Seymour Papert bliver opmærksom på fænomenet "Hard fun", da et børnehavebarn beskriver sit første besøg i computerrummet med ordene: ”Det var sjovt” og efter en pause tilføjer "Det var virkeligt svært". (Papert, 1996: 52-53), og Papert’s pointe er, at når læring er sjovt, er det ikke på trods af, at det er svært, men netop fordi, det er svært. Paperts mener, at "hard fun" er et udbredt koncept i børns tænkning, og anser det for et fundamentalt princip i gode læreprocesser.
I artiklen udfoldes Paperts begreb om "hard fun", et begreb, som artiklens forfatterne ser som et centralt læringselement i problemorienteret undervisning i videregående uddannelser. Forfatternes påstand er, at problemorienteret undervisning evner at bringe lethed, sjov, kreativ nysgerrighed, spørgelyst og en legende stemning ind i studierne, og de spørger udfordrende: "Ønsker vi vore studerende tynget af den læseplan, vi har lavet eller opløftede af deres egen læseplan og dagsorden?"
Det "svære" i læreprocessen har ifølge forfatterne tre dimensioner: det vanskelige niveau forbundet med selve problemet (den studerende udfordres), det høje aktivitetsniveau læringen kræver (den studerende er aktiv deltager og ikke passiv iagttager), og læringens forandringsnatur i kraft af den ændring af holdninger og opfattelser, læring har som konsekvens (læring handler ikke kun om at tilegne sig viden og færdigheder).
Jeg tager næppe fejl, når jeg beskriver undervisningen på dette hold som "Hard fun" :) Der er blevet grædt og raset, grinet og jublet, kan vi se af logbøgerne...... Vore studerende er blevet udfordret, de har knoklet, og de har tilegnet sig meget andet end viden og færdigheder. Og det er just, hvad et studie i bund og grund handler om, udtrykt meget præcist af Rommetveit (1996): "Det at lære et fag er at lære sig nye tænkemåder, ikke bare at tilegne sig ny information."
Derfor, kære studerende, anbefaler Helen og jeg kun manualer som absolut sidste nødudgang. De er brugsanvisninger, som ikke sikrer forståelsen, men kun produktet. I ved det godt – først når I har tilkæmpet jer færdigheden i tænke om programmerne og deres funktioner (hard/svært) kommer friheden, kreativiteten, den legende stemning, latteren og jubelen (fun/sjovt). Så, som der står i en berømt bog: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I ikke ind i Himmeriget." (Matt 18,3)
7 kommentarer:
Hej Lis
Hvis ikke der er nogen udfordring i en opgave vil der heller være ret meget læring til stede. Ganske som din artikel beskriver. Dog vil der også være en grænse (individuel) der siger at pludselig er det for svært så man mister interessen og så er der heller ingen læring.
Jeg ville gerne have kunne henvist til lidt litteratur der underbygger min påstand, men det skal jeg først have fundet:-)
Mon ikke det, du tænker på er begrebet "nærmeste udviklingszone"?
"Hard fun" er dog temmelig anderledes end psykologiske læringsteorier.
Centrum i "Hard fun" er begreberne "den legende stemning", "entusiaseme" og "frihed" - mere forstået som essentielle filosofiske begreber end psykologiske teorier!
Eksempelvis er kreativitet i psykolgien nærmest en "intelligens", men "Hard fun" ser "frihed", "en legende stemning" og "spørfuldheden" som forudsætninger for kreativitet.
Nej jeg tænkte såmænd ikke på nogen bestemt teori. Det var mere generelt, at børn mister interessen hvis opgaven bliver for svær. Men jeg kan godt se at det passer med "nærmeste udviklingszone"...så var jeg kommet så langt som at lede efter den lovede litteratur, havde jeg nok brugt den som argument:-)
Jeg læste lige dit indlæg en gang til og kom til at tænke på min egen 6-årige søn. Han er en typisk lillebror med 2 storesøstre der nok skal passe på ham. Den ene dag væltede han sin far ned af sofaen. (Det skal lige siges her at farmand er en stor kleppert på 1,93 og 115 kg). Patrick vendte sig om og klappede hænderne af: "HA det var da nemt nok". Det han egentlig ville sige var nok nærmere. Se her var noget I ikke troede jeg kunne, -men det kunne jeg". Man kan ikke kalde det Hard Fun, -men jeg tror jeg har forstået pointen Lis......det er sjovt fordi det er svært.
Jeg spørger så bare lige om ikke Hard Fun finder sin begrænsning, når det ikke lykkes for børnene at finde frem til det sjove.
Altså igen er jeg tilbage at Hard Fun er kun FUN sålænge der er lys forude i tunnelen. Eller hvad?
Selvfølgelig kan det være for "hard", men man skal nok passe på ikke altid at se begrænsningerne først. Det centrale i Paperts pædagogiske tanker er "frihed", "entusiasme" og "den legende stemning".
Paperts mener med udsagnet at "det er et udbredt koncept i børns tænkning" - at det er det, børn hele tiden prøver - de prøver hele tiden "at komme i leg". Så måske skulle vi interessere os for deres "pjat" - der kan være mere i det end som så...
Med hensyn til voksnes læring, kunne spørgsmålet være: kan vi bringe os selv i den "legende stemning" (uden alkohol)?
Som jeg læser dit indlæg så er Hard Fun også noget med at man selv finder vejen......det er ikke egentlige opgaver. Dvs jeg ser det som den måde I har præsenteret os for Flickr på f.eks. Vi har fået websiden og en introduktion i at logge på. Derefter har vi selv skulle finde rundt og lege med programmet. Nogen er kommet langt omkring, andre er ikke kommet så langt. Det er svært men jo mere leg man ser i det jo sjovere er det. Hvis ikke man kan se legen i det, så er det ikke sjovt og så giver man op og finder på noget andet. Så Hard Fun må vel være trukket af ens egen entusiasme. Det er vel også noget med at overskride sine egne grænser med hvad man syntes var svært. Når noget var for svært er jo ikke et spørgsmål om andres grænser, -men derimod sine egne. Pædagogen er nød til at acceptere at nogen mister interessen ved at sidde og forsøge sig frem, andre kan blive ved i timer. Jeg ser ikke denne viden som en begrænsning men derimod en ressource til at kunne læse børnene og hjælpe dem over de hudler der gør at de synes det måske var for svært til at synes det var sjovt. I har også ofte måttet hjælpe os over nogle hurdler. Hvis ikke I havde gjort det havde vi måske opgivet den leg vi var igang med.
Lige netop. I forbindelse med undervisning er det nok "projektorienteret undervisning", der opfylder kravene mest. Engagementet kommer bl.a. fra at man selv har defineret problemet - at man har ejerskab til opgaven for at sige det med andre ord.
Men det kunne vel også være et personligt mål, man har sat sig - noget man vil kunne mestre?
Og du har ganske ret - lærer/pædagogrollen ændrer sig helt utroligt. Fra at have været den, der skrev manualer :)) er rollen nu langt mere mangfoldig: guide, opmuntrer, inspirator.... nu er vi fakstisk i gang med Carstens artikel her også *S*
Jeg synes i øvrigt ikke helt, der endnu er fundet en helt dækkende metafor - en metafor, der også får den besiddelse af "viden og kunnen"/"mestre" med, som Carsten omtaler side 32-34. Så flere bud efterlyses :)
Send en kommentar