30 september, 2006

Udfordring

Yvonne udfordrer mig, og det kan jeg jo slet ikke stå for - så her er den:

I am 55% Internet Addict.
Total Internet Addict!
I am pretty addicted, but there is hope. I think I'm just well connected to the internet and technology, but it's really a start of a drug-like addiction. I must act now! Unplug this computer!

OK, jeg er ikke helt fortabt *lol*, men jeg er nu ikke helt stolt af, at jeg ser på mine hænder, når jeg skriver, til gengæld kan jeg da prale af, at jeg aldrig er kommet for sent på arbejde, fordi jeg hængte foran computeren - i denne test trækker det garanteret ned *lol*

"All your base are belong to CVU Sønderjylland", Yvonne ;)

25 september, 2006

Hvad skal en pædagog kunne?

Nå, ja, det er jo et noget omfattende spørgsmål, som jeg da ikke vil påtage mig at besvare fyldestgørende - men i forhold til nye teknologier, har jeg da et kvalificeret bud *G*
Carsten Jessen beskriver i artiklen: "Uformelle læringsrum" (side 32) et miljø for uformel læring, hvor et centralt sted i teksten er at bl.a. følgende forudsætning er opfyldt:


- man besidder viden og kunnen. Der skal være noget, som er værd at lære, og
nogen skal kunne noget. Hvis der mangler viden og kunnen, fungerer den uformelle
læring naturligvis ikke, og det ofte her, at institutionerne svigter i
forbindelse med it, fordi pædagogerne reelt ikke har en viden, som børnene kan
lære af. I enhver SFO vil der til gengæld være masser af viden og kunnen blandt
børnene selv, fx om computerspil, hvor de ivrigt lærer af hinanden. Der kan være
mange måder at få ny viden ind i SFO’en, herunder at pædagogerne tilegner sig ny
viden. Hvis den skal få betydning, skal den imidlertid praktiseres. En anden
mulighed er, at børn og voksne i fællesskab udvikler viden og kunnen omkring it
ved at eksperimentere og prøve sig frem. Det er dog vanskeligt at gennemføre,
hvis man ikke har den nødvendige grundviden om it.

Der formulerer Carsten sådan set hele begrundelsen for faget multimedie i pædagoguddannelsen! Det kan faktisk ikke siges bedre. Pædagoger skal kunne noget - også på it området - ellers vælger børnene dem ganske simpelt fra!
Men det, en pædagog skal kunne, er ikke nødvendigvis "det hele" - hvem kan i øvrigt det? *lol* Det vigtigste, pædagogen skal besidde, er, som Carsten skriver til sidst i afsnittet: tilstrækkelig viden til at kunne eksperimentere og prøve sig frem.
Faktisk vil det være helt forkert, hvis pædagogen har svar på rede hånd - netop gennem i fællesskab at eksperimentere og prøve sig frem opstår "det fælles tredje", som er så centralt i pædagogisk arbejde.

CVU Sønderjylland er det eneste seminarium, der tilbyder faget multimedie. Utroligt! Hvordan kan man overse dette fagområde, når medier er så integreret en del af børne- og ungdomskulturen? I danskfaget indgår medier, men her inddrages de som regel som "Kultur for børn", altså børn som forbrugere af massemedierne. Dermed misser man helt at se børn som aktører - det netop de nye teknologier giver så gode vilkår for.
Det er fint nok, at ungerne skal ud i naturen, men "førstehåndsoplevelser", "fedmeepedemi" og andre argumenter for den traditionelle fagrække risikerer altså at gøre pædagoger til "barndomskustoder" i nutidens børne- og ungekultur!

Hvordan det skal gå multimedieområdet i den nye pædagoguddannelse, hvor danskfaget skal fokusere på "sproglig udvikling" kan jeg kun frygte! Hverken dansk eller KOL lærerne er de bedste advokater for børnekulturen...... men vi finder forhåbentlig en kattelem ligesom sidste gang, hvis det går helt galt *S*

Og tænk, da jeg googlede "Det fælles tredje" - hvad fandt jeg så: "vores" Dorthe Sophie! Cool! Så hermed er Dorthe Sophies råd givet videre:

Prøv at kigge i bogen Socialpædagogik og arbejdsprocesser af Michael
Husen. På side 31 står begrebet det fælles 3. godt beskrevet.

Søndagscollage


Collage
Originally uploaded by LizArt.


Collage sammensat af pelargonie, kastanje og murværk fotos.
Anvendt værktøj i PaintShopPro: Freehand Selection Tool (Edge Seeker) og finpudset med Magic Wand (Add (Shift)).

23 september, 2006

Stilhed

I dag har den store stilhed sænket sig over Blackboard. Kollegerne har "passet" de studerende i dag *G*
Jeg fik taget mig sammen til at følge op på fredagens løse ender allerede i aftes, så jeg har haft en lang, rolig læsedag. Herligt. Der var nye bøger og en stak artikler på mit bord plus 1408 ulæste i min Bloglines (!), så der var nok at tage fat på. Heldigvis var vejret til endnu en dag på altanen, så det var ren luksus.

Her er et par ting, jeg kom forbi i min Bloglines:
Anousheh Ansani blogger fra rummet! Desværre har hun ikke en browser, så hun kan ikke læse kommentarerne. (Er det så en blog?)

Bubblare.dk er den danske del af et skandinavisk video community (Bubblare.se og Bubblare.no) - et dansk "YouTube" om man vil. Det har nok gået lidt stærkt, i alt fald er brugervilkårne stadig på engelsk... Sitet er kun for brugere over 13 år, og der er et adfærdskodeks (se 5, C)

Kastanjemontage


Kastanje
Originally uploaded by
LizArt.


Hvis du har en sej CPU kan du lave en Flickr montage på nettet.

Montagen laves af fotos fra Flickr, og man kan på montagesiden se hvert enkelt foto ved at føre musen hen over billderne. Jeg fandt f.eks. mit eget kastanje foto i montagen.


Man kan vælge et tag eller et bestemt billedes 8-cifrede tal (se det i URLen) som oplæg til montagen

22 september, 2006

Oj! manner jeg er træt

8 timers undervisning, det kan tage pusten fra både undervisere og studerende. Jeg har fri i morgen, mens Helen og de studerende skal i gang hele dagen igen. Håber de overlever :)

Formiddagen gik med "Bakspejlet" og ophavsret, som jeg skrev i går. Eftermiddagen var "Frontruden" - værksted med hands on med tema 2 teknikkerne.
Det var så dejligt at se forskellen fra sidste gang - dengang var "Sign in" et stort mysterie, men denne gang oprettede de bare en Photobucket konto med venstre hånd :) Ikke nok med det, der ligger allerede animationstest på manges blog. Her, her, her, her og her.

Da det var Helen, der trak det store læs med PaintShopPro og Animation Shop, fik jeg tid til at tage de billder af holdet, jeg glemte at tage sidste gang. Så Mama razzi gik i aktion

Mama razzi

Jeg fik taget en hel del gode billeder, men da de fleste af dem har "portrætkarakter", skal jeg have de studerendes tilsagn for at måtte lægge dem i Flickr. Det er ikke ophavsretsloven. der fordrer tilsagnet til offentliggørelse, men persondata lovgivningen, der sætter grænsen her.
Jeg har altså lagt holdbilledet (situationsbillede) på Flickr og resten i Blackboard. Får jeg lov, lægger jeg dem i Flickr senere, men jeg respekterer selvfølgelig ethvert forbehold.

Holdet - minus2


De billeder, vi brugte, da vi lavede www.cvusonderjylland.dk, skulle vi ligeledes have skriftligt tilsagn fra forældrene til at måtte anvende. Det havde nær taget livet af Kølle (vores fotograf) at skulle holde styr på, hvem han måtte fotografere, og hvem han ikke måtte fotografere. Og han er nu ellers vant til lidt af hvert :)

21 september, 2006

2. seminar - om ophavsret og gavegivning

I morgen har vi 2. seminar. På dagsordenen er bl.a. Copyright. Det er som regel en chokerende oplevelse for studerende. Jeg ved ikke, om det er folkeskolernes, gymnasiernes og uddannelsesinstitutionernes Copy Dan aftaler og dermed udstrakte kopiering, der får de fleste til at tro, at man bare må kopiere så meget, man lyster?
Aviserne har i den forløbne uge refereret en DJØF undersøgelse (f.eks. JyllandsPosten d. 19. september 2006), der viser, at 72 procent af de studerende på jura, økonomi og samfundsvidenskab har kopieret undervisningsmateriale i stedet for at købe det i boghandlen.

Ikke mindst kommer det bag på de fleste (studerende), at de ikke må kopiere, hverken tekst eller billeder på nettet.
Jeg anser det dog for vigtigt, at pædagogstuderende kender til ophavsretsloven, her er der virkelig fare på færde for børn og unge (langt mere end på Arto!!) - Musikindistrien går ofte efter ganske unge, da det giver god presse at sagsøge en 14-årig for et 5-cifret beløb.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det er svært at undervise i området, når jeg personligt synes lovgivningen - og Copy Dan systemet - er håbløst forældet. Hvordan kan vi tale om et vidensamfund og læring for livet samtidig med, at markedet holder fast i håbløst forældede rettigheder? Tomas nævner i en kommentar d. 16.9.06 det helt groteske i, at universitetsansatte afgiver rettigheder til egne værker til tidsskrifter, der så sælger disse rettigheder i dyre domme til.... universiteterne. Copy Dan opkræver afgift af alt, hvad der bliver kopieret på uddannelsesinstitutionerne - også det medarbejdere har skrevet!

Desuden kan det gøre mig virkelig arrig, at når mange går sammen om at gavmildt at producere noget til glæde for andre, bliver det set på med mistro. Som nu f.eks. Wikipediaen, som Jydske Vestkysten havde en artikel om d. 18.09.2006. Efter at have refereret en undersøgelse, der viser, at et gennemsnitligt videnskabeligt opslag i encyklopædien over alle encyklopædier, "Encyclopædia Britannica" rummer ca. 3 fejl, mens det samme tal for et opslag i den engelske Wikipedia rummer 4 fejl, skriver Jydske:
"Som situationen er i dag, kan det - trods især engelsk Wikipedias høje troværdighed - næppe anbefales at anvende web-encyklopædien som eneste kilde i skole- og slet ikke i universitetsopgaver."
Hvad handler det nu liiiige om? Bortset fra, at det vel aldrig kan anbefales at bruge én kilde som den eneste, så har jeg svært ved at se argumentet bag udtalelsen. Man fristen til at mistænke Jydske for overvejende at bygge ovenstående argument på udsagn fra de to af kilderne i artiklen: leksikografen Lars Trap-Jensen og Gyldendals leksikon-redaktionschef, Cliff Hansen, og journalistens forforståelse skinner da også igennem, når han interviewer en af den danske Wikipedias talsmænd, biologen Malene Thyssen. Hun interviewes om.... vandalisme!

Hvorfor formidler man ikke noget om validering i stedet? F.eks. at en artikel i Wikipediaen, der er skrevet for relativt nylig og ikke rettet af mange, nok ikke skal forventes at have den samme kvalitet, som den artikel, der har ligget i Wikipediaen i længere tid, og som er blevet korrigeret af mange forskellige bidragydere.

Jeg kan virkelig mærke den gamle hippie komme op i mig, når jeg beskæftiger mig med dette område - så, kære studerende, I skal ikke bare høre om ophavsret i morgen, men også om Wikipedia, Creative Commons, gavegivning (Marcel Mauss: Gaven), og hvem der kommer tættes på at gætte koens vægt (James Surowiecki: "The wisdom of the Crowds") *S*

Forskellige synspunkter på Copyright:
Vidensdeling.nu
Specielt vedrørende musik og film:
Piratgruppen
Antipiratgruppen

19 september, 2006

Digital kompetenceudvikling på CVU’erne i Syddanmark

I dag har jeg deltaget i en konference på Syddansk Universitet, som Knowledge Lab havde arrangeret: "Digital kompetenceudvikling på CVU’erne i Syddanmark".

SDU & Helen

Helen var en af oplægholderne, og Helens oplæg ligger selvfølgelig på nettet. Ida skulle også have deltaget, men var blevet forhindret. Hendes indlæg kan I læse her.
Skynd jer hen at læse oplæggene - det er jer, de fortæller om, kære studerende *S*

Der var snak om en antologi, men jeg kom til at tænke på, om antologier ikke er en forældet formidlingsform? Helens og Idas materiale - i form af en blog med links til cases (studerendes materialer, se nederst: Eksempler på offentlige "rum") - giver jo en mulighed for at følge en proces, som en antologi ikke på samme måde lægger op til. I dag ser materialet, Helen linker til, ud på en måde - om en uge er det anderledes, for så har mange studerende arbejdet videre på det! For slet ikke at nævne bloggens muligheden for at tale til Helen og Ida.....

16 september, 2006

Giver det mening?

Den største udfordring for vore studerende i den første periode, er de mange forskellige "tjenester", vi sætter dem i gang med. Selvom vi har lavet undervisningsmaterialer til dem som f.eks. "Den lådne blog", diasshowet i Flickr og teksten, "Leg og netværk" i Wikien, er det en ordentlig mundfuld for dem.

Det svære er jo at se meningen i galskaben - hvad skal det til for? Hvad er nytten af delicious? Bloglines? Hvad er sammenhængen nu lige mellem templaten og forsiden af blogger? Hvor skal jeg skrive hvad i templaten? Hvad er et feed? Det er en hel anden måde at tænke på, end i Word og Blackboard.

Men det ser nu ud til at lykkes godt på dette hold. F.eks. har Kathe allerede en ganske imponerende feedsamling i sin Bloglines (Kates Bloglines). Det er altid et godt tegn, når der også er andre feeds end blot lige til holdets blogs, og Kathes feeds viser dels, at hun har kontakter til endre end lige holdet her, dels at hendes interesser omfatter hunde og katte. Det er ikke uvæsentligt i en netuddannelse, at have sådanne oplysninger om hinanden. Jo mere, vi ved om hinanden - også ud over det rent faglige - jo bedre relationer. Uden relationer ingen læring?

Marianne er rigtig avanceret. Hendes Bloglines er opdelt i mapper! Wauw! Sikke et overblik allerede. Maranne har også fundet ud af, at Flickr har feeds. Godt gået - allerede.

Ud af kategorierne i Malenes delicious bogmærker kan man se lidt om Malenes interesser. Det er desuden dejligt, at Malene til hvert link lægger et lille notat om linket. Bare jeg var lige så systematisk. Det hjælper virkelig os andre, at Malene giver os den hånd, når vi besøger hendes bogmærker.

Vivian bruger sin delicious til socialfag. Det kunne faktisk være et succeskriterie: bruger studerende også værktøjerne til andre fag: "Ja" / "Nej". *S* Vivian har set nytten af delicious, og det er jo det, det hele drejer sig om. Nå, ja, og så sikkert også at gøre læreren tilfreds *lol* - men det holder ikke i længden, det gør egennytten derimod ;)

Yvonnes delicious afslører, at hun spiller Soduku i Frikvarteret *lol* og i Flickr kan vi se hende køre Go-kart. Som Anne-Mette skriver, er hun ret sej!

Anne-Mette er vores patriot, hendes Flickr strutter af turistbilleder.... fra Danmark *lol*



Anne-Mette har desuden allerede taget hul på næste tema i sin blog: billedbehandling.

Jonatan stødte til lidt senere, men catcher godt op nu. Hans blogs navn siger det hele: "Get Out!", og så vidt jeg kan se, er det ikke gjort med en lille spadsereturen rundt om Inderdammen.

Og åh!, så kan vi følge - og føle - med Lotte, der ikke blot flytter, men også er i gang med et rygestop. Held og lykke til! Og Henny har skubbet sine aktiviteter i Multimedie lidt, men siger hun vender hårdt tilbage :) Sådan er fleksibel uddannelse... også :)

Helen og jeg havde et fortsæt om i dette semester at snakke mere med hinanden i vore blogs, men foreløbig er det nu blevet ved planen.......
Grunden til, at vi ville satse på mere kommunikation vore blogs imellem, var at vi gerne ville være" gode forbilleder" for vore studerende, som vi jo gerne så snakke sammen bloggene imellem. Enten må vi til at hanke op i os, eller også bare håbe, at de kan uden forbilleder *lol*

Videndeling

For tiden læser jeg Lawrence Lessing, hovedmanden bag Cretive Commons. Lessings projekt går ud på at finde middelvejen mellem ”all rights reserved” og total frigivelse ”no rights reserved”. Denne problematik er for mig at se en af de vigtigste dagsordener for tiden. Skal firmaer kunne tage patent på mine gener? Hvad betyder Blackboards patent på elæringssytemer for fremtidens undervisning? Hvad betyder Copy-Dan's monopolstilling for danske studerende/uddannelser?

Vi snakker varmt om fællesskaber, men lader rask væk firmaer og organisationer tage patent på væsentlige ting, som burde "ejes af fællesskabet" (commons) med fare for at udvikling og innovation går i stå eller dræbes.

Et konkret eksempel fra dagens undervisning
En studerende spørger, hvordan man lægger 2 Flickr Badges ved siden af hinanden i højre kolonne i en blog. Hvis hun nu ikke havde haft mulighed for at spørge mig i Blackboard, kunne hun have anvendt browserfunktionen "Vis / Kilde" på denne blog og fundet svaret der. (Scrollet ned til det sted i bloggen, hvor der står: og kopieret min løsning på problemet).
Den betydning det har, at alle websiders html kan læses umiddelbart af enhver har betydet at utallige mennesker har lært af hinanden på nettet. Hvis nu et firma havde haft patent på html, så ville kilden have været skjult!

Har vi som samfund råd til, at videndeling og livslang læring forhindres af grådige firmaer?
Det er bekymrende, at der er så lidt (politisk) debat om ophavsretten. Hvor er danskerne henne? Der er en dansk Piratgruppe (Piratgruppens website) , men den har slet ikke samme politiske gennemslagskraft som i Sverige, hvor Piratpartiet stiller op til valget i morgen!

Området er kompliceret, for selvfølgelig skal kunstnere have penge for deres arbejde, musikere, forfattere o.lign., men det er altså tankevækkende, at begrebet "Copyright" i sin tid blev introduceret i 1700-tallet for at beskytte trykkerier, ikke kunstnere!

Da Danmark nu ikke har et piratparti, kan man jo passende begynde med sig selv: teksterne i alle mine blogs og de fleste mine Flickr billeder er belagt med en Creative Commons Licens, der betyder at andre må citere, anvende og ændre mine ting, bare deres oprindelse nævnes.



At dele er jo tæt forbundet med selv at bidrage........!

En enkelt af Lawrence Lessings bøger er oversat til dansk, "En Fri kultur". Den forhandles af Underskoven - et print on demand firma på nettet.

Kastanjetid

Kastanje


Kastanje

13 september, 2006

Endnu en myte lagt død

ComOn referer engelske forskere, der afliver myten om, at sms skulle gøre børns sprog dårligere*. Tværtimod fremmer børns indlæring viser forskningen:
De børn, der skriver flest sms-beskeder og bruger flest forkortelser i deres kommunikation, er også dem, der klarer sig bedst i de sproglige tests.
Sådan set er det vel logik for perlehøns: de, der bruger sproget, bliver bedst til det! Igen er en medipanik blevet tilbagevist. Bliver vi aldrig klogere? Da krystalradioen var ny, lød myten, at folk fik blomkålsører, hvis de sad i mange timer medhøretelefoner på. I 50'erne lød myten, at tegneserier ødelagde børns læsning. Grunden var, at børnene blev vant til springende øjenbevægelser i stedet for at opøve de for læsningen så vigtige lineære - fra venstre til højre øjenbevægelser! I dag griner vi af disse myter. Men hvorfor producerer vi hele tiden nye?

* Se f.eks. Avisdatabasen: SMS giver unge et dårligt skriftsprog, B.T. 20 maj 2004:
Allerede sidste år bemærkede censorer, at det danske skriftsprog er ved at blive forandret til det dårligere: I Undervisningsministeriets evaluering af folkeskolens afgangseksamener for år 2003 blev det bemærket, at »SMS-sproget havde gjort sit indtog«. For eksempel skrev en elev i sin danske stil »år100« i stedet for århundrede.

11 september, 2006

Morgenduer

Min morgenrutine blev afbrudt i dag, da der sad to duer udenfor vinduet. Lige et motiv til Flickr gruppe "Indblik og udsyn", ¨så frem med mobilen

2. sal på Lembckesvej

og derefter en tur omkring Flickr Toys.

Udsyn

07 september, 2006

Arto - mareridtet fortsætter

Jeg gættede i går på, at den i Operation X afslørede "chatekspert" er én og samme, som Malene omtalte i sin forelæsning i foråret. Det har jeg nu fået bekræftet i en mail fra Malene. Men her stopper mareridtet ikke. Blog.TV2.dk følger i dag op med flere nyheder om "chateksperten" fra Amtscentralen i Ringkjøbing Amt. Desværre ser det ud til, at TV2 har besværliggjort politiets arbejde.

Men heller ikke her stopper det. I et nyhedsbrev fra Arto i dage, oplyses det, at Arto har politianmeldt "chateksperten" for forsøg på pengeafpresning ved at kræve betaling for at rose siden og alternativt true med at føre krig mod Arto. Politiken har også nyheden i dag*.

Jeg undres over, hvorfor ingen nævner de utallige røde ører, der må være i denne sag:
1. pressens anvendelse af "chateksperten", hvis udsagn er citeret gang på gang - her undres jeg i dag over, at JyllandsPosten - hvorfra netop de fleste negative artikler om Arto kommer - JyllandsPosten som netop gennem tiderne flittigt har citeret "chateksperten". Samme JyllandsPost omtaler så vidt jeg kan se i netudgaven end ikke sagen i dag. Hvorfor ikke? Politiken har en meget omfattende dækning af sagen.
2. Amtscentralen i Ringkjøbing Amt, i hvis regi "chateksperten" har holdt et utal af foredrag for forældre og lærere (ansat som skolekonsulent i Rinkøbing Amt siden 1988). Nogen burde overveje, hvad kriteriet for en "ekspert" er? Ikke mindst Amtscentralen bør randsage sig selv - pædagogstuderende, lærerstuderende, sygeplejestuderende o.a. skal gennem deres bachelorprojekt vise, at deres viden er baseret på videnskabelige kilder. Gælder det krav ikke ansatte ved Ringkjøbing Amtscentral?

* Årsagen til, at jeg ikke linker til selve artiklen i Politiken er, at det er ulovligt at linke til andet end forsiden på aviser. Studerende, der ikke læser denne post i dag, kan dog finde alle artiklerne ved at søge på "Arto" i avisdatabasen (InfoMedia).

06 september, 2006

Arto i medierne igen

Jeg har før blogget om Arto: 03.03.06, 10.03.06 og 19.05.06, og nu er Arto i medierne igen. Mediepanik atter engang.
Studerende på multimedieholdet i forårssemesteret husker utvivlsomt også Malene Charlotte Larsens forelæsning om unges brug af Arto (andre kan læse hendes speciale: Ungdom, venskab og identitet). For mange var det en øjenåbner at høre, hvad forskningen siger - især hvis man kun kender Arto fra mediernes omtale.

Malene omtalte en medarbejder på Amtscentralen i Vestjylland, som førte sig frem med forældreforedrag i den helt store "panik"stil. Mon det ikke skulle være denne mand?
Malene har i øvigt denne indsigtfulde kommenater i Politiken. Sagen debatteres lige pt. på TV2s hjemmeside.

Jeg vil igen, igen benytte lejligheden til at slå et slag for FNs børnerettigheder - vi skal bestemt beskytte børn, men vi skal altså ikke knægte deres ytringsret!
Pædofile er det politiets opgave at tage sig af - også på Arto. Men det må ikke gøres ved at begrænse børn demokratiske rettigheder.

05 september, 2006

Fællesskaber på Flickr

Gruppen "Indblik og udsyn" i Flickr vokser stille og roligt. Der er i skrivende stund 11 medlemmer og 13 fotos og jeg ved, flere er undervejs, når kameraer er blevet opladet :)

Mange af billederne er collager lavet i Flickr Toys. Har du lyst til at deltage, er du mere end velkommen. Reglerne står på Flickr siden.

Min computerplads

Flick er virkelig langt mere end et "fotogalleri". Som jeg skriver andetsteds, er Flickr er et netværkssted og en legeplads.

Hver gang vi starter et nyt hold, kan jeg mærke forbeholdet hos de nye studerende overfor det "offentlige" i Flickr. Pressens fortløbende roman om nettet som "det farlige sted" har desværre overskygget de positive historier om nettet som "legeplads" og "fællesskaber". Som nu f.eks. Flickr. Det er godt nok at tænke sig om på nettet - men refleksreaktionen synes ofte at være "password på" - og det i tider, hvor alle råber "videndeling"......?

For alle, der vil være lovlydige på nettet og derfor ikke kopierer billeder uden at have indhentet tilladelse, er Flickr en ren guldgrube. Alle foto i Flickr er belagt med en Creative Commons licens - dog af forskellig slags. Nogle må udelukkende bruges til private formål, nogle må kun bruges, som de er, men mange må endog viderebearbejdes. Ingen må dog kopieres/anvendes uden at ophavsmanden krediteres. Selvfølgelig. Alt andet ville være at lade, som om man selv havde taget fotoet!

Flickr er der, fordi der er millioner af mennesker, der er villige til at dele. Og har man glæde af at låne, bør man selvfølgelig også selv bidrage, så det er lidt ærgerligt, hvis mediernes skræmmekampagner ødelægger fællesskaberne ved at skabe mistro til disse på nettet. Tænk, hvad der kan udrettes, når mange bidrager - Wikipediaen for eksempel. Der er nu Wikipediaer på over 200 sprog med 1,367,180 artikler på engelsk, 461.118 på tysk, 57 535 på esperanto! og 48.240 artikler på dansk (den danske Wikipedia påbegyndtes i 2001) - alle skrevet af ganske almindelige mennesker i deres fritid. Til sammenligning tog det 3 år og X mill. kroner at lave en dansk it-ordbog med..... 400 it-termer!

Gode links om ophavsret på nettet:
Generelt om ophavsret
Ophavsret som tegneserie
Creative Commons

01 september, 2006

Inspireret af Heike


My creation
Originally uploaded by
LizArt.

Jeg måtte jo også lige omkring Flickr Toys med mine "Indblik og udsyn"s foto :)

Og derude kom jeg også lige forbi The Broadway Stars ;)

My creation