16 februar, 2006

Multimedie 2006

I de sidste uger har Helen og jeg forberedt os til næste kuld studerende. Det er en meget anderledes forberedelse end sidste år, hvor strukturen var helt ny, alt skulle omtænkes, og alle bolde var i luften.
I år har vi dels erfaringer at læne os op ad, dels tid til at "kæle" lidt for materialerne. Her er fx. den præsentation, vi gerne ville have lavet sidste år :)

Præsentation.
(Ideen er direkte hugget fra Elgg folkene).
Præsentationen er lavet i Flickr, den er et diasshow, hvor teksten kommer frem, når du klikker på billedet.

Det ville være ret lækkert at få tilbagemeldinger fra jer på årgang 2005 - giver præsentationen mon det nye hold et godt overblik?

Helen og jeg har begge undervist i faget alene, men aldrig sammen før i 2005. Vi har dog lavet CVUets hjemmeside sammen i flere år, kender hinanden godt og holder meget af at samarbejde.
Èn af grundene til, at jeg elsker at samarbejde med Helen, er, at vores tilgang til processen er ret ens. Mon ikke vores lidt identiske baggrund (kunsthåndværk) er årsagen til, at vores proces er så ens? Vi er begge gode til at holde "feltet" åbent meget længe og tåler kaos længe.
Den måde, vi startede på sidste år, var ret typisk: først snakkede vi længe om mange - hovedsageligt løse ideer, så lavede vi en masse sedler med konkrete ideer på, men uden hoved og hale i. Disse sedler lagde vi ud på et bord i vores mødelokale. Så gik vi længe - meget længe - rundt og kikkede og snakkede. Pludselig tog f..... ved os, vi flyttede lynhurtigt rundt på sedlerne, og - Thada! - så var materialet struktureret.
Den arbejdsform passer mig enormt godt. Jeg er ikke begejstret for processer, hvor strukturen er fastlagt allerede inden starten - dels er nye ideer altid udelukket (eller i alt fald meget svære at få), dels er risikoen for gentagelser så stor, at jeg altid begynder at kede mig.
Her ligner Helen og jeg også hinanden - vi gider ikke gøre det samme to gange. Godt vi ikke levede i industrialderen, vi ville have været de uartige børn i klassen *lol* Til gengæld er vi nogle gevaldige natteravne.....

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes det er en super fin præsentation. Dog måtte jeg gennem den to gange - før jeg opdagede det der med at klikke på billedet for at få teksten frem. og ja, overså at du havde skrevet det allerede i selve posten. Men det fremgår ikke inde i Flickr når den køre...så hvis de nye studerende har fået den information - og bare er lidt kvikkere end jeg ;o) Så synes jeg den er rigtig rigtig flot!!

lis faurholt sagde ...

Tusind tak, Trine. Det er lige præcist sådan en feedback, jeg har brug for. Det du'r jo ikke at forudsætte, at folk har fået en mail :)

lis faurholt sagde ...

Dette er en coComment test

Lykke Juhler sagde ...

Jeg var lidt længe om at finde ud af at klikke på næste side nede i den lille billedrække nederst på siden. Men hvad pokker alt skal jo ikke serveres på et sølvfad, vi har jo erkendt at børn bare klikker rundt til de finder det de skal bruge, det kan læres..:-)
Derudover er det en super måde at servere fagets indhold på. I forhold til vores introduktion så er den mere overskuelig. I forsøgte at fortælle os hvad en delicious var, først da I så vores meget spørgende ansigtsudtryk fandt I en side frem så vi kunne se hvad I snakkede om.
Jeres campus-tegning har jeg ikke brugt meget, men den er meget sød og beskriver det sådan set godtnok.
God fornøjelse med det nye hold.
Glæder mig til at se hvad I får ud af dem.