Artiklen er et godt eksempel på, hvorfor der i uddannelsens formålsparagraf står:
Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden....
der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog (Kap. 1, §1)
Som professionel pædagog, er det ikke tilstrækkeligt blot at gengive mediernes, "de flestes" eller "private" holdninger. Der skal være fagligt belæg for holdningerne, ligesom argumentation skal være bygget på andet end "meninger" og "holdninger".
Det er netop mediernes billede af Arto (og den almindelige snak folk imellem), artiklens forfatter, Malene Charlotte Larsen går op imod: ".... hendes konklusioner peger i stik modsat retning af det billede, mange voksne har fået af hjemmesiden."
Det er netop derfor ikke alle trykte medier kan anvendes som kilder i uddannelsen. Kun kilder, der ligger videnskabelighed (empiri) bag, kan anerkendes. Informations artikel er altså ikke en anerkendt kilde, men Malene Charlotte Larsens speciale (undersøgelse) er.
Desværre ligger specialet ikke på nettet, der er kun en enkelt (dansk) artikel af Malene Charlotte Larsen: Når unge taler medier – om venskaber, tudefjæs og net-ægteskaber.
Jeg har her til aften mailet til Malene Charlotte Larsen og spurgt, om vi kunne få lov at læse hendes speciale her på holdet, eller om hun eventuelt har planer om at publicere specialet som en artikel eller lignende. Når jeg hører fra hende, skal jeg nok fortælle om det her.
3 kommentarer:
Hov jeg kunne ikke huske hvor det lå...nu ligger det to steder:
Jeg hørte lige igår at flere folkeskoler har lukket for adgangen til Arto pga af grove mobbe-tilfælde. Jeg undrer mig lidt over at et mindretal stadig kan få lov til at terrorisere flertallet på denne måde, og slippe godt fra det. Hvad med at lære børnene at tackle disse verbale overfald istedet. Et simpelt tryk på et ikon og vedkommende er udelukket fra ens profil. En udmelding i fjernsynet som denne gør bestemt ikke Arto's renome bedre, og så overdøves artikler som den du henviser til Lis meget hurtigt desværre.
Hele specialet kan læses på http://www.information.dk/PDF/fakultet/Ungdom_venskab_identitet.pdf.
Bjarne W. Andresen
Send en kommentar