkemad' - i virkeligheden vil de helst det, de altid har gjort - printe dine foto på skinnende papir. På nogle af disse firmaer sider kan du end ikke downloade dine billeder, når du først har uploadet dem. I de fleste online fotogallerier skal du desuden invitere familie og venner, før de kan se dine foto. Her er Flickr helt, helt anderledes. For Flick er 'sharing the name of the game' - fokus i Flickr er, at du her kan dele dine fotos med andre og indgå i forskellige former for fællesskaber og lege.Jeg tror da konsekvenser af dette er, at vi skal have kikket på de videodelingssteder Lessig linker til i sin blogpost!
Lessig fremhæver eyespot, men jeg må grundigt rundt i mit netværk og undersøge det område, eksempelvis er TechCrunch et godt sted, som jeg bruger meget.
Desuden har Agnete gjort mig opmærksom på Democracy Player - den skulle være helt uovertruffen til afviklingen af video på skærmen. Den må jeg se at få downloadet og gang i.
30 oktober, 2006
Web 2.0
Som vi skriver i fagets Wiki:
Blogger, Flickr, del.icio.us, Bloglines osv. osv. er kendte eksempler, men det vrimler - det er slet ikke til at følge med......
Nogle er store og omfattende netværk som f.eks. Flickr, mens andre er ganske simple som f.eks. PXN8 - et netbaseret fotoredigeringssted, som kan det mest mht. håndtering af fotos. Det er dog ikke et billedbehandlingsprogram og kan altså slet ikke det, f.eks. PainShop Pro, PhotoShop og Gimp kan - men engang imellem har man også kun brug for noget simplere........
Ud over at være enkelt er PXN8 intuitivt. Enhver - meget ung eller meget gammel - kan se, hvad der sker uden at skulle læse manualer og intropapirer!
Efter redigeringen kan man downloade sit billede - eller sende det til Flickr! Cool!
Her et eksempel på sepiafarvning + lysændring af et kastanjebillede.
Web version 2.0 kaldes også "skrive/læse nettet", for at markere, at nu er brugeren ikke længere en inaktiv læser som i Web 1.0, men en aktiv producent af materiale og ikke mindst kommunikation på nettet.En anden ting, som også karakteriserer Web 2.0, er, at programellet flytter fra brugerens harddisk til servere "derude".
Blogger, Flickr, del.icio.us, Bloglines osv. osv. er kendte eksempler, men det vrimler - det er slet ikke til at følge med......
Nogle er store og omfattende netværk som f.eks. Flickr, mens andre er ganske simple som f.eks. PXN8 - et netbaseret fotoredigeringssted, som kan det mest mht. håndtering af fotos. Det er dog ikke et billedbehandlingsprogram og kan altså slet ikke det, f.eks. PainShop Pro, PhotoShop og Gimp kan - men engang imellem har man også kun brug for noget simplere........
Ud over at være enkelt er PXN8 intuitivt. Enhver - meget ung eller meget gammel - kan se, hvad der sker uden at skulle læse manualer og intropapirer!
Efter redigeringen kan man downloade sit billede - eller sende det til Flickr! Cool!
Her et eksempel på sepiafarvning + lysændring af et kastanjebillede.
26 oktober, 2006
Visualisere sociale netværk
Jeg har leget lidt med forskellige måder at visualisere bloggenes sociale netværk. Eksempelvis kan man lave interessante - men begrænset oplysende visualiseringer med Websites as Graphs. Her har jeg lavet et slideshow af et mindre udvalg af blogs fra multimedieholdene.
Med texone.org appletten kan man lave kunstneriske visualiseringer. Der er ingen konkrete informationer - tekst og koder er blot omsat til grafik. Men flot er det.
Her er det www.cvusonderjylland.dk, der i løbet af 45 min (sitet består af ca. 1000 enkeltsider!) blev til en tæt rødskov.
Størst information får man, når man bruger TouchGraph
Med TouchGraph kan man se, hvem der linker til bloggen - og i øvrigt klikke sig videre til de enkelte linkende siders netværk. Et virkelig nyttigt værktøj, hvis man vil vide, hvem der læser ens blog.
Jeg havde problemer med URL'en faurholt2.blogspot.com - muligvis pga. tallet i URL'en, men det viste sig, at hvis jeg skiftede fra Internet Explorer til Firefox, var problemet løst. Så bliver dit netværk ikke vist - så prøv Firefox.
Med texone.org appletten kan man lave kunstneriske visualiseringer. Der er ingen konkrete informationer - tekst og koder er blot omsat til grafik. Men flot er det.
Her er det www.cvusonderjylland.dk, der i løbet af 45 min (sitet består af ca. 1000 enkeltsider!) blev til en tæt rødskov.
Størst information får man, når man bruger TouchGraph
Med TouchGraph kan man se, hvem der linker til bloggen - og i øvrigt klikke sig videre til de enkelte linkende siders netværk. Et virkelig nyttigt værktøj, hvis man vil vide, hvem der læser ens blog.
Jeg havde problemer med URL'en faurholt2.blogspot.com - muligvis pga. tallet i URL'en, men det viste sig, at hvis jeg skiftede fra Internet Explorer til Firefox, var problemet løst. Så bliver dit netværk ikke vist - så prøv Firefox.
Hvilken type er du?
Dagens post i Informations gruppeblog, Radar hedder "Læseren, lytteren og seeren er døde", og den handler om præcist det, der er en af kerneområderne i undervisningen i multimedie: at den passive læser, lytter og seer hører fortiden til, i dag er alle aktive (med)producenter.
I kan læse hele dagens blogpost i Avisdatabasen, som I jo har adgang til. Den ligger der allerede. Her vil jeg blot fortælle om de fire stadier den passive modtager gennemløber på sin vej til at blive superbruger. Stadierne er for forståelsens skyld gjort til personer:
Afstemningen er åben i en måned. Den er, som det fremgår, lavet hos dPolls - endnu et gratis sted på nettet. Det er min erfaring, at børn elsker den slags afstemninger :)
I kan læse hele dagens blogpost i Avisdatabasen, som I jo har adgang til. Den ligger der allerede. Her vil jeg blot fortælle om de fire stadier den passive modtager gennemløber på sin vej til at blive superbruger. Stadierne er for forståelsens skyld gjort til personer:
Den første er Anna - som i analog. Altså den gode gamle læserlytterseer, der sidder passivt og modtager envejskommunikationen.
Den anden er Andi - som i analog/digital. Han kan lide at være i dialog med os [mediehuset]. At give feedback på e-mail eller andet.
Den tredje er D.J. - Digital Joe. Han er helt vild med selv at producere indhold. Han blogger, laver podcasts og videoer til YouTube. Og vores mediehus rager ham en høstblomst.
Den fjerde er Syndi - som i synthesizing. Hun sammensætter selv sin virkelighed ud fra et væld af uafhængige kilder, men hun bidrager også til f.eks. opslagsværket Wikipedia. Hun ignorerer også vores mediehus, men der er mere seriøsitet og mindre fis og ballade i hende end i D.J.
Afstemningen er åben i en måned. Den er, som det fremgår, lavet hos dPolls - endnu et gratis sted på nettet. Det er min erfaring, at børn elsker den slags afstemninger :)
25 oktober, 2006
Næste seminar nærmer sig
På fredag har vi 3. seminar, så Helen og jeg er i gang med de sidste detaljer og finpusning. Vi skal jo f.eks. - som sædvanlig - tjekke, at de gratistjenester, vi henviser til stadig er aktive, de bedste osv.... Og så kan vi jo aldrig nære os for at lave lidt om på indholdet og opgaverne. Det skulle jo nødig blive rutine *lol*
Men de studerende opfører sig da heldigvis, som de plejer *G* - f.eks. tror (håber) de, Helen og jeg kan lære for dem.
På en eller anden måde vender læreprocesser på hovedet for nogen af dem. Det er hvert semester op ad bakke at få dem til at forstå, at læring ikke kan overføres fra læreren til den studerende. Helen og jeg kan tegne og fortælle lige så tosset, vi vil - først når den enkelte studerende selv arbejder med opgaverne/programmerne/problemerne - sker læringen. F.eks. er seminarene er hver gang opdelt i "Bakspejlet" og "Frontruden" - og de studerendes forhåbninger til "Frontruden" er stærkt overdrevet, hvorimod de - efter Helens og min mening - ikke lægger nok vægt på den læring, der er mulig i "Bakspejlet". Måske presser vi dem ikke tilstrækkeligt til at føre den logbog, der jo gerne skulle åbne deres øjne for deres egen læreproces?
Det undrer mig hver gang, hvor de har fået den læringsopfattelse fra? De erfarer det jo hver gang - som én på sidste hold så præcist udtrykte det, at: "da jeg kom hjem, så programmet helt anderledes ud." (vel og mærke nøjagtig det selvsamme program! - version og det hele :)
Det sker gang på gang, at ting der er sagt flere gange på et seminar - og fremhævet som supervigtigt, er nøjagtigt det, der bliver spurgt om i Bb senere. Det tolker Helen og jeg altså ikke som at de studerende ikke har hørt efter, men som en bekræftelse på, at man skal "have ører at høre med" - dvs. selv sidde med problemet og forståelsen af problemet, før læring sker.
Jeg ved ikke, hvor opfattelsen af, at det kun drejer sig om "at lære at trykke på de rigtige knapper" kommer fra? I industrialderen (dengang verden stod relativt stille) var paratviden nok, men nu er det langt mere kompliceret at lære, da det, der skal læres, er forståelsen for det, man foretager sig. Og det er jo langt mere besværligt og komplekst. En klog (kineser var han vist) sagde: "Hvis du giver en mand en fisk, har han mad til én dag, giver du ham en fiskestang, har han mad til hele livet". Men det kræver jo altså, at han sætter sig ned til søbredden......
Desværre er dette foto belagt med en licens, der gør, at jeg kun må linke til det, men det er en illustration af, hvordan vi alle godt ved, at læring er: funderet i egen praksis! Man kan ikke vise, tale eller skrive, hvordan man lærer at holde ballancen.
Men de studerende opfører sig da heldigvis, som de plejer *G* - f.eks. tror (håber) de, Helen og jeg kan lære for dem.
På en eller anden måde vender læreprocesser på hovedet for nogen af dem. Det er hvert semester op ad bakke at få dem til at forstå, at læring ikke kan overføres fra læreren til den studerende. Helen og jeg kan tegne og fortælle lige så tosset, vi vil - først når den enkelte studerende selv arbejder med opgaverne/programmerne/problemerne - sker læringen. F.eks. er seminarene er hver gang opdelt i "Bakspejlet" og "Frontruden" - og de studerendes forhåbninger til "Frontruden" er stærkt overdrevet, hvorimod de - efter Helens og min mening - ikke lægger nok vægt på den læring, der er mulig i "Bakspejlet". Måske presser vi dem ikke tilstrækkeligt til at føre den logbog, der jo gerne skulle åbne deres øjne for deres egen læreproces?
Det undrer mig hver gang, hvor de har fået den læringsopfattelse fra? De erfarer det jo hver gang - som én på sidste hold så præcist udtrykte det, at: "da jeg kom hjem, så programmet helt anderledes ud." (vel og mærke nøjagtig det selvsamme program! - version og det hele :)
Det sker gang på gang, at ting der er sagt flere gange på et seminar - og fremhævet som supervigtigt, er nøjagtigt det, der bliver spurgt om i Bb senere. Det tolker Helen og jeg altså ikke som at de studerende ikke har hørt efter, men som en bekræftelse på, at man skal "have ører at høre med" - dvs. selv sidde med problemet og forståelsen af problemet, før læring sker.
Jeg ved ikke, hvor opfattelsen af, at det kun drejer sig om "at lære at trykke på de rigtige knapper" kommer fra? I industrialderen (dengang verden stod relativt stille) var paratviden nok, men nu er det langt mere kompliceret at lære, da det, der skal læres, er forståelsen for det, man foretager sig. Og det er jo langt mere besværligt og komplekst. En klog (kineser var han vist) sagde: "Hvis du giver en mand en fisk, har han mad til én dag, giver du ham en fiskestang, har han mad til hele livet". Men det kræver jo altså, at han sætter sig ned til søbredden......
Desværre er dette foto belagt med en licens, der gør, at jeg kun må linke til det, men det er en illustration af, hvordan vi alle godt ved, at læring er: funderet i egen praksis! Man kan ikke vise, tale eller skrive, hvordan man lærer at holde ballancen.
24 oktober, 2006
Ophavsret
På Statens Museum for Kunst er det lovligt at fotografere uden blitz, men da jeg ville lægge mine fotos ud i Flickr, kom jeg dog i tanke om "Loven om ophavsret". Jeg mailede lidt frem og tilbage med en venlig medarbejder fra museet, som oplyste mig om, at med mindre kunstneren var død for mere end 70 år siden, skulle jeg indhente tilladelse, hvis jeg ville lægge fotografierne ud på nettet. Det er (formentligt) lovligt at lægge fotografier fra salene ud på nettet, som jeg har gjort her og her.
Jeg havde dog i sal 201 taget et billede, hvor en skulptur af Peter Land helt klart var så meget i fokus (og datteren på bænken så meget i baggrunden :), at det krævede tilladelse. Jeg lagde derfor dette billede ud i første omgang:
Derefter gik jeg på jagt efter Peter Land på nettet. Det krævede en del søgen - hvor jeg dog så blev klogere på Peter Lands værker - inden jeg fandt en mailadresse.
Mailen blev sendt kl. 11:00, og kl. 14:21 havde jeg Peter Lands tilladelse:
Jeg havde dog i sal 201 taget et billede, hvor en skulptur af Peter Land helt klart var så meget i fokus (og datteren på bænken så meget i baggrunden :), at det krævede tilladelse. Jeg lagde derfor dette billede ud i første omgang:
Derefter gik jeg på jagt efter Peter Land på nettet. Det krævede en del søgen - hvor jeg dog så blev klogere på Peter Lands værker - inden jeg fandt en mailadresse.
Mailen blev sendt kl. 11:00, og kl. 14:21 havde jeg Peter Lands tilladelse:
Tak for din forespørgsel.Så nu har jeg dette billede på Flickr:
Det er helt fint med mig at du bruger det billede
efter forgodtbefindende.
Jeg håber at denne mail er bekræftelse nok,
ellers
må du henvende dig igen, så kan du få det skriftligt, om nødvendigt.
Jeg er ret vild med Peter Lands humoristisk selvportræt: "Siddende mand med prikker på blåt tæppe", og på min vej efter hans email fandt jeg også denne herlige skulptur. Se dén havde jeg slet ikke opdaget, hvis jeg bare havde haft en Copy Dan aftale...... ;)
I uddannelserne er vi så vant til Copy Dan systemet, at vi er tilbøjelige til at tro, at når kopiereing/fotografering ikke er dækket af en Copy Dan aftale, så er det Forbudt. Ophavsretten betyder jo ikke, at det er forbudt, men blot at man skal indhente tilladelse, og det er min erfaring - som i dette tilfælde - at det er langt lettere at få lov end man umiddelbart tror. Kunstnere er langt mere generøse end f.eks. den skrækkeligt gammeldags og pressehungrende Antipiratgruppen giver indtryk af.
2 eksempler:
Ruth (multimedie årg. 2005) brugte nogle giraffer fra en serviet og fik tegnerens tilladelse.
Hanne har fået lov til at lægge billeder af Maibritt Oksen på Flickr.
Efterårsferien
I efterårsferien var jeg på Statens Museum for Kunst for at se nyophængningen af deres samlinger. En fantastisk oplevelse!! Jeg er fuld af beundring for den umådelige viden, der ligger bag sådanne ophængninger i modsætning til de traditionelle, kunsthistorisk kronologiske ophængninger. Der er virkelig øjenåbnende sammenstillinger i den nuværende ophængning.
Jeg husker Statens Museum for Kunst fra dengang, jeg boede i København. Det var før ombygningen. Dengang mødtes man af et kæmpe, mørkt trapperum, og via trappen steg man så op til kunstens højder på 1. sal.
Nu træder man ind i voldsomt store, åbne lyse rum, hvor ophængningerne ofte får én til at føle sig meget lille i en stor, betagende verden. Man taber næsten vejret.
Og så kan jeg varmt anbefale "Late afternoon tea" på museets Café Republiblic.
- her er det datteren, der drikker rooibos te med vanilje fra Perchs thandel med udsigt til fordanskede sandwich, scones med creme fraische og jordbærsyltetøj samt lækre chokolader. Yummy.
Prisen er måske lidt voldsom, men pyt - museet har gratis adgang for alle :)
Jeg husker Statens Museum for Kunst fra dengang, jeg boede i København. Det var før ombygningen. Dengang mødtes man af et kæmpe, mørkt trapperum, og via trappen steg man så op til kunstens højder på 1. sal.
Nu træder man ind i voldsomt store, åbne lyse rum, hvor ophængningerne ofte får én til at føle sig meget lille i en stor, betagende verden. Man taber næsten vejret.
Og så kan jeg varmt anbefale "Late afternoon tea" på museets Café Republiblic.
- her er det datteren, der drikker rooibos te med vanilje fra Perchs thandel med udsigt til fordanskede sandwich, scones med creme fraische og jordbærsyltetøj samt lækre chokolader. Yummy.
Prisen er måske lidt voldsom, men pyt - museet har gratis adgang for alle :)
23 oktober, 2006
kampus.nu
Som omtalt d. 4.10. er kampus.nu i luften. Der er ikke meget indhold på kampus.nu - projektet er så at sige i en undersøgelsesfase. Alle uddannelsesinstitutioner med mellemlange og lange videregående uddannelser, der kan samle 5-10 studerende, vil få besøg af initiativtagerne til kampus.nu. På et 2 timers møde vil initiativtagerne indsamle ideer til, hvad kampus.nu kan indeholde.
CVU Sønderjylland er ikke på listen over uddannelsesinstitutioner, men jeg har mailet til kampus.nu, så vi kan komme med fra starten.
Pressen om kampus.nu:
Informations artikel om kampus.nu* og Københavneravisens omtale.
Det kan godt virke lidt skuffende, at der slet ingen aktiviteter eller blot skitser til disse er på sitet, på den anden side tegner lydhørheden overfor brugerne godt. Jeg læste i en artikel (eng.), at en forsker, der virkelig ved noget om internetkulturen, mener, at grunden til, at MySpace er blevet så udbredt, mens Friendster kun levede en kort periode, er de to helt forskellige måder ejerne bag MySpace og Friendster takler brugerne. Mens MySpace hele tiden er i en dialog i øjenhøjde med sine brugere, var Friendster kendetegnet af en alvidende ejer og dennes ikke særligt venlige behandling af brugerne.
Så lydhørheden overfor brugerne tegner godt - hvis kampus.nu altså kan levere varen. Det vil fremtiden vise.
Hvis kampus.nu bliver lige så populært som deres forbilleder myspace.com, facebook.com og ratemyprofessor.com - også det vil fremtiden vise.
* Mit link til artiklen i Information er lovligt - om det er lovligt at lægge Informations artikel som .pdf fil på nettet afhænger af, om flugge.net har fået tilladelse af Information.......
CVU Sønderjylland er ikke på listen over uddannelsesinstitutioner, men jeg har mailet til kampus.nu, så vi kan komme med fra starten.
Pressen om kampus.nu:
Informations artikel om kampus.nu* og Københavneravisens omtale.
Det kan godt virke lidt skuffende, at der slet ingen aktiviteter eller blot skitser til disse er på sitet, på den anden side tegner lydhørheden overfor brugerne godt. Jeg læste i en artikel (eng.), at en forsker, der virkelig ved noget om internetkulturen, mener, at grunden til, at MySpace er blevet så udbredt, mens Friendster kun levede en kort periode, er de to helt forskellige måder ejerne bag MySpace og Friendster takler brugerne. Mens MySpace hele tiden er i en dialog i øjenhøjde med sine brugere, var Friendster kendetegnet af en alvidende ejer og dennes ikke særligt venlige behandling af brugerne.
Så lydhørheden overfor brugerne tegner godt - hvis kampus.nu altså kan levere varen. Det vil fremtiden vise.
Hvis kampus.nu bliver lige så populært som deres forbilleder myspace.com, facebook.com og ratemyprofessor.com - også det vil fremtiden vise.
* Mit link til artiklen i Information er lovligt - om det er lovligt at lægge Informations artikel som .pdf fil på nettet afhænger af, om flugge.net har fået tilladelse af Information.......
20 oktober, 2006
En god sag
Creative Commons fundraiser i disse dage.
Det er en god sag at støtte.
Når jeg køber på nettet, anvender jeg PayPal, hvor det er muligt. PayPal, der har mit bankkontonummer, trækker beløbet på min kontor og betaler for varen. Så ligger mit bankkontonummer ikke og flyder flere steder :)
Det er en god sag at støtte.
Når jeg køber på nettet, anvender jeg PayPal, hvor det er muligt. PayPal, der har mit bankkontonummer, trækker beløbet på min kontor og betaler for varen. Så ligger mit bankkontonummer ikke og flyder flere steder :)
12 oktober, 2006
Billeder på skærmen
Lige nu kæmper alle bravt med Paint Shop Pro. Hvilket lag står jeg liiige på nu? Hvordan får jeg den palet tilbage, jeg kom til at slukke for? Hvordan klipper jeg en tyyyynd ballonsnor ud? Hvorfor kan jeg nu ikke slette det første lag? Hvordan får jeg den f********* fisk til at svømme? Gåder er der nok af - ikke mindst den helt store - hvordan finder børnene ud af det????
Men det kommer, allerede nu er der rigtig mange tegn på, at Paint Shop Pro er ved at blive erobret:
Anne-Mette og Henny går Andy Warhol i bedene. Anne-Mette har også løst ballonsnorens gåde og lært fisken at svømme. Helle har gang i projekt-"Find Hippo" - han synes at være overalt :). Jonatan synes Photoshop er fedt! ( se: Sunday, October 01, 2006) og Kathe er til fest og ballade. Malene fortæller om Andreas fantastiske jordomrejse til land, til vands og i luften - og hjem til Aulum (se: Thursday, October 05, 2006 og følgende). Marianne har et godt øje for æstetik, og det kører rigtigt for Vivian, hun har vist ikke fået armene ned endnu (se: Friday, October 06, 2006). Yvonnes tid bliver røvet af den store, grimme tidsæder. Fodr den, Yvonne, fodr den!
Lise-Lotte er vist faldet i en flyttekasse..... Juhuuu! Hvor er du, Lise-Lotte?
Timingen er vist helt rigtig til at introducere BabySplat. Et lille, gratis program til helt små Keyboard Cowboys.
Download (v3.21 installer w/Source), 1MB Win9xME, 2K, XP), pak programmet ud med winzip og installer det.
Tilføjet d. 14. oktober: en af mine mediekompetente studerende (som er vandt til editorer og programmer med værkstøjer) har gjort mig opmærksom på, at jeg bør gøre opmærksom på, at i BabySplat skal man blot tænde højtalerne og banke vildt løst på tastaturet :)
Men det kommer, allerede nu er der rigtig mange tegn på, at Paint Shop Pro er ved at blive erobret:
Anne-Mette og Henny går Andy Warhol i bedene. Anne-Mette har også løst ballonsnorens gåde og lært fisken at svømme. Helle har gang i projekt-"Find Hippo" - han synes at være overalt :). Jonatan synes Photoshop er fedt! ( se: Sunday, October 01, 2006) og Kathe er til fest og ballade. Malene fortæller om Andreas fantastiske jordomrejse til land, til vands og i luften - og hjem til Aulum (se: Thursday, October 05, 2006 og følgende). Marianne har et godt øje for æstetik, og det kører rigtigt for Vivian, hun har vist ikke fået armene ned endnu (se: Friday, October 06, 2006). Yvonnes tid bliver røvet af den store, grimme tidsæder. Fodr den, Yvonne, fodr den!
Lise-Lotte er vist faldet i en flyttekasse..... Juhuuu! Hvor er du, Lise-Lotte?
Timingen er vist helt rigtig til at introducere BabySplat. Et lille, gratis program til helt små Keyboard Cowboys.
Download (v3.21 installer w/Source), 1MB Win9xME, 2K, XP), pak programmet ud med winzip og installer det.
Tilføjet d. 14. oktober: en af mine mediekompetente studerende (som er vandt til editorer og programmer med værkstøjer) har gjort mig opmærksom på, at jeg bør gøre opmærksom på, at i BabySplat skal man blot tænde højtalerne og banke vildt løst på tastaturet :)
11 oktober, 2006
Handicappet blog
Alle mine links i min blogroll (linksamlingen i højre spalte) er "rullet sammen" i dag. Årsagen er, at jeg ikke skriver dem i templaten, men i blogrolling.com, en smart sag på nettet - når altså den virker :) I dag er der noget galt med blogrollings server, men forhåbentlig får de den snart fixet igen.
Blogrolling findes i en gratisudgave, men så har en begrænset mængde kategorier (3 så vidt jeg husker).
Blogrolling findes i en gratisudgave, men så har en begrænset mængde kategorier (3 så vidt jeg husker).
Go'e gamle Huizinga
Tænk, Marianne citerer i sin blog mit yndligscitat:
Anvender man mål / middel på de to begreber opdager man - med netop Huizingas definition - at de netop er diamentralt modsatte aktiviteter.
Legen har "leg" - dvs. at komme i en legende tilstand - som mål, og midlet kan være læring. Hvis man f.eks. ikke er god til et skydespil på computeren - eller ikke kan finde ud af billedbehandlingsprogrammet, så kan man ikke lege med. Man dør hele tiden :) Så må man lære sig det elementære - men læringen er midlet, at være i legen er målet.
Med læring er det præcist modsat. Her er målet læring, og legen - det at udvikle sproget f.eks. - er en strategi, et middel, som gør arbejdet med læringen mindre kedeligt/sjovere. Sukkeret på den bitre pille, om man vil.
Jeg har diskuteret det med utallige, og mange gange bliver folk (især lærere) helt ophidsede og siger, at læring godt kan være sjovt - men "leg" og "sjovt" er altså ikke det samme! "Sjovt" er når man griner og morer sig. "Leg" er en mental tilstand.
Carsten Jessen skriver om det samme i "Gæstebloggen" i marts - posten "Leg som middel eller biprodukt?"
I december sidste år skrev jeg forresten om Seymour Papert’s begreb "Learning as hard fun". Hvad mener I - er Paperts begreb "Hard fun" i modstrid med eller i overensstemmelse med Huizingas filosofiske definition af "Leg"?Og hvorfor siger vi mon "Let som en leg?" Er det specielt "let" at lege?
”Legen er noget i sig selv. Den er et mål i sig selv, hvor det at være iDet citat gør den ofte anvendte sammenstilling: "Leg og læring" til noget vås. Formentlig opfundet i de bedste hensigter, men desværre siger det nok mere om "det pædagogiske projekt" end om leg og læring som begreber.
selve processen, i en god situation, er det, som børnene går efter" (Huizinga, 1958)
Anvender man mål / middel på de to begreber opdager man - med netop Huizingas definition - at de netop er diamentralt modsatte aktiviteter.
Legen har "leg" - dvs. at komme i en legende tilstand - som mål, og midlet kan være læring. Hvis man f.eks. ikke er god til et skydespil på computeren - eller ikke kan finde ud af billedbehandlingsprogrammet, så kan man ikke lege med. Man dør hele tiden :) Så må man lære sig det elementære - men læringen er midlet, at være i legen er målet.
Med læring er det præcist modsat. Her er målet læring, og legen - det at udvikle sproget f.eks. - er en strategi, et middel, som gør arbejdet med læringen mindre kedeligt/sjovere. Sukkeret på den bitre pille, om man vil.
Jeg har diskuteret det med utallige, og mange gange bliver folk (især lærere) helt ophidsede og siger, at læring godt kan være sjovt - men "leg" og "sjovt" er altså ikke det samme! "Sjovt" er når man griner og morer sig. "Leg" er en mental tilstand.
Carsten Jessen skriver om det samme i "Gæstebloggen" i marts - posten "Leg som middel eller biprodukt?"
I december sidste år skrev jeg forresten om Seymour Papert’s begreb "Learning as hard fun". Hvad mener I - er Paperts begreb "Hard fun" i modstrid med eller i overensstemmelse med Huizingas filosofiske definition af "Leg"?Og hvorfor siger vi mon "Let som en leg?" Er det specielt "let" at lege?
10 oktober, 2006
Blogger merchandise
Karen Boesgaard fra læreruddannelsen har lagt et link til en blogger merchandice (klik på linket "mug"), jeg simpelthen må ha' *G*
Med en dollarkurs, der fredag eftermiddag lå på 5,60 danske kroner, er krusets pris: 78,35. Hertil kommer interational fragt (International 8-10 business days (from shipping date) First Item $7.00 Each Additional $4.00).
Mit regnestykke giver 117,40 for første krus og 100,75 for de næste. Jeg køber det første, er der nogen, der skal have et krus med?
Med en dollarkurs, der fredag eftermiddag lå på 5,60 danske kroner, er krusets pris: 78,35. Hertil kommer interational fragt (International 8-10 business days (from shipping date) First Item $7.00 Each Additional $4.00).
Mit regnestykke giver 117,40 for første krus og 100,75 for de næste. Jeg køber det første, er der nogen, der skal have et krus med?
09 oktober, 2006
Blogbog
Thomas Madsen-Mygdal og Trine-Maria Kristensen er ved at skrive en dansk bog om blogs. De lægger løbende disposition og overvejelser på en blog, hvor de inviterer læserne til at kommentere og bidrage.
Her er en chance for at deltage, som I bestemt ikke må lade gå fra jer!
Her er et par blogs, der omtaler søndagens blogforum:
BLOGBOGSTAVER - oplæg om kommentarer i blogs - foto fra BlogForum på Flickr
Sille - ikke helt som de andre (som nogle af jer kender) - selv en Smølf deltog
Blogsmølf
Originally uploaded by nipprdk.
Her er en chance for at deltage, som I bestemt ikke må lade gå fra jer!
Her er et par blogs, der omtaler søndagens blogforum:
BLOGBOGSTAVER - oplæg om kommentarer i blogs - foto fra BlogForum på Flickr
Sille - ikke helt som de andre (som nogle af jer kender) - selv en Smølf deltog
Blogsmølf
Originally uploaded by nipprdk.
Blogs breder sig....
Det ser ud til, at blogs breder sig for alvor i Danmark nu. Søndag var der BloggerForum i København med rigtig mange deltagere.
Flere og flere aviser blogger (Fyns Stifstidende, Information og Politiken starter 1. oktober. Firmaer blogger (f.eks. Arla og Årstiderne) og politikere blogger (Niels Helveg, Lotte Bundsgaard (dog kan man ikke kommentere!!) og Holger K er holdt op igen).
Flere og flere aviser blogger (Fyns Stifstidende, Information og Politiken starter 1. oktober. Firmaer blogger (f.eks. Arla og Årstiderne) og politikere blogger (Niels Helveg, Lotte Bundsgaard (dog kan man ikke kommentere!!) og Holger K er holdt op igen).
På BloggerForum havde Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk et oplæg om antallet af danske blog og den stigning, der er sket de sidste 5 måneder.
Og nu begynder der også at dukke blogs op i forbindelse med undervisning. Bortset fra de mange blogs, der er URLer til her i bloggen, kan jeg nævne følgende:
- Heike Nebbe (uddannet lærer på CVU Sønderjylland) blogger sammen med de nuværende tyskhold på bloggen Kloenschnack
- Syddansk Universitet
- Aalborg Universitet
- Odense Lærerseminarium, Students on the Blog. (En gruppe på otte førsteårsstuderende fra klasse 2601).
04 oktober, 2006
kampus.nu
Information har en artikel i dag om et nyt websted for studerende på videregående uddannelser, kampus.nu
kampus.nu åbner til oktober, men har allerede en blog, man kan følge med i, ligesom man kan tilmelde sig et nyhedsbrev på kapus.nu.
Læs artiklen "Campuskultur på nettet" i avisdatabasen, InfoMedia (samme login som til Manualdatabasen)
Det bliver spændende at se, om portalen bliver lige så populær som de amerikanske forbilleder MySpace (106 million brugere og 230,000 nye profiler om dagen), Facebook (over 10 million registerede brugere og over 40,000 regionale, arbedsrelaterede, kollegiale og uddannelses netværk) og Ratemyprofessors (Total Ratings: 6,200,000+, Total Professors: 770,000+, Total Schools: 6,000+).
Jeg har faktisk fået oprettet CVU Sønderjylland i Facebook, så har du en @cvusonderjylland.dk mail, kan du tilmelde dig Facebook :)
Maria fortæller søndag d. 3. september 2006 i bloggen, Tema 3 om hi5, hvor hun har fundet gamle skolekammerater.
Det måtte jo komme. Jeg sagde faktisk for et halvt års tid siden til min boss, at jeg ville starte et RateMy Professors, når jeg engang bliver pensioneret. Han spurgte, hvorfor jeg ikke startede med det samme? Ha, det skulle jeg måske have gjort *G*
Når man ser, hvor vrede "professorerne"kan blive (se posten "Så kom ideen til DK") er det nok klogest at lade være, hvis man vil kunne tale med kollergerne fremover....
Men jeg overvejser så i stedet at lave en "VurderDinPædagog" for børnehavebørn og SFO unger i stedet *lol*
Se Wikipediaen om
MySpace,
Facebook
RateMyProfessors
kampus.nu åbner til oktober, men har allerede en blog, man kan følge med i, ligesom man kan tilmelde sig et nyhedsbrev på kapus.nu.
Læs artiklen "Campuskultur på nettet" i avisdatabasen, InfoMedia (samme login som til Manualdatabasen)
Det bliver spændende at se, om portalen bliver lige så populær som de amerikanske forbilleder MySpace (106 million brugere og 230,000 nye profiler om dagen), Facebook (over 10 million registerede brugere og over 40,000 regionale, arbedsrelaterede, kollegiale og uddannelses netværk) og Ratemyprofessors (Total Ratings: 6,200,000+, Total Professors: 770,000+, Total Schools: 6,000+).
Jeg har faktisk fået oprettet CVU Sønderjylland i Facebook, så har du en @cvusonderjylland.dk mail, kan du tilmelde dig Facebook :)
Maria fortæller søndag d. 3. september 2006 i bloggen, Tema 3 om hi5, hvor hun har fundet gamle skolekammerater.
Det måtte jo komme. Jeg sagde faktisk for et halvt års tid siden til min boss, at jeg ville starte et RateMy Professors, når jeg engang bliver pensioneret. Han spurgte, hvorfor jeg ikke startede med det samme? Ha, det skulle jeg måske have gjort *G*
Når man ser, hvor vrede "professorerne"kan blive (se posten "Så kom ideen til DK") er det nok klogest at lade være, hvis man vil kunne tale med kollergerne fremover....
Men jeg overvejser så i stedet at lave en "VurderDinPædagog" for børnehavebørn og SFO unger i stedet *lol*
Se Wikipediaen om
MySpace,
RateMyProfessors
Mediepanik
Det skal ikke altid handle om Arto, men da det ser ud til, at dette års mediepanik (Se Læs mere....) handler om børn på nettet, og at den hver gang føres om Arto (i USA er det MySpace), er debatten om Arto generelt vigtig.
Grunden til posten om Arto er denne gang, at Thomas Ryberg (som I kender fra kommentarer i denne blog) har lagt en god post i sin blog i dag. Thomas henviser i sin blog til en artikel af Malene Charlotte Larsen: Bag om Arto.dk – fra venskaber til mediepanik og en podcast med Carsten Jessen: Forsker: Brug computerspil i undervisningen.
Interviewet (podcasten) med Carsten handler nu ikke om Arto, men om computerspil, og da vi ikke gør så meget ud af det område i multimedie, er der så meget desto mere god grund til at høre det interview. (Der er et lidt mærkeligt billede ved podcasten - det er ikke Carsten på billedet!) og måske i den forbindelse læse den artikel I har på litteraturlisten (obligatorisk): "Doom i Havnbjerg. Computerspil, legekultur og uformelle kompetencer."
Mediepanikken over computerspil har lagt sig og er i dag som nævnt erstattet af internettet (Arto), men derfor er det da ikke mindre vigtigt at forholde sig til debatten "gode spil / dårlige spil". Som interviewet med Carsten viser, er der stadig noget at snakke om.....
Mediepanik er et "fagbegreb" i teoriområdet: medier. Hvis I vil læse kort om begrebet (der er skrevet hele bøger om det på engelsk :), kan jeg anbefale Kirsten Drotner m.fl.: "Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori.", Borgen/Medier, 1996, pp 70-74). Her gennemgår KD kendetegnene ved mediepanikkerne: debattørerne, , debatformerne og debatmålene, som hun finder gentaget igen og igen mediehistorien igennem.
Jeg er ret sikker på, at jeg har citeret fra netop denne bog på et seminar:
Historisk set har der været mediepanikker lige siden de første medier: tekster, som almindelige mennsekser kunne læse. Den mest berømte mediepanik var 50'ernes tegneserie debat. Men der har stort set altid være en mediepanik i gang omkring det sidste nye medie, mens de forrige så falder tilbage i rækken af accepterede medier. Hvem vil hæve røsten over tegneserier i dag? Hvem vil i dag påstå, at børn bliver voldelige af at læse (de gamle) Supermand hefter? Og hvem tror - som man påstod i radioens barndom (krystalapparatets tid) - at man får blomkålsører, hvis man har hovedtelefoner på for længe? *G*
Netop ved at læse om forgangne tiders mediepanikker er jeg blevet meget skeptisk overfor de aktuelle - jeg er sikker på, at man om 10 år vil synes, at de aktuelle påstande er næsten komiske. Og værst af alt er det menneskesyn/børnesyn, der ligger bag mange af panikker: at børn ukritisk efteraber det, de ser. Denne medieteori kaldes "effektteorien" og er forladt af stort set alle forskere (på nær et par amerikanske!), fordi den er alt for simpel til at være rigtig. Børn (og voksne) ses ikke mere som passive, efterabende skabninger, men som aktører. Mediernes fortællinger bliver ikke efterabet, men anvendt aktivt som råstof i egne fortællinger. (se f.eks. litteraturlisten: "Børnekultur - legekultur : introduktion, in Mouritsen, Flemming: Legekultur : essays om børnekultur, leg og fortælling, (side 9 – 31) Odense Universitetsforlag, 1996.)
Grunden til posten om Arto er denne gang, at Thomas Ryberg (som I kender fra kommentarer i denne blog) har lagt en god post i sin blog i dag. Thomas henviser i sin blog til en artikel af Malene Charlotte Larsen: Bag om Arto.dk – fra venskaber til mediepanik og en podcast med Carsten Jessen: Forsker: Brug computerspil i undervisningen.
Interviewet (podcasten) med Carsten handler nu ikke om Arto, men om computerspil, og da vi ikke gør så meget ud af det område i multimedie, er der så meget desto mere god grund til at høre det interview. (Der er et lidt mærkeligt billede ved podcasten - det er ikke Carsten på billedet!) og måske i den forbindelse læse den artikel I har på litteraturlisten (obligatorisk): "Doom i Havnbjerg. Computerspil, legekultur og uformelle kompetencer."
Mediepanikken over computerspil har lagt sig og er i dag som nævnt erstattet af internettet (Arto), men derfor er det da ikke mindre vigtigt at forholde sig til debatten "gode spil / dårlige spil". Som interviewet med Carsten viser, er der stadig noget at snakke om.....
Mediepanik er et "fagbegreb" i teoriområdet: medier. Hvis I vil læse kort om begrebet (der er skrevet hele bøger om det på engelsk :), kan jeg anbefale Kirsten Drotner m.fl.: "Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori.", Borgen/Medier, 1996, pp 70-74). Her gennemgår KD kendetegnene ved mediepanikkerne: debattørerne, , debatformerne og debatmålene, som hun finder gentaget igen og igen mediehistorien igennem.
Jeg er ret sikker på, at jeg har citeret fra netop denne bog på et seminar:
"Mediepanikkerne afspejler derfor indirekte en kulturkamp mellem generationerne: Hvem skal definere, hvad rigtige kulturelle kompetencer er?"Det er en virkelig central analyse! Og derfor et af mine yndlingscitater *G*
Historisk set har der været mediepanikker lige siden de første medier: tekster, som almindelige mennsekser kunne læse. Den mest berømte mediepanik var 50'ernes tegneserie debat. Men der har stort set altid være en mediepanik i gang omkring det sidste nye medie, mens de forrige så falder tilbage i rækken af accepterede medier. Hvem vil hæve røsten over tegneserier i dag? Hvem vil i dag påstå, at børn bliver voldelige af at læse (de gamle) Supermand hefter? Og hvem tror - som man påstod i radioens barndom (krystalapparatets tid) - at man får blomkålsører, hvis man har hovedtelefoner på for længe? *G*
Netop ved at læse om forgangne tiders mediepanikker er jeg blevet meget skeptisk overfor de aktuelle - jeg er sikker på, at man om 10 år vil synes, at de aktuelle påstande er næsten komiske. Og værst af alt er det menneskesyn/børnesyn, der ligger bag mange af panikker: at børn ukritisk efteraber det, de ser. Denne medieteori kaldes "effektteorien" og er forladt af stort set alle forskere (på nær et par amerikanske!), fordi den er alt for simpel til at være rigtig. Børn (og voksne) ses ikke mere som passive, efterabende skabninger, men som aktører. Mediernes fortællinger bliver ikke efterabet, men anvendt aktivt som råstof i egne fortællinger. (se f.eks. litteraturlisten: "Børnekultur - legekultur : introduktion, in Mouritsen, Flemming: Legekultur : essays om børnekultur, leg og fortælling, (side 9 – 31) Odense Universitetsforlag, 1996.)
03 oktober, 2006
Fra Writely til Blogger II
Det gik jo glimrende at sende fra Writely til Blogger. Formateringen kom med - listeformen ser fin ud og links lavet i Writely er stadig aktive i Blogger.
Nu skal jeg lige se, om grafik kommer med :)
Her er vore interne frimærker - kaldet "kagemænd" *lol*
Det er jo fabelagtigt! Selv billeder kommer med fra Writely til Blogger! Jeg kan endda komplicere det yderligere: skrive en tekst i Word, uploade den til Writely og derefter sende den til Blogger. Min sjæl, hvad vil du mere? Kan jeg - som Kingo - spørge ;)
PS. Jeg skal nok lægge et papir om, hvordan I kommer i gang med Writely i Blackboard. Jeg prøver at nå det i morgen. Ingen tvang......... kun et tilbud :)
02 oktober, 2006
Fra Writely til Blogger I
Man siger, at en kloge ræv har mange udgange, så jeg er lige nu ved at finde ud af måder, jeg kan poste til min blog.
- Jeg kan emaile via mit postsystem til min blog - hvorfor jeg lige skulle gøre det, ved jeg ikke - jeg skal jo sidde ved en computer med netadgang for at gøre begge dele - men jeg kan :)
- Jeg kan emaile via min mobil - både tekst og billeder
- Jeg kan kopiere og poste citater fra andre websider direkte ind i bloggen ved hjælp af Blog This
Nu prøver jeg så, om jeg kan få Writely til at fungere sammen med min blog. Hvis det fungerer, skulle denne post - skrevet i Writely - altså stå i min blog om lidt *krydser fingre*
(Skrevet i bloggen) Jamen, det gik jo helt perfekt! Det er ret fedt, at det kan lade sig gøre. Det giver Writely et ekstra perspektiv. Jeg vil varmt anbefale Writely som onlineredskab, hvis man skal skrive en tekst sammen. Fordel: man skal ikke uploade og downloade dokumenter i én uendelighed som i Blackboard!
Kort om Writely, der er et online sted, hvor man kan dele dokumenter, dvs. være flere om at skrive på den samme tekst:
Du kan:
- uploade Word dokumenter, HTML eller .txt dokumenter eller skrive en ny tekst
- emaile tekst til Writely, som du så senere kan redigere eller skrive videre på
- lave simpel formatering (skrifttype, skriftstørrelse, fed osv.)
- invitere andre (pr. email) til at dele dokumenter, dvs. skrive med på dokumenterne- se alle forudgående versioner af dokumenterne og vende tilbage til en tidligere version
- offentliggøre dokumenterne eller gøre dem tilgængelige for personer, man vælger at tildele adgang
- downloade dokumenter til sin harddisk i Word, HTML eller zippede
- poste dokumenter til en blog
Flere kan ikke skrive samtidig, men du kan se, om der en anden i gruppen, der aktuelt skriver på dokumentet, og du derfor må vente til den anden er færdig og har gemt.
30 september, 2006
Udfordring
Yvonne udfordrer mig, og det kan jeg jo slet ikke stå for - så her er den:
OK, jeg er ikke helt fortabt *lol*, men jeg er nu ikke helt stolt af, at jeg ser på mine hænder, når jeg skriver, til gengæld kan jeg da prale af, at jeg aldrig er kommet for sent på arbejde, fordi jeg hængte foran computeren - i denne test trækker det garanteret ned *lol*
"All your base are belong to CVU Sønderjylland", Yvonne ;)
I am 55% Internet Addict.
I am pretty addicted, but there is hope. I think I'm just well connected to the internet and technology, but it's really a start of a drug-like addiction. I must act now! Unplug this computer! OK, jeg er ikke helt fortabt *lol*, men jeg er nu ikke helt stolt af, at jeg ser på mine hænder, når jeg skriver, til gengæld kan jeg da prale af, at jeg aldrig er kommet for sent på arbejde, fordi jeg hængte foran computeren - i denne test trækker det garanteret ned *lol*
"All your base are belong to CVU Sønderjylland", Yvonne ;)
25 september, 2006
Hvad skal en pædagog kunne?
Nå, ja, det er jo et noget omfattende spørgsmål, som jeg da ikke vil påtage mig at besvare fyldestgørende - men i forhold til nye teknologier, har jeg da et kvalificeret bud *G*
Carsten Jessen beskriver i artiklen: "Uformelle læringsrum" (side 32) et miljø for uformel læring, hvor et centralt sted i teksten er at bl.a. følgende forudsætning er opfyldt:
Men det, en pædagog skal kunne, er ikke nødvendigvis "det hele" - hvem kan i øvrigt det? *lol* Det vigtigste, pædagogen skal besidde, er, som Carsten skriver til sidst i afsnittet: tilstrækkelig viden til at kunne eksperimentere og prøve sig frem.
Faktisk vil det være helt forkert, hvis pædagogen har svar på rede hånd - netop gennem i fællesskab at eksperimentere og prøve sig frem opstår "det fælles tredje", som er så centralt i pædagogisk arbejde.
CVU Sønderjylland er det eneste seminarium, der tilbyder faget multimedie. Utroligt! Hvordan kan man overse dette fagområde, når medier er så integreret en del af børne- og ungdomskulturen? I danskfaget indgår medier, men her inddrages de som regel som "Kultur for børn", altså børn som forbrugere af massemedierne. Dermed misser man helt at se børn som aktører - det netop de nye teknologier giver så gode vilkår for.
Det er fint nok, at ungerne skal ud i naturen, men "førstehåndsoplevelser", "fedmeepedemi" og andre argumenter for den traditionelle fagrække risikerer altså at gøre pædagoger til "barndomskustoder" i nutidens børne- og ungekultur!
Hvordan det skal gå multimedieområdet i den nye pædagoguddannelse, hvor danskfaget skal fokusere på "sproglig udvikling" kan jeg kun frygte! Hverken dansk eller KOL lærerne er de bedste advokater for børnekulturen...... men vi finder forhåbentlig en kattelem ligesom sidste gang, hvis det går helt galt *S*
Og tænk, da jeg googlede "Det fælles tredje" - hvad fandt jeg så: "vores" Dorthe Sophie! Cool! Så hermed er Dorthe Sophies råd givet videre:
Carsten Jessen beskriver i artiklen: "Uformelle læringsrum" (side 32) et miljø for uformel læring, hvor et centralt sted i teksten er at bl.a. følgende forudsætning er opfyldt:
- man besidder viden og kunnen. Der skal være noget, som er værd at lære, ogDer formulerer Carsten sådan set hele begrundelsen for faget multimedie i pædagoguddannelsen! Det kan faktisk ikke siges bedre. Pædagoger skal kunne noget - også på it området - ellers vælger børnene dem ganske simpelt fra!
nogen skal kunne noget. Hvis der mangler viden og kunnen, fungerer den uformelle
læring naturligvis ikke, og det ofte her, at institutionerne svigter i
forbindelse med it, fordi pædagogerne reelt ikke har en viden, som børnene kan
lære af. I enhver SFO vil der til gengæld være masser af viden og kunnen blandt
børnene selv, fx om computerspil, hvor de ivrigt lærer af hinanden. Der kan være
mange måder at få ny viden ind i SFO’en, herunder at pædagogerne tilegner sig ny
viden. Hvis den skal få betydning, skal den imidlertid praktiseres. En anden
mulighed er, at børn og voksne i fællesskab udvikler viden og kunnen omkring it
ved at eksperimentere og prøve sig frem. Det er dog vanskeligt at gennemføre,
hvis man ikke har den nødvendige grundviden om it.
Men det, en pædagog skal kunne, er ikke nødvendigvis "det hele" - hvem kan i øvrigt det? *lol* Det vigtigste, pædagogen skal besidde, er, som Carsten skriver til sidst i afsnittet: tilstrækkelig viden til at kunne eksperimentere og prøve sig frem.
Faktisk vil det være helt forkert, hvis pædagogen har svar på rede hånd - netop gennem i fællesskab at eksperimentere og prøve sig frem opstår "det fælles tredje", som er så centralt i pædagogisk arbejde.
CVU Sønderjylland er det eneste seminarium, der tilbyder faget multimedie. Utroligt! Hvordan kan man overse dette fagområde, når medier er så integreret en del af børne- og ungdomskulturen? I danskfaget indgår medier, men her inddrages de som regel som "Kultur for børn", altså børn som forbrugere af massemedierne. Dermed misser man helt at se børn som aktører - det netop de nye teknologier giver så gode vilkår for.
Det er fint nok, at ungerne skal ud i naturen, men "førstehåndsoplevelser", "fedmeepedemi" og andre argumenter for den traditionelle fagrække risikerer altså at gøre pædagoger til "barndomskustoder" i nutidens børne- og ungekultur!
Hvordan det skal gå multimedieområdet i den nye pædagoguddannelse, hvor danskfaget skal fokusere på "sproglig udvikling" kan jeg kun frygte! Hverken dansk eller KOL lærerne er de bedste advokater for børnekulturen...... men vi finder forhåbentlig en kattelem ligesom sidste gang, hvis det går helt galt *S*
Og tænk, da jeg googlede "Det fælles tredje" - hvad fandt jeg så: "vores" Dorthe Sophie! Cool! Så hermed er Dorthe Sophies råd givet videre:
Prøv at kigge i bogen Socialpædagogik og arbejdsprocesser af Michael
Husen. På side 31 står begrebet det fælles 3. godt beskrevet.
Søndagscollage
23 september, 2006
Stilhed
I dag har den store stilhed sænket sig over Blackboard. Kollegerne har "passet" de studerende i dag *G*
Jeg fik taget mig sammen til at følge op på fredagens løse ender allerede i aftes, så jeg har haft en lang, rolig læsedag. Herligt. Der var nye bøger og en stak artikler på mit bord plus 1408 ulæste i min Bloglines (!), så der var nok at tage fat på. Heldigvis var vejret til endnu en dag på altanen, så det var ren luksus.
Her er et par ting, jeg kom forbi i min Bloglines:
Anousheh Ansani blogger fra rummet! Desværre har hun ikke en browser, så hun kan ikke læse kommentarerne. (Er det så en blog?)
Bubblare.dk er den danske del af et skandinavisk video community (Bubblare.se og Bubblare.no) - et dansk "YouTube" om man vil. Det har nok gået lidt stærkt, i alt fald er brugervilkårne stadig på engelsk... Sitet er kun for brugere over 13 år, og der er et adfærdskodeks (se 5, C)
Jeg fik taget mig sammen til at følge op på fredagens løse ender allerede i aftes, så jeg har haft en lang, rolig læsedag. Herligt. Der var nye bøger og en stak artikler på mit bord plus 1408 ulæste i min Bloglines (!), så der var nok at tage fat på. Heldigvis var vejret til endnu en dag på altanen, så det var ren luksus.
Her er et par ting, jeg kom forbi i min Bloglines:
Anousheh Ansani blogger fra rummet! Desværre har hun ikke en browser, så hun kan ikke læse kommentarerne. (Er det så en blog?)
Bubblare.dk er den danske del af et skandinavisk video community (Bubblare.se og Bubblare.no) - et dansk "YouTube" om man vil. Det har nok gået lidt stærkt, i alt fald er brugervilkårne stadig på engelsk... Sitet er kun for brugere over 13 år, og der er et adfærdskodeks (se 5, C)
Kastanjemontage
Kastanje
Originally uploaded by LizArt.
Hvis du har en sej CPU kan du lave en Flickr montage på nettet.
Montagen laves af fotos fra Flickr, og man kan på montagesiden se hvert enkelt foto ved at føre musen hen over billderne. Jeg fandt f.eks. mit eget kastanje foto i montagen.
Man kan vælge et tag eller et bestemt billedes 8-cifrede tal (se det i URLen) som oplæg til montagen
22 september, 2006
Oj! manner jeg er træt
8 timers undervisning, det kan tage pusten fra både undervisere og studerende. Jeg har fri i morgen, mens Helen og de studerende skal i gang hele dagen igen. Håber de overlever :)
Formiddagen gik med "Bakspejlet" og ophavsret, som jeg skrev i går. Eftermiddagen var "Frontruden" - værksted med hands on med tema 2 teknikkerne.
Det var så dejligt at se forskellen fra sidste gang - dengang var "Sign in" et stort mysterie, men denne gang oprettede de bare en Photobucket konto med venstre hånd :) Ikke nok med det, der ligger allerede animationstest på manges blog. Her, her, her, her og her.
Da det var Helen, der trak det store læs med PaintShopPro og Animation Shop, fik jeg tid til at tage de billder af holdet, jeg glemte at tage sidste gang. Så Mama razzi gik i aktion
Jeg fik taget en hel del gode billeder, men da de fleste af dem har "portrætkarakter", skal jeg have de studerendes tilsagn for at måtte lægge dem i Flickr. Det er ikke ophavsretsloven. der fordrer tilsagnet til offentliggørelse, men persondata lovgivningen, der sætter grænsen her.
Jeg har altså lagt holdbilledet (situationsbillede) på Flickr og resten i Blackboard. Får jeg lov, lægger jeg dem i Flickr senere, men jeg respekterer selvfølgelig ethvert forbehold.
De billeder, vi brugte, da vi lavede www.cvusonderjylland.dk, skulle vi ligeledes have skriftligt tilsagn fra forældrene til at måtte anvende. Det havde nær taget livet af Kølle (vores fotograf) at skulle holde styr på, hvem han måtte fotografere, og hvem han ikke måtte fotografere. Og han er nu ellers vant til lidt af hvert :)
Formiddagen gik med "Bakspejlet" og ophavsret, som jeg skrev i går. Eftermiddagen var "Frontruden" - værksted med hands on med tema 2 teknikkerne.
Det var så dejligt at se forskellen fra sidste gang - dengang var "Sign in" et stort mysterie, men denne gang oprettede de bare en Photobucket konto med venstre hånd :) Ikke nok med det, der ligger allerede animationstest på manges blog. Her, her, her, her og her.
Da det var Helen, der trak det store læs med PaintShopPro og Animation Shop, fik jeg tid til at tage de billder af holdet, jeg glemte at tage sidste gang. Så Mama razzi gik i aktion
Jeg fik taget en hel del gode billeder, men da de fleste af dem har "portrætkarakter", skal jeg have de studerendes tilsagn for at måtte lægge dem i Flickr. Det er ikke ophavsretsloven. der fordrer tilsagnet til offentliggørelse, men persondata lovgivningen, der sætter grænsen her.
Jeg har altså lagt holdbilledet (situationsbillede) på Flickr og resten i Blackboard. Får jeg lov, lægger jeg dem i Flickr senere, men jeg respekterer selvfølgelig ethvert forbehold.
De billeder, vi brugte, da vi lavede www.cvusonderjylland.dk, skulle vi ligeledes have skriftligt tilsagn fra forældrene til at måtte anvende. Det havde nær taget livet af Kølle (vores fotograf) at skulle holde styr på, hvem han måtte fotografere, og hvem han ikke måtte fotografere. Og han er nu ellers vant til lidt af hvert :)
21 september, 2006
2. seminar - om ophavsret og gavegivning
I morgen har vi 2. seminar. På dagsordenen er bl.a. Copyright. Det er som regel en chokerende oplevelse for studerende. Jeg ved ikke, om det er folkeskolernes, gymnasiernes og uddannelsesinstitutionernes Copy Dan aftaler og dermed udstrakte kopiering, der får de fleste til at tro, at man bare må kopiere så meget, man lyster?
Aviserne har i den forløbne uge refereret en DJØF undersøgelse (f.eks. JyllandsPosten d. 19. september 2006), der viser, at 72 procent af de studerende på jura, økonomi og samfundsvidenskab har kopieret undervisningsmateriale i stedet for at købe det i boghandlen.
Ikke mindst kommer det bag på de fleste (studerende), at de ikke må kopiere, hverken tekst eller billeder på nettet.
Jeg anser det dog for vigtigt, at pædagogstuderende kender til ophavsretsloven, her er der virkelig fare på færde for børn og unge (langt mere end på Arto!!) - Musikindistrien går ofte efter ganske unge, da det giver god presse at sagsøge en 14-årig for et 5-cifret beløb.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det er svært at undervise i området, når jeg personligt synes lovgivningen - og Copy Dan systemet - er håbløst forældet. Hvordan kan vi tale om et vidensamfund og læring for livet samtidig med, at markedet holder fast i håbløst forældede rettigheder? Tomas nævner i en kommentar d. 16.9.06 det helt groteske i, at universitetsansatte afgiver rettigheder til egne værker til tidsskrifter, der så sælger disse rettigheder i dyre domme til.... universiteterne. Copy Dan opkræver afgift af alt, hvad der bliver kopieret på uddannelsesinstitutionerne - også det medarbejdere har skrevet!
Desuden kan det gøre mig virkelig arrig, at når mange går sammen om at gavmildt at producere noget til glæde for andre, bliver det set på med mistro. Som nu f.eks. Wikipediaen, som Jydske Vestkysten havde en artikel om d. 18.09.2006. Efter at have refereret en undersøgelse, der viser, at et gennemsnitligt videnskabeligt opslag i encyklopædien over alle encyklopædier, "Encyclopædia Britannica" rummer ca. 3 fejl, mens det samme tal for et opslag i den engelske Wikipedia rummer 4 fejl, skriver Jydske:
Hvorfor formidler man ikke noget om validering i stedet? F.eks. at en artikel i Wikipediaen, der er skrevet for relativt nylig og ikke rettet af mange, nok ikke skal forventes at have den samme kvalitet, som den artikel, der har ligget i Wikipediaen i længere tid, og som er blevet korrigeret af mange forskellige bidragydere.
Jeg kan virkelig mærke den gamle hippie komme op i mig, når jeg beskæftiger mig med dette område - så, kære studerende, I skal ikke bare høre om ophavsret i morgen, men også om Wikipedia, Creative Commons, gavegivning (Marcel Mauss: Gaven), og hvem der kommer tættes på at gætte koens vægt (James Surowiecki: "The wisdom of the Crowds") *S*
Forskellige synspunkter på Copyright:
Vidensdeling.nu
Specielt vedrørende musik og film:
Piratgruppen
Antipiratgruppen
Aviserne har i den forløbne uge refereret en DJØF undersøgelse (f.eks. JyllandsPosten d. 19. september 2006), der viser, at 72 procent af de studerende på jura, økonomi og samfundsvidenskab har kopieret undervisningsmateriale i stedet for at købe det i boghandlen.
Ikke mindst kommer det bag på de fleste (studerende), at de ikke må kopiere, hverken tekst eller billeder på nettet.
Jeg anser det dog for vigtigt, at pædagogstuderende kender til ophavsretsloven, her er der virkelig fare på færde for børn og unge (langt mere end på Arto!!) - Musikindistrien går ofte efter ganske unge, da det giver god presse at sagsøge en 14-årig for et 5-cifret beløb.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det er svært at undervise i området, når jeg personligt synes lovgivningen - og Copy Dan systemet - er håbløst forældet. Hvordan kan vi tale om et vidensamfund og læring for livet samtidig med, at markedet holder fast i håbløst forældede rettigheder? Tomas nævner i en kommentar d. 16.9.06 det helt groteske i, at universitetsansatte afgiver rettigheder til egne værker til tidsskrifter, der så sælger disse rettigheder i dyre domme til.... universiteterne. Copy Dan opkræver afgift af alt, hvad der bliver kopieret på uddannelsesinstitutionerne - også det medarbejdere har skrevet!
Desuden kan det gøre mig virkelig arrig, at når mange går sammen om at gavmildt at producere noget til glæde for andre, bliver det set på med mistro. Som nu f.eks. Wikipediaen, som Jydske Vestkysten havde en artikel om d. 18.09.2006. Efter at have refereret en undersøgelse, der viser, at et gennemsnitligt videnskabeligt opslag i encyklopædien over alle encyklopædier, "Encyclopædia Britannica" rummer ca. 3 fejl, mens det samme tal for et opslag i den engelske Wikipedia rummer 4 fejl, skriver Jydske:
"Som situationen er i dag, kan det - trods især engelsk Wikipedias høje troværdighed - næppe anbefales at anvende web-encyklopædien som eneste kilde i skole- og slet ikke i universitetsopgaver."Hvad handler det nu liiiige om? Bortset fra, at det vel aldrig kan anbefales at bruge én kilde som den eneste, så har jeg svært ved at se argumentet bag udtalelsen. Man fristen til at mistænke Jydske for overvejende at bygge ovenstående argument på udsagn fra de to af kilderne i artiklen: leksikografen Lars Trap-Jensen og Gyldendals leksikon-redaktionschef, Cliff Hansen, og journalistens forforståelse skinner da også igennem, når han interviewer en af den danske Wikipedias talsmænd, biologen Malene Thyssen. Hun interviewes om.... vandalisme!
Hvorfor formidler man ikke noget om validering i stedet? F.eks. at en artikel i Wikipediaen, der er skrevet for relativt nylig og ikke rettet af mange, nok ikke skal forventes at have den samme kvalitet, som den artikel, der har ligget i Wikipediaen i længere tid, og som er blevet korrigeret af mange forskellige bidragydere.
Jeg kan virkelig mærke den gamle hippie komme op i mig, når jeg beskæftiger mig med dette område - så, kære studerende, I skal ikke bare høre om ophavsret i morgen, men også om Wikipedia, Creative Commons, gavegivning (Marcel Mauss: Gaven), og hvem der kommer tættes på at gætte koens vægt (James Surowiecki: "The wisdom of the Crowds") *S*
Forskellige synspunkter på Copyright:
Vidensdeling.nu
Specielt vedrørende musik og film:
Piratgruppen
Antipiratgruppen
19 september, 2006
Digital kompetenceudvikling på CVU’erne i Syddanmark
I dag har jeg deltaget i en konference på Syddansk Universitet, som Knowledge Lab havde arrangeret: "Digital kompetenceudvikling på CVU’erne i Syddanmark".
Helen var en af oplægholderne, og Helens oplæg ligger selvfølgelig på nettet. Ida skulle også have deltaget, men var blevet forhindret. Hendes indlæg kan I læse her.
Skynd jer hen at læse oplæggene - det er jer, de fortæller om, kære studerende *S*
Der var snak om en antologi, men jeg kom til at tænke på, om antologier ikke er en forældet formidlingsform? Helens og Idas materiale - i form af en blog med links til cases (studerendes materialer, se nederst: Eksempler på offentlige "rum") - giver jo en mulighed for at følge en proces, som en antologi ikke på samme måde lægger op til. I dag ser materialet, Helen linker til, ud på en måde - om en uge er det anderledes, for så har mange studerende arbejdet videre på det! For slet ikke at nævne bloggens muligheden for at tale til Helen og Ida.....
Helen var en af oplægholderne, og Helens oplæg ligger selvfølgelig på nettet. Ida skulle også have deltaget, men var blevet forhindret. Hendes indlæg kan I læse her.
Skynd jer hen at læse oplæggene - det er jer, de fortæller om, kære studerende *S*
Der var snak om en antologi, men jeg kom til at tænke på, om antologier ikke er en forældet formidlingsform? Helens og Idas materiale - i form af en blog med links til cases (studerendes materialer, se nederst: Eksempler på offentlige "rum") - giver jo en mulighed for at følge en proces, som en antologi ikke på samme måde lægger op til. I dag ser materialet, Helen linker til, ud på en måde - om en uge er det anderledes, for så har mange studerende arbejdet videre på det! For slet ikke at nævne bloggens muligheden for at tale til Helen og Ida.....
16 september, 2006
Giver det mening?
Den største udfordring for vore studerende i den første periode, er de mange forskellige "tjenester", vi sætter dem i gang med. Selvom vi har lavet undervisningsmaterialer til dem som f.eks. "Den lådne blog", diasshowet i Flickr og teksten, "Leg og netværk" i Wikien, er det en ordentlig mundfuld for dem.
Det svære er jo at se meningen i galskaben - hvad skal det til for? Hvad er nytten af delicious? Bloglines? Hvad er sammenhængen nu lige mellem templaten og forsiden af blogger? Hvor skal jeg skrive hvad i templaten? Hvad er et feed? Det er en hel anden måde at tænke på, end i Word og Blackboard.
Men det ser nu ud til at lykkes godt på dette hold. F.eks. har Kathe allerede en ganske imponerende feedsamling i sin Bloglines (Kates Bloglines). Det er altid et godt tegn, når der også er andre feeds end blot lige til holdets blogs, og Kathes feeds viser dels, at hun har kontakter til endre end lige holdet her, dels at hendes interesser omfatter hunde og katte. Det er ikke uvæsentligt i en netuddannelse, at have sådanne oplysninger om hinanden. Jo mere, vi ved om hinanden - også ud over det rent faglige - jo bedre relationer. Uden relationer ingen læring?
Marianne er rigtig avanceret. Hendes Bloglines er opdelt i mapper! Wauw! Sikke et overblik allerede. Maranne har også fundet ud af, at Flickr har feeds. Godt gået - allerede.
Ud af kategorierne i Malenes delicious bogmærker kan man se lidt om Malenes interesser. Det er desuden dejligt, at Malene til hvert link lægger et lille notat om linket. Bare jeg var lige så systematisk. Det hjælper virkelig os andre, at Malene giver os den hånd, når vi besøger hendes bogmærker.
Vivian bruger sin delicious til socialfag. Det kunne faktisk være et succeskriterie: bruger studerende også værktøjerne til andre fag: "Ja" / "Nej". *S* Vivian har set nytten af delicious, og det er jo det, det hele drejer sig om. Nå, ja, og så sikkert også at gøre læreren tilfreds *lol* - men det holder ikke i længden, det gør egennytten derimod ;)
Yvonnes delicious afslører, at hun spiller Soduku i Frikvarteret *lol* og i Flickr kan vi se hende køre Go-kart. Som Anne-Mette skriver, er hun ret sej!
Anne-Mette er vores patriot, hendes Flickr strutter af turistbilleder.... fra Danmark *lol*
Anne-Mette har desuden allerede taget hul på næste tema i sin blog: billedbehandling.
Jonatan stødte til lidt senere, men catcher godt op nu. Hans blogs navn siger det hele: "Get Out!", og så vidt jeg kan se, er det ikke gjort med en lille spadsereturen rundt om Inderdammen.
Og åh!, så kan vi følge - og føle - med Lotte, der ikke blot flytter, men også er i gang med et rygestop. Held og lykke til! Og Henny har skubbet sine aktiviteter i Multimedie lidt, men siger hun vender hårdt tilbage :) Sådan er fleksibel uddannelse... også :)
Helen og jeg havde et fortsæt om i dette semester at snakke mere med hinanden i vore blogs, men foreløbig er det nu blevet ved planen.......
Grunden til, at vi ville satse på mere kommunikation vore blogs imellem, var at vi gerne ville være" gode forbilleder" for vore studerende, som vi jo gerne så snakke sammen bloggene imellem. Enten må vi til at hanke op i os, eller også bare håbe, at de kan uden forbilleder *lol*
Det svære er jo at se meningen i galskaben - hvad skal det til for? Hvad er nytten af delicious? Bloglines? Hvad er sammenhængen nu lige mellem templaten og forsiden af blogger? Hvor skal jeg skrive hvad i templaten? Hvad er et feed? Det er en hel anden måde at tænke på, end i Word og Blackboard.
Men det ser nu ud til at lykkes godt på dette hold. F.eks. har Kathe allerede en ganske imponerende feedsamling i sin Bloglines (Kates Bloglines). Det er altid et godt tegn, når der også er andre feeds end blot lige til holdets blogs, og Kathes feeds viser dels, at hun har kontakter til endre end lige holdet her, dels at hendes interesser omfatter hunde og katte. Det er ikke uvæsentligt i en netuddannelse, at have sådanne oplysninger om hinanden. Jo mere, vi ved om hinanden - også ud over det rent faglige - jo bedre relationer. Uden relationer ingen læring?
Marianne er rigtig avanceret. Hendes Bloglines er opdelt i mapper! Wauw! Sikke et overblik allerede. Maranne har også fundet ud af, at Flickr har feeds. Godt gået - allerede.
Ud af kategorierne i Malenes delicious bogmærker kan man se lidt om Malenes interesser. Det er desuden dejligt, at Malene til hvert link lægger et lille notat om linket. Bare jeg var lige så systematisk. Det hjælper virkelig os andre, at Malene giver os den hånd, når vi besøger hendes bogmærker.
Vivian bruger sin delicious til socialfag. Det kunne faktisk være et succeskriterie: bruger studerende også værktøjerne til andre fag: "Ja" / "Nej". *S* Vivian har set nytten af delicious, og det er jo det, det hele drejer sig om. Nå, ja, og så sikkert også at gøre læreren tilfreds *lol* - men det holder ikke i længden, det gør egennytten derimod ;)
Yvonnes delicious afslører, at hun spiller Soduku i Frikvarteret *lol* og i Flickr kan vi se hende køre Go-kart. Som Anne-Mette skriver, er hun ret sej!
Anne-Mette er vores patriot, hendes Flickr strutter af turistbilleder.... fra Danmark *lol*
Anne-Mette har desuden allerede taget hul på næste tema i sin blog: billedbehandling.
Jonatan stødte til lidt senere, men catcher godt op nu. Hans blogs navn siger det hele: "Get Out!", og så vidt jeg kan se, er det ikke gjort med en lille spadsereturen rundt om Inderdammen.
Og åh!, så kan vi følge - og føle - med Lotte, der ikke blot flytter, men også er i gang med et rygestop. Held og lykke til! Og Henny har skubbet sine aktiviteter i Multimedie lidt, men siger hun vender hårdt tilbage :) Sådan er fleksibel uddannelse... også :)
Helen og jeg havde et fortsæt om i dette semester at snakke mere med hinanden i vore blogs, men foreløbig er det nu blevet ved planen.......
Grunden til, at vi ville satse på mere kommunikation vore blogs imellem, var at vi gerne ville være" gode forbilleder" for vore studerende, som vi jo gerne så snakke sammen bloggene imellem. Enten må vi til at hanke op i os, eller også bare håbe, at de kan uden forbilleder *lol*
Abonner på:
Opslag (Atom)
