31 august, 2005
Menneskesynet til forskel
Det er utroligt dejligt at mærke de studerendes begejstring. Når jeg tænker på min supportrolle i Blackboards diverse FAQ'er, hvor det (selvfølgelig) kun er problemer, jeg møder, så er det altså fedt at have denne samling bemærkninger i Sofahjørnet i løbet af de første 6 dage:
"Jeg bliver jo helt høj af det her og tænker hvor svært kan det være *G*"
"Jubii yeah :-) det lyder godt."
"Men det er skide sjovt synes jeg."
"Jeg knokler.......:-) det er jo bare så spændende det her...og man bliver mere modig efterhånden som tingene lykkes."
"WAUW:::::: Det bibliotek er fedt!"
"Så nu funker det bare du :-)"
"Gud hvor spændende:)"
"Ja Ja, vi har vist også langt overskredet time budgettet for denne uge :-), men det er bare så sjovt."
Jeg vil også påstå, at der er et menneskesyn til forskel på denne undervisningsform og de 'knapkurser', som jeg lidt hånligt plejer at kalde de kurser, jeg har deltaget i på en større statslig IT-institution (her i det offentlige rum bør man ikke nævne navne :), hvor der står en alvidende ekspert og taler ned til de (dumme) kursister, som ikke forventes at kunne tænke endsige finde ud af noget selv.
Tror du ikke, Helen, at de studerende får en grundlæggende forståelse for, hvad det er, der menes med begrebet 'kompetente børn'? Altså ikke, at de små pus er nogle små, alvidende engle fra fødslen af, men at børn kan tænke, finde ud af ting og udtænke strategier og ikke er tomme kar, der skal fyldes af 'alvidende voksne'. Det er SÅ tydeligt, at de studerende lige nu på egen krop oplever, hvor livsbekræftende det er selv at have tilkæmpet sig en færdighed. Deres begejstring er bare totaltsmittende. Har vi det ikke bare fedt, Helen?
PS. Har du set det, har du set det? der er sørme én, der har lavet sin delicious allerede? Det er TotalCool.
PS.PS. der er nu 3, der har en blog!
PS.PS. PS. Der er også én, der har oprettet en Flickr gruppe, og nu snakker de om, hvad det grupperum skal bruges til *lol* Jeg har ydmygt bedt om lov til at deltage. Jeg skal jo respektere den ejerskabsfordeling, vi har vægtet så højt *S*
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Ja, det er næsten ikke til at finde ord - det er en glæde (som underviser), at se og opleve, at et undervisningsforløb kan virke motiverende på eventyrlysten, oplevelsen - at det er spændende (men også lidt skræmmende),at finde ud af nyt, - og selv have gjort det ! Ja, hvor mange ligheder med børnenes evne til fordybelse.
Jeg tror, at det virker befordrende på en af de kompetencer, som er så vigtig, måske ikke kun for pædagoger men også undervisere ! - At turde gøre noget nyt.
- Hm, her har vi vidst alle lært noget :-))
Ja, har vi det ikke bare dejligt *G*
Jeg sidder lige nu i et stort, tomt it-lokale og 'er til rådighed' for nye studerende, der er færdige med vort Online kursus. Som ventet kommer der ikke et øje :), men jeg har udsigt til de to Flickr plakater, vi har hængt op i dette nyindrettede lokale. Jeg glæder mig til næste seminar, når vore grenvalgsstuderende får øje på plakaterne! De vil vide, hvad det er og virkelig værdsætte dem ;)
Hej Lis og Helen
Vi kan jo slet ikke tåle al den ros.....det må være Jeres engagement der er så smittende så vi slet ikke kan lade være med at kaste os ud i alt det nye spændende. Det er rigtig sjovt og det er noget vi kan bruge. Det er det der er så fremragende, vi kan bruge det vi lærer!
Send en kommentar