Da Helen og jeg sammen startede Multimediefaget i netuddannelsen i 2005 (himmel er det så længe siden!!) lavede jeg en "linse" eller "sky": Squidoo (Wikipediaen om Squidoo). Her ligger links til alle fagets materialer, både Helens og mine undervisningsmaterialer, og alle de materialer vore studerende har udarbejdet igennem alle årene.
Det er egentlig lidt "gammeldags" at vedligeholde sådan en linksamling, og det er heller ikke mit indtryk, at Squidoo er en af de mest kendte Web 2.0 applikationer. At jeg alligevel bliver ved med at vedligeholde den har flere årsager.
Den vigtigste grund er, at det er en central opgave for netundervisere at lave en eller anden form for "overbliks-sider" over undervisningen og dens materialer. En daglig bekymring for netstuderenderendes er: har jeg overset noget? Den måde oplysninger uformelt cirkulerer i f2f undervisningen (tilfældige bemærkninger på gange, i kantinen, i klassen m.m) mangler netstuderende, og det må være en af netunderviserens opgaver at tilvejebringe denne mulighed for overblik. Ikke mindst når man - som Helen og jeg - har spredt vore materialer ud over mange web 2.0 teknologier, er tilvejebringelsen af et sådant overblik et must.
Vi har også et billedark i Blackboard med alle links, men Squidoo har den ekstra fordel, at den ikke er "lukket inde bag institutionsmure" - den fungerer altså også som en slags "reklame" for vores undervisning.
Alle studerende bruger en newsreader, så de ikke skal løbe forgæves rundt i blogs, der ikke er skrevet noget nyt i, og denne form for overblik er selvfølgelig den vigtigste på det enkelte hold, men i Squidoo får de jo også mulighed for at se de forriges holds materialer. Det er også vigtigt, og derfor blev jeg rigtig ked af det i går, da det gik op for mig, at mange af de forrige holds studerende har slettet deres blogs o.lign. :(
Ikke blot kan de nye holds studerende nu ikke se de gamle holds aktiviteter, men alle de steder, der har linket til disse - nu slettede blogs, Flickr, podcasts m.m. har nu fået døde links. For pokker, fik vi ikke forklaret dem, at det er et netværk, de er medlem af? Fatter de ikke, at de mange links i deres medstuderendes og Helens og mine blogs nu er døde og nogle blog-tekster derfor lettere meningsløse?
Jeg er faktisk både ked af det og lidt forarget! Ked af det, fordi det er et udtryk for, at disse studerende så de mange aktiviteter, de lavede som "stilehefter", man bare smider ud efter endt undervisning - måske fordi det er lavet "til læreren" og ikke for ens egen skyld?? Øv! Det er nøjagtig den læringsopfattelse, jeg dagligt kæmper imod!! Forarget, fordi det er et udtryk for, at man ser sig selv som alene og ikke en del af en helhed. Øv! Det er nøjagtig den kulturelle opfattelse af internettet (opslagsværket, ikke netværket), jeg dagligt kæmper imod!!
Dagens sure opstød, sorry, men jeg blev bare så trist over det. Hvad mon årsagen er til, at de sletter? Den kan jeg jo kun gætte på.............. Men jeg har så fået en forklaring på de mange fejlmeldinger, jeg får i mine "bundtede feeds". Jeg har lavet en samling
af feeds for hvert afsluttet hold i Feedburner, og jeg troede faktisk, at det var feedburner, der var noget galt med - det er det altså ikke, blot et udtryk for, at det kan være farligt at lave bundter - der skal blot en slettet blog til for at ødelægge det.
25 oktober, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Lis.
Jeg har lige læst dit indlæg, øv sikke noget. Det er jo desværre ikke altid, man får det igen, man så mange gange har givet ud.
Husk du er en underviser, som der ikke findes mange af.
Du er en af de få, der træffes døgnet rundt stort set endda også i juli måned.
Det er bare så fedt, for de studerende.
For os som tidligere studerende ville, det da være dejligt, at der ikke blev slettet blogs m.m. For vi har derved også en mulighed for at komme i kontakt med de andre studerende.
Det er bare ærgeligt, hvis der ikke er så mange, der bruger deres blog m.m. for så dør det ud.
Lis jeg kan fint følge dig.
Kære Karin. Det er altså dejligt - midt i sin surhed - at blive mindet om, at der sandelig også er andre slags studerende - studerende, der selvom de er færdigguddannede kommenterer samme dag, som man leverer sit sure opstød *S*
Du er nu også en ganske særlig studerende, Karin - de sociale evner, jeg også roste dig meget for til den interne prøve - er ganske utrolige *stort knus*
Du både trøster og glæder "den sure lærer" i mig, og det havde jeg da vist lige brug for i dag *G*
Heldigvis er det kun ganske få, der har "slettet deres spor", men om de fleste har dit overskud til at holde fast, tvivler jeg nu alligevel på....
Måske skulle vi lave en lille "roseklub", du og jeg *G* Så kunne vi stikke hovederne sammen og klappe hinanden på ryggen, når verden ikke er så ideel, som vi gerne vil have, den skal være?
Jeg er med :) ha ha
Tak for de pæne ord.
Det er altid deligt at være inde på din blog, og se lidt af det der er oppe i tiden.
God vind
fra mig.
Send en kommentar