I disse ”læseplantider” er Carsten Jessens rapport, som jeg omtalte i sidste uge (17.11.) i posten ”Legekustoder”, højaktuel. På side 14 i rapporten spidsformulerer Carsten forholdet mellem ”leg” og ”læring”. Børnenes mål er legen, og læringen er midlet – børnene lærer for at kunne lege med, mens det i skolens undervisning er lige omvendt: her er læringen målet og legen (kan være) midlet.
Jeg har altid lagt afstand til den så populære sammenkædning af ”leg og læring” – sammenblandingen mudrer forståelsen af begge begreber til. Alt for ofte bliver ”legen” det sukker, der skal få ”den sure pille” (læringen) til at glide ned. Det er synd – både for både legen og læringen. I rapporten (side 14 til 16) rydder Carsten op i rodet. Dejligt. Læs de sider grundigt! Hvis der ikke hersker fuldstændig klarhed over disse to begreber, risikerer de aktuelle læreplansdiskussioner at køre helt af sporet. Desuden kan der blive besvær med pædagogrollen, hvis der ikke skelnes mellem uformelle og formelle læreprocesser (rapporten, side 11 til 13). Skal pædagogen nu være lærer eller hvad?
Hvis jeg tager en metafor til hjælp, bliver det tydeligere, hvad jeg mener. Den type undervisning (i skoler og uddannelsesinstitutioner), der bygger på en tro på, at viden kan overføres fra (den alvidende) lærer til (de uvidende) elever, kaldes ofte lidt foragteligt for ”tankpasserpædagogik”. De tomme biler køres hen til tanken for at blive påfyldt. Jo højere oktantal (lærerens vidensmængde), jo hurtigere bil (dygtigere elever). Mange undersøgelser viser, at så simpel er sammenhængen altså ikke.
Jeg kom til at tænke på, hvor pokker det der ”under” i ’underviser’ egentlig kommer fra? Så det slog jeg op i den nye online ordbog: ”Ordbog over det danske sprog”. Opslaget vrimler med begreber som: meddelelse, underretning, instruks, anvisning, raad ell. paamindelse, belæring….., så det er måske ikke så sært, at selvom ”Tankpasserpædagogikken” i dag betragtes som ”gammeldags pædagogik”, så er der nu mange (både undervisere og studerende), der stadigvæk har en større eller mindre rest ”tankpasser-opfattelsen” af undervisning!
Jeg har tænkt meget over, hvilken metafor, jeg kunne vælge, når jeg gerne vil beskrive pædagogens (eller lærerens) rolle i uformelle læreprocesser. Jeg overvejede ”Dambrugspædagogik” – det der fiskerige vandhul, hvor man lige kan stikke krogen ned, hvis man trænger til en fisk: at få stavet et ord rigtigt, at få animationen til at virke, at få slettet baggrunden..... Jo flere fisk i dambruget (pædagogens kompetencer), jo bedre dambrug. Men jeg er utilfreds med dambrugs-metaforen, da den på samme måde som ”tankpasseren” giver et indtryk af, at al viden er ”inde i pædagogen” og ikke det meget mere nuancerede billede, Carsten opridser (rapporten, side 21):
”Læreren og pædagogen træder i karakter på en helt anden måde, når det drejer sig om disse it-problemer, hvor svaret ikke ligger lige for, men skal findes. Det er karakteristisk, at de voksne tænker højt og giver børnene mulighed for at tænke med, så svaret udvikles i et fællesskab eller i det mindste så børnene følger den voksnes overvejelser frem mod løsningen. Herved bliver de voksne læremestre på en anden måde.”
Carstens tekst svarer fuldstændig til det, Helen skrev forleden i Discussion Board (Svar til Lykke, Tue Nov 15 2005 8:24 pm):
”vi er ved at finde ud af om eller hvordan man "skriver et håndværk" - samt, hvis jeg som underviser skal videregive den viden, jeg har "håndværksmæssigt", hvordan gør man det så på nettet ? - Mange ville mene, at det ikke kan lade sig gøre !Foreløbig er min opfattelse, at vi er kommet rigtig godt på vej med at kunne formulere os omkring disse emner. Jeg tror netop, det grundlæggende er, at kunne formulere spørgsmål, at kunne "tænke" højt på skrift og til sidst forhåbentlig nå frem til et resultat. Derfor kan jeg helt tilslutte mig det sidste, du skriver - at det er en proces, ja - og man skriver sine tanker og spørgsmål undervejs. *S*”
Hvem finder på en god metafor?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Lis
At finde en rammende metafor kan være svært, da du ser et andet billede foran dig når du siger Dambrug end jeg måske gør. Jeg gik forsigtigt ind på Carstens rapport og læste på side 21. Her skriver han: "Voksne med viden og kompetencer på et højere niveau er
nødvendige, hvis der skal ske læring på sådanne felter i et uformel læringsrum."
Det første ord der faldt mig ind var at man skal være en "kyllingemor"..........og hvorfor lige det ord? Det hedder jo da at være en hønemor. MEN ordet hønemor er for mig lidt negativt...for her er man over sine små poder hele tiden og lader dem ikke ude af syne og de får derfor ikke lov til at eksperimentere selv. En "kyllingemor" ved mere end børnene og har derfor kompentencerne til at hjælpe dem over de hurdler som vil komme....nøjagtig som du og Helen har hjulpet os over de hurdler der bremsede vores udvikling (fordi vi sad fast....men havde prøvet selv først). Der skal derfor være plads til det eksperimentelle i det udformelle læring....men en kærlig hjælpende hånd kan sikre at man ikke sidder fast og mister interessen. Så det er mit bud på en metafor.....Den voksne skal være en kyllingemor. På den anden side......er man en kylling...så tør man ikke springe ud på dybt vand.....og det skal man turde hvis man arbejder med IT og børn...så tja...det er igen som man ser ordet for sig!
Hej Lis.
Spændende indlæg som førte til at jeg lige læste side 14,15,16 og 21.
Jeg mener, at børnene lærer noget gennem leg, men jeg tror, det er meget forskelligt, hvordan et barn lærer, på samme måde som vi på merit grenvalg har suget indlæring til os på forskellige måder, og derved har udført vores individuelle opgaver meget forskellige. Dette var især tydeligt, da vi arbejdede med billeder i lag, jeg undrede mig over at se, vi havde valgt forskellige behandlingsprogrammer at arbejde i, ligeledes måden vi arbejdede på var forskellige. Tankevækkende for udgangspunktet var på overfladen ens, vi fik samme undervisning samme materiale og mulighed for samme vejledning, og hvad er så det, der gør at vi ikke udfører opgaven ens? Min første tanke var at vores baggrunde er forskellige, tålmodigheden er forskellige, evnen til at betjene en computer samt vores forskellige evne til at gå i gang med en konkret opgave med plads til at være kreativ. I Carsten Jessens artikel Uformelle læringsrum 2004 side 15, mener han, at børnene også lærer noget gennem leg, nogle færdigheder inden for It (herunder computer, internettetes kommunikative muligheder), men det vigtigste er, at børnene ikke bevidst lærer færdigheder og udvikler sig gennem legen, men at de tilegner sig færdigheder, for at kunne lege med at de måske opnår at udvikle, færdigheder igennem legen, hvilket er et biprodukt. Carsten Jessen bruger Computerspil som et godt eksempel på, hvor legen beriges med, at børnene for mulighed for at udvikle deres evne til at samarbejde og vidensdeling, især når de skal lære at spille på de komplicerede spil.
Mit forslag til valg af metafor, når jeg gerne vil beskrive pædagogens eller lærerens rolle i uformelle læreprocesser samt pædagogens kompetencer, det er Korsedderkoppen og dens store spind, for det får mig til at tænke på, at det er et flittig dyr (sammenlignes jo her med læreren eller pædagogen) for flid bliver der brug for inden for de to faggrupper, der sker meget på de to områder. Her tænker jeg bl.a. på helhedsskolen, hvor der skal samarbejdes, og det er ikke altid, det lige er så tydeligt, hvordan det skal fremgå. Tilbage til metaforen så har denne korsedderkop jo et spind et af de større edderkoppespind, og det skal den bruge til at fange sit bytte og derved sikre sig føde. Pædagogen og læreren skal med nettet sørge for, at børnene trives og at miljøet i børnenes omgivelser er gode, så de er i stand til at tage imod indlæring derved styrkes børnene som så kan vokser og gro, præcis som edderkoppen den skal hverdag sikre sig, at dens spind er i orden ellers må den reparer dette.
Det var mit bidrag med venlig hilsen Karin.
Send en kommentar