02 oktober, 2006

Fra Writely til Blogger I

Man siger, at en kloge ræv har mange udgange, så jeg er lige nu ved at finde ud af måder, jeg kan poste til min blog.

  • Jeg kan emaile via mit postsystem til min blog - hvorfor jeg lige skulle gøre det, ved jeg ikke - jeg skal jo sidde ved en computer med netadgang for at gøre begge dele - men jeg kan :)
  • Jeg kan emaile via min mobil - både tekst og billeder
  • Jeg kan kopiere og poste citater fra andre websider direkte ind i bloggen ved hjælp af Blog This

Nu prøver jeg så, om jeg kan få Writely til at fungere sammen med min blog. Hvis det fungerer, skulle denne post - skrevet i Writely - altså stå i min blog om lidt *krydser fingre*


(Skrevet i bloggen) Jamen, det gik jo helt perfekt! Det er ret fedt, at det kan lade sig gøre. Det giver Writely et ekstra perspektiv. Jeg vil varmt anbefale Writely som onlineredskab, hvis man skal skrive en tekst sammen. Fordel: man skal ikke uploade og downloade dokumenter i én uendelighed som i Blackboard!

Kort om Writely, der er et online sted, hvor man kan dele dokumenter, dvs. være flere om at skrive på den samme tekst:

Du kan:
- uploade Word dokumenter, HTML eller .txt dokumenter eller skrive en ny tekst
- emaile tekst til Writely, som du så senere kan redigere eller skrive videre på
- lave simpel formatering (skrifttype, skriftstørrelse, fed osv.)
- invitere andre (pr. email) til at dele dokumenter, dvs. skrive med på dokumenterne- se alle forudgående versioner af dokumenterne og vende tilbage til en tidligere version
- offentliggøre dokumenterne eller gøre dem tilgængelige for personer, man vælger at tildele adgang
- downloade dokumenter til sin harddisk i Word, HTML eller zippede
- poste dokumenter til en blog
Flere kan ikke skrive samtidig, men du kan se, om der en anden i gruppen, der aktuelt skriver på dokumentet, og du derfor må vente til den anden er færdig og har gemt.


3 kommentarer:

sandra sagde ...

Altså bruger man en nyhedslæser ender faget multimedie ikke med semesterets udgang ... det er vel nok rart at kunne følge med i bl.a din blog, Lis og være "up to date". Der er jo allerede sket endda noget siden det nyeste hold er gået igang.
-Sandra-

lis faurholt sagde ...

Det er bare SÅ godt at høre, Sandra. Èn af pointerne med multimedie-projektet er jo netop at bryde "klasseværelsets mure" ned - at bringe hold, årgange, færdiguddannede og andre sammen i et netværk. Ingen af os klarer at holde os "up to date" alene, men sammen kan vi rigtig, rigtig meget!
Der vil sikkert være nogle, der er mere aktive end andre - og nogle, der kommer og går, men hvis vi bare hele tiden er "nogen", der holder gryden i kog, er det jo bare super!
Se nu bare historien om hippibollerne - du, pædagogstuderende fra et hold, der har afsluttet faget, Heike, færdiguddannet lærer og mig, som hunden sagde :) Hvor tit ser man det ske???

lis faurholt sagde ...

PS: Jeg har føjet noget om Writely til under "Læs mere...."