29 august, 2007

Sidste nyt!

Der har ikke være den helt vilde aktivitet i bloggen her det sidste halve år. Grenvalgsholdene havde ikke Multimedie, men Drama og Naturfag, så jeg kom og gik og var ikke så regelmæssig, som jeg plejer. Men på lørdag starter et nyt grenvalgshold i Multimedie, og så skal der jo nok komme gang i bloggen igen.
Inden jeg siger goddag til de nye, vil jeg dog lige nævne nogle ting, der kunne interessere jer.
Helen og jeg har skrevet et kapitel i en ny bog (Dansk, kultur og kommunikation) til det fag i den nye uddannelse, der hedder "Dansk, kultur og medier". Kapitlet kunne vi slet ikke have skrevet, hvis vi ikke havde haft jer med på rejsen i Web 2.0 de sidste par år. Så tak til jer alle for rejsefællesskabet :)
Når vi får tid, laver vi en website med supplerende materiale til kapitlet. Foreløbig har vi dog kun nået at lave forsiden :) Manner, det er et stort arbejde at skrive så lidt - og når man så er færdig, skal man læse korrektur og læse korrektur og læse korrektur!!! En skønne dag får man så bogen ind ad døren - samt en check på 460 kr - og så har vi endda selv taget billederne! Det er mindre end 5 øre i timen! - næste sommerferie vil vi plukke jordbær i stedet *lol*

En anden nyhed er, at Povl Bjerregaard (min legekammerat fra København) har lovet at blogge med det nye 1. års hold (faget "Dansk, kultur og kommunikation) i uge 42. Emnet er "Børns mundlige legekultur" og I, der har haft Helen og mig til Multimedie kan utvivlsomt genkende vinklen: børns egenkultur - denne gang den sproglige......
Povl har startet en blog "Børns mundlige legekultur", og der er kun et par poster endnu - men læg den endelig allerede nu i jeres Bloglines, så I bliver husket på den i uge 41, når der virkelig sker noget i den.
Povl har i øvrigt skrevet et af kapitlerne i den nye bog (se forord og indholdsfortegnelse).
Jeg ved Povl læser med her, men jeg vil nu alligevel - her under stregen - slippe lidt sladder løs: Povl og jeg var i "Build a Bear" i Tivoli Arkaden i sommerferien *G*

Det var Povl, der havde fødselsdag og bjørnen er hans *lol* McDonalds på Hovedbanegården ville også godt have holdt en fødselsdagsfest for Povl, men jeg valgte "Build a Bear", fordi en af vore fælles venners børn anbefalede det frem for McDonalds - det er vigtigt at have gode informanter *S*

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Lis.

Hvis I skal plukke jordbær til næste sommer, så send lige et par mariehøns til vejrs først, så der kan komme lidt flere bær end i år.*lol*

Birthe Paungreen sagde ...

Hej Lis
Det burde være bedre lønnet,det forfatterskab. Men i stedet må I så glæde jer over at vi er rigtig mange, der har nydt rigtig meget godt af jeres blogs, links, skriverier m.m. - Tillykke med udgivelsen.
Vi (JPS, Randers)starter entuasiatisk ud med ny uddannelse, nye hold og nye blogs -- og stjæler med arme og ben, se bare her: http://ressource-bloggen.blogspot.com/

povl bjerregaard sagde ...

Hej Lis og studerende.
Jeg kan godt afsløre det: Jeg glæder mig til at være med, når Lis arbejder med de studerende.
Så meget materiale ligger klar nu som kladder - og venter bare på at forløbet starter med de nye studerende.
Håber også nogle gamle får lys til at blande sig.
Povl