Nytte eller status

En af de studerende fortalte, at hun skulle hjælpe en pige i den klub, hun arbejder i med at oprette en msn-konto. Pigen kastede sig ud i at taste løs - ren try and error - måske mest error :) Da det lykkedes, kendte pigen ikke sit login - og hun vidste heller ikke, hvad en email adresse kunne bruges til.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om pigen projekt egentlig var at sende emails? Måske var hendes projekt bare at have en emailadresse. Det er der status i, ved jeg :)

Jeg husker et fantastisk interview i radioen for en del år siden. Interviweren snakker med en 12-årig dreng om chat. Drengen fortæller ivrigt om, hvordan der er sport i at få lokket telefonnumre ud af de piger, de chatter med. Der var simpelthen status i at have flest numre :) Det var da chat-panikken var på sit højeste, og lige præcist dét blev børn advaret imod igen og igen fra alle sider! Intervieweren er kvik nok til at spørge drengen, om de [drengene] så ringer til pigerne? Drengen fniser henrykt og siger, at det kunne de da ikke drømme om - måske ville de få købmanden henne på hjørnet i røret *rofl*

Jeg fik øjeblikkeligt et flashback til min barndom, hvor vi tilbragte timer med at sidde ved hovedvej A1 og skrive bilnumre ned. Det var dengang, hvor Ø var fra Herning og K og A fra København. Dét havde vi tjek på - og de havde sandelig ikke alle lige høj bytteværdi! Der gik adskillige Ø'er på en tysker!
Jamen, altså - hvad er ideen i at bytte numre på biler, man har set køre forbi *rofl*? Hvis man som voksen vil se nytteværdi i alt, kommer man ganske til kort her, for det er slet ikke det, det drejer sig om i børnekulturen. I børnekulturen vinder den, der har flest bilnumre, når hun dør :) Eller telefonnumre eller en email adresse ;)