31 juli, 2005

Webringe

Så har jeg tilmeldt denne blog til en webring: 'Blogs That Flickr'.
En 'Webring' er en lidt 'gammeldags' ting, der har til formål at skabe trafik på en website. 'Gammeldags'..., ak ja, fra 2001, men det var før bloggenes tid, og dengang fandtes der kun søgemskiner som Google, hvor en websites plads i hierarkiet afhænger af, hvor mange, der linker til siden.

I dag er webringenes funktion mere af social karakter - man linker til hinanden for at få hinandens opmærksomhed og ikke blot for at få en bedre placering i Google. Webringene fungerer dermed som fællesskaber for folk med samme interesser.

Der er flere måder at navigere i mine webring link:

  • Under 'Links':
    1. 'Blogs That Flickr' (her kommer du til ringmasterens side)
    Join | List (her kan du tilmelde dig (Join) eller se en komplet liste over medllemerne (List)
    2. 'Get Flicker'd! (her kan du se webringens fotogruppe på Flickr)
  • Under 'Stay Connected'
    Her kan du bladre i de blogs, der er medlem ved at klikke på pilene. På den blog, du kommer til, vil der altid være et linkt til 'Blogs that Flickr', hvor du kan klikke dig videre til den næste 'Flickr blog'.

28 juli, 2005

Tankevækkende om Flickr

en blog jeg læser jævnligt overvejer Eamon i dag, hvad der får ham til at kikke på Flickr foto fra mennesker, han ikke kender: "Jeg kan lide at tjekke ind på fotostrømmen ['Every one's' Photo i Flickr, hvor et udvalg af de nyeste fotos vises], fordi det giver mig et indblik dele af verden, jeg ellers aldrig ville få at se. Denne morgen for eksempel så jeg en række fotos fra en picnic i Afghanistan. Det er et sted, jeg næppe vil opleve på anden måde end via nyhedsmediernes tragedie-rapporter. Fotos som disse minder mig om - igen - at verden ikke bare er fuld af terrorister. Selv i verdens brændpunkter går livet videre."

Teenagers og Internettet

'Dagens nyhed' fra 'The Pew Internet and American Life project' er, at teenagers siger, at e-mail er for voksne, mens instant messaging (IM) er teenagernes (12 til 17 årige) foretrukne medie.
De unge bruger mest email til at kommunikere med voksne eller institutioner!

Interessante tal fra undersøgelsen:

  • 9 ud af 10 teenagers bruger Internettet (den 10. er overvejende en fattig AfroAmerican)
  • 90% af online teenagerne bruger stadig email, men foretrækker IM.
  • omk. 50% udveksler dagligt IMs med vennerne
  • omk. 50% af de, der bruger IM sender links eller foto til hinanden, mens en trediedel har sendt musik eller videoclips til vennerne.
  • voksne bruger ikke disse muligheder i nær så høj grad. F.eks. bruger kun 42% af de voksne IM.

Undersøgelsen er baseret på 1.100 amerikanske teenagers. Undersøgelsen kan downloades her: Email passe for teens. 28/07/2005. ABC News Online

Efter at jeg skrev dette indlæg ramte nyheden også de danske medier:
(Tilføjet kl. 16:30) ComOns artikel
(Tilføjet kl. 17:45) Hovedet på bloggen

Mere leg


Jeg har leget videre med de 8 Altanien foto i Mosaic Maker.

Jeg forsøgte også med en Flickr Badge, men Blogger vil ikke acceptere Java Scripts (formentlig pga. spam), så jeg måtte lave den som en 'gammeldags website'.
Men så fik jeg da konstateret den begrænsning i Blogger!

27 juli, 2005

Feriedag i arbejdstøj

Skønt det endnu er ferie et par dage endnu, har jeg haft arbejdstøjet på i dag og fået lavet en hel del. De sidste tekster i Wikien er nu skrevet færdige (om Flickr, Tag og delicious).
Jeg har oprettet en Flickr-konto: Grenvalg 2005. Dels skulle jeg bruge nogle skærmdump til materialet: 'Kom godt i gang med Flick' som jeg også fik lavet i dag, dels kunne det måske være helt smart at have et fælles sted?

Jeg har foreslået Helen, at vi også laver materialet i en lydversion: skærmdump med små lydfiler med forklaringer. Altså et undervisningsmateriale, der tager hensyn til forskellige læringsstile.

Og så har jeg leget lidt:
Tomaterne
en del af et Slideshow: 'Ferie på Altanien' :)

26 juli, 2005

Tags

Ifølge Wikipediaen er 'Tags beskrivelser individuelle personer tildeler objekter'.
Du kan læse lidt mere om Tags i multimedie-Wikien

Tag kaldes Folksonomy. Det var den korte forklaring, hvis du er interesseret i den m e g e t lange forklaring, så læs mere her. Hvis du ikke har problemer med at læse engelsk er den bedste tekst her.

Lytter blogs?

Ved hjælp af RSS feeds, feedburner og en nyhedslæser, f.eks. Bloglines kan du flette dine feed og få nyhederne (andre blogs, Flickr m.m.) til at komme til dig i stdet for, at du skal ud at opsøge dem.
Se et eksempel her, som Agnete har sat sammen af mine blogs, Flickr og min del.icio.us.

Har du talt med din blog i dag?

Som overordnet genre er bloggen en dagbog. Det betyder dog ikke, at alt, hvad bloggen indeholder behøver at være tekst. Der er i dag mange, simle tekniske muligheder for at kommunikere i andre former end tekst. Fra Flick kan man hente billeder direkte ind i bloggen. Dette billede ligger f.eks på Flick, men vises her i bloggen.



Tilsvarende kan man lægge videoklip på YouTube
og trække dem ind i bloggen.

pjk13 (Philip King)

Vigtigt af alt er at oparbejde sin egen arbejdsmetode og stil ved over længere tid at arbejde med daglige posts til bloggen.

Hvor finder jeg de der blogs?

Der er mange oversigter over blogs:

Danske bloggere (kan dog være skevet på engelsk):
overskrift.dk
Danish Blogosphere
blogbot

Engelsksprogede
Oversigt over den europæiske Blogosphere
blogdex

Emnesøgemaskiner (søger i blogs):
Technorati
Feedster
daypop

Hvordan kan du kende en blog?

For de fleste er en blog nok bare 'en hjemmeside', men der er visse karakterisatika, som gør, at man kan skelne en blog fra andre websider:

Datering af indlæggene
Arkivet
Kommentarfeltet
RSS feed'et, som kan stå som tekst/link: RSS 1.0 (eller 2.0) eller se således ud


Foreløbig litteraturliste

Carsten Jessen: Blogs og online-undervisning - Introduktion til et asynkront, dialogisk kommunikationsværktøj

Samme emne:
David Warlick: Four Reasons Why the Blogsphere Might Make a Better Professional Collaborative Environment than Discussion Forums

Hvad er en blog?

Begrebet:
Blog (en blog, bloggen) er en forkortelse af weblog – en logbog/dagbog på webbet/Internettet.
- den, der skriver bloggen, kaldes en blogger
- det, at skrive en blog, kaldes at blogge

Teknologien:
En blog er en nem og direkte måde at lave en webside på.

Strukturen:
En blog er en slags dagbog, hvor alle indlæg har en dato, og det sidst skrevne indlæg står øverst på siden
Indlæg arkiveres efter f.eks. en måned og kan læses fra dette arkiv.

Genren:
Blogs kommer i mange forskellige genrer. Nogle er dagbøger og handler om bloggerens hverdag eller særlige interesser, andre blogs afspejler bloggerens erhverv, f.eks. politikere, journalister, bibliotekarer.... og denne underviserblog.

Ejerskabet:
En blog skrives oftest af én person (men kan dog være skrevet af et team)

Kulturen:
Blogosfæren er betegnelsen for det netværk blogs imellem, der skabes af ’samtaler’ på kryds og tværs af bloggene:
- en blog kan linke til en anden blog (permalink, dvs. link til det specifikke indlæg)
- en læser kan skrive en kommentar (comment) til et indlæg i bloggen
- en blogger kan referere til en anden blog(ger)en blogger kan ved hjælp af Trackback meddele den anden blog, at der er en reference

Link

Wikipediaen om Weblogs (eng) (da)

Wikipediaen om Blogosphere (eng)

Permalink (eng)

Trackback (eng)