Carsten konstaterer, at pigers legekultur ikke er særlig velbeskrevet og giver som en mulig begrundelse, at mange forskere er mænd. Jeg tror desværre også, der er et undertrykkelsesaspekt på færde.
Diskussionen om voksnes vurdering Carpates blog rører ved noget af det centrale. Både dannelsesprojektet og det pædagogiske projekt har som udgangspunkt et voksenblik, som jeg vil vove at påstå har et begrænset udsyn. Dette voksenblik går ikke mindst ud over pigers aktiviteter:
"Pigernes opfattelse af sig selv og af hesteinteressen står imidlertid i skarp modsætning til omgivelsernes syn på fænomenet piger og heste. Udefra set er hestepigerne enten uynlige og uinteressante, eller de ses som 'hestetossede', som angrebne af en midlertidig grille, som man må lære at bære over med, så længe det varer." Lisbeth Rostgård: "Mestring og melodrama - piger og heste.", I Anne Scott Sørensen (red): "Pi'r, Pink og Power." p. 82
Samme undertrykkelse/foragt finder Lisbeth Ihlemann i mediernes syn på pigers fankultur i artiklen "FANS, FANS, FAN...: Boy Bands, pigedrømme og kulturel degradering" (I Drotner og Klitgaard Povlsen (red): "Tankestreger. Nye medier, andre unge).
Jeg tror, det er enormt vigtigt, at få øje på de kvaliteter Duller, rideskoler, computerspil osv. har for børnene. Den viden får vi ikke ved at se på 'legetøjet', men på legen og samværet, det indgår i. Og så er jeg faktisk tilbage til de særlige problemer, Carsten slutter sin post med at pege på. For hvad er det nu lige, børn laver, når de leger????
Jeg er ret sikker på, at 'mine voksne' så de stille (=artige) pigers små sysler og ligeledes værdsatte, at vi øvede vores finmotorik og ikke mindst omhyggelighed (ikke tegne udenfor og klippe nøjagtig i stregerne).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
I min 1.lønnede praktik var jeg i en super god SFO, de havde dog et punkt hvor de ikke var så super gode, og det var computer-punktet som blev nedprioriteret. Jeg satte mig derfor for at undersøge pigekulturen i computerrummet. Pigerne blev i små grupper taget ud og sat foran en computer med en cd-rom i hånden. De skulle så installere Barbie design programmet og finde ud af at bruge det. I mellemtiden iagttog jeg dem, hvordan de socialt fungerede på dette punkt, hvordan de håndterede computeren og hvor de løste evt. problemer. Det var utroligt hvad jeg fik ud af disse små grupper. Pigerne er utroligt gode til at bruge en computer, og det vil gerne. Men det skal være noget der fænger dem, og de skal ikke have 10 skydegale drenge stående og hænge over nakken på dem. De er meget sikre i det tekniske, skal bare have mere tid end drengene. Til dokumentation i opgaven brugte jeg bogen "De stakkels piger" af Bertill Nordahl og Gideon Zlotnik og "De små zild" af Jørgen Martin Steenhold.
I junuiorklubben hvor jeg arbejdede sad pigerne lige så meget ved computeren som drengene, -men de fik ikke abstinenser når de lige måtte vente en ½ time for at komme til (det gjorde visse drenge i stor stil). Drengene sad enten på Arto eller Runescape, pigerne sad kun på Arto.
Det er en enormt interessant diskussion, du her rejser! Jeg er helt overbevist om, at jeg personligt slæber rundt på en masse gammelt 70'er gods i rygsækken - rødstrømpe opgør, køns stereotyper o.lign.. Det er jo for pokker det, man har rygsække til, ikk'? *lol* Men det er da også helt sikkert, at den der rygsæk ikke er helt i overensstemmelse med nutiden. Jeg mærker tit, at der lige er en ny vinkel på nogle af mine gamle opfattelser. Der er indbyggede skyklapper i rygsække ;)
Det farlige er jo også, at de gamle opfattelser passer - næsten!! Der er jo stadigvæk to køn, og da køn ikke blot er biologisk, men også kulturelt, ændrer det sig selvfølgelig sig over tid.
Derfor tror jeg faktisk ikke, man kan sige, at piger og drenge kommer til at ligne hinanden, men kun at både pige og drengekultur ændrer sig. Min pointen er, at den måde piger 'skruer knallert' på ikke er helt den samme som drengenes. Men dermed bliver det interessante spørgsmål jo så: hvad er så liiige forskellen?
Jeg synes også det er en meget interessant diskussion - og tit svær, fordi der er mange følelser og holdninger bundet i sagen (herunder også i forskningen på feltet). Men det er en almindelig påstand, at én af de store forandringer, der er sket siden 60'erne og 70'erne er, at pigerne har fået tillid til, at de kan alt - dvs. mindst lige så meget som drengene. Det betyder ikke, at pigerne overtager drengekulturen. Det ser faktisk ud til, at det betyder, at drengekultur i stedet betragtes som mindre værdifuld og undertrykkes! Det er svært at bevise sådan videnskabeligt, men den udbredte modstand mod medier og legetøj, der appellerer til drenge er efter min mening et tegn (Pokkers... nu havde jeg ellers lovet mig selv ikke at diskutere undertrykkelse af drengekultur i denne uge... Det er bare svært at lade være :))
Jeg spekulerer på om det ikke er et spørgsmål om at acceptere at der er en forskel (mere end bare en tap) og at tage den derfra. Lis du har nok ret i at din generation er oppe på dupperne og I kan godt blive lidt irriterede over at vores generation ikke kæmper for vores rettigheder og ligesillingen i samme grad som I måtte, for derved har Jeres kamp måske været forgæves.....eller hvad!
Men jeg synes da nok at på trods af mange fællesnævnere så har piger og drenge hver sin indgangsvinkel til mange ting. hvis vi piger nu bare accepterede forskellen fremfor at kæmpe for noget uopnåeligt. Drengene kæmper ikke på samme måde for at opnå den status som vi har. Nu kom jeg lige til at tænke på Arnold Schwarznicker og filmen Junior.
Kan vi da for f... ikke bare finde en naturlig balance istedet for at skulle konkurrere kønnene imellem.
Og det skal man høre fra dig - 'De stakkels drenge' - nu falder mine ører da snart af *lol*
Spørgsmålet er måske, om det er udtryk for en generel nedvurdering af en aldersgruppe? Altså den 'marginalisering', Gry beskriver i afslutningen af artiklen "Computeren og den forsvundne barndom": "..børnene er blevet "marginaliseret" som en slags forstadium til mennesket der således var defineret ved en evne som først skal opøves og 'skoles'."
En sådan marginalisering giver virkelig plads til både dannelsesprojektet og det pædagogiske projekt, men næppe meget til børnekulturen.
Sammenholder man denne marginalisering med børneflokkens forsvinden, som du nævner i din artikel, har vi vel et problem eller et særligt ansvar?
Til Lykke
Jeg er nu ikke helt enig med de i min generation, der irriteres over at de næste generationer opfører sig anderledes - de lever jo i en anden tid, så selvfølgelig er der andre dagsordner.
Men jeg synes bare ikke altid, det er lige let (for en gammel rotte :) at gennemskue indholdet i de nye dagsordner....
Men det, det jo så gælder om, er at have venner i forskellige aldersgrupper - og dermed er det jo faktisk en parallel til netop det, vi forhindrer børnene i for tiden - at være sammen børn i andre aldersgrupper!
Ja det er meget tankevækkende at vi sorterer børnene i aldersgrupper, så de faktisk kun leger med andre børn i samme alder. (Vi bestemmer også hvad der er alderssvarende legetøj). Her kommer jeg til at tænke på hvordan børnene i Grønland var nød til at lege med alle, fordi alternativet var en total isolation. De havde ikke andre chancer end at lege med de børn der nu engang var i nærheden. Det gav en meget større variation i legen og for mig gav det et større indblik i begrebet socialisering, de store opdragede på de små og de små krævede et vist hensyn fra de store. Er det mon sådan det fungerer i internetcafeerne? Her spørger man ikke om alder på sidemanden, men man hjælper eller bekriger vedkommende som det nu lige passer sig for situationen?
Lige netop - i eCaféerne er det færdighederne, der tæller og ikke alderen. Sådan er det også på online spillene - det kan Carsten fortælle meget mere om - han har en fantastisk hitorie om en dreng fra Odense, hvis bedste spille-venner var hhv. en kvindelig lærerstuderende fra København og en revisor fra Texas :)
Send en kommentar