16 september, 2007

Hvad er Flickr?

For et par år siden var jeg til et foredrag, hvor fordragsholderen påstod, at "Flickr er internettets største legeplads". Det er da heller ikke et tilfældigt firma (Ludicorp), der står bag ideen "Flickr". Oprindeligt stod firmaet Ludicorp bag et multiplayer online spil: The Game Neverending, og firmaets navn ludicorp gætter jeg på er sammensat af ludi (offentlige lege i Rom omk. 220 f.kr.) og corporation. Ludicorp præsenterer sig også som "Groupware for Play. We're building a better platform for real time interaction online."

Men hvor er legen, som foredragsholderen ser i Flickr? Svaret afhænger af, hvilken teoretisk definition af leg, man anvender. Hvis man som Carsten Jessen trækker på en filosifisk definition - legen som en tilstand - er det ikke svært at finde legen på Flickr.
Den legende tilstand som målet
Leg har mange teoretiske definitioner, så som at det er børns arbejde eller et middel til læring. I stigende grad anerkendes legen imidlertid som et mål i sig selv eller som en særlig og selvstændig livssfære, sådan som leg beskrives hos bl.a. Johan Huzinga, Roger Caillois og Hans-Georg Gadamer (Kilde: Barndom, børnekultur og kulturel kvalitet: Leg som kvalitetskriterium)

Hvis vi - som Carsten Jessen opfordrer os til i artiklen - for en stund gør os umage og forlader tanken om at alting skal have et mål eller være til nytte, vil besvarelsen af spørgsmålet "Hvad er Flickr" være en anden, og vi vil kunne nikke bekræftende til påstanden om, at "Flickr er internettes største legeplads".

Gamle poster om leg:
Go'e gamle Huizinga
Læring som Hard fun
Tænkekasser

4 kommentarer:

chavi sagde ...

Hejsa Lis,
jeg ved ikke helt, om jeg vil gå med på påstanden om, at Flickr er internettets største legeplads, men der er absolut ingen tvivl om, at jo dybere man kommer ind i mulighederne på siden, så er det et sted, der nærmest åbner uanede muligheder for leg og læring...

Charlotte

lis faurholt sagde ...

Har du et bud på, hvad der så er "internettes største legeplads"? eller næststørste eller mindre, pyt med måleriet! Det ville være rigtig fint, hvis vi kunne samle nogle "legepladser" her - så hit med nogle URl'er *G*

chavi sagde ...

Hej igen...

Personligt vil jeg nu nok hellere vælge at kalde Internettet som medie, som "verdens største legeplads" :-)

Men derudover så synes jeg da bestemt, at et sted som myspace.com i høj grad også hører til blandt de steder, der åbner mulighed for en masse leg :-)

Vi ses i morgen,
Charlotte

lis faurholt sagde ...

Kan du ikke fortælle om MySpace på din blog? Der er sikkert mange her, der gerne vil vide noget om det sted.