Så er der weekendseminar igen. Jeg tør vædde med, at de fleste af vore studerende pukler i aften :)
Der ligger allerede en appetitvækker i form af en flot synopsis i Bb, og der har da også været nogle spørgsmål vedrørende Mediator i ugens løb - men egentligt forbavsende få. Det er nok ikke så tosset en oplevelse, vore studerende har med Mediator her til sidst i forløbet - nu høster de virkelig frugterne fra periodens slagsmål med teknikken. De mærker nu, at de har lært en masse/kan en masse. Og det er jo ikke så tosset *S*
Jeg fik også anledning til at snakke lidt om undervisning i Bb - og det er jo heller ikke så tosset *G* Vore studerende skal lave individuelle oplæg i morgen, og det giver lidt nerver og høje ambitionsniveauer. Der går lidt "eksamen" i det, og selvom jeg selvfølgelig godt forstår det, er det nu også vigtigt at lære, at det at lave oplæg for medstuderende er en del af en læreproces og ikke en prøve/produktvurdering.
Det synes somom det ikke kan siges tit nok, at undervisning ikke kun er lærerens oplæg/instruktioner og opgaveafleveringer/eksaminer. Hvorfor pokker er det så svært at lære, at det halvfærdige, ting undervejs, skitser til tanker og produktioner er læring, læring, læring! Og at læring er en proces og ikke et produkt?
Èt bud på læring og et andet bud på læring ;)
30 november, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar