Carsten Jessens forskning omkring børn og computere har fokus på fællesskaberne omkring aktiviteten "at spille computer". Dermed adskiller Carstens forskning sig fra anden forskning, der fokuserer på computerspil/medier som design, fortælling eller dramaturgi. Sagt på en anden måde: computerspil studeres i forlængelse af eksisterende medie- og fiktionsfænomener, eller studeres i forlængelse af eksisterende spil- og legefænomener. Forskningen beskæftiger sig med selve spillene (”game research”) eller med spillerne (”player research”).
Endelig vil jeg da også lige nævne "effektforskningen" - der beskæftiger sig med hvilken effekt computerspil har på spilleren. Grunden til, at jeg nævner denne - forældede forskningstype - er, at det er den type forskning, der ofte henvises til, når medierne omtaler "amerikanske undersøgelser viser", f.eks. når forklaringer skal findes på vold begået af børn og unge.
Selvfølgelig er der gode grunde til at analysere computerspil, men ikke mindst i pædagogisk arbejde er det computerens rolle i legekulturen, der er vigtig, og netop derfor er der så mange henvisninger til Carstens forskning i jeres litteraturliste.
Carsten Jessen website
Carsten Jessens blog fra bloggerperioder i 2005 og 2006
06 november, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Lis,
Ja det er rigtigt nok at der forskes meget i spillene og effekten af dem. Og netop når man altid hører i nyhederne at når unge begår vold eller anden kriminalitet, skyldes det nok medieverdenen eller computerspil, er det at jeg også troede at computerspil var meget mere skadeligt og negativt. Men efter at have læst Doom i Havnebjerg, har jeg fået en helt anden indstilling til det, og en ny motivation som pædagog, nemlig at sætte mig mere ind i hvad der er der spilles og effekten af dette. man kan jo lære utrolig meget af og om børnene på den måde. Se også mit indlæg i min faglige blog.
Hilsen camilla
Hej! Ja, efter at jeg er begyndt at have multimedie har min indstilling til børn og computere også ændret sig meget. Alle der har med børn at gøre burde gennemgå et sådant kursus. For hvor er det da trist at det er negative nyheder der hovedsageligt dukker op om dette emne. Disse nyheder hæmmer jo børn i at følge med i udviklingen.
Hej, i Carstens Jessens artikel er det også meget interessant at se, at børnenes fællesskab er bygget op efter en bestemt hierarki. Selvom de store drenge er villige til at lære de små noget, lader de dem ikke i tvivl om, hvem det er der sidder i første række. Det er dem der, der er mest kompetente i de givne sammenhæng . Dette er allerede en forberedelse til at finde sin rolle i samfundet.
Send en kommentar