Jeg bemærkede, at flere studerende i logbøgerne bruger udtrykket 'fejl'. 'Fejl' er faktisk et interessant begreb.
En gammel 'nørd-kode' (vittighed) er 'Fejl 40'. Koden henviser selvfølgelig til, at en computer altid angiver fejl i form af tal - hvem kender ikke "404 Not Found" - Siden kan ikke vises...
"Fejl 40" er den fejl, der befinder sig ungefair 40 centimeter fra tastaturet :)
Men hvad er en 'fejl'? Hvad er forskellen på en nybegynders første forsøg og en fejl? Da vi som børn lærte at cykle, kaldte vi det da ikke en 'fejl', når vi væltede, eller da vi lærte at løbe på rulleskøjter, var det da ikke en 'fejl', når vi faldt. Hvorfor hedder det nu lige pludselig en 'fejl', når noget ikke lykkes for en voksen studerende allerførste gang? Kan man overhovedet lære noget nyt, hvis man er bange for at begå fejl? Begår en ekspert aldrig 'fejl'?
Jeg tror, det er vigtigt at gøre op med denne opfattelse af 'fejl', både når man vil lære noget nyt, og når man arbejder kreativt. Det er nok lettere at se, at når man arbejder kreativt, er der ikke noget, der hedder fejl, for når der ikke kun er én løsning, men næsten uendeligt mange, kan der jo ikke være fejl, men kun at noget er bedre end andet. Med en computer er det sikkert nærliggende, at mene, at der er rigtigt og forkert - for enten, så virker det eller også virker det ikke, men jeg tror, det er vigtigt at mene, at 'det driller' i stedet for at opleve det som en 'fejl'. Jeg kan se, at de studerende, der prøver at holde sig strikt til anvisningerne heller ikke undgår fejl ;) - de overser f.eks. noget i teksten. Og problemet med detaljerede anvisninger er jo også, at de kan forhindre en i at 'regne den ud'. Jeg har været på et 'tastekursus' hos Uni*C en gang. Og jeg var så gal, da jeg kørte derfra, at jeg skummede - jeg havde bare intet lært. Alt var blevet gjort til hukommelsesstof (og hvem kan huske et stort administrativt computersystem, som man har fået vist én gang - tryk her, tryk dér - i 8 stive klokketimer???). Hvad jeg forlangte var, at kurset i stedet skulle have arbejdet med systemet som forståelsesstof, dét ville have printet sig for evigt, og skulle man have glemt det præcise tastetryk, kunne man vel så resonere sig frem til det.
Jeg tror, at det, der ofte sker, når man begår 'fejl' er, at man tvinges til at prøve at forstå, hvorfor det ikke virker, og at man i den proces får det ind under huden, så man kan huske det.... også om en uge. 'Leaning by doing wrong' burde John Dewey vist have sagt og ikke blot 'learning by doing'. *lol*
Vi har diskuteret forskellen på børns og voksnes måde at gå til computeren på i Bb. Bestemormåden og børnemåden :), måske ligger den altafgørende forskel i, at ungerne bare går til makronerne én gang til, hvis det ikke lýkkes første gang?
05 september, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar