Det er altid svært at beslutte, hvilken blogteknologi man skal vælge. Det, den ene slags blog kan, mangler den anden. Mit store valg står altid mellem Blogger og Wordpress. De har hver deres fordele og hver deres mangler.
I Blogger kan uden megen kendskab til html få fingrene i templaten. Ændre udseendet, lægge egne links ind, anvende sjove javascipts osv. Det er en næsten uoverkommelig opgave i Wordpress - her hænger man på de tilbudte templates (med mindre man selv hoster Wordpress på en server!).
Wordpress har til gengæld to gode ting, jeg savner i Blogger: kategorier og rss feeds til kommentarerne.
Mht. kategorierne, så kan man selvfølgelig indvende, at blog ikke er statisk, men processuel information. Bloggen er ikke en databank, men tekst man løbende følger med i. Og så er der selvfølge "Search" funktionen øverst oppe til venstre i hver Blogger blog, hvor man kan søge i hele bloggen.
Af de forskellige lappeløsninger på det manglende kommentarfeed, der findes pt. , synes jeg bedst om Commentful.
På skærmdumpet kan du se, at jeg for tiden "abonnerer" på kommentarer fra 6 forskellige blogs (ikke nødvendigvis Blogger blog, Bubbling Minds er f.eks. en Wordpress blog). Det er også tydelig, at der er nyt i bloggen "Min lidenskab", så nu er det bare om at klikke ind og læse.
Man kan abonnere på kommentarer (tilføje dem til en Watchlist) i op til 3 dage - så forsvinder de af sig selv. Det vil nogen sikkert mene er temmelig kort tid, men det markerer jo, at samtaler ikke føres over uendelig tid :)
Browseren Firefox har endda en nifty lille add-on til Commentfull. Jeg kan i min Firefox browser straks se, når der er nyt i Commentfull - så blinker den gule knap lystigt orange og et klik på knappen bringer mig direkte til min Commentful Watchlist.
13 juli, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar