19 august, 2005

Offentlig - privat

Min kollega Helen har lagt nogle overvejelser ud om etik i forbindelse med at blogge som en del af et studie. Det er meget væsentligt, at vi diskuterer etikken omkring en offentlig blog med vore studerende. Jeg synes ikke blot en offentlige studie-blog nødvendiggør disse overvejelser, overvejelser over etik er et centralt emne i et pædagogstudie, ikke kun fordi vi blogger.

En dag for mange år siden ringede en dame til studiekontoret og fortalte, at hun i havde hørt nogle af vore studerende sidde i en offentlig bus og - ved navns nævnelse - diskutere brugerne på den institution, de var i praktik på. Vi tog sagen meget alvorligt og tog det etiske spørgsmål op med de studerende med det samme.
En blog kan sammenlignes med en offentlig bus, så jeg synes, at vor brug af blogs i studiesammenhæng foranlediger en central etisk diskussion i et pædagogstudie. Måske var det en ide at invitere faglæreren i socialfag til at kommentere debatten her i bloggen?

Ingen kommentarer: