24 oktober, 2007
Back to business
Jeg har brugt mandag og tirsdag på at tjekke op på alle studerende, både i Multimedie og i Dansk, kultur og kommunikation samt på eksamensvejledning, så jeg har sandelig haft hænderne fulde :)
Men det er jeg nu ikke den eneste, der har. Det er helt vildt, så mange vidunderlige billeder og animationer, der bliver lavet for tiden. Jeg tabte helt mit hjerte til Anitas Stop Motion film om Nøffel, der finder sig en ven:
Anita har arbejdet virkelig meget med animationer, og hun har virkelig nogle perler. Se flere af Anitas animationer på Photobucket, f.eks. Malle mus drømmer. Malle mus' drømmende bensving er helt vildt herlig!
At plydsdyr dog også kan være macho og rå i kanten giver Joannes et eksempel på. Lone M er også lidt rå ved hjælp af en helt unik Budweiser-blurr-effekt :) Jeg vil i øvrigt lige punke Lone i en kommentar på hendes blog for ikke at fortælle, hvordan hun har lavet effekterne.
Det gælder nu deværre de fleste. Der går "produkt" i det, og I glemmer at fortælle, hvad/hvordan I lavede jeres billeder/animationer. Der er to grunde til, at vi beder jer om beskrivelserne:
1. en studie-begrundelse: jeres egen læreproces bliver bedre, hvis I tager jer tid til at gennemgå processen, dvs. beskrive den i ord.
2. en videndelings-begrundelse: jeres blogs vil være en guldgrube af inspiration for andre. Lige nu er de fleste blogs gallerier for flotte produkter, men de kunne få ekstra værdi, hvis beskrivelserne kom med.
Overvejelser over, hvor gamle børn skal være for at kunne klare teknikken, vil også være godt for jeres læsere. Jeg tror, jeres vurdering vil forundre mange - kan de allerede det i den alder???
Og læsere har I! S f.eks. Mads' counter: 1646!!! Du har ikke fiflet med den, vel Mads? *G*
Eksotiske indslag mangler vi sandelig heller ikke. Det er ikke - som de foregående eksempler - en animation, men et selvkørende Flickr-slideshow fra Camilla, der (ligesom koen ;) bor i Ghana.
Heidi har også et Flickr-slideshow. Hun har sendt Tigerdyret på rejse fra storbyliv til landlig idyl :) Der kan man bare se, jeg troede dyrene boede på landet *G*
Og så er der Lasse.... han må da vist være blevet inspireret af etisk råds aktuelle diskussion om kimæreforskning - det er ren Scary Movie
Og så er der alle de arbejder, jeg ikke har nævnt, mere om dem i morgen.....
23 oktober, 2007
20 oktober, 2007
12 oktober, 2007
Reklame
En anden blog, der er enorm aktivitet i i denne periode er Povl Bjerregaards blog "Børn og vitser - om børns mundlige legekultur". Den kan jeg varmt anbefale jer at læse - bemærk endelig antallet af kommentarer!
Bloggen er en del af undervisningen i det nye fag "Dansk, kultur og kommunikation". Her har jeg sat emnet "Børn og vittigheder" på dagsordenen, da jeg - som I jo ved - mener det er vigtigt at arbejde med alle tre kulturtyper: kultur for børn, kultur med børn og børns egenkultur. Temaet "Børn og vittigheder" rummer ikke blot et stærkt element af børns egenkultur - de børnekulturelle netværk, som vittighederne cirkulerer i, men faktisk også elemeter af kultur for børn, idet undersøgelser viser, at det ofte er i familien, f.eks. ved måltiderne og til familiefester, børnene hører (og fortæller) vittighederne.
Det er en af mine gode venner, Povl Bjerregaard, der blogger med mine studerende i denne uge, på ganske samme måde, som nogle årganges multimediehold har blogget med Carsten Jessen. Det er jo en af de fantastiske ting ved web 2.0 i uddannelserne - man kan ikke blot læse artikler af forskere, man kan snakke/blogge med dem! Og så ligger det hele der endda for andre at have glæde af :)
Holdet (årgang 2007) er også ved at lave en blog med vittigheder. Den er stadig "Work in progress", så døm ikke opbygningen endnu - men skulle der komme en regnvejsdag forbi, så kan I sikkert finde humøret igen i samlingen af børn vittigheder.
02 oktober, 2007
Hvor sidder pædagogens faglighed?
Men der er også andre, der - indirekte - adresserer emnet. Se nu f.eks. Dianas post i dag. Her forklarer Diana, hvordan hun har fremstillet sine billeder og reflekterer over, hvordan og hvorfor der kan arbejdes med billedbehandling sammen med børn.
Dét er også pædagogfaglighed så det batter: man mærker efter i egen mave, hvordan det er at arbejde med billeder. Hvor rykker det? Hvor er bjerget for højt? Og så sammenholder man det med den viden og erfaring, man har om børns udvikling, gør sig overvejelser over mål og midler - ikke som en akademisk øvelse, det sidder simpelthen i rygraden at tænke sådan.
Pædagogens faglighed sidder ikke bare i hovedet og hjertet - den sidder i allerhøjestegrad også i maven og i rygraden *S*
Som jeg skrev i en kommentar i Dianas blog i dag, håber jeg virkelig, at der er rigtig mange, der finder vej til holdets blogs. Michellas beskrivelse af, hvordan hun har arbejdet med sit billede er også guld værd - der ligger tastevejledninger i manualbasen, men den beskrivelse Michella har lavet er helt anderledes og virkelig hjælpsom på en helt anden måde end en tastevejledning/opgave.
28 september, 2007
Hard fun II
Man mister modet en gang imellem synes jeg, da man bliver så sur over man ikke kan.Jeg skrev for 2 år siden en post om begrebet "hard fun", hvor jeg citerer fra en artikel af Seymour Papert, der bliver opmærksom på fænomenet "Hard fun", da et børnehavebarn beskriver sit første besøg i computerrummet med ordene: ”Det var sjovt” og efter en pause tilføjer "Det var virkeligt svært". (Papert, 1996: 52-53)
Jeg lagde dengang denne illustration i posten

Illustrationen er sikkert meget illustrerende for denne studerendes "surhed", for hun fortsætter:
har aldrig været ferm på en computer men ville så gerne, så jeg hænger da i og synes det er fantastisk når det lykkes :-))"Surheden" kommer sikkert af, at det er mere "hard" end "fun" lige nu for den studerende. Det er jo sådan set det, Helen og jeg knokler med hele tiden....... At finde den passende ballance mellem "hard" og "fun". Men her er det måske lige "hard" nok ;)
Det får mig dog til også at tænke over en anden ting, der er væsentlig i en læreproces: motivationen. Hvad er motivationen for denne studerende? For børn er motivationen ofte "deltagelse": de vil være med i en kammeratskabsgruppe. Her er færdigheder ofte nødvendige, og så må man jo tilegne sig dem. Hvordan er det lige med det i forhold til voksne / uddannelsessøgende / multimedieholdet? Hvad er deres motivation?Nu skal denne post jo ikke være ene citater fra gamle poster, men jeg synes nu alligevel det, jeg skrev sidste år om "Tænkekasser" ikke er så dumt i forhold til emnet her, så jeg citerer lige igen :)
27 september, 2007
Om fællesskaber, gavegivning, narcissisme og... hyberlink
Flere af oplægholderne omtalte også begrebet "gavegivning", og også det kender I f.eks. fra Flickr, som I jo lige nu anvender som en kæmpe gavebod, hvor I kan hente billeder, I kan blive inspireret af og arbejde videre med - og hvor I lægger billeder, andre kan blive inspireret af og arbejde videre med.
Men David Weiberger nævnte også links som en del af denne gavegivning. Hvordan det? Jo, Weinberger - som ikke blot er en meget vidende, men også en utroligt underholdende forelæser - havde et helt konkret eksempel på en blog og en avis.
Bloggen havde mange, mange links i indlæggene/posterne (det har Helle f.eks. også) og i linksamlingen/blogroll (det har f.eks. Lone også). Alle disse link viser ud fra bloggen - hen til andre.
Avisen havde enormt mange links - men de viste alle ind i avisen selv. Et godt dansk eksempel er Politiken: masser af link til.... Politiken!!
Og så kom den helt ubetalelige bemærkning: det ser altså ud til at de unge - ofte karakteriseret som narcissistiske- er utroligt gavmilde og sociale, men massemediet/avisen nok i stedet er den, der bør betegnes som narcissistisk *lol*
I øvrigt en lille reminder til mig..... jeg plejer at lave mine links, så det, jeg linker til popper op i et nyt vindue. Det anses faktisk som dårlig opførsel blandt bloggere: jeg giver jo ikke rigtig slip på min læser ;)
David Weinberger , som om nogen har skrevet om internettet som samtaler (conversations) og forbindelser, talte bl.a. om hvordan internettet er forskelligt fra de gamle massemedier, hvordan den orden vi før i tiden inddelte ting i (f.eks. bibliotekernes systematiserede katalogsystemer) er afløst af kaos (f.eks. tags, dvs. kategorier, som meningmand tildeler materialer). Det fantastiske ved den nye orden er, at mens en bog kun kan stå ét sted, kan man komme til et digitalt materiale af flere forskellige veje. Det har større betydning end man måske skulle tro - men tænk f.eks. på, at man i Google books kan finde bogen, ikke blot ved at søge på forfatter eller titel, men også ved at søge på en sætning/et citat fra bogen. Man kan altså bruge bogens indhold til at finde bogen. Det er noget ganske nyt: data og metadata smelter sammen!!
26 september, 2007
Hvad er "pædagogens faglighed"??
Hvad er forskellen på en pædagog og en pædagogmedhjælper? (altså ud over lønnen!!) Hvad er det pædagogen kan, som medhjælperen ikke kan?
Og nærliggende for mig er det jo også at opkaste spørgsmålet: hvad er det i lærer på seminariet, som gør en forskel mellem jer og en pædagogmedhjælper? ;)
Jeg vil forsøge alt lokke André til at deltage i diskussionen - jeg kan nemlig se, at I har en diskussion kørende i pædagogik, som har berøringspunkter med mine spørgsmål :)
23 september, 2007
TrackMeNot
Det er også denne åbenhed i Flickr, der gør at steder som Flickr Toys - der vist nu hedder Big Huge Labs - kan lave ting og sager, som vi kan anvende vore Flickr billeder til.
Jeg har f.eks. TrackMeNot, der generer de søgemaskiner, som indsamler oplysninger om mig for at sælge dem til firmaer, der vil sælge mig noget. Det er en lidt sjov funktion. Den krypterer ikke mine søgninger, som man måske kunne forvente, men gør lige det modsatte: den besøger i baggrunden (uden at jeg mærker det) en hel masse sider - og gør dermed oplysningerne fuldstændig værdiløse for firmaerne. Det tager en kreativ hjerne at udtænke sådan en sag *lol*
En anden sjov ting, jeg har liggende er Stumble Upon. En søgemaskine, som jeg skal opdrage på, før den er noget værd. Det fungerer ved, at Stumble Upon viser mig forskellige tilfældige steder, som jeg så vurderer (ved at klikke på en thumbs up eller thumbs down). Efterhånden som den lærer mig at kende viser den mig med større sandsynlighed noget, jeg interesserer mig for.
Jeg har også en funktion, der gør, at jeg kan sætte små gule sedler på websites - og tro mig, når jeg kommer tilbage til dem, ligger sedlerne der stadig *G* På samme måde kan jeg highlighte tekst og under/overstregningerne er der næste gang, jeg besøger siden. Se disse udvidelser her.
21 september, 2007
Første tema er slut nu
Her er det igen - ganske som i legen - man skal deltage. Det kan simpelthen ikke erfares ved at sidde og betragte andre fra sidelinien! Det er også derfor det er så vigtigt at reflektere over, hvad det er, der bider en, og hvordan man har det med det, når krogen først har sat sig fast i mundvigen.
En studerende fortalte f.eks. at hun aldrig mere ville sige til sit barn, at NU slukker du computeren og går i seng, men at hun nu vidste, at man skulle give en frist, så barnet kunne gøre det færdigt, han var ved. En anden skriver i sin logbog:
Hvem havde nu troet det? - Jeg tror faktisk godt, jeg kan gå hen og blive forfalden til at skrive i min blog... - I hvert fald synes jeg allerede nu, jeg i visse situationer er begyndt at tænke over, om det ikke lige var noget, der kunne være meget sjovt at smide ind i min blog...En anden skriver, at hun "kan mærke, at min synsvinkel angående børn og computer er ved at flytte sig."
Det er som sædvanligt utroligt vigtigt at erfare tingene på egen krop, og ikke blot læse om dem eller snakke med andre (udenforstående) om dem. Jeg føler virkelig, at Helen og jeg gør arbejder hårdt for ungerne, når vi underviser de kommende pædagoger. Der er ingen som helst tvivl om, at vore studerende vil se på børns leg på nettet på en hel anden måde, ligesom de vil sætte nogle helt andre aktiviteter i gang, en de pædagoger, der blot har hørt og læst om det!!
Heldigvis er der da flere og flere forskningsresultater, der når avisernes nyheder. Her f.eks. en artikel i Berlinske tidende, hvor Christiane Vejlø, der har skrevet speciale om Internettets indfødte udtaler at:
»Hvis en 15-årig knægt om morgenen chatter med venner på nettet og om eftermiddagen spiller fodbold med skolekammerater, så skelner han ikke mellem online og offline. Det hele bliver en del af hans samlede virkelighed, og vennerne er lige gode,«
20 september, 2007
Øv!
4 kommentarer og 7, der har gjort fotoet til deres favorit er ikke nok *sukker* Mads havde fortjent sin rom, men nu må han undvære......
Der var nok lang vej igen - når jeg ser antallet af kommentarer på de billeder, der ligger til dagens udvalgte, forbløffes jeg. Så er multimedieholdet jo en bette gruppe......
Men hva' - det gælder jo ikke om at vinde, men om at deltage *lol* Og sjovt var det da at Mads straks var med på den, snotnæse til trods *G*
Nu kan jeg så i stedet glæde mig over alle de Flickr billeder, der bliver tagget cvusonderjylland og dermed kommer forbi i min blog ;)
Min favorit blandt de udvalgte er
19 september, 2007
Huspiraten
Nu gælder det, Folks!! Flickr-legen i denne uge havde som mål at få et billede i Explore/Interestingness i Flickr og i dag har vi med Mads' billede en enestående chance. Nu gælder det om at støtte ham!!! Skynd jer at kommentere Mads's billede i Flickr, gør det til jeres "Favorite" (dvs. klik på "Favorites" ovenover billedet - I skal være logget ind i Flick for at kunne det).
Det er kun i dag, vi har chancen - brug den. Det kunne være så sjovt at få Mads i Explore *G*
Som jeg sagde til Mads på Flickr: Overfedt!!! Altså studerende har altid flere kompetencer, end man umiddelbart opdager på billedarket *lol*
Mere om Pirate Day her, her og her
Flickr er træt af kæledyr og babyer
I dag er alle billederne i Expore altså "piratbilleder"! Sku' man ikke tro, Helen og jeg havde bestukket dem? Det er dagens måde at komme i Explore på - og det gælder kun i dag!
Der står ikke noget om, at piraterne ikke må være kattekillinger eller babyer i virkeligheden - men husk at tagge billedet "pirate" *lol*
18 september, 2007
Slå tiden ihjel
- masser af Flickr spil
- Travis' del.icio.us tags for Flickr
- nok et spil
- og et til
- og 100 redskaber til Flickr for de afhængige :)
Prøv f.eks. pim pam pum der kan du få timer til at forsvinde - pludselig er solen stået op over din skærm....
Vi leger

så er stilen ligesom lagt og dagens humør sikret :)
Efter lang tid med slåskampe med nye teknologier, er det da også på tide at komme i en legende stemning. Så ugens opgave er at finde legen:
Reglerne:
CloseUp
Tag nærbilleder af et eller andet. Eller klip en detalje ud af et større foto.
Uvist
Nærbilledet/detaljen skal være af en sådan karakter, at beskueren (næsten) bliver i tvivl om, hvad motivet egentligt er.
Æstetik
Billedet skal være smukt
Teknik
Billedet skal være fototeknisk i orden
Delopgaver
Læg jeres fotos i Flick
"Tag" billederne cvusonderjylland og Detaljer
Tilmeld det til gruppen "Detaljer"
Strategi
Find ud af, hvad der - ud over æstetik og teknik – skal til for at et foto kommer i "Explore".
Proces
Aftal i Sofahjørnet (Blackboard), hvad vi alle skal gøre for at fremme strategien.
Nu bliver det spændende at se, om det kan lykkes holdet at få et foto i "Explore" - det er nemlig ikke en individuel opgave.... så afsted og se, hvad kriterierne for at komme i "Explore" er....
Ja, jeg ved godt, det er på engelsk, men hvis vi hjælpes ad, går det nok....
17 september, 2007
Flickr leg
Tags og grupper er vigtige i Flickr. Det er i øvrigt de mest utrolige ting, man kan bruge Flickr groups til. En af de grupper, jeg deltager i hedder "Ordkonstruktioner". der er ikke mange billeder i gruppen, men legen i gruppen var rigtige sjov.
Det hele startede med, at en kollega ved et københavns seminarium og jeg en søndag eftermiddag legede med Google Fight - se beskrivelsen af udfordringen / legens regler her. Legen udviklede sig og flyttede på et tidspunkt over i Flickr, hvor Søren Johannessen i bloggen eKlumme (som selvfølgelig ligger i min Bloglines ;) i 2005 skabte et nyt ord: kodesuppechefen og startede en leg i Flickr. Den udfordring kunne min københavnske legekammerat og jeg selvfølge ikke stå for, så vi opfandt ordet "stormkrogsvenner" opnåede vort mål: 1-google-hit og kunne derefter stolt melde os ind i gruppen "Ordkonstruktioner" i Flickr.
Et fornuftigt formål - som Carsten Jessen siger, det rationelle menneske helst vil kunne pege på - er det ikke muligt at finde til denne aktivitet! Men ih, hvor vi grinede undervejs (i emails frem og tilbage med forslag), mens vi opfandt ordet, og hvor var vi spændte, mens vi ventede på, at det dukkede op i Google *lol* Det var ren leg!
Nu er 1-hit-i-Google i øvrigt ødelagt, fordi jeg har blogget om det :(

Klik på billedet for at se det stort!
16 september, 2007
Hvad er Flickr?
Men hvor er legen, som foredragsholderen ser i Flickr? Svaret afhænger af, hvilken teoretisk definition af leg, man anvender. Hvis man som Carsten Jessen trækker på en filosifisk definition - legen som en tilstand - er det ikke svært at finde legen på Flickr.
Den legende tilstand som målet
Leg har mange teoretiske definitioner, så som at det er børns arbejde eller et middel til læring. I stigende grad anerkendes legen imidlertid som et mål i sig selv eller som en særlig og selvstændig livssfære, sådan som leg beskrives hos bl.a. Johan Huzinga, Roger Caillois og Hans-Georg Gadamer (Kilde: Barndom, børnekultur og kulturel kvalitet: Leg som kvalitetskriterium)
Hvis vi - som Carsten Jessen opfordrer os til i artiklen - for en stund gør os umage og forlader tanken om at alting skal have et mål eller være til nytte, vil besvarelsen af spørgsmålet "Hvad er Flickr" være en anden, og vi vil kunne nikke bekræftende til påstanden om, at "Flickr er internettes største legeplads".
Gamle poster om leg:
Go'e gamle Huizinga
Læring som Hard fun
Tænkekasser
15 september, 2007
Bloggersfæren
I august bloggede jeg om trilogien "The golden compas" og til min store overraskelse lå der forleden en fantastisk dejlig kommentar fra en pige i 10. klasse. Man sidder tilbage med spørgsmålet: hvordan faldt hun mon over min blogpost? Nå, ja, jeg ved det jo sådan set godt - blogposten ligger som nr. 61 i en googling på "Det gyldne kompas", og det overraskende er jo, at pigen tager sig tiden til at lægge en kommentar. En rigtig Web 2.0'er - og en tak til "Anonym" for det :)
På Flickr er der ikke mindre end 477 results på en søgning på the golden compass samt en gruppe, His Dark Materials
Næste seminar nærmer sig
Et er jo at oprette personlige konti på diverse Web 2.0 teknologier, et andet er at kunne se det sociale aspekt i teknologierne samt oplevet nytten af dem i studiemæssig sammenhæng.
Der er et stort spring fra Web 1.0 til Web 2.0, og langt de fleste mennesker ser jo stadig internettet som et opslagsværk og ikke et forsamlingshus.
Det er præcist det, alle de indledende øvelser går ud på at ændre for vore studerende, og nogle har allerede set lyset, f.eks. skrev en studerende i går:
Synes da lige, jeg vil fortælle, at jeg har set lyset!!!Det bliver spændende at se, hvad hun synes om Bloglines, når hun kommer dertil *S*
Delicious må simpelthen være én af de største gaver til os, der bruger computeren som arbejdsredskab i det daglige - hvor er det genialt!!! - Bevares, det tager lidt tid at få lagt links ind, men kors, hvor det letter ens arbejde :-)
Jeg har brugt en times tid på at få lagt alle medstuderendes blogs, flickr-adresser, bloglines, youtube osv. ind på min delicious-side, og kan allerede nu se, at det vil gøre det meget, meget lettere for mig fremover, når jeg skal holde mig selv ajour med hvad der sker hos de forskellige...
Og det er ikke kun i studieøjemed, det er genialt - Der er jo plads til alle de links, man bruger i det daglige!!! - Jeg er ikke i tvivl om, at delicious vil blive en af de sider, jeg benytter mig allermest af - også fremover!!!
Ligesom det bliver spændende at se, hvordan holdets sociale netværk udvikler sig i den kommende tid.
Der er allerede rigtig mange fotos i Flickr, f.eks. har Michella været til Robin Williams koncert
04 september, 2007
Lykken er
På Flickr vokser antallet af mine kontakter også.

Mange af jer har endda allerede fundet ud af at lægge et profilbillede ind. Nogle har allerede inviteret mig som kontakt - resten har jeg opsøgt selv :))) Utroligt! Det er bare 3 dage siden, vi havde de første undervisningstimer. Som I dog kan!!
Og lige nu, mens jeg sidder og skriver, dukker Johannes op på Flickr. Velkommen Johannes. Glæder mig til at se dine billeder.
Og nu ser min kontaktliste altså således ud
Hvor mange undervisere har den fornemmelse af, at deres studerendes arbejde stille vokser om fødderne på dem? Nej, vel. Det er virkelig et privilegie at undervise med Web 2.0 ;)Hallo!! Lis kalder Lasse og Kenneth. Hvor er I?
03 september, 2007
At finde sine blogger ben....
Vi plejer at have en hel dag, men denne gang havde vi kun 3 lektioner. Alligevel kom vi flyvende fra start. Godt hjulpet på vej af, at Blogger nu er på dansk. Det gør det hele lidt lettere, men en fordel er det også, at en hel del af holdet allerede havde en Blogger-blog, og så er det jo ikke så omstændeligt at lave en til :) Med skam at melde må jeg sige, at det kun var seminariemailen, der var langsom *lol*
14 af de 18 har allede nu - to dage senere - lagt links til deres blog i Blackboard. Bettina, Tine, Dorte, overvejer stadig, hvad de vil skrive om. Anita fortæller i sin fine, minimalistiske blog at hun glæder sig. Rie har - om ikke fået sit emne foræret *lol* - så dog et nærliggende emne. Mon bloggen skal hedde "MagnusBloggen"? Heidi er endnu ikke helt sikker på sit emne, måske vil hun skrive om børnesteder på nettet???
Det er jo også en stor beslutning at tage: hvad skal jeg skrive om? Stor beslutning! Det er helt almindeligt at sidde der med sin nyoprettede og stille sig selv spørgsmålet: "Hvad skal jeg dog skrive om?" Rigtig mange blogs starter som "filterblogs" - dvs. blogs, der fortæller om steder på internettet, der er værd at besøge, men Helen og jeg forlanger et emne.... de skal udfrodres skal de, de der studerende! De skal mærke, at de går på en uddannelse og ikke bare sidder og fedter med en "dagbog på nettet" :))
Charlotte har måske besluttet sig til at skrive om DmD? Nu får vi se, når hun kommer hjem fra ferie. Michella's stilsikre blog handler foreløbig om processen at blive nørd, den udvikling bliver det spændende at følge - foreløbig går bare deruda'. Cool! Michella!
Diana fortæller med et skælmsk glimt i øjet, at hun vil blogge om danske konger - dét glæder jeg mig til. Jeg var så træt af dem i skolen - måske kan Diana vække en ny interesse, så jeg lærer mere om dem end fødsels- og dødsår!
Camilla - der allerede lægger sine billeder ind via Flickr! Thada! - vil fortælle om livet som udlandsdansker i Ghana (tror jeg) , Helle skriver en familieblog, Johannes har for anden gang fået et grenvalg, han ikke ønskede sig, men han vil sikkert klare det med vanligt talent, Lone M bryder sig ikke om mobiltelefoner og Lone R er begejstret for traktortræk. I sandhed en meget broget flok :)
Nu venter vi bare på Hannegudd, Kenneth, Lasse og Mads. De dukker snart op, er jeg sikker på :)
02 september, 2007
Uddannelses-bloggosfæren vokser
Jeg lægger også et permanent link til Ressource-bloggen i min blogroll.
Jeg vil også (igen) minde om 23 ting - biblioteksbloggen med de mange Web 2.0 materialer. Den blog er en virkelig guldgrube!!
29 august, 2007
Sidste nyt!
Inden jeg siger goddag til de nye, vil jeg dog lige nævne nogle ting, der kunne interessere jer.
Helen og jeg har skrevet et kapitel i en ny bog (Dansk, kultur og kommunikation) til det fag i den nye uddannelse, der hedder "Dansk, kultur og medier". Kapitlet kunne vi slet ikke have skrevet, hvis vi ikke havde haft jer med på rejsen i Web 2.0 de sidste par år. Så tak til jer alle for rejsefællesskabet :)
Når vi får tid, laver vi en website med supplerende materiale til kapitlet. Foreløbig har vi dog kun nået at lave forsiden :) Manner, det er et stort arbejde at skrive så lidt - og når man så er færdig, skal man læse korrektur og læse korrektur og læse korrektur!!! En skønne dag får man så bogen ind ad døren - samt en check på 460 kr - og så har vi endda selv taget billederne! Det er mindre end 5 øre i timen! - næste sommerferie vil vi plukke jordbær i stedet *lol*
En anden nyhed er, at Povl Bjerregaard (min legekammerat fra København) har lovet at blogge med det nye 1. års hold (faget "Dansk, kultur og kommunikation) i uge 42. Emnet er "Børns mundlige legekultur" og I, der har haft Helen og mig til Multimedie kan utvivlsomt genkende vinklen: børns egenkultur - denne gang den sproglige......
Povl har startet en blog "Børns mundlige legekultur", og der er kun et par poster endnu - men læg den endelig allerede nu i jeres Bloglines, så I bliver husket på den i uge 41, når der virkelig sker noget i den.
Povl har i øvrigt skrevet et af kapitlerne i den nye bog (se forord og indholdsfortegnelse).
Jeg ved Povl læser med her, men jeg vil nu alligevel - her under stregen - slippe lidt sladder løs: Povl og jeg var i "Build a Bear" i Tivoli Arkaden i sommerferien *G*
Det var Povl, der havde fødselsdag og bjørnen er hans *lol* McDonalds på Hovedbanegården ville også godt have holdt en fødselsdagsfest for Povl, men jeg valgte "Build a Bear", fordi en af vore fælles venners børn anbefalede det frem for McDonalds - det er vigtigt at have gode informanter *S*
28 august, 2007
Wauw effekter
Mens vi snakker om film.... så var Micheal Moore og hans nye film Sicko i Sønderborg i går. Og gæt hvem der sad på 1. række nr. 1 og 3? Yes! datteren og mig. Dét var en oplevelse ud over de sædvanlige.
Indrømmet, jeg er Michael Moore fan, har set både Roger and Me, Bowling for Colombine, Farenheit 9/11 og nu også Sicko.
Mange bliver provokeret af Michael Moores stil, men oftest er det journalister, der mener dokumentarfilm er "deres genre", og at dokumentarfilm derfor skal følge journalistiske principper som objektivitet, præsentere alle parters synspunkter o.lign.
Sådan er Michael Moores film ikke! De er ægte sokratiske dialoger. Han er Avarage Joe (og han ligner bestemt en sådan :), der stiller provokerende, naive spørgsmål med det formål at forstå og i høj grad underminere troværdigheden ved accepterede doktriner.
Filmen bliver præsenteret som en film om sundhedsvæsenet - det er den ikke. Den handler ikke om sygehuse, ikke om medicinalindustrien, men om det amerikanske sygeforsikringssystem, hvor pointen er, at afvise folk for dermed at øge forsikringsselskabernes profit. Føj! Det var dybt deprimerende. Og skræmmende. Micheal Moores sagde f.eks., at årsagen til, at man havde et sådan system i USA var, at da sygesikringssystemet blev opbygget, var det fagforeningerne, der sørgede for at få lavet forsikringer for deres egne medlemmer - til forskel fra f.eks. Danmark, Canada, England osv., hvor sygeforsikringssystemet ligger i statsligt regi. Jamen, hvad er det, der er ved at ske i Danmark? Private forsikringer dukker op, og de støttes af fagforeningerne! For pokker da - er vi ikke klogere? Sicko er en alvorlig advarsel!!!
19 august, 2007
The Adventures Of Mr. Fly
ukaaa påstår fluen er levende, og at der ikke er anvendt photoshop! Det kan da ikke være sandt!!!.
11 august, 2007
stallet.se
Som udgangspunkt er stallet gratis, men der findes dog et "guldmedlemsskab", som giver adgang til yderligere ting Uden at de nævner, hvad det er).
Findes der et tilsvarende dansk sted?
Svenskerne har altid være godt med på internet-beatet for børn og unge. Mest berømt er LunarStorm, der startede længe før danske Arto, LunarStorm findes nu også i en engelsk version (Lunarstorm.co.uk) og der har været en dansk version, men den lukkede i sidste måned. Et andet populært svensk community er Skunk.
Hvis I ikke får kvababbelse overfor en svensk tekst, er der her en rigtig god artikel skrevet af en svensk lærer.
08 august, 2007
Martialsarts
Ren nostalgi fra dengang sodavand ikke var noget man lavede regler for, men 25cl lig almindelig tørst, 35cl for den virkeligt tørstige og 1L familiehygge!
Jeg vil øjeblikkelig karakterisere martialarts-folkene som "østers" - I ved: hårde udenpå og bløde indeni *G*
Temaet "Dengang jeg var barn" er oplagt til en gruppe på Flickr - hvem starter den?
01 august, 2007
The Golden Compass
Jeg kan ikke varmt nok anbefale bøgerne, de er fantastiske!! Bedre end Harry Potter, vil jeg tillade mig at påstå :)
Der er (som til så mange film) et fantastisk website til filmen (dansksproget, sådan da... ;), hvor der er nogen interaktivitet, f.eks. kan finde din egen dæmon (et vigtigt element i bøgerne). Min dæmon er en vaskebjørn, der hedder Ajan:

Du kan også hente motiver fra filmen som wallpaper på dit skrivebord, meeen jeg udskifter nu ikke mine helte sådan bare lige....
PictureTrail
PictureTrail har for nylig indført en begrænsning i antallet af fotos, du kan uploade til max. 36. Meeen du kan jo have flere kontier ;)
Bemærk også, at PictureTrail's nye finurligheder: Bling!
24 juli, 2007
Cowparade
via Flickr, tnaric
Køerne er nu på aution hos Lauritz.com, hvor du også kan læse om projektet, se kunstnere tale om deres ko, og hvor alle køerne kan ses - og bydes på, hvis du har fået 3 lønudbetalinger i juli og dit samtalekøkken er stort nok :)
Der er mere om cowparade samt et kort over, hvor køerne er udstillet (til d. 31. august) på Cowparades hjemmeside.
20 juli, 2007
18 juli, 2007
05 juli, 2007
WifeBeater
Amnesty Youth lancerer nu et nyt spil, som hedder WifeBeater. I spillet styrer man kvinden i hendes stressende forsøg på at opretholde balance i sit parforhold, ved at opfylde en række krav fra sin voldelige mand. Spillet skal skabe debat omkring emnet ”VOLD mod kvinder”.Jeg stak ham konsekvent støvsugeren!! Så jeg var vel sådan set selv ude om det :D
Spillet er udviklet af studerende ved IT-Universitetet i København i tæt samarbejde med UOVO for Amnesty Youth. Husk at sende spillet videre i dit netværk!
(citat: Amnesty Youth / Nyheder)
Stor tak til til Povl for linket :)
02 juli, 2007
Woa!
ThaDah! Presenting: All Stars!
| Cool Slideshows! |
Lige en til.... Filmstars!
| Cool Slideshows! |
SU eller løn?
De ekstra penge giver blandt andet mulighed for at erstatte den omstridte "lønnede praktik" for pædagoger med et forløb med SU. Og det gør indtryk på pædagogernes fagforening, BUPL.Hvad betyder "giver mulighed for"? Skal der forhandles eller er der forhandlet?
(Politiken i dag)
Nu er det 15 år siden Haarder sparede 22 mill. på SU'en. Må han nu op med pengene igen eller hva'?
SL har hele tiden været imod den dobbeltrolle studerende får som ansatte og studerende på samme tid. Nu lysner det forhåbentligt!
28 juni, 2007
Dimission 2007
Undervejs blev de studerende hyldet af Bernhard og frue, der fra deres bådebro viftede med blå seminarieparaplyer - desværre fik jeg kameraet frem for sent, så I må tro mig på mit ord, når jeg siger, at det er dem, der ses øverst til venstre i billedet.
Men andre har sikkert bedre billeder - den dimission MÅ være den mest fotograferede nogensinde!!
15 juni, 2007
Hvem er "de kompetente"?
Ud over, at rapporten er et eksempel på, at nettet giver deltagelsesmulighed for grupper, der før ikke så let kom til orde, hæfter jeg mig også ved udsagnet:
Undersøgelsen viser desuden, at børn godt kan svare på ’svære’ spørgsmål om social adfærd og emotionelle problemer, hvis spørgsmålene lever op til de krav til indhold, spørgsmålstyper og spørgeskemaopbygning, der særligt må stilles til denne aldersgruppe.Det kommer forhåbentligt ikke bag på en pædagog, men det er nu udtryk for en holdning (det kompetente barn), som jeg lige præcist i dag havde stærkt brug for efter at have læst følgende udsagn i et nyhedsbrev fra Cyberhus.dk:
“Mange udsatte og ensomme børn og unge befinder sig i dag hjemme bag computeren, og det kan gøre det vanskeligt for kommunale medarbejdere at få kontakt til netop denne målgruppe,” siger afdelingsleder i Ungekontakten, Ulla Jepsen.For pokker da, ALLE børn og unge sidder (forhåbentlig) bag computeren, så skal noget problematiseres, er det vel, at de "kommunale medarbejdere" ikke er der!
Flere forslag til litteratur:
"Legekammeraten" har i øvrigt skrevet en bog, jeg også varmt vil anbefale: "Børn og vitser", anmeldt her og her. Desuden har han en artikel i en bog, der udkommer til august, målrettet til den nye pædagoguddannelse: "Dansk, kultur og kommunikation": Børns mundlige legekultur (kapitel 9).
Her er "Legekammeraten" fotograferet i Grøften sidste sommer. I har min garanti for, at han hverken heilede eller sang upassende sange :)
Kommentarer efterlyses!
Jeg mødte bl.a. Jonatan, der mindede mig om, at jeg for nogen tid siden efterlyste meninger om lærerrollen her i bloggen. Jeg fik absolut ingen respons - garanteret fordi det var et helt forkert tidspunkt at spørge på. Jeg kan da ikke forestille mig, at det ikke var fordi ingen havde en mening om det ;)
Nu da eksamensstress er i aftagende, vil jeg gentage mit spørgsmål:
Måske kunne I, ærede bloggere fra CVU Sønderjylland ;), tænke jer at bidrage med synspunkter på den sag (underviserens rolle, når studerende blogger)? I har jo blogget i flere fag og over længere tid, så det kunne være rigtig, rigtig interessant at høre, hvad I mener lærerens rolle er, når studerende blogger....
Nyhed (i E 204-205):
Vi har indhøbt et digitalt mini-mikroskop, der kan tilsluttes USB stikket. Det forstørrer op til 500 gange og koster kun 499,-. Et rigtigt fedt legetøj til indstitutionen. Læs mere om det i AV-forms nyeste katalog (2007) :"Udeliv", side 31.
14 juni, 2007
13 juni, 2007
Tillykke!
10 juni, 2007
Bibliotkr.dk
Se også linkene nederst på Harddisken side og få en ide om projektet via scenariet på Webmercial.dk
06 juni, 2007
Kommentarer i Flickr
Jeg bør faktisk også blive bedre til at lægge en kommentar hos andre - jeg føler jo selv glæden ved at få en kommentar.....
Virtuel klipning
Vær forberedt på, at det tager l-a-n-g tid at starte lydfilen.
Det er i øvrigt ret fedt at se, hvor omhyggeligt TDC angiver sine kilder til lydfilen - selvom de ikke præcist kan fortælle, hvem, der har lavet den.
05 juni, 2007
Graffiti
Linket til graffitigeneratoren fandt jeg på en liste i posten: #12: Funability! - billedgeneratorer eller Vod:pod
Jeg måtte selvfølgelig også lige prøve på Berlinmuren :)
Totalt politisk ukorrekt!
Slikleksikon.org er en Wiki, dvs. alle kan bidrage, og der er allerede 302 artikler. Der en rigtig god introduktion til, hvordan man skriver en "slikartikel", så det er bare at gå i gang!
Du kan også stemme på eller anmelde slik, der allerede er beskrevet.
Christian Dalager har lavet en sød lille "sliknavnsgenerator", hvor du kan slå det sliknavn op, der passer til dit eget navn - i stil med: "Hvis din nabo var en bil...." *G*
Hvorfor pokker er der ikke en SFO eller skole, der er kommet på den ide?
26 maj, 2007
Copy paste
En god artikel om bl.a. "Grey Album" sagen: At remixe eller ikke......det er spørgsmålet. Nogle må, andre bliver hevet i retten
21 maj, 2007
Test din viden (og dine fordomme) om computerspil!
Spillet finder du på "Exibit Øresund":
Dét kan man kalde anderledes forskningsformidling ;)Jeg vover lige et forbudt skærmdump her - som reklame ;)
Jeg gætter på. at titlen refererer til det enormt debatterede computerspil Duke Nukem - tænk at det ikke er længere siden, at man syntes at tre forskellige paletter á 16 farver gav "fantastisk virkelighedstro" grafik på skærmen *lol*
20 maj, 2007
Kolding Cartoon Festival
Festvalen byder på alt fra optog til foredrag og workshop.
Programmet ses her.
Jeg anbefaler specielt 2 film af Hayao Miyazaki:
Chiro og Heksene
Det levende Slot
02 maj, 2007
Ansgars helpdesk
Tak til Bibliotekets 23 ting, hvor den ligger sammen med andre sjove "VodPod".
30 april, 2007
En blog til din Bloglines
Bloggen er et 11 ugers forløb om Web 2.0 teknologier lavet i et samarbejde mellem 3 biblioteket (København, Rander og Herning).
Fedt at se, at også bibliotekerne er med på Web 2.0 vognen :)
Og så er 43 Thing listen jo (næsten) lige til at kopiere til faget Multimedie :)
26 april, 2007
Fra Zoho til Blogger II
Det er bare vildt, det!!
PS. Dokumentets navn i Zoho er det, der bliver postens "Title" i bloggen.
Blogger
Fra Zoho til Blogger
Der er en del webbaserede dokumentdelings systemer: Zoho, Google Docs, Writely m.fl.. Da jeg for et par år siden begyndte at interessere mig for dem, var der (så vidt jeg ved) kun Writely. Den var jeg meget optaget af dengang, men desværre udvikler den sig ikke mere, så jeg er nu skiftet til Zoho, og vil ved lejlighed også kikke på Google Docs.
De er alle det, man betegner som: webbaseret, collaborativ tekstbehandling, hvor adgangen til hvert dokument kan deles med andre, og den store fordel ved netop Zoho er, at den er rimelig godt til at importere og eksportere til andre formater. Dvs. man kan importere et Worddokument, skrive videre på det i Zoho og eksportere det tilbage til Word eller som .pdf fil eller HTML dokument (det sidste har jeg dog ikke prøvet, da jeg ikke kan bruge det til noget).
Desuden kan teksterne sendes til en blog - denne tekst er således skrevet i Zokho - og nu sender jeg den til "Du er, hvad du tagger" - så bliver det spændende at se, hvordan den ser ud der :)
dét gik jo bare helt perfekt - nu må jeg lige prøve finesserne - hyperlink og grafik.....
Funktionen "Læs mere..." fungerer selvfølgelig ikke via Zoho, og har man lavet en "Læs mere..." kommentar og updater teksten via Zoho, så forsvinder "Læs mere..." teksten. Ja, ja, træer vokser ikke ind i himlen.
21 april, 2007
Løberuteplan
iform.dk har denne løberuteplan service, hvor du på nettet tilrettelægger din helt personlige løberute.
iform.dk har også rigtig meget andet, man kan få dårlig samvittighed over ikke at få taget sig sammen til ;)
Jeg tror lige, jeg bager grovbollerne.....
Flipbog
Det er slet ikke så svært, som det ser ud.
Upload dine billeder, din musik og nogle videoer
Arranger dem
Snup noget fra flips "Media Bin"
Publish.
Det skulle man vel nok kunne få et par dage til at gå med at rode med efter en veloverstået eksamen *lol*
20 april, 2007
YouTube video
Jeg har igen fået et link til en inspirerende video fra min gode kollega
Denne gang inspiration til børnehaven og SFO'en. Så nu er det bare om at komme igen piche ;)
For ikke at få besøg af "sundhedmafiaen" må jeg hellere lige lægge et link til "Kom i form på nettet" *lol*
19 april, 2007
Kommentarer efterlyses
Nu er en klasse på Jysk Pædagog Seminarium begyndt at blogge, og som det fremgår af en af Torbens Bjerres poster og LouiseKs kommentar til den, tænker de over underviserens rolle, når studerende blogger. Det er en interessant problematik, som Helen og jeg også har snakket meget om........
Måske kunne I, ærede bloggere fra CVU Sønderjylland ;), tænke jer at bidrage med synspunkter på den sag? I har jo blogget i flere fag og over længere tid, så det kunne være rigtig, rigtig interessant at høre, hvad I mener lærerens rolle er, når studerende blogger....
Jeg har desværre (endnu) kun en URL til en enkelt underviser, Torben Bjerre og en enkelt studerende, LouiseK. Når jeg får flere URLer skal jeg nok formidle dem her - de er jo et tilbud om et læringsfællesskab :)
18 april, 2007
Ny blog I bare må følge
Den karakter Sandra opnåede lå helt på linie med det vurderingsgrundlag Helen og jeg har haft ved de interne prøver. Det har Helen og jeg nu ikke tvivlet på, men derfor var det nu alligevel rart at få det officielt bekræftet *S*
Bortset fra den glade nyhed, så skynd jer endelig hen og se det eksamensprojekt, som Sandra fik sit velfortjente 11-tal for: Små fødder, mange spor - om livet i Vonsbæk Børnehave. Det er et projekt, det er værd at følge - og kopiere *lol*
I kan jo desværre kun se Sandras "produkt" ikke hendes synops og fremlæggelse, men de var selvfølgelig også helt i top - derfor den flotte karakter, der jo er det samlede indtryk.
13 april, 2007
Blogger på dansk

I nat blev "New Blogger" dansksproget! Sørme godt, at jeg ikke havde nået at forny manualen *lol*
Føler du hæmmet af sproget i "Old Blogger", er det altså tiden til at migrere til "New Blogger". Og - thada! - der er også dansk stavekontrol - det er der nogen, der har efterlyst.....
En anden fordel ved "New Blogger" er, at der er mere man selv kan gøre ved Templaten uden at komme til at rode med HTML. Der er nogle meget fikse t"træk og slip" muligheder!
Desuden er jeg ret vild med, at man kan "tagge" poster - og dermed lave kategorier (kaldet "Etiketter". Se fx. Mediateksbloggen).
MEN, har du arbejdet meget med din Template, står du over for en del arbejde - alle de finurligheder, du har lagt ind i din template: Flickr Badges, Vejrpiger, statistikmodul osv. osv. skal "håndflyttes".
Apropos "manualer", så ved I, hvad jeg mener om dem :) og jeg fik også lige bekræftet, at min påstand om, at man ikke skal "lære at huske", men lære at "finde ud af" af en sætning i den undersøgelse af danskernes IKT kompetencer, der lige er lavet:
Det handler ikke om at spå om teknikkens udvikling
I 2012 vil der selvfølgelig være nye informationsteknologier, som vi ikke kender i dag, mens andre nutidige teknologier til den tid vil være forsvundet. Da teknologien konstant udvikler sig, er det uproduktivt at forsøge at forudsige, hvorledes teknologiens udvikling vil påvirke de fremtidige kompetencekrav. Digital literacy handler nemlig om, hvorvidt borgeren besidder de kognitive kompetencer, som sætter han eller hende i stand til at anvende en teknologi
(afsnit 7.1. De fremtidige krav til borgernes IKT-færdighedsniveau i 2012)
10 april, 2007
Virtuelle fællesskaber
Projektet er interessant, da det følger
- internebrugere såvel som ikke-internetbrugere.
- følger de samme godt 2000 mennesker over alle 6 år og undersøger deres adgang til, brug af og holdninger til nettet.
- følger de samme trends i 25 lande.
- følger brugernes adfærd såvel off-line (mediebrug, livsstil m.m.) som on-line udfra den opfattelse, at al adfærd skifter på forventelige og uforventelige måder efterhånden som brugerne opnår on-line erfaringer.
Der ligger dog en 8 siders opsummering, som kan læses umiddelbart, og ifølge den siger 43% af internetbrugerne, at de er medlemmer af et netfællesskab, der betyder lige så meget for dem som deres RL fællesskaber.
Et andet interessant fakta er, at mens man for få år siden sagde, at internettet var befolket af hvide (middelklasse) mænd, er antallet af kvinder på nettet nu større end antallet af mænd.
Børn og internettet
Et lille, men voksende mindretal er bekymret over den tid, deres børn bruger på nettet, mens 69,6% mener deres børn bruger tilpas tid på nettet.





