Arto

I marts snakkede vi om Arto i forbindelse med Malene Charlotte Larsen speciale om Arto: Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Vi lagde debatten lidt til side, da vi fik arrangeret en gæsteforelæsning senere i semesteret.
I dag var så dagen, hvor Malene holdt forelæsningen. Mega! Ikke blot er Malene er dygtig formidler og emnet medieaktuelt, men som del af en pædagoguddannelse var forelæsningen også en illustration af, hvorfor det er vigtigt at pædagogfagligheden bygger på videnskabelige undersøgelser og ikke på mediepanikker.
Jeg synes, det var noget af en øjenåbner, at det stort set er én avis og én journalist, der kører den mediepanik, der jævnligt udspiller sig omkring Arto, og som jo desværre præger den generelle voksenopfattelse af de unges aktiviteter på Arto.

Det må efter i dag stå lysende klart for vore studerende på dette hold, hvorfor vi ikke anser journalistiske artikler som "kilder" på et studie! Men hvor er det trist, at bibliotekarer, lærere og pædagoger så ofte "hopper på" mediepanikkerne. Der har været så mange af dem gennem tiderne, at fagfolk da burde (gen)kende dem......

Det mest triste er jo, at voksenreaktionerne for mig at se grænser til overtrædelse af børnerettighederne (som jeg før har nævnt her i "Du er hvad du tagger"). Det kan jeg blive trist over, men så finder jeg straks mit humør igen, når jeg ser ungernes pragtfulde overlevelsesstrategier - de skal nok klare sig, selvom vi voksne sommetider er temmelig åndssvage ;)