Voksne | Børn | |
Mål | Læring | Leg |
Middel | Leg | Læring |
Når børnene sætter sig for at lære noget, er det ofte et middel til at være med i legen - hvis man dør hele tiden, kan man ikke være med i et skydespil på computeren, hvis man ikke kan ramme bolden, kommer man ikke på fodboldholdet osv....
Jeg husker f.eks. de tiiiiiimer, min datter som barn brugte på at lære at sjippe - men så ku' hun osse, og jeg husker også, de tiiiimer jeg som barn brugte på at lære at pifte, og jeg kan stadig ikke, jeg er bare holdt op med at øve mig *G*
Tilsvarende er der en tilbøjelighed blandt voksne til at se barndommen som et pædagogisk projekt/et udviklingsprojekt - hvor legen fungerer som sukkeret på den sure læring eller belønning for slidet: når du har læst dine lektier, .....så kan du gå på Arto, i klubben osv...
Nå - det er jo alt sammen hørt før, men hvad betyder det i dagligdagen? For børnenes projekt? For de voksnes? Er 90'ernes "Selvforvaltning"* afløst (aflyst?) af 2000'ernes "Læreplaner"?
Og - for at knytte an til Carstens post i dag - hvad står der i regeringens oplæg til læreplaner om it i daginstitutioner? Og hvad er det, de skal lære? Kontorprogrammer? Nej, vel - ingen af os drømmer vel om, at Word ligner Word om 20 år *lol* - men hva' så?
Espen Jerlangs bog "Selvforvaltning" var pædagogbibelen sidst i 80'erne, først i 90'erne - jeg husker lange diskussioner om, om der var tale om "selvforvaltning", når der f.eks. var fællesspisning, eller når der på skemaet stod "fri leg" mellem 12:00 og 14:00 :) Ja, ja - alle tider har sine talibanere og sine vantro...... *G*
Står "Selvforvaltning" stadig på jeres litteraturliste?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar