16 september, 2006

Videndeling

For tiden læser jeg Lawrence Lessing, hovedmanden bag Cretive Commons. Lessings projekt går ud på at finde middelvejen mellem ”all rights reserved” og total frigivelse ”no rights reserved”. Denne problematik er for mig at se en af de vigtigste dagsordener for tiden. Skal firmaer kunne tage patent på mine gener? Hvad betyder Blackboards patent på elæringssytemer for fremtidens undervisning? Hvad betyder Copy-Dan's monopolstilling for danske studerende/uddannelser?

Vi snakker varmt om fællesskaber, men lader rask væk firmaer og organisationer tage patent på væsentlige ting, som burde "ejes af fællesskabet" (commons) med fare for at udvikling og innovation går i stå eller dræbes.

Et konkret eksempel fra dagens undervisning
En studerende spørger, hvordan man lægger 2 Flickr Badges ved siden af hinanden i højre kolonne i en blog. Hvis hun nu ikke havde haft mulighed for at spørge mig i Blackboard, kunne hun have anvendt browserfunktionen "Vis / Kilde" på denne blog og fundet svaret der. (Scrollet ned til det sted i bloggen, hvor der står: og kopieret min løsning på problemet).
Den betydning det har, at alle websiders html kan læses umiddelbart af enhver har betydet at utallige mennesker har lært af hinanden på nettet. Hvis nu et firma havde haft patent på html, så ville kilden have været skjult!

Har vi som samfund råd til, at videndeling og livslang læring forhindres af grådige firmaer?
Det er bekymrende, at der er så lidt (politisk) debat om ophavsretten. Hvor er danskerne henne? Der er en dansk Piratgruppe (Piratgruppens website) , men den har slet ikke samme politiske gennemslagskraft som i Sverige, hvor Piratpartiet stiller op til valget i morgen!

Området er kompliceret, for selvfølgelig skal kunstnere have penge for deres arbejde, musikere, forfattere o.lign., men det er altså tankevækkende, at begrebet "Copyright" i sin tid blev introduceret i 1700-tallet for at beskytte trykkerier, ikke kunstnere!

Da Danmark nu ikke har et piratparti, kan man jo passende begynde med sig selv: teksterne i alle mine blogs og de fleste mine Flickr billeder er belagt med en Creative Commons Licens, der betyder at andre må citere, anvende og ændre mine ting, bare deres oprindelse nævnes.



At dele er jo tæt forbundet med selv at bidrage........!

En enkelt af Lawrence Lessings bøger er oversat til dansk, "En Fri kultur". Den forhandles af Underskoven - et print on demand firma på nettet.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Igen et glimrende indlæg - og jeg er helt igennem enig. Specielt mener jeg også, at vi hver især har et ansvar, og jeg prøver personligt at lægge alt hvad jeg kan op med en CC-licens.

På uni må man dog også konstatere, at mange har det således, at deres slides og undervisningsmaterialer burde ligge i en boks i Fort Knox. I hvert fald er noget af vores kursusmateriale ikke tilgængeligt med mindre man har password. Jeg har endnu ikke helt forstået dette, men det kan være, der er grunde som jeg er for ung til at forstå.

En anden problematik er Journals dvs. hvis man vil skrive artikler til internationale tidsskrifter (og det vil man gerne, for det er det der giver academic street credit og ansættelse), så afgiver man ALLE rettigheder til tidsskritet.

Dvs. hele rutinen er at universiteterne betaler i dyre domme for adgang til de tidsskrifter, som deres egne forskere så publicerer i...men det kræver også en organisation og nogle penge at have folk til at lave videnskabelige reviews osv. for at blåstemple, at artiklen er god nok - det kunne være spændende at arbejde med peer-review på mere frivillig, open source, CC præsmisser-...men det er nok et større projekt!

lis faurholt sagde ...

"Jakkeklædte mænd, der iført lineære PowerPoints forelæser om konstruktivisme" og "statusbevidste akademikere teoretiserer over videndeling" er nogle af mine yndlingsfordomme *lol*
Sjovt nok kunne vi virkelig lære noget af de amerikanske, private universiteter, der lever på markedsbetingelser! Lige for tiden er det min store fornøjelse at følge et kursus i American Cyberculture ved Berkely Universitet. Al undervisning ligger der, forelæsninger, materialer, studerendes opgaver - kun vejledning, feedback og eksamen koster penge. Se det kalder jeg markedsføring.

En anden interessant ting ved Berkely er, at ud af de 10 point (assessment), som man får for første opgave tildeles 1 for teamspirit og 1 for engagement. Kunne man tænke sig det som en del af en dansk eksamen?

Anonym sagde ...

De ser spændende ud de podcasts, som de tilbyder. MIT lægger også en masse materiale ud gennem deres OpenCourse ware system:

http://ocw.mit.edu/index.html

Fordelen for disse universiteter er, at de roligt kan gøre dette. Det er ikke materialerne, der er vigtige, men derimod eksamensbeviset, hvor navnet står på (og det koster).

Men faktisk har jeg prøvet at sende en ide op i systemet med at lave kurser, som ligger tilgængelige f.eks. via OpenCourseWare - jeg ved ikke hvor den er landet, men synes det vil være helt åbenlyst en fordel at lægge alle materialer, videoer og hvad ved jeg åbent; men det koster selvfølgelig noget at lave sådan en tjeneste og vedligeholde den...