27 januar, 2007

Mere engelsk Big Brother

I går og i dag skriver Information også om Big Brother huset i BBC:

"Klassekamp som reality: Vi er dem, de andre ikke vil lege med", Information 26 januar 2007

"Balladen om Jade og Shilpa" og " Postkolonialt tv: Når storebror driller og minder gør ondt", Information 27 januar 2007

Der er elementer af klassekonflikt, etniske konflikter, kolonialisme, mobning og en helt aktuel globlaiseringsproblematik i sagen. F.eks. siger Rajinder Dudrah, lektor i sociologi ved University of Manchester med speciale i Bollywoods betydning for det indiske samfund i udlandet:
"Indien er i dag en af verdens store økonomiske og militære magter. Indien sender sin unge talentmasse verden rundt, og snart er der en indisk rumfærge i rummet. Men det forhindrer ikke, at 'I' stadig behandler 'vores' prinsesser som hunde, hvis 'I' får lov. Sådan bliver det opfattet; Shetty var en ambassadør, og chikanen mod hende blev til et angreb på alle indere, der insisterer på at være deltagere i globaliseringen. Det blev til et håndgribeligt bevis på, at Vesten, når det kommer til stykket, ikke er indstillet på at tage imod Indien som ligeværdig partner"

Shilpa Shetty's website
Shilpa Shetty i Wikipediaen

26 januar, 2007

Shilpa Shetty

Balladen om mobning/racisme i Big Brother huset på BBC fortsætter. Hvis du ikke har hørt om den, så giver InfoMedia (avisdatabasen) 25 hit på en søgning på Shilpa. En af de grundigere artikler er Weekendavisens i dag: "Må nettet være med Dem" (Weekendavisen 26 januar 2007). Lige nu kan den også læses direkte på nettet: Weekendavisen - søg på "Shilpa" (jeg linker ikke til selve artiklen, dels fordi den i næste uge formentlig vil være væk, dels fordi dybe link er problematiske i forbindelse med dagblade!)

Weekendavisens artikel konkluderer, at alle formentlig kommer styrkede ud af sagen:
Tilbage står, at alle sandsynligvis kommer styrket ud af det her. Channel 4 har aldrig haft større seertal, kommercielle virksomheder, som ikke har været bange for snavsede fingre før, fremstår renfærdige, når de bruger Jade Goodys opførsel til at indstille deres millionstøtte, og undervisningsministeren har taget overskrifterne i denne uge ved at bruge sagen som anledning til at stramme op: nu gælder det om at få banket den rigtige britiskhed med kerneværdierne tolerance og retfærdighed ind i knolden på britiske børn og unge.

Jade Goody mærker sympatien strømme sit angrende hoved i møde, og Shilpa Shetty, der ifølge indiske bloggere var inde i en karrieredal, får en ny og strålende fremtid. Briterne får taget en vigtig diskussion om racisme, uddannelse og ytringsfrihed, måske endda om klasseforskelle – og takket være bloggerne fra blandt andet Pickled Politics risikerer den oven i købet at blive kvalificeret.
"Må nettet være med Dem", Weekendavisen 26 januar 2007, tillægget "Medier"


Det er interessant at se, hvordan begge deltagere vinder på - en offerposition!!

Sagen er også stor i blogospheren. Søg på "Shilpa" i blogsøgemaskinen Technoraty og se videoer på YouTube, søg også her på Shilpa.



Her skænderiet om bouillionterningerne :)

22 januar, 2007

Flickr udsat for phishing

Flickr advarer mod phishing. Brugerne lokkes ind på en side, der til forveksling ligner Flickrs, og når de logger ind har de dermed opgivet brugernavn og password til "phisherne".
Det er selvfølgelig ikke bankhemmeligheder brugerne med gratis versionen af Flickr dermed afslører, men alligevel......

2 måder hvorpå du kan se, at der er tale om phishing:

  • brugerne lokkes med at de kan downloade en "photo package" - Flick sender aldrig packages til sine brugere
  • URLen er ikke Flickrs: http://flickr.com

Flickrs advarsel

18 januar, 2007

BubbleShare igen

Jeg sidder og roder med BubbleShare og andre præsentationsmuligheder på nettet. Jeg har før omtalt BubbleShare samt lagt en lille "Tomatdemo" i en post. Dengang var der ikke lyd på, men da jeg nu har lagt lyd på alle dias i serien på BubbleShare - voila! så er der lyd på diasserien i den gamle post. Neat!!

Jeg har også lagt serien ind i Blackboard - men der virker lyden desværre ikke. Og her i blogger er lyden heller ikke med i den nye kode, jeg får i BubbleShare. Øv!!!
Hvad værre er, koden er ikke korrekt. Der mangler et "lukke-tag" (/embed). De sku' ha smæk, sgu' de.....



This album is powered by
BubbleShare
- Add to my blog

Jeg mailer til BubbleShare om problemer. Det er min erfaring, at disse små firmaer er ret lydhøre overfor brugerne. helt i modsætning til store firmaer som Microsoft og Blackboard. Dé har bare ikke ører overhovedet!

13 januar, 2007

Afslutning

Så er undervisningen det 3. grenvalgshold i multimediestuderende slut. Der er to studerende, der allerede nu ved, at de skal til eksamen... engang, så der venter i alt fald 14 hektiske dage senere.

Som sædvanlig mødte vi på seminaret mange af "de gamle", Lillan, hvis blog nu er omdøbt til et andet fag med herlige eksempler derfra, Ruth, som da vist helt har glemt at blogge? Karin, hvis privat- og studieliv, vi får stadig lov at deltage i - en ægte blogger ;) og Lone, som Schumachers farvel til formel 1 vist helt tog pippet fra :D

Helen og jeg talte varmt for at bloggene nu skulle anvendes mere bredt i studiet end bare til Multimedie, og jeg er sikker på, at de studerende i dag er fast overbevist om, at dét vil de gøre. Nu får vi jo så se, hvordan det går.... De lever jo travle liv med mange ting, der optager dem.

Men vi fortæller stadig om jer ude i byen ;)


DSC00017
Originally uploaded by lillehanne.


www.faurholt.dk (se Publikationer)

08 januar, 2007

Medierådets Quiz om Internetsikkerhed

Medierådet for børn og unge's website ligger der en annoncering af årets "Sikker internetdag".
Her kan du deltage i den eruopæiske online quiz og få straks svar på om du har sikker internet adfærd. Quizen løber til Sikker internetdag den 6. februar 2007.

Man kan nu tydeligt se, hvem der har lavet spørgsmålene. F.eks. lyder spørgsmål 12 således:

Din lærer siger, at du har brug for at lære mere om, hvordan du færdes sikkert på internettet. Hvordan reagerer du?
a) Jeg lytter ikke efter, jeg bruger internettet hver dag.
b) Jeg tager det lidt til mig, og ændrer min adfærd en lille smule, men det er ikke særlig vigtigt.
c) Jeg lytter opmærksomt, og prøver at opføre mig anderledes næste gang jeg er på internettet.

Sådan bør dit testresultat selvfølgelig se ud ;)

Din viden om internet –og mobilsikkerhed: høj

Tilykke, du er istand til at klare de fleste af udfordringerne. Du ved en masse om internettet og om mobiltelefoner, så hvorfor ikke dele din viden om sikkerhed med andre? Teknologi ændrer dig meget hurtigt, og du er derfor nødt til at holde din viden opdateret. Der er mange hjælpsomme hjemmesider som for eksempel www.medierådet.dk