Hvad skal en pædagog kunne?

Nå, ja, det er jo et noget omfattende spørgsmål, som jeg da ikke vil påtage mig at besvare fyldestgørende - men i forhold til nye teknologier, har jeg da et kvalificeret bud *G*
Carsten Jessen beskriver i artiklen: "Uformelle læringsrum" (side 32) et miljø for uformel læring, hvor et centralt sted i teksten er at bl.a. følgende forudsætning er opfyldt:

- man besidder viden og kunnen. Der skal være noget, som er værd at lære, og
nogen skal kunne noget. Hvis der mangler viden og kunnen, fungerer den uformelle
læring naturligvis ikke, og det ofte her, at institutionerne svigter i
forbindelse med it, fordi pædagogerne reelt ikke har en viden, som børnene kan
lære af. I enhver SFO vil der til gengæld være masser af viden og kunnen blandt
børnene selv, fx om computerspil, hvor de ivrigt lærer af hinanden. Der kan være
mange måder at få ny viden ind i SFO’en, herunder at pædagogerne tilegner sig ny
viden. Hvis den skal få betydning, skal den imidlertid praktiseres. En anden
mulighed er, at børn og voksne i fællesskab udvikler viden og kunnen omkring it
ved at eksperimentere og prøve sig frem. Det er dog vanskeligt at gennemføre,
hvis man ikke har den nødvendige grundviden om it.

Der formulerer Carsten sådan set hele begrundelsen for faget multimedie i pædagoguddannelsen! Det kan faktisk ikke siges bedre. Pædagoger skal kunne noget - også på it området - ellers vælger børnene dem ganske simpelt fra!
Men det, en pædagog skal kunne, er ikke nødvendigvis "det hele" - hvem kan i øvrigt det? *lol* Det vigtigste, pædagogen skal besidde, er, som Carsten skriver til sidst i afsnittet: tilstrækkelig viden til at kunne eksperimentere og prøve sig frem.
Faktisk vil det være helt forkert, hvis pædagogen har svar på rede hånd - netop gennem i fællesskab at eksperimentere og prøve sig frem opstår "det fælles tredje", som er så centralt i pædagogisk arbejde.

CVU Sønderjylland er det eneste seminarium, der tilbyder faget multimedie. Utroligt! Hvordan kan man overse dette fagområde, når medier er så integreret en del af børne- og ungdomskulturen? I danskfaget indgår medier, men her inddrages de som regel som "Kultur for børn", altså børn som forbrugere af massemedierne. Dermed misser man helt at se børn som aktører - det netop de nye teknologier giver så gode vilkår for.
Det er fint nok, at ungerne skal ud i naturen, men "førstehåndsoplevelser", "fedmeepedemi" og andre argumenter for den traditionelle fagrække risikerer altså at gøre pædagoger til "barndomskustoder" i nutidens børne- og ungekultur!

Hvordan det skal gå multimedieområdet i den nye pædagoguddannelse, hvor danskfaget skal fokusere på "sproglig udvikling" kan jeg kun frygte! Hverken dansk eller KOL lærerne er de bedste advokater for børnekulturen...... men vi finder forhåbentlig en kattelem ligesom sidste gang, hvis det går helt galt *S*

Og tænk, da jeg googlede "Det fælles tredje" - hvad fandt jeg så: "vores" Dorthe Sophie! Cool! Så hermed er Dorthe Sophies råd givet videre:

Prøv at kigge i bogen Socialpædagogik og arbejdsprocesser af Michael
Husen. På side 31 står begrebet det fælles 3. godt beskrevet.