22 september, 2006

Oj! manner jeg er træt

8 timers undervisning, det kan tage pusten fra både undervisere og studerende. Jeg har fri i morgen, mens Helen og de studerende skal i gang hele dagen igen. Håber de overlever :)

Formiddagen gik med "Bakspejlet" og ophavsret, som jeg skrev i går. Eftermiddagen var "Frontruden" - værksted med hands on med tema 2 teknikkerne.
Det var så dejligt at se forskellen fra sidste gang - dengang var "Sign in" et stort mysterie, men denne gang oprettede de bare en Photobucket konto med venstre hånd :) Ikke nok med det, der ligger allerede animationstest på manges blog. Her, her, her, her og her.

Da det var Helen, der trak det store læs med PaintShopPro og Animation Shop, fik jeg tid til at tage de billder af holdet, jeg glemte at tage sidste gang. Så Mama razzi gik i aktion

Mama razzi

Jeg fik taget en hel del gode billeder, men da de fleste af dem har "portrætkarakter", skal jeg have de studerendes tilsagn for at måtte lægge dem i Flickr. Det er ikke ophavsretsloven. der fordrer tilsagnet til offentliggørelse, men persondata lovgivningen, der sætter grænsen her.
Jeg har altså lagt holdbilledet (situationsbillede) på Flickr og resten i Blackboard. Får jeg lov, lægger jeg dem i Flickr senere, men jeg respekterer selvfølgelig ethvert forbehold.

Holdet - minus2


De billeder, vi brugte, da vi lavede www.cvusonderjylland.dk, skulle vi ligeledes have skriftligt tilsagn fra forældrene til at måtte anvende. Det havde nær taget livet af Kølle (vores fotograf) at skulle holde styr på, hvem han måtte fotografere, og hvem han ikke måtte fotografere. Og han er nu ellers vant til lidt af hvert :)

Ingen kommentarer: