Ideen er hentet fra USA, hvor RateMyProfessor og RateMyTeacher har været debatteret heftigt. (Faktisk er RateMyTeacher lavet af et lærerægtepar :)
RateMyProfessor.com har ifølge Magisterbladet 5.5 millioner ratings: 750.000 lærer og godt 5.800 uddannelsessteder. Det sidste er nok den væsentligste årsag til panikken, idet de private skoler og universiteter reagerer meget mimoseagtingt på kritik, mens studielederen på det juridiske insitut siger til Magisterbladet: "Men som institut hverken kan eller vil vi gribe ind overfor hjemmesiden".
Og hvis nogen skulle lide af den fordom, at folk på jurastudiet ikke har humor, så læs lige: "Aktie- og anpartsselskabsret".
Magisterbladet har faktisk hele to artikler d. 19. maj om den ny teknologis "plager" :) "Universitetslærere bombarderes med e-mail fra studerende" og "Hængt ud på nettet". Begge artikler er tilgængelige på nettet lige nu, men jeg tror, de forsvinder for ikke abonnenter, når næste nummer udkommer.
1 kommentar:
Jeg læser email-artiklen lidt anderledes: hvis universiteterne anvendte et elæringssystem med klare aftaler om dets anvendelse, mener jeg ikke, de ville have det problem, de klager over i artiklen!
Jeg har fuldt med i en del af snakken om de amerikanske "RateYou..." sider, og der er meget delte meninger - også blandt lærerne. De mest positive lærere er selvfølgelig de, der får gode ratings :)
De studerende siger i øvrigt, at de læser dem, men lægger mere vægt på, hvad de hører fra medstuderende i RL.
Hvad nu, hvis det var SFO børnene, der ratede pædagogerne? eller forældrene, der ratede institutionerne (daginstitutioner, børnehaver, pædagoger)? eller pårørende der ratede hjemmeplejen?
Snakken har jo altid været der mennesker imellem, men vi er ikke vant til at læse det på nettet. Hvori ligger forskellen?
Send en kommentar