Så er det næste semester begyndt - med 11 nye studerende. Denne gang er nogle af dem allerede bloggere (se Naturfag blogs 2006). Det er jo herligt. De er såmænd allerede i gang med at pimpe deres blog op med cursor effekter og billeder *G* (Anne-Mette og Malene), og de kommenterer og hjælper allerede hinanden. Og tager ved lære af hinanden (Yvonne). Fantastisk. Sikke ressourcer vi har på holdet!!
De "gamle studerende" lægger allerede kommentarer i de "nye"s blogs (Lene i Mariannes blog, Vivians blog og Yvonnes blog). Og de nye er i gang med kommentarerne lige fra dag ét. Hvor herligt. Kulturen har allerede bredt sig....... og det er virkelig et klasseværelse uden vægge, vi får skabt med vore offentlige blogs!
Deres første opgave i Blackboard er at skrive deres forventninger til faget, og det er jo altid spændende at se, hvad det er, Helen og jeg skal leve op til. En studerende skriver ligefrem:
"Hvad kan man ønske sig mere end to over skønne underviser der deler en del af kagen ud?" Hm! bare hun nu også synes det til evalueringen *G*
29 august, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Lis
Tak for din hilsen - jeg må nok indrømme, at grunden til at jeg blot ændrede 'navnet på bloggen', var af ren og skær magelighed. Vi skal oprette delicious osv - og så tænkte jeg, hvorfor gøre det hele engang til....var også bange for at få for mange blogge at holde styr på - så nu har jeg to, en til hver af mine grenvalg..
I er godt igang kan jeg forstå på Malene...sjovt initiativ med arbejdspladsen og udsigten...lige før man har lyst til at hoppe med på vognen..
Hilsen Lilian
Du skal være så evigt velkommen "på vognen" - til hver en tid :)
Send en kommentar