Her er det igen - ganske som i legen - man skal deltage. Det kan simpelthen ikke erfares ved at sidde og betragte andre fra sidelinien! Det er også derfor det er så vigtigt at reflektere over, hvad det er, der bider en, og hvordan man har det med det, når krogen først har sat sig fast i mundvigen.
En studerende fortalte f.eks. at hun aldrig mere ville sige til sit barn, at NU slukker du computeren og går i seng, men at hun nu vidste, at man skulle give en frist, så barnet kunne gøre det færdigt, han var ved. En anden skriver i sin logbog:
Hvem havde nu troet det? - Jeg tror faktisk godt, jeg kan gå hen og blive forfalden til at skrive i min blog... - I hvert fald synes jeg allerede nu, jeg i visse situationer er begyndt at tænke over, om det ikke lige var noget, der kunne være meget sjovt at smide ind i min blog...En anden skriver, at hun "kan mærke, at min synsvinkel angående børn og computer er ved at flytte sig."
Det er som sædvanligt utroligt vigtigt at erfare tingene på egen krop, og ikke blot læse om dem eller snakke med andre (udenforstående) om dem. Jeg føler virkelig, at Helen og jeg gør arbejder hårdt for ungerne, når vi underviser de kommende pædagoger. Der er ingen som helst tvivl om, at vore studerende vil se på børns leg på nettet på en hel anden måde, ligesom de vil sætte nogle helt andre aktiviteter i gang, en de pædagoger, der blot har hørt og læst om det!!
Heldigvis er der da flere og flere forskningsresultater, der når avisernes nyheder. Her f.eks. en artikel i Berlinske tidende, hvor Christiane Vejlø, der har skrevet speciale om Internettets indfødte udtaler at:
»Hvis en 15-årig knægt om morgenen chatter med venner på nettet og om eftermiddagen spiller fodbold med skolekammerater, så skelner han ikke mellem online og offline. Det hele bliver en del af hans samlede virkelighed, og vennerne er lige gode,«
Ingen kommentarer:
Send en kommentar