Næste seminar nærmer sig

På fredag har vi 3. seminar, så Helen og jeg er i gang med de sidste detaljer og finpusning. Vi skal jo f.eks. - som sædvanlig - tjekke, at de gratistjenester, vi henviser til stadig er aktive, de bedste osv.... Og så kan vi jo aldrig nære os for at lave lidt om på indholdet og opgaverne. Det skulle jo nødig blive rutine *lol*
Men de studerende opfører sig da heldigvis, som de plejer *G* - f.eks. tror (håber) de, Helen og jeg kan lære for dem.
På en eller anden måde vender læreprocesser på hovedet for nogen af dem. Det er hvert semester op ad bakke at få dem til at forstå, at læring ikke kan overføres fra læreren til den studerende. Helen og jeg kan tegne og fortælle lige så tosset, vi vil - først når den enkelte studerende selv arbejder med opgaverne/programmerne/problemerne - sker læringen. F.eks. er seminarene er hver gang opdelt i "Bakspejlet" og "Frontruden" - og de studerendes forhåbninger til "Frontruden" er stærkt overdrevet, hvorimod de - efter Helens og min mening - ikke lægger nok vægt på den læring, der er mulig i "Bakspejlet". Måske presser vi dem ikke tilstrækkeligt til at føre den logbog, der jo gerne skulle åbne deres øjne for deres egen læreproces?

Det undrer mig hver gang, hvor de har fået den læringsopfattelse fra? De erfarer det jo hver gang - som én på sidste hold så præcist udtrykte det, at: "da jeg kom hjem, så programmet helt anderledes ud." (vel og mærke nøjagtig det selvsamme program! - version og det hele :)
Det sker gang på gang, at ting der er sagt flere gange på et seminar - og fremhævet som supervigtigt, er nøjagtigt det, der bliver spurgt om i Bb senere. Det tolker Helen og jeg altså ikke som at de studerende ikke har hørt efter, men som en bekræftelse på, at man skal "have ører at høre med" - dvs. selv sidde med problemet og forståelsen af problemet, før læring sker.

Jeg ved ikke, hvor opfattelsen af, at det kun drejer sig om "at lære at trykke på de rigtige knapper" kommer fra? I industrialderen (dengang verden stod relativt stille) var paratviden nok, men nu er det langt mere kompliceret at lære, da det, der skal læres, er forståelsen for det, man foretager sig. Og det er jo langt mere besværligt og komplekst. En klog (kineser var han vist) sagde: "Hvis du giver en mand en fisk, har han mad til én dag, giver du ham en fiskestang, har han mad til hele livet". Men det kræver jo altså, at han sætter sig ned til søbredden......

Desværre er dette foto belagt med en licens, der gør, at jeg kun må linke til det, men det er en illustration af, hvordan vi alle godt ved, at læring er: funderet i egen praksis! Man kan ikke vise, tale eller skrive, hvordan man lærer at holde ballancen.