Hvad laver undervisere, når de ikke underviser?

Så er det weekend - igen. Jeg synes ugerne styrter afsted. Men det er vel bare tegn på, at det sker meget spændende. Lige hjemkommet fra en hektisk tur til Holland og Belgien, hvor jeg så på elæring, tager jeg på tirsdag til England.
Denne weekend vil jeg tage det roligt. I eftermiddag skal jeg i biografen med min datter og se Tim Burtons film: 'Charlie og Chokoladefabrikken', som jeg har fået anbefalet af en god ven, som jeg deler samme skæve humor med. Jeg elsker Tim Burton film! (f.eks. 'Edward Saksehånd' og 'Mars Attacks'). Vi kunne faktisk anbefale vore studerende filmen. Som det fremgår af anmeldelsen i Politiken ligger den lige midt i vort legetema:
"Når man fortæller eventyr, bruger man ord, der får øjnene til at spærres op på vid gab. Det ved Tim Burton, og han véd, hvordan man gør det samme med billeder. Han laver billeder, der svarer til dem, fantasien selv kan danne, hvis den er i topform.

Få kan som Burton formidle kontakten mellem billedet og den barnlige fantasi. Også for voksne. Ikke kun fordi han er opfindsom, men fordi han er i nærkontakt med det fantastiske og barnets frydefulde modtagelighed for det gysende grumme i et godt eventyr."

Resten af weekenden vil jeg læse: "The MeWe Generation".
Bogen bygger på en større, videnskabelig undersøgelse af skandinaviske unges værdier, og dens vinkel er således ikke den traditionelle medieformidlede forfaldshistorie, hvor ungdommen fremstilles som overfladisk og 'værre end nogensinde' - hvad den jo i øvrigt altid har været, f.eks. citeres Sokrates for at have udtalt: "De [ungdommen] har dårlige manerer og foragter autoritet. De modsiger deres forældre, dominerer både samtaler og selskab og tyranniserer deres lærere."

Det spændende ved bogen, "The MeWe Generation", er, at den tager fat i området individualitet/fællesskab og kommer til konklusionen, at MeWe generationen (født i midt 80-erne og vokset op i 90'erne) er fødte individualister, men ikke hard-core egoister.
Det er et noget andet billede end mediernes og 'folkemeningen's, og det har altid undret mig, at man kunne karakterisere en generation, som dyrker holdsport og ikke de individualistiske sportgrene, og som ustandselige er i kontakt med vennerne på mobilen, som individualistiske! Jeg glæder mig til at få nyanceret og kvalificeret karakteristikken af nutidens ungdom.