I januar 2008 (var det ikke i uge 2?) har vi aftalt en blog-periode med emnet "Børn og internettet". Jeg er så småt begyndt at forberede de emner, jeg vil blogge om, og i den forbindelse tænker jeg på at skrive om, hvordan man skal forholde sig til de spor, man efterlader på internettet.
Jeg startede med at "ego-google" (dvs. skrive "lis faurholt" i Google). 5.470 hit, hm.... der er sandelig noget at kikke igennem!! Nå, det er nu ikke så stort et arbejde, URLerne siger mig meget. Overraskelser er der ikke mange af, men sjove minder løber jeg ind i. Som f.eks. nu teksten, jeg i 2005 skrev til et af Biblioteksstyrelsens tidsskrifter: "Hvor ska’ vi hen, du?". Jeg havde lige evalueret nogle biblioteksprojekter dengang, og som det fremgår af teksten var jeg godt træt af folkeskolernes og bibliotekernes samarbejdsvanskeligheder. Jeg skal da også love for, at jeg gav dem en lige højre *lol* Nå, jeg mener nu det samme i dag - de spørgsmål, jeg rejser i slutningen af artiklen, er også i dag de vigtigste. Og de kunne helt sikkert også føre til vigtige samtaler i en daginstitution *S*
Jeg fletter måske nogle af dem ind i mine blogposter i januar.....
Og mens jeg nu er ved internettets ubegrænsede hukommelse. Kender I Internet Arkivet: The WayBack Machine? Bare ideen er helt fantastisk: at lave et bibliotek over internettet!!! I øjeblikket er der ca. 2 petabytes data i arkivet, og arkivet vokser med 20 terabytes pr. måned. Jeg bliver helt svimmel ved tanken!
Arkivet fungerer på den simple måde, at man skriver en URL ind i et felt og trykker på "Take me back" knappen. Når jeg skriver www.haderslevsem.dk i feltet får jeg en oversigt over datoer, hvor arkivet har gemt en version af seminariet første website. Den var lavet af Michael Tarp og her er versionen fra juni 1999. Faktisk er det ikke meget mere end én side, hvor man kan springe i teksten, men sådan var hjemmesider jo dengang. I 2000 overtog jeg websitet, og i 2003 skal adressen være www.cvusonderjylland.dk for at finde CVU'ets fælles forside.
I december 2003 er det Helens og mit første website, der kan findes i WayBack Machine og i april 2005 er det det nuværende website (som Helen og jeg også har lavet - i et CMS, vi købte for 75$ på nettet :), der kan ses - den fungerer dog ikke synderligt godt i WayBack Machine, så den vil jeg ikke lave et link til *S* Men kik godt på den i februar afløses den af en helt ny, lavet af eksterne, professionelle websitefolk.
Minsandten om ikke min blog (faurholt2.blogspot.com) også findes i en enkelt version. Jeg troede faktisk ikke The Wayback Machine gemte blogs. Der kan man bare se.... Internettet glemmer intet *S*
18 december, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar