2. seminar - om ophavsret og gavegivning

I morgen har vi 2. seminar. På dagsordenen er bl.a. Copyright. Det er som regel en chokerende oplevelse for studerende. Jeg ved ikke, om det er folkeskolernes, gymnasiernes og uddannelsesinstitutionernes Copy Dan aftaler og dermed udstrakte kopiering, der får de fleste til at tro, at man bare må kopiere så meget, man lyster?
Aviserne har i den forløbne uge refereret en DJØF undersøgelse (f.eks. JyllandsPosten d. 19. september 2006), der viser, at 72 procent af de studerende på jura, økonomi og samfundsvidenskab har kopieret undervisningsmateriale i stedet for at købe det i boghandlen.

Ikke mindst kommer det bag på de fleste (studerende), at de ikke må kopiere, hverken tekst eller billeder på nettet.
Jeg anser det dog for vigtigt, at pædagogstuderende kender til ophavsretsloven, her er der virkelig fare på færde for børn og unge (langt mere end på Arto!!) - Musikindistrien går ofte efter ganske unge, da det giver god presse at sagsøge en 14-årig for et 5-cifret beløb.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det er svært at undervise i området, når jeg personligt synes lovgivningen - og Copy Dan systemet - er håbløst forældet. Hvordan kan vi tale om et vidensamfund og læring for livet samtidig med, at markedet holder fast i håbløst forældede rettigheder? Tomas nævner i en kommentar d. 16.9.06 det helt groteske i, at universitetsansatte afgiver rettigheder til egne værker til tidsskrifter, der så sælger disse rettigheder i dyre domme til.... universiteterne. Copy Dan opkræver afgift af alt, hvad der bliver kopieret på uddannelsesinstitutionerne - også det medarbejdere har skrevet!

Desuden kan det gøre mig virkelig arrig, at når mange går sammen om at gavmildt at producere noget til glæde for andre, bliver det set på med mistro. Som nu f.eks. Wikipediaen, som Jydske Vestkysten havde en artikel om d. 18.09.2006. Efter at have refereret en undersøgelse, der viser, at et gennemsnitligt videnskabeligt opslag i encyklopædien over alle encyklopædier, "Encyclopædia Britannica" rummer ca. 3 fejl, mens det samme tal for et opslag i den engelske Wikipedia rummer 4 fejl, skriver Jydske:

"Som situationen er i dag, kan det - trods især engelsk Wikipedias høje troværdighed - næppe anbefales at anvende web-encyklopædien som eneste kilde i skole- og slet ikke i universitetsopgaver."

Hvad handler det nu liiiige om? Bortset fra, at det vel aldrig kan anbefales at bruge én kilde som den eneste, så har jeg svært ved at se argumentet bag udtalelsen. Man fristen til at mistænke Jydske for overvejende at bygge ovenstående argument på udsagn fra de to af kilderne i artiklen: leksikografen Lars Trap-Jensen og Gyldendals leksikon-redaktionschef, Cliff Hansen, og journalistens forforståelse skinner da også igennem, når han interviewer en af den danske Wikipedias talsmænd, biologen Malene Thyssen. Hun interviewes om.... vandalisme!

Hvorfor formidler man ikke noget om validering i stedet? F.eks. at en artikel i Wikipediaen, der er skrevet for relativt nylig og ikke rettet af mange, nok ikke skal forventes at have den samme kvalitet, som den artikel, der har ligget i Wikipediaen i længere tid, og som er blevet korrigeret af mange forskellige bidragydere.

Jeg kan virkelig mærke den gamle hippie komme op i mig, når jeg beskæftiger mig med dette område - så, kære studerende, I skal ikke bare høre om ophavsret i morgen, men også om Wikipedia, Creative Commons, gavegivning (Marcel Mauss: Gaven), og hvem der kommer tættes på at gætte koens vægt (James Surowiecki: "The wisdom of the Crowds") *S*

Forskellige synspunkter på Copyright:
Vidensdeling.nu
Specielt vedrørende musik og film:
Piratgruppen
Antipiratgruppen