Den sidste tid har jeg overvejet meget, hvad jeg kunne skrive her - det er eksamenstid (interne prøver). Prøverne i uddannelsen er mere end fordoblet med ministerens sidste eksamenscirkulære. Det kunne der siges mangt og meget om!! Evalueringskrav synes at være løsningen på alt. Så alt andet lige, så er det ikke lige en periode, hvor stresset på vore studerende skal øges, det har allerede et rigeligt højt niveau.
Der er blevet arbejdet intenst med et højkompliceret område: lyd på nettet. Det ser muligvis ikke ud af så meget for de, der ikke selv har arbejdet med området. Men de, der selv har haft fingrene i i lyd vil vide, at der sommetider skal op til 3 konverteringsprogrammer til samt viden om diverse computerindstillinger og lydkort for at lægge en podcast alle kan høre på nettet. Men nu kan alle lytte med her, her, her, her, her, her og her. Bingo! hvis du har talt med, er du nu kommet til 7 = alle studerende på holdet!!
Netstuderende er virkelig en udfordring - ét er at undervise i et lokale, hvor teknik-nørderne har toptunet grejet, et andet er sandelig at supporte studerende pr. distance på computere, der er så forskellige, at ét og samme program ser forskelligt ud, fordi lydkortene er forskellige. Helen er virkelig en "problemknuser" af Guds nåde. Vore studerende er stædige æsler (siger de selv) og Helen er det perfekte tålmodige trækdyr, der får hele lasten hjem. Og en dejlig kollega.
Nu går det så løs med Medi8or.......
Vi har en diskussion hængende om en tekst, men pyt - den løber ingen vegne. Den tager vi op igen efter weekendens seminar.
Jeg prøver at respekte de studerendes ret til at sætte dagsordenen i denne periode, og lige nu er det teknikkens tid. Men så er det faktisk også ekstra herligt at se, at de - ud over alle de fag, de sidder med eksamenopgaver til - også har tid til
- at undersøge nye muligheder i Flickr. asterix915 har en ny Flickr ting hver dag, se bare her, her og her. asterix915 ligefrem bobler over af begejstring over Flickrs uendelige muligheder.
- at reflektere over bloggens betydning, som mrskarin913 gør her:
"Så er jeg blevet ”Blogger” [......] Jeg elsker at udveksle meninger med andre og jeg har selv en holdning til mange ting, så på den måde kan man jo også bruge en blog til at reflektere over nogle ting og emner, som andre blogs brugere måske kan identificere sig med, det som jeg skriver - eller også så får jeg nogle input fra andre med en anden holdning."
Her er mskarin 913 helt på linie med en af USA's A-bloggere, Doc Searls, som her citeres af Jay Rosen i en diskussion om blogs betydning. Jay skriver:
"Doc says: don’t get married. Wedded to your views, that is. Because the next link can not only change your mind, it can add wiring, add memory. Which then forces you to restate your views to see if they survive the new understanding. This is how good weblogs work. For the writers, for the readers, “blogging is about making and changing minds.”"
Som jeg skrev i kommentaren til mskarin913, så var hun mindre end 3 måneder om at opnå samme indsigt som Doc Searls, der har blogget i årevis... :)
Så at sige alle har refleksioner over egen læring (Lene) (Lone) Dorte i logbogen i Bb, Lørdag den 12. november, Karin i logbogen i Bb 11/11/05, Ruths logbog i Bb 05/09/05, Lones logbog i Bb 9/11 2005 – listen er ikke komplet, det er et kolossalt materiale efterhånden, så tilgiv mig, at jeg ikke får alt med.
Refleksionerne - i bloggene eller i logbøgerne - bliver ivrigt læst. I Blackboard kan jeg se, hvor mange gange et indlæg har været læst, og logbøgerne har alle været åbnet mellem ca. 150 og 200 gange!!! OK. Det er det samme indlæg, hver studerende skriver på, så et stort antal stammer fra selve skriveprocessen, men hvis vi nu siger, at hver studerende i de ca. 3 måneder, der er gået siden undervisningens start, har skrevet logbog hver dag (og det har de ikke!!), så er det alligevel kun 90 læsninger - så er der et anseeligt antal tilbage til 7 medstuderende og 2 undervisere.
Det bliver spændende på fredag at snakke de erfaringer vore studerende har fået med egen læringsmåde/strategi. Og så skal der nu også være tid til "Hands On" denne gang :))
29 november, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Hej Lis
Du er tilgivet over, at du ikke har alt med. Det er vist for meget at forlange med alt det der bliver lavet.
Der er ingen tvivl om som Karin skriver, at vi er blevet blogger. Så er det bare et spørgsmål om hvor meget vi er "ramt". Jeg kan kun udtale mig for mig selv, og jeg skal ind og kigge hverdag, eller lave et eller andet (hvilket er opdaget) *s*. Jeg synes det er en spændende ny kultur, og en måde at fortælle om sig selv og hverdagen på. Man bestemmer jo heldigvis selv hvor meget folk skal vide. Og hvis ikke de vil vide noget, kan de jo surfe væk...
Lone
Hold op - er du også her *lol*. Mens jeg sad og skrev posten, nåede du og Helen jo lige at lave 35 indlæg i Bb - jeg var nær trimlet af stolen, da jeg så det. Du kender fornemmelsen *rofl*
Hej igen Lis.
Jeg kan fint følge dig, og det er fedt, du tager tråden op, når vi er inde på et emne, og så kommer med link til andre steder på nettet.
Dine timer på nettet må også være høje:).
MVH God nat herfra Esbjerg N.
karin.
Vi er vist 9 her med "høje timer" ;)
Hejsa
Jeg er alle vegne, jeg kan bare ikke altid ses *lol*.
Det med de 35 indlæg (pyha), det kunne have været sparet, hvis jeg havde taget et printscreen fra starten. Så selvom jeg ikke fik noget ud af det i medi8tor, så lærte jeg noget andet...
Lone
Send en kommentar