28 august, 2005

Søndag

Så er der to, der har billeder på Flickr. Jeg kan dog ikke vise capates foto i min blog - jeg gætter på, at det er, fordi hun har lagt dem i Flickr som private. Det er faktisk fint. Privat er privat! Godt nok.
Der er også allerede en studerende, der har lavet en blog (se linket til capate) - det har capate fundet ud af helt af sig selv - cool!
De øvrige har sikkert haft travlt med andre fag - der var jo også seminar om lørdagen, men mon de ikke alle dukker op i Flickr i løbet af ugen....? Der er meget læsestof, og det er jo helt op til dem selv, hvilken takt, de vil arbejde i. Nogen vil sikkert helst læse og kikke sig omkring først, andre vil have fingrene i det og læser og kikker bagefter. Der er flere metoder til at tilegne sig nyt stofområde, og den ene er ikke bedre end den anden, men et personligt valg.

Jeg glemte forresten at fortælle, at Helen og jeg blev udpeget som rollemodeller i fredags. Netstuderende er jo i gennemsnit ældre end matrikelstuderende, og en af 'de ikke helt unge' sagde, at hun først havde tænkt, at multimedie nok mest var noget for de helt unge, men så havde hun set på Helen og mig, og sagt til sig selv: når de kan, kan jeg også *lol*

Ingen kommentarer: