Et af de dias Helen og jeg har fjernet fra online præsentationen er et citat fra en studerendes logbog, hvor hun skriver, at det ikke giver mening for hende at kommentere i de medstuderendes blogs. Begrundelsen lyder
Det er inspirerende og lærerigt at følge medstuderende produkter/processer på
deres blog, men at kommentere dem er stadig ”formålsløst” for mig, men det er
nok fordi jeg kommenterer på produkt i stedet for proces.
Kommentaren simpelthen rammer lige plet ned i det aller-aller-mest centrale i blogs! Det er lige før jeg
broderer den i korssting og
hænger den op over kontordøren!!
At kommentere på produkter føles let som "vurdering" - og med mindre studerende har nogle vurderingskriterier at gå efter, må det føles meningsløst! Problemet er derfor ikke i første omgang den citerede stuerendes (selv om hun venligt ta'r det på sig :), men i højere grad, at hendes medstuderende ikke har lagt
processer og reflektioner ud i deres blogs, men overvejende færdige produkter.
Men det var dengang - i begyndelsen af multimedieforløbet. Det kunne faktisk være interessant at høre, hvad samme studerende siger nu? Det er for mig helt tydeligt, at der er sket noget siden vore studerende var blogger-jomfruer (undskyld, Jonatan Løvehjerte :). De fleste er blevet langt bedre til at formulere processer - prøv f.eks. at se, hvad
Yvonne og Jonatan har gang i omkring deres Medi8or projekt. Her er proces over hele linien.....
Hvorfor er det nu vigtigt? Min påstand er, at man i et ægte, kreativt, innovativt samarbejde er nødt til at dele tanker og ikke kun udveksle fakta/produkter.
Et eksempel fra den virkelige verden: jeg sad forleden i en gruppe, hvor vi havde en opgave, vi skulle løse, og en af deltagerne var helt tavs. En anden sagde fortvivlet til ham: "Tænk dog højt mand, så jeg kan følge med i, hvor du er!!" Da vi (heldigvis) ikke har evnen til at læse hinandens tanker, er det så vigtigt, at tænke højt en gang imellem - at give dem man samarbejder med adgang til ens tanker, så at sige. Ellers udelukker man jo andre fra at blive en del af løsningen - så er der jo kun tilbage at sige ja eller nej, når den (løsningen eller produktet) præsenteres.
Dét er lige præcist det, den studerendes kommentar siger: hvis der ikke er en proces/refleksioner at tage del i - føles det meningsløst at kommentere, så kan man kun vurdere. "Yvonnes og Jonatas stork" er et bragende godt eksempel på, at "gruppearbejdet" gør det vigtigt for dem at give den anden adgang til deres tanker/proces. Hvis et gruppearbejde kun består i aftaler, vil jeg vove den påstand, at det ikke er et gruppearbejde, men kun en arbejdsdeling!
Og så sidder jeg her som "den gamle lærer" og er ved at tude over, at vore veje snart skilles - nu, hvor vore studerende virkelig viser, hvad de har lært sig på vejen, ja - så skal jeg ikke undervise dem mere!!!
Det får mig til at tænke på dengang de børn, jeg havde været klasselærer for siden 1. klasse var blevet 3. klasse. Jeg sad på lærerværelset og strålede over, at jeg nu skulle høste frugterne af de to første års slid (3. klasse er simplethen sådan en fed årgang - de vil ikke bæres på mere, de slås ikke om at sidde på skødet, de kan læse, vente på hinanden osv osv.... de er simpelthen blevet "skolebørn" :). Ved siden af mig sad børnehaveklasselæreren, og pludselig slog det mig, at hun aldrig selv høstede frugterne af sit slid. Da jeg spurgte hende, om hun ikke syntes, det var uretfærdigt, sagde hun: "Jo - hvert år, når jeg fik nye børn, syntes jeg, at de var dummere og grimmere end sidste års børn." *lol*
"Skudsmålet for skoleholder Andersen blev dog bedre ved visitatsen i 1825, hvor det blev bemærket, at "Den gamle Lærer gør utrættelig, hvad han formaar"."
(citat: De plessenske skoler -> Hyllinge)
