Liige nu, er der en pause i undervisningen i Multimedie. Det bliver spændende at se, hvor lang den bliver - måske evig :) "Dansk, multimedie" er nemlig ikke noget fag i den nye pædagoguddannelse. Den gamle uddannelses fag: "Dansk" (hos os delt i "Dansk, multimedie" og "Dansk, formidling") er nu en del af faget "Dansk, kultur og kommunikation". Selvom Helen og jeg har gjort vort til at de nyeste medier kom på banen i faget (se side 3 :) er vi stærkt bekymrede. Ministeriet var meget håndfast inde over den nye pædagoguddannelsens fagbeskrivelser, og det er meget tydeligt, at Haarder vægtede sprogudvikling og integration på bekostning af børnekultur, mediekultur og æstetik.
Som det er nu, er det litteraturfolk og psykologer, der præger faget. Ikke et ondt ord om dem - de er dejlige kolleger - men de fylder for meget efter min mening. Men sådan har det jo været længe. Alle mine studerende kender godt min børnekulturvinkel som indgang til barndom og børn ;) Udviklingspsykologiens betydning (læs omfang) i pædagogisk arbejde, har efter min mening længe været et problem. Umiddelbart ser den nye bekendtgørelse ud til at give mig ret: psykologi er ikke længere et fag og kultur er nu (en del af) et fag. Men ak, når man ser på CKF'erne, så stopper glæden. De er skrevet med en politisk pen og et bestemt værdigrundlag: dannelse (i gammeldags forstand) og integration. Og så kender man jo Haarder igen! Tænk, hvis University Colleges (før hen kaldet CVUer) hørte under videnskabsministeriet ligesom universiteterne. Så havde vi Helge Sander som minister. Han ved da i det mindste noget om, hvor vigtige de nye medier er!
Nå, vi får se, hvad fremtiden vil bringe og få det bedste ud af den :) Lige nu vil jeg opfordre til at følge arbejdet på holdet i "Dansk, kultur og kommunikation" i bloggen "Børns mundtlige legekultur". Min kollega, Povl Bjerregaard fra Højvangseminariet blogger med mine studerende de næste 3 dage. Det bliver ganske sikkert livligt og interessant.
For de interesserede er mine studerende i "Dansk, kultur og kommunikation" ved at opbygge en vitssamling i bloggen "Børns vittigheder". Hvis samlingen vokser lige så meget hvert halve år som i de to semestre, den har eksisteret, kan den ende med at blive en hel "vittigheds-database" :) Tælleren viser 2068 besøg.... det kan da ikke være studerende allesammen *S*
25 marts, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar