21 oktober, 2005

Hvorfor jeg elsker Bloglines

Der er aktivitet i de studerendes blogs hele tiden. Nu kan jeg sagtens overskue at holde øje med de 7 studerende (+ Trine :), men forestiller man sig en underviser med flere hold, der blogger, kan link-mængden i lærerbloggen godt blive lang. Derfor er det en livsnødvendighed at have en nyhedslæser. Der er flere (også flere gratis) på markedet, men jeg sværger altså til Bloglines.
Jeg har foreslået vores studerende at få sig én, men gjort det frivilligt, da vi smider mange teknologier i hovedet på dem i et kort forløb. Lige nu har de krop og sjæl begravet i Barbarosa, som det jo tydeligt fremgår af deres blogs.

Hvad er fidusen ved en nyhedslæser?
Det kan siges ganske kort: nyhederne kommer til dig i stedet for, at du skal opsøge dem. Dét må siges at være noget af en fordel! Hver gang en studerende lægger noget i sin blog fortæller min Bloglines mig det. Altså behøver jeg ikke at gå 'pedelrunder' for at se, om der er noget nyt. Jeg har indstillet min Bloglines, så den ikke viser mig ikke hele blogposten, men kun et resume (suummaries = begyndelsen af hver post). Lige i dette projekt er det nu ikke væsentligt, da jeg læser alt, hvad de studerende skriver, men jeg 'abonnerer' på meget andet end mine studerendes blogs, og her er det godt at kunne skimme og sortere.

Jeg har lavet en Bloglines udelukkende til holdet her og gjort den offentlig tilgængelig (Bloglines kan også være privat, hvis man ønsker deét), så de studerende kan se, hvordan den ser ud: Bloglines: Multimedie
Hovedfunktionen - det, at det tydeligt angives, om der er noget nyt, kan man selvfølgelig ikke se som 'gæst', men den personlige Bloglines (hvor man er logget ind) fungerer sådan, at når der er nyt, markeres det ud for den aktuelle blog, og når man har læst nyheden forsvinder markeringen.
Og så er det endda ikke bare de studerendes blogs, men også hvad der sker ovre i Flickr, Blogline gør mig opmærksom på. Neat!


Faktisk kan man merge et helt hold til én enkelt RSS Feed.
Det har Agnete skrevet noget om ovre i Bubbling Minds:
Flet dine feeds, så ser bloglines således ud











Bliv mobil

En anden god grund til at jeg elsker min Bloglines, er min (trådløse) PDA.

Billedet illusterer tydeligt, hvad jeg snakker om. Nu har jeg ikke bare min post med i lommen overalt, men også mine studerendes blogs!

Go for it!

2 kommentarer:

lis faurholt sagde ...

Til det er der kun at sige som Elvis :)

mrskarin913 sagde ...

Hej Capate og Lis.
Dejligt at læse jeres indlæg, men et godt råd, pas på jeres PDA, for lommen er måske ikke så sikkert!
her i huset har Søren fået hans ødelagt i lommen Hp jpaq model har fået en lille bule, og er beskadiet i skærmen, ærgeligt for dette arbejdsredskab er ikke billigt, og han kan ikke undvære den på jobbet.Han har stille arbejde, så der skal ikke meget til.
MVH Karin.