Jeg lovede i går at fremhæve nogle flere af de vigtige temaer, der blev bragt på banen i jeres blogindlæg. Here we go. Flere af jer fremhæver pædagogerne kompetencer og viden som vigtige faktorer ift. computerspil i institutionerne. Tina peger på, hvor vigtig computerspil er for drengekulturen, og Diana har et skarpt øje for, at det er længe siden, Carsten og jeg skrev "DOOM i Havnbjerg" *S* Dengang var der nemlig ingen deciderede pigespil - kun Barbie-programmer, der jo ikke er spil. Ikke mindst The Sims (som jeg ser både drenge og piger interessere sig for) har ændret meget på det. Tak for den vigtigtige påpegning af udviklingen, Diana.
Michella har også en vigtig pointe i en kommentar i dag.: Michella skriver: Samtidig tænker jeg også på at f.eks drenge altid har leget soldater og krigere, og computerspil er en udvidelse af disse.
Det er jo ikke underligt, at ungerne ikke leger cowboy og indianerne mere - det er jo år og dag siden, biograferne spillede cowboyfilm søndag eftermiddag, og som vi før har snakket om, så er "kultur for børn" jo råstoffet i børns lege, så selvfølgelig er det andre "kampe" der udspilles deres leg i dag.
Men mens I er opmærksomme på kønsvinklen i børnehøjde - hvordan mon den så ser ud i pædagog-højde? Kan det være på grund af det overvældende store antal kvindelige pædagoger, at modstanden mod computerspil er så udbredt?
Vi har flere gange på seminarerne snakket om "deltagelse" som en vigtig forudsætning for at kunne "se mening". Har især kvinder - der ikke selv spiller computerspil - fordomme overfor børnenes computerspil?
Jeg vil godt fremhæve Mads' post fra i går som en "atypisk" stemme i vores debat om computerspil. Mads skriver - som den eneste - om egne oplevelser med spil. Er Mads virkeligt den eneste her i blogger-fællesskabet, der selv spiller computerspil? (altså - jeg mener ikke 7-kabale, men "rigtige" computerspil).
Mads' fortælling om sammenstødene mellem kvindernes syn på mandesamværet:
"hold kæft i er åndsvage, det her gider jeg godt nok ikke med til igen" og mændenes konklusion: "og piger - dem gider vi ikke invitere mere." er ubetaleligt *lol*
Og jeg vil da meget gerne kvittere for den oplevelse ved at henvise Mads til den liste med forkortelserne lol, rofl m.m. der ligger i Alt om Blackboard -> Course Information -> Få følelserne med -> Abbreviations.doc
Der er også masser af dem på nettet. Se f.eks. Wikipediaen, opslaget: Internet-jargon.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Hej Lis og alle andre, nu er vi kommet igang med debaten omkring emnet børn og computerspil, så jeg kunne ikke lade være med at tage dette tema med i den børnehave hvor jeg er vikar og smed dette tema på bordet, det jeg blev mødt med fra pædagogerens side var at det skulle de ihvertfalde ikke have i deres børnehave, med den kommentar at så ville børnene side foran computeren hele dagen,jeg sagde at de skulle prøve at se computeren som et legeredskab, men det var der ingen forståelse for, her er det så jeg spørger mig selv om,det fordi pædagogerne er bange for at kome til at stå i en situration hvor de f.eks. ikke kan besvare børnens spørgsmål og dermed kommer til at virke inkompetente, for før eller siden kommer dette medie også til deres børnehave. Jeg personlig mener at alt for mange pædagoger har berøringsangst overfor denne problemstilling.Mvh. Johannes
h
Hejsa,
det er altså ikke kun Mads der spiller computerspil, jeg nævner det også i en kommentar til ham.
Vi har herhjemme Harry Potter spillene op til nr.4 og dem er jeg altså også helt vilde med, det er bare lidt svært at nå at spille lige for tiden. Men disse spil skal ikke kun mine 3 børn igennem, nej det skal jeg også og der oplever vi de samme ting som i Havnbjerg, når man er igang og der en trylleformel man ikke lige er så god til , så skal en af de andre hjælpe. Johanna er rigtig god til at flyve på kosten og jeg er supergod til at hoppe :-), så det kan der gå mange timer med.
For flere år siden, spillede man WOLF 3D, det er et spil, hvor man er en spion, der sniger sig ind i en borg, som hedder Wolfenstein og her opholder der sig en masse tyske soldater sammen med Hitler. Missionen er at komme forbi soldaterne og selvfælgelig skyde dem og få fat i Hitler og han skal også skydes. Klaus (min mand) og jeg var meget optaget af dette spil, som havde utrolig mange Level og nogle gange sad vi og tegnede gangene, som vi skulle igennem op på papir, fordi vi ellers farede vild. Så det er ikke kun drengene der spiller de vilde og barske spil ;-)
For at komme ind på kønsvinklen, de fordomme der hersker, er der tror jeg, fordi mange ikke er klar over hvad man kan med en computer.
At man kan spille spil, sende og modtage mail, finde en ny opskrift, læse nyhederne, finde et vejkort på krak og shoppe over nettet, nåja og online-banking, det har de fleste fundet ud af. Men alle de praktiske ting, som invitationer ( ikke kun på papier, men brændt på CD), lave hjemmesider, chatte med venner, osv. har de ikke fundet ud af!! Og det er det der er problemet, de ser det som et hjælpemiddel, men ikke som et værktøj, som både kan bruges til leg og arbejde, ja en ting som kan være der til ens store fornøjelse, når det man vil lave også bliver til noget. Så det er nok noget af det kvindelige problem, selv om der sikkert også er nogle mænd, som ikke ved, hvad de alt kan lave med deres computer. :-)
Ei! Undskyld Diana. Jeg så da godt, at du nævnte Harry Potter!!!Måske skal vi have lavet et spil, hvor undervisere kan teste deres fordomme overfor kvindelige studerende - et emne til en eksamensopgave??? *lol*
Det er godt nok en skam, at Wolfenstein ikke var et spil på nettet dengang. Så havde vi sikkert mødt hinanden i de skumle kældre allerede dengang *G* Kan du huske mediedebatten om nazi-flagene?
Du rører ved det pokkers almenmenneskelige problem, at når man udelukkende betragter en ting udefra og ikke selv deltager, har man ofte ikke øje for det centrale. Vi må altså have de pædagoger hen til tasterne. Hvordan gør vi mon det?
Og så til Mads: den bekymring har jeg også mødt. Den er jo også helt reel. Ungerne foretrækker computerspil frem for mange af de andre aktiviteter, der tilbydes i institutionen.
Provokerende vil jeg så spørge: siger det mon ikke noget om de aktiviteter der tilbydes i institutionen?
Hej Lis,
Ja jeg tror helt sikkert at der er fordomme omkring computerspil fra pædagogernes side. Når man, ligesom jeg ikke har spillet computerspil før eller har nogen særlig baggrundsviden, bliver jeg meget påvirket af medierne, som jo får det til at lyde logisk, at voldsomme computerspil og den virkelige vold kan have en fællesnævner. Så selvom vi opnår en faglig viden, er Selv pædagoger er kun mennesker og kan være letpåvirkelig. Til gengæld når jeg læser Doom i Havnebjerg, blev jeg også lynhurtigt påvirket og min holdning ændret væsentligt, plus den store lyst til at lære det, så jeg også kan blive slået ti ridder i børnenes univers:-)
Du nævner Arto, og jeg var på et skolehjem, hvor børnene blev overvåget hver gang de sad ved computeren, der blev jeg bestemt ikke betragtet som en flue på væggen, men en pain in the ass, ja undskyld udtrykket, men synes måske også det var lidt i overkanten at skulle overvåge disse børn 24/7.
Men uvidenhed fører til usikkerhed, især i denne verden som udvikler sig med rivende fart og som går lige i hjertet på børnene.
Hilsen Camilla
Ja hvordan søren får vi de modne(ikke ældre):-)) pædagoger til tasterne, rigtig godt spørgsmål. Det er jo ikke et problem med de yngre nyuddannede pædagoger, da de fra seminariet opnår en nogenlunde grundviden om sådan en maskine. Så måske kan vi få de nye pædagoger til at præge/påvirke de modne pædagoger, hvilket er svært når mange allerede er så forudindtaget og har berøringsangst som Johannes skriver. Men hvis de nu blev plantet i et computerlokale ligesom Lis, og fik lov bare at observere, ville de måske få et indblik i børnenes verden og opnå større forståelse for den verden, og hvor meget nyttigt det kan drage med sig.
Hvad angår andre aktiviteter i en institution, tror jeg ikke der er noget galt med dem, som du skriver Lis. Næsten ligemeget hvad man tilbyder børn, vælger de som regel computeren. Selv når det drejer sig om ture ud af huset til enten Tivoli eller Bon Bon land, har jeg hørt børn der hellere ville spille. Lige nu er computerspil nr. 1 i lege kulturen og meget dominerende, så derfor er det nok det børnene vil vælge 9 ud af 10 gange.
Det sjove ved legens udvikling er at børn som i siger ikke leger røvere og indianere mere, men de dyrker rollespil i stor stil, hvilket foregår udenfor. Så når Mads siger at gid der fandtes en udendørs computer, er den faktisk tilstede der, da rollespil er en liveudgave af film og computerspil.
Diskussionen bliver jo mere og mere interessant, Mille - og der er så mange ting i din kommentar, som man kunne snakke længe om :)
Jeg er for det første meget bekymret for, om de nye pædagoger nu også får så meget indsigt, som du mener (som jer på multimedieholdet f.eks.). Bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse har slet ikke medier med i den grad, man kunne ønske sig for at sikre overensstemmelse med udviklingen. Og - ikke for at prale - men Haderslev er altså det eneste uddannelsessted, der tilbyder Multimedie som selvstændig del af danskfaget! Jeg tror altså ikke studerende får megen indsigt i børns computerkultur ved at sende Worddokumenter frem og tilbage i Blackboard!
Så er der spørgsmålet om iagttagelse af børnene foran computeren. Hvor ville jeg ønske, du har ret, men dels synes jeg pædagogerne har en tilbøjelighed til ikke at sidde der, dels til at se noget andet end det centrale, hvis de endelig er der. Det er derfor jeg fremhæver begrebet "deltagelse". Kan man forstå noget, man aldrig selv har været en del af?
Endelig er der den med de andre aktiviteter. Jeg oplevede faktisk det stik modsatte i Havnbjerg. Når der var fisketure eller drageflyvning, så var drengene pist væk fra computerne. Faktisk viser en norske rapport, at "børn, der spiller computerspil, bruger lige så meget krudt på udendørs og indendørs leg, læsning og sport, som deres jævnaldrende. Faktisk er de computerspillende børn mere aktive i sociale relationer end kammeraterne."
Dét, jeg tror betød noget, var, at vi havde også 6 computere, så drengene kunne komme til stort set hver dag og i mere end en halv time :) Er det mon ikke mangel på ressourcer (antal computere), der gør, at man prioriterer computerlegen så højt, at man vil blive hjemme? Måske har man også lige været i BonBonland med mor og far?
Først og fremmest vil jeg sige, at mht. multimedie undervisning, er der andre seminarer som også tilbyder det. På Hovedstadens Seminar i Vanløse hvor jeg startede, havde vi også multimedie hvor vi i 2. semester lavede en virtuel børnebog, og vi lærte også en del andre ting. Men du har da ret i at det nok desværre hører til mindretallet, hvilket er bund ærgeligt. Men jeg mener dog at de unge pædagoger alligevel er bedre til det med computere end de modne da de fleste har en computer, kan bruge den, og også har prøvet at spille computerspil, så deres udgangspunkt er i hvert fald bedre end de modne pædagogers. De unge kan måske være med til at motivere de modne til netop at være til stede i et computerrum, for at få en fornemmelse af hvad det er der foregår. Om deres fordomme så er med til at ødelægge deres billede skal jeg ikke kunne sige. Men nogle af dem ville måske ændre holdning og måske få lyst til at lære og deltage noget mere. Det er da et forsøg værd. Man er nødt til at være der, for at forstå det som du skriver. Spørgsmålet om hvad børn vælger i stedet for computeren er nok meget forskelligt fra sted til sted. Det handler helt klart om hvad og hvor meget institutionen udbyder af spændende aktiviteter. for at fange børnenes interesse, og det kan som du siger også godt have noget at gøre med hvor meget rift der er om computerne. Et godt argument til at anskaffe flere computere i institutionen. Der hvor jeg har oplevet det, var der 5 computere, og de drenge var ikke til at rive væk selvom vi lavede mange andre spændende ting, måske det var nogle af de børn som er i rosikogruppen for at blive afhængige, hvem ved?
Jeg henviste til artiklen i mit indlæg på min blog, så jeg er klar over at børn der spiller computer er ligeså engageret i udendørs/indendørs aktiviteter som deres jævnaldrende, hvilket er rart at høre, men der er nok også dem der skal lokkes lidt mere til at slukke for maskinen og bevæge sig ud i det fri.
Jeg syntes at det er ærgeligt at pædagogerne ikke har mere kendskab til mulighederne på en PC. I min praktik periode var der flere af pædagogerne der ikke formåede bare at hente billeder fra kameraet ind og printe dem.
Jeg tror at den uvidenhed er en stor del af "skræk kampagnerne" når man begynder at snakke om computere i en instution.
Hm.. institution :-)
Send en kommentar