14 maj, 2008

Traditioner og fornyelse - pædagogens faglighed igen, igen....

Jeg har naturligvis flere gange haft fat i temaet "pædagogens faglighed" i denne blog (10. marts 2006, 27. septeber 2007, 2. oktober 2007 og 10. november 2007). Nu har Helen skrevet en interessant blogpost om pædagoger og mediepanikker, hvor hun også taget pædagogens faglighed op ud fra vinklen: hvad er forskellen på "den almindelige mening" og "pædagogens faglighed"?.

Det får mig til at gentage mine noget provokerende tanker fra blogposten d. 10. november 2007:
Lige så længe, jeg har været underviser på pædagoguddannelsen, har jeg og mine kollegaer snakket om pædagogstuderendes optagethed af at have "meninger" og "holdninger". Det er klart, at en pædagogs identitet er tæt forbundet med netop meninger og holdninger, men ofte synes vi som undervisere, at vore studerendes meninger og holdninger ikke adskiller sig fra den almene danskers. Alle har en mening - og min er lige så god som din. For os som undervisere er det centrale jo: Hvor kommer meningerne fra? Hvad bygger de på?

Jeg ser det i de daglige debatter, men også til eksamen, hvor det kommer bag på nogle studerende, at de skal kunne begrunde deres påstande. Meninger er ikke bare rigtige eller forkerte - de har rygdækning i videnskabelige undersøgelser og videnskabelige teorier.
Jeg har faktisk - heldigvis kun ganske få gange - oplevet, at studerende tror, de er til eksamen i at mene det, eksaminator eller censor mener :)

Flere studerende blogger også om pædagogens faglighed, f.eks. skriver Tina:
Forskellen på "den alm mening" og de faglige begrundede opfattelser
Ovenstående siger det jo egentlig selv - hvad forskellen er - nemlig at opfattelsen, der ligger til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde er (bør være) begrundet - hvorimod den almindelige opfattelse er ens egen - baseret på, hvad man f.eks. har hørt eller læst.

Men jeg synes stadig, "det faglige" trænger til en præcisering. Hverken Tina eller jeg er ligesom "helt inde ved benet" :) Problemet er nok, at begrebet "argumentation" dækker over to ting:

Argumentation kan overordnet defineres som "ræsonnementer, hvor der indgår mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden." Traditionelt har man mere specifikt skelnet mellem to slags argumentation:
Logikken lægger vægt på at bevise sammenhænges logiske gyldighed - at nå frem til sand viden gennem videnskabelig bevisførelse.
Retorikken beskæftiger sig med, hvordan mennesker argumenterer i praksis. Her forsøger en part at overbevise en anden part om at indtage et bestemt synspunkt eller at udføre en bestemt handling med argumenter, der ikke nødvendigvis er logisk gyldige.
(Kilde: Wikipediaen/opslag på "Argumentation")

Når vi taler om "faglighed" er der altså tale om en ganske bestemt form for argumentation og ikke blot at "vinde diskussionen".

Der er faktisk et rigtig godt materiale i "Studiemetro'en" om den type argumentation, hvor den faglige argumentation forklares ved hjælp af Toulmins Argumentationsmodel. Modellen består af tre grundelementer: påstand, belæg og hjemmel. Tilsammen danner de tre elementer et argument.

Bingo! Så fik vi også lige tidens modeord: forskningsbaseret- og evidensbaseret viden på banen. Det er nemlig ikke alle argumenter, der er lige gode! Kun hvis alle tre grundelementer er til stede: påstand, belæg og hjemmel er der tale om "et argument" i faglig forstand. Her kommer alle "jeg synes", "jeg mener", "jeg har hørt" og lignende til kort som det, de er: "påstande". Kun hvis de følges til dørs af "belæg" og "hjemmel" er fagligheden på plads.

Står du lige og skal skrive en opgave, så prøv din problemformulering af i Studioemetroens Tulin øvelse.

1 kommentar:

Den faglige Multimedieblog sagde ...

Hej
Kan kun nikke genkendende til denne her tekst. Igår på mit arbejde (Døgnophold for børn og unge) havde vi gruppemøde. Bl.a havde vi et møde om hvad der var tilladt på den nyindkøbte pc. Jeg sad og lyttede i lang tid på hvad min kollega havde af holdninger til netop pc og hvad han vidste om programmer og forskellige chats inden jeg gav mine holdninger til kende. Vi kom frem til at han faktisk ikke havde belæg for at forbyde disse chats, alt hvad han kunne begrunde med var hvad han havde hørt om f.eks Arto. Vi sad efterfølgende sammen med de unge og jeg viste rundt derinde osv. Det var en total fed oplevelse. Han anede faktisk ikke hvad det var og ja gæt selv. Arto er åben, det kan bruges til meget andet end alt det vi hører om i medierne. Selv er selv en stor Facebook fan. Troede ikke at jeg havde så mange kontakter ude i rummet. Men jo - de er der - og de er der når du mindst regner med det :-) også kl 0200 om natten.