25 juli, 2008

Ferien lakker mod enden....

Nu da jeg begynder at kunne skimte feriens slutning i horisonten *sukker*, tænker jeg selvfølgelig over denne blogs fremtid.
I det sidste undervisningsår har bloggen skiftet karakter, da pædagoguddannelsen fik en ny bekendtgørelse og dermed nye fag, men nu, hvor også netpædagoguddannelsen er flyttet til Åbenrå, skal jeg slet ikke undervise på uddannelsen længere. Dét kommer jeg garanteret til at savne, men mon ikke jeg kan snige mig ind som "hjælpelærer" hist og pist? *G*

Det betyder ikke desto mindre, at jeg overvejer bloggens indhold og liv i det hele taget. Det er min erfaring, at jeg blogger mest, når jeg har undervisningsforpligtigelser. Det har sikkert noget at gøre med, at jeg så kan forestille mig, hvem jeg skriver til *S*, men det hjælper altså på "bloggerdisciplinen", en disciplin flere har problemer med.....

Jeg har to mål for det kommende år:
- at vende tilbage til bloggens "gamle indhold" - Web 2.0 / det sociale net
- at blogge jævnligt.

Min allerførste plan er at renovere bloggen, dvs. fjerne en del af den "julepynt", bloggen er så fuld af. Det gør stensikkert bloggen tung og langsom, og meget af det er gammelt og uaktuelt. Det var tænkt som inspiration til, hvad en blog også kunne bruges til, men nu er mange af funktionerne (gæstebøger, chat o.lign.) jo enten en del af bloggen eller meget bedre andre steder, f.eks. i Facebook.

Så, kære læser - du skal forvente, at udseendet skifter i den nærmeste tid. Jeg skal nok gå varsomt frem - jeg kender godt fornemmelsen, når tingene ikke er genkendelige. Facebook har lige skiftet layout, og jeg kan ingenting finde. Det er pisseirriterende! Min forandringsparathed har grænser. Ikke nok med at alle mine Facebook aktiviteter nu er et andet sted end før, jeg måtte også skifte til Explorer 7 for overhovedet at bruge Facebook. Mon Microsoft har betalt Facebook for den lille finesse???

Jeg er nu ikke den eneste, der er irriteret, der er tonsvis af grupper på FB for folk, der hader ændringerne. Men jeg har da indtil videre modstået fristelsen til at trykke på den lille knap øverst til højre "Back to the old Facebook" *lol*
Der er sikkert gode ting ved det nye layout. Jeg brugte f.eks. ikke FB chatten ret meget. Skypes var langt bedre, fordi den selv melder sig, når der er nyt. Den nye chat i Facebook popper op, når der er nyt, ligesom Skypes, så her er da én rigtig god ting.
Til gengæld er apps'erne et stort og tungt rod, og de kan ikke flyttes længere. Måske skulle jeg rydde lidt op i dem? Jeg har et imponerende antal, fordi jeg siger ja til alt *G*
Problemet er dog, at når jeg overvejer at slette en app, ja, så sletter jeg også en kontakt til en ven. Det skal man da overveje grundigt!! Måske skal jeg bare lade dem alle være og lære at overse dem, der ikke lige er aktivtet i for tiden?
Jeg overvejer også at flytte min blogroll (linkene til alle mine studerende gennem tiderne) et andet sted hen. Listen er efterhånden umanerlig lang, men jeg har ikke fundet et godt sted at placere dem endnu - de skulle jo stadig gerne fungere som en adgang til et netværk..... Jeg overvejer at lægge dem i en Bloglines, men har ikke bestemt mig endnu. hvis du har en god ide, hører jeg gerne.... også, hvis du synes det er en dårlig ide at flytte dem, selvfølgelig *S*

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uha hvor ærgeligt at der ikke lige er nogle studerende - der går og venter på dig som underviser.

Jeg har haft stor glæde af din og Helens måde at vidergive jeres viden på i faget multimedie. Jeg har mange gange siden jeg afsluttet faget, været inde på din blog for at se, hvad du har "gang i" og også for at få nogle nye ideer.

Jeg håber, du har energi til at blive ved lidt endnu.

lis faurholt sagde ...

Bare det at vide, at du er her endnu, kære Karin, giver jo energi og motivation til at fortsætte. Lov mig at rykke mig i ørerne, hvis jeg falder af på den. Jeg vil jo gerne... ;)
Hvordan går det dig?

Anonym sagde ...

bare for en god ordens skyld ... så er jeg her altså osse stadig ;)

Startede i går på uddannelsen til Marte Meo Terapeut. Mine nye medstuderende var meget, meget bekymrede for "alt det tekniske" med at filme etc. Da tænkte jeg på hvor ofte vi har talt om hvordan vi vi griber den slags nye udfordringer an - kaster man sig mon ud i det eller behøver man at læse alle instruktioner & gode råd først :)

mrskarin913 sagde ...

Jeg har job i et børnehus i en landsby uden for Esbjerg - 9 km. hvorfra jeg bor.

Jeg er ved at gøre 12 førskolebørn klar til at starte i skoleordningen til april.

Vi har også computer i børnehuset, og selv dem med ble på er meget interesseret i at spille, det er sjovt at se og opleve dem starte.

Godt nytår.

mrskarin913 sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.