Selvom det er 5 år siden hun døde, er der bestemt grund til at mindes Astrid Lindgren. Forfatteren, der om nogen, skrev om handlekraftige børn: Pippi, Emil, Rasmus, Ronja og alle de andre.
Pippi Langstrømpe er så handlekraftig, at bogen ifølge Information idag var forbudt i Frankrig fra 1951 og helt op til 1995, fordi den var for provokerende og anarkistisk! Og så klatrede Astrid Lindgren i træer, til hun var langt over 80! Artiklen kan læses på nettet i dag, og kommer du for sent til det, kan den findes i "InfoMedia" (avisdatabasen, som I har adgang til via jeres uddannelse): "Al magt til fantasien", er titlen. Den er værd at læse.
Det undrer mig dog, at mine Astrid Lindgren favoritter: "Mio, min Mio" og "Brødrene Løvehjerte" overhovedet ikke nævnes i artiklen......
Astrid Lindgrens fødeby Vimmerby arrangerede fakkeltog og kransenedlæggelse. Mon der er nogen, der fejrer fødselsdagen i Danmark - ud over bibliotekerne?
Pippi spil på nettet (Resultat: 30 træk, 45 sek. - slå den, Jonatan!)
15 november, 2007
10 november, 2007
Fællesskaber i undervisningen
Så er bloggerperioden om computerspil forbi. Det var en hektisk uge med mange spændende indlæg og kommentarer - og vi kom sandelig rundt i bloggerfællesskabet og rundt om mange vinkler på emnet.
Jeg er stadig overbevist om, at denne form (blogindlæg + kommentarer) er en bedre samtaleform end trådede diskussioner i Blackboards Discussion Board.
Jeg er også stadig overbevist om, at sådanne forløb skal foregå netop som intense, kortvarige forløb. Man kunne selvfølgelig som underviser ønske sig, at sådanne intense samtaler foregik hele tiden, men det er nok en illusion at forestille sig, at det er muligt.
Jeg kan se, at forløbet har flyttet nogle holdninger. Den viden litteraturlæsningen har bibragt mine studerende samt den refleksion, deres blogindlæg og kommentarer er udtryk for, fik mig forleden til at kalde forløbet for et udtryk for pædagogens faglighed. Ikke blot i forhold til det, meget specifikke emne (børn og computerspil samt computerspil i institutoner), men især det, at en pædagogs faglighed bygger på viden og ikke almene meninger.
Lige så længe, jeg har været underviser på pædagoguddannelsen, har jeg og mine kollegaer snakket om pædagogstuderendes optagethed af at have "meninger" og "holdninger". Det er klart, at en pædagogs identitet er tæt forbundet med netop meninger og holdninger, men ofte synes vi som undervisere, at vore studerendes meninger og holdninger ikke adskiller sig fra den almene danskers. Alle har en mening - og min er lige så god som din. For os som undervisere er det centrale jo: Hvor kommer meningerne fra? Hvad bygger de på?
Jeg ser det i de daglige debatter, men også til eksamen, hvor det kommer bag på nogle studerende, at de skal kunne begrunde deres påstande. Meninger er ikke bare rigtige eller forkerte - de har rygdækning i videnskabelige undersøgelser og videnskabelige teorier. Jeg har faktisk - heldigvis kun ganske få gange - oplevet, at studerende tror, de er til eksamen i at mene det, eksaminator eller censor mener :)
Især i aktivitets- og kulturfag kan det være svært som underviser at få teoriperspektivet tilstrækkeligt tydeligt frem i det daglige. Det kan f.eks. mærkes i kravet på seminarerne om at "arbejde med programmerne" og ikke snakke så meget. Det første år med multimedie på netuddannelsen snakkede vi meget teori, men de studerende klagede konstant over, at de ikke fik nok tid til "hands on". Så nedtonede vi snakken, og nu, hvor timetallet er blevet endnu mindre på seminarerne, er samtalen så blevet næsten væk. Det bekrymrer mig meget, for det kunne bidrage til den opfattelse, at i A/K fagene er der ingen teori - kun holdninger, hvor den ene er lige så god som den anden. Det håber jeg en periode som den, vi lige har haft om computerspil, vil hjælpe på. Også fordi det er min overbevisning, at det ikke er tilstrækkeligt, at studerende har læst et vist antal artikler. Hvis der ikke reflekteres over læsningen - hvem er forfatteren bag artiklen? Er det en jounalist eller en forsker? Hvilken vinkel lægger forskeren på emnet? En psykologisk eller en børnekulturel f.eks.? Hvilken konsekvens har vinklingen? Hvad siges der noget om hhv. hvad siges der ikke noget om? For mig er det også en vigtig del af et undervisningsforløb, at disse overvejelser foregår omkring den læste litteratur - ellers vil spørgsmålene til eksamen komme bag på de studerende!
Det, der ændrer synet på børn og computerspil, er utvivlsomt at få øjnene op for læringsfællesskabet omkring computeren. Så kan det jo undre, at nogle studerende ikke deltager i det fællesskab, der skabes gennem bloggersnakkene. Er det kun børn, der lærer i fællesskaber? Er det ikke nødvendigt for studerende at være en del af et studiefællesskab? Er gruppearbejder, blogsamtaler og deltagelse i, hvad medstuderende arbejder med kun en tidsrøver? Er det mere effektivt at studere alene?
Jeg er stadig overbevist om, at denne form (blogindlæg + kommentarer) er en bedre samtaleform end trådede diskussioner i Blackboards Discussion Board.
Jeg er også stadig overbevist om, at sådanne forløb skal foregå netop som intense, kortvarige forløb. Man kunne selvfølgelig som underviser ønske sig, at sådanne intense samtaler foregik hele tiden, men det er nok en illusion at forestille sig, at det er muligt.
Jeg kan se, at forløbet har flyttet nogle holdninger. Den viden litteraturlæsningen har bibragt mine studerende samt den refleksion, deres blogindlæg og kommentarer er udtryk for, fik mig forleden til at kalde forløbet for et udtryk for pædagogens faglighed. Ikke blot i forhold til det, meget specifikke emne (børn og computerspil samt computerspil i institutoner), men især det, at en pædagogs faglighed bygger på viden og ikke almene meninger.
Lige så længe, jeg har været underviser på pædagoguddannelsen, har jeg og mine kollegaer snakket om pædagogstuderendes optagethed af at have "meninger" og "holdninger". Det er klart, at en pædagogs identitet er tæt forbundet med netop meninger og holdninger, men ofte synes vi som undervisere, at vore studerendes meninger og holdninger ikke adskiller sig fra den almene danskers. Alle har en mening - og min er lige så god som din. For os som undervisere er det centrale jo: Hvor kommer meningerne fra? Hvad bygger de på?
Jeg ser det i de daglige debatter, men også til eksamen, hvor det kommer bag på nogle studerende, at de skal kunne begrunde deres påstande. Meninger er ikke bare rigtige eller forkerte - de har rygdækning i videnskabelige undersøgelser og videnskabelige teorier. Jeg har faktisk - heldigvis kun ganske få gange - oplevet, at studerende tror, de er til eksamen i at mene det, eksaminator eller censor mener :)
Især i aktivitets- og kulturfag kan det være svært som underviser at få teoriperspektivet tilstrækkeligt tydeligt frem i det daglige. Det kan f.eks. mærkes i kravet på seminarerne om at "arbejde med programmerne" og ikke snakke så meget. Det første år med multimedie på netuddannelsen snakkede vi meget teori, men de studerende klagede konstant over, at de ikke fik nok tid til "hands on". Så nedtonede vi snakken, og nu, hvor timetallet er blevet endnu mindre på seminarerne, er samtalen så blevet næsten væk. Det bekrymrer mig meget, for det kunne bidrage til den opfattelse, at i A/K fagene er der ingen teori - kun holdninger, hvor den ene er lige så god som den anden. Det håber jeg en periode som den, vi lige har haft om computerspil, vil hjælpe på. Også fordi det er min overbevisning, at det ikke er tilstrækkeligt, at studerende har læst et vist antal artikler. Hvis der ikke reflekteres over læsningen - hvem er forfatteren bag artiklen? Er det en jounalist eller en forsker? Hvilken vinkel lægger forskeren på emnet? En psykologisk eller en børnekulturel f.eks.? Hvilken konsekvens har vinklingen? Hvad siges der noget om hhv. hvad siges der ikke noget om? For mig er det også en vigtig del af et undervisningsforløb, at disse overvejelser foregår omkring den læste litteratur - ellers vil spørgsmålene til eksamen komme bag på de studerende!
Det, der ændrer synet på børn og computerspil, er utvivlsomt at få øjnene op for læringsfællesskabet omkring computeren. Så kan det jo undre, at nogle studerende ikke deltager i det fællesskab, der skabes gennem bloggersnakkene. Er det kun børn, der lærer i fællesskaber? Er det ikke nødvendigt for studerende at være en del af et studiefællesskab? Er gruppearbejder, blogsamtaler og deltagelse i, hvad medstuderende arbejder med kun en tidsrøver? Er det mere effektivt at studere alene?
09 november, 2007
Valgkamp 2.0
Jeg skal love for, at politikerne har opdaget Web 2.0!
Som jeg fortalte forleden, er jeg blevet venner med Helle Thorning-Schmidt på Facebook
Dengang havde Helle Thorning ca. 900 venner. Siden er tallet steget til 2502. Anders Fogh er også på Facebook, desværre fører han over Helle Thorning med 2744 venner, og de begge givet Villy Søvndal baghjul. Kun 375 venner er det blevet til for Søvndal, men han fører da trods alt over Marianne Vestager, som har 328 venner...
Jeg ledte også efter Bertel Haarder, men uden resultat - ikke, fordi jeg vil være venner med ham, tak, bare for at se, om han var blevet bedre til ikt *G*
Derefter begav jeg mig videre til Flickr og fandt både Helle Thorning-Schmidt, Ellen Trane Nørby, Tom Behnke, Henriette Kjær og Radikale Venstre. Og så gad jeg ikke mere, men smuttede en tur omkring YouTube.
Det første, der mødte mig her var SFs nordjyske folketingskandidater til valget 13. november, man kunne næsten tro, der er en parodi *rofl*
Jeg skal love for, at Helle Thorning-Schmidt's YouTube side er en anden sag - den er virkeligt imponerende. Hvordan pokker laver man sådan en side...? Mon hun vil fortælle mig det - sådan veninde til veninde - hvis jeg spørger hende i Facebook? *lol*
Partierne er sandelig også på YouTube: Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Konservativt Folkeparti, Ny Alliance, Pia Kjærsgaard og Radikale Venstre med en side, der i layoutet sandelig matcher Helle Thornings-Schmidts. Kvinder kan bare det der *G*
Mogens Lykketoft har lavet en Guide til politik på YouTube (han tror vist, det er DR - bortset fra at DRs billeder er skarpere *G*), men aktiv er Lykketoft da på YouTube!
Efter denne rundtur må det vist være tiden for den muntre afdeling: Valgflæsk - hvor "Klar tale" straks får mig til at tænke på klassikeren: Svend Heiselberg, der i TV bliver bedt om at forklare EUs subsidiaritetsprincip *rofl* Selv om I sikkert er blevet trætte af link til YouTube på dette tidspunk, så skal I altså se den her - I glemmer den aldrig!!
Som jeg fortalte forleden, er jeg blevet venner med Helle Thorning-Schmidt på Facebook
Dengang havde Helle Thorning ca. 900 venner. Siden er tallet steget til 2502. Anders Fogh er også på Facebook, desværre fører han over Helle Thorning med 2744 venner, og de begge givet Villy Søvndal baghjul. Kun 375 venner er det blevet til for Søvndal, men han fører da trods alt over Marianne Vestager, som har 328 venner...Jeg ledte også efter Bertel Haarder, men uden resultat - ikke, fordi jeg vil være venner med ham, tak, bare for at se, om han var blevet bedre til ikt *G*
Derefter begav jeg mig videre til Flickr og fandt både Helle Thorning-Schmidt, Ellen Trane Nørby, Tom Behnke, Henriette Kjær og Radikale Venstre. Og så gad jeg ikke mere, men smuttede en tur omkring YouTube.
Det første, der mødte mig her var SFs nordjyske folketingskandidater til valget 13. november, man kunne næsten tro, der er en parodi *rofl*
Jeg skal love for, at Helle Thorning-Schmidt's YouTube side er en anden sag - den er virkeligt imponerende. Hvordan pokker laver man sådan en side...? Mon hun vil fortælle mig det - sådan veninde til veninde - hvis jeg spørger hende i Facebook? *lol*
Partierne er sandelig også på YouTube: Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Konservativt Folkeparti, Ny Alliance, Pia Kjærsgaard og Radikale Venstre med en side, der i layoutet sandelig matcher Helle Thornings-Schmidts. Kvinder kan bare det der *G*
Mogens Lykketoft har lavet en Guide til politik på YouTube (han tror vist, det er DR - bortset fra at DRs billeder er skarpere *G*), men aktiv er Lykketoft da på YouTube!
Efter denne rundtur må det vist være tiden for den muntre afdeling: Valgflæsk - hvor "Klar tale" straks får mig til at tænke på klassikeren: Svend Heiselberg, der i TV bliver bedt om at forklare EUs subsidiaritetsprincip *rofl* Selv om I sikkert er blevet trætte af link til YouTube på dette tidspunk, så skal I altså se den her - I glemmer den aldrig!!
07 november, 2007
I mesterlære som leger
Forklaring til illustrationenLegerummet er afgrænset socialt: nogle er med, andre er ikke med i legen – også selvom de evt. befinder sig i samme rum
psykisk: alle der er med i legen ved, at "det er noget, vi leger" og
fysisk: hvis en voksen befinder sig i samme rum, men i en vis afstand "eksisterer" den voksne ikke, men nærmer man sig legen, er der en "magisk grænse", og overtræder man den, ser børnene op og siger: "Hvad vil du?"
For-handling
Legen skal aftales og forhandles: hvad skal vi lege, hvem skal være hvem (f.eks. far, mor, lillen osv.), hvor skal vi lege osv. Jan Kampmann, der en årrække optog videoer i børnehaver, iagttog, at disse for-handlinger, der skal til inden legen kan komme i gang, ofte startede allerede i garderoben, når børnene blev afleveret i børnehaven, blev afbrudt af morgensamlingen, når den var slut fortsatte børnene for-handlingen igen, måske afbrud af en tur ud i byen, hvorefter for-handlingen blev fortsat og igen afbrudt af frokost osv, osv. - måske kom den egentlige leg først i gang hen på eftermiddagen, fordi den var blevet afbrudt af de voksne så mange gange. Det fantastiske var, at børnene kunne holde fast i for-handlingen (forberedelsen til legen) igennem en hel dag!!
Legen som mesterlære
A (fortæller/legeleder) er en særlig god leger. Han kan umiddelbart se meget dominerende ud, da det er ham, der fortæller legens handling frem, men ser man godt efter, inddrager han de input til legen som B'erne bidrager med. Hvis han ikke er en "demokratisk" legeleder, men en dominerende legeleder – dvs. undlader at indrage de andres input gider ingen lege med ham.B (aktør med- og modspillere) er aktive deltagere i legen. De kommentarer og bidrager til legen. Forskellen på dem og legelederen, er, at de ikke har ansvaret for sammenhængen i legen, men kommer med ideer, der kan indarbejdes i legen.
A (fortæller/legeleder) er en særlig god leger. Han kan umiddelbart se meget dominerende ud, da det er ham, der fortæller legens handling frem, men ser man godt efter, inddrager han de input til legen som B'erne bidrager med. Hvis han ikke er en "demokratisk" legeleder, men en dominerende legeleder – dvs. undlader at indrage de andres input gider ingen lege med ham.B (aktør med- og modspillere) er aktive deltagere i legen. De kommentarer og bidrager til legen. Forskellen på dem og legelederen, er, at de ikke har ansvaret for sammenhængen i legen, men kommer med ideer, der kan indarbejdes i legen.
Jan Kampmanns eksempel var nogle drenge der legede "Den røde baron i 1. verdenskrig". Børnehavens legehus var deres Fokker Dr.I, og fra legehusets tag bombede de fjendes byer og bekæmpede fjendens maskiner. A's tale er i nutid: "Der til højre kommer fjenden – skyd, skyd!" B kunne sige "og så gik der ild i vingen" (bemærk forskel i tid – der signaleres: dette er et forlag) – ideen fra B blev ikke implementeret i legen lige med det samme, men blev senere strikket ind i forløbet af legelederen, A.
C er endnu ikke aktiv i legen, men iagttager den fra sidelinien. C iagttager, hvordan man deltager i legen, er på vej til at deltage i legen, men er ikke parat endnu til aktiv deltagelse. Sådanne deltagere i fællesskaber på nettet betegnes som "lukers" – altså deltagere, der kun iagttager de aktive, men ikke selv bidrager. "Lukers" lærer også ;)
D er – ifølge Jan Kampmann - et yngre barn. Hans vigtigste legetøj er en rød, trehjulet cykel. Hvis han sidder på sin trehjuler og kikker på de store drenges leg, går pædagogen forbi og smiler: "Nå! du cykler nok", men står han blot (uden cykel) og kikker, griber den forbipasserende pædagog hans hånd og siger: "Nåe, du nok gerne være med, hva'?", går hen til legehuset og siger til de større drenge: "Kan lille her ikke være hunden?"
En total katastrofe, han var jo endnu ikke lærling, og nu stikker hun ham hammeren!!
Kampmanns pointe er at legens roller skal læres – man rykker fra D over C til at blive B – og de dygtigste bliver A, men ikke alle. En form for mesterlære, hvor man starter med at iagttage, hvad de andre gør, bliver derefter lærlingen, der opbygger færdigheder og dermed kommer ind i det aktive fællesskab, men ikke alle bliver mestre, nogle forbliver svende.......
I mesterlære foran computeren
Ikke mindst når man ser børn omkring en computer giver denne forklaring på legerummet mening. Mange er de biblioteker, hvor man har smidt legelederen væk, fordi han "var så dominerende", for derefter at opdage, at aktiviteten omkring computerne faldt drastisk. Og mange små børn er blevet anbragt foran tastaturet for minutter derefter at sidde helt alene. Pointe: alle tre-fire rækker foran computeren deltager i legen – ikke kun barnet ved tasterne!! Snakken omkring spillet er langt vigtige end selve tastaturet.
Ikke mindst når man ser børn omkring en computer giver denne forklaring på legerummet mening. Mange er de biblioteker, hvor man har smidt legelederen væk, fordi han "var så dominerende", for derefter at opdage, at aktiviteten omkring computerne faldt drastisk. Og mange små børn er blevet anbragt foran tastaturet for minutter derefter at sidde helt alene. Pointe: alle tre-fire rækker foran computeren deltager i legen – ikke kun barnet ved tasterne!! Snakken omkring spillet er langt vigtige end selve tastaturet.
Ovenstående historie er baseret på et foredrag, jeg hørte af Jan Kampmann for mange år siden, men det gjorde et meget stort indtryk på mig, at jeg bilder mig ind, at jeg husker det ganske præcist :)
Se også
Jan Kampmann: Andersen, P.Ø. & J.Kampmann: Børns legekultur. Munksgaard/Rosinante, 1996 & Forlaget Børn & unges Bogklub, 1997.
"Egen kultur og legekultur" , "Leg har ledere" og "Leg som middel eller biprodukt?" i bloggen Playculture.
Computerspil og kvindelige pædagoger
Jeg lovede i går at fremhæve nogle flere af de vigtige temaer, der blev bragt på banen i jeres blogindlæg. Here we go. Flere af jer fremhæver pædagogerne kompetencer og viden som vigtige faktorer ift. computerspil i institutionerne. Tina peger på, hvor vigtig computerspil er for drengekulturen, og Diana har et skarpt øje for, at det er længe siden, Carsten og jeg skrev "DOOM i Havnbjerg" *S* Dengang var der nemlig ingen deciderede pigespil - kun Barbie-programmer, der jo ikke er spil. Ikke mindst The Sims (som jeg ser både drenge og piger interessere sig for) har ændret meget på det. Tak for den vigtigtige påpegning af udviklingen, Diana.
Michella har også en vigtig pointe i en kommentar i dag.: Michella skriver: Samtidig tænker jeg også på at f.eks drenge altid har leget soldater og krigere, og computerspil er en udvidelse af disse.
Det er jo ikke underligt, at ungerne ikke leger cowboy og indianerne mere - det er jo år og dag siden, biograferne spillede cowboyfilm søndag eftermiddag, og som vi før har snakket om, så er "kultur for børn" jo råstoffet i børns lege, så selvfølgelig er det andre "kampe" der udspilles deres leg i dag.
Men mens I er opmærksomme på kønsvinklen i børnehøjde - hvordan mon den så ser ud i pædagog-højde? Kan det være på grund af det overvældende store antal kvindelige pædagoger, at modstanden mod computerspil er så udbredt?
Vi har flere gange på seminarerne snakket om "deltagelse" som en vigtig forudsætning for at kunne "se mening". Har især kvinder - der ikke selv spiller computerspil - fordomme overfor børnenes computerspil?
Jeg vil godt fremhæve Mads' post fra i går som en "atypisk" stemme i vores debat om computerspil. Mads skriver - som den eneste - om egne oplevelser med spil. Er Mads virkeligt den eneste her i blogger-fællesskabet, der selv spiller computerspil? (altså - jeg mener ikke 7-kabale, men "rigtige" computerspil).
Mads' fortælling om sammenstødene mellem kvindernes syn på mandesamværet:
"hold kæft i er åndsvage, det her gider jeg godt nok ikke med til igen" og mændenes konklusion: "og piger - dem gider vi ikke invitere mere." er ubetaleligt *lol*
Og jeg vil da meget gerne kvittere for den oplevelse ved at henvise Mads til den liste med forkortelserne lol, rofl m.m. der ligger i Alt om Blackboard -> Course Information -> Få følelserne med -> Abbreviations.doc
Der er også masser af dem på nettet. Se f.eks. Wikipediaen, opslaget: Internet-jargon.
Michella har også en vigtig pointe i en kommentar i dag.: Michella skriver: Samtidig tænker jeg også på at f.eks drenge altid har leget soldater og krigere, og computerspil er en udvidelse af disse.
Det er jo ikke underligt, at ungerne ikke leger cowboy og indianerne mere - det er jo år og dag siden, biograferne spillede cowboyfilm søndag eftermiddag, og som vi før har snakket om, så er "kultur for børn" jo råstoffet i børns lege, så selvfølgelig er det andre "kampe" der udspilles deres leg i dag.
Men mens I er opmærksomme på kønsvinklen i børnehøjde - hvordan mon den så ser ud i pædagog-højde? Kan det være på grund af det overvældende store antal kvindelige pædagoger, at modstanden mod computerspil er så udbredt?
Vi har flere gange på seminarerne snakket om "deltagelse" som en vigtig forudsætning for at kunne "se mening". Har især kvinder - der ikke selv spiller computerspil - fordomme overfor børnenes computerspil?
Jeg vil godt fremhæve Mads' post fra i går som en "atypisk" stemme i vores debat om computerspil. Mads skriver - som den eneste - om egne oplevelser med spil. Er Mads virkeligt den eneste her i blogger-fællesskabet, der selv spiller computerspil? (altså - jeg mener ikke 7-kabale, men "rigtige" computerspil).
Mads' fortælling om sammenstødene mellem kvindernes syn på mandesamværet:
"hold kæft i er åndsvage, det her gider jeg godt nok ikke med til igen" og mændenes konklusion: "og piger - dem gider vi ikke invitere mere." er ubetaleligt *lol*
Og jeg vil da meget gerne kvittere for den oplevelse ved at henvise Mads til den liste med forkortelserne lol, rofl m.m. der ligger i Alt om Blackboard -> Course Information -> Få følelserne med -> Abbreviations.doc
Der er også masser af dem på nettet. Se f.eks. Wikipediaen, opslaget: Internet-jargon.
06 november, 2007
Skyd dine fordomme ned med Professor Nukem
Nu må det vist være tiden for en lille fordomstest udarbejdet af spilforskere ved Film og medievidenskab på Københavns Universitet, Professor Nukem *G*
Fra forsiden er der to indgange: én til selve spillet Professor Nukem og én til en kort forklaring på, hvordan du spiller, Professor Nukem - Walk-through
På Walk-through siden er der desuden en linksamling med links til et væld af interessante artikler. Læg et link til den i din delicious *G*
Titlen på spillet refererer selvfølgelig til Duke Nukem, et computerspil fra 1991. Spillet, der stadig har fansites vistes faktisk med kun 16 farver på skærmen af gangen, men blev dengang set som utroligt avanceret *G*
Mest berømt (berygtet) var det nu nok pga. sin - dengang - meget voldelige spildesign.
Have fun Guys and Galls *lol*
Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg skriver om Duke Nukem og kommer straks til at tænke på et andet gammel spil "Leisure Suit Larry", som jeg fik på en enkelt diskette fra min spilpusher (der også nævner Larry i en artikel, se afsnittet: Spillekultur med sociale dimensioner).
Fra forsiden er der to indgange: én til selve spillet Professor Nukem og én til en kort forklaring på, hvordan du spiller, Professor Nukem - Walk-through
På Walk-through siden er der desuden en linksamling med links til et væld af interessante artikler. Læg et link til den i din delicious *G*
Titlen på spillet refererer selvfølgelig til Duke Nukem, et computerspil fra 1991. Spillet, der stadig har fansites vistes faktisk med kun 16 farver på skærmen af gangen, men blev dengang set som utroligt avanceret *G*
Mest berømt (berygtet) var det nu nok pga. sin - dengang - meget voldelige spildesign.
Have fun Guys and Galls *lol*
Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg skriver om Duke Nukem og kommer straks til at tænke på et andet gammel spil "Leisure Suit Larry", som jeg fik på en enkelt diskette fra min spilpusher (der også nævner Larry i en artikel, se afsnittet: Spillekultur med sociale dimensioner).
Pædagogfaglighed
For nogen tid siden diskuterede vi pædagogfaglighed i vort multimedie-blogger-fællesskab. En diskussion, som den, der i disse dage er i gang i vort lille blogger-fællesskab, er for mig et fornemt eksempel på "pædagogfaglighed".
Flere (1, 2 og 3) berører f.eks. den udbredte bekymring for at vold skal have en effekt på børnene. Her kommer en pædagogfaglighed lige præcist på banen. En pædagog bør have en forskningsbaseret viden. Hr og fru Danmark har også en mening, men den er oftest baseret på det billede medierne har givet af et område. Det er bare ikke tilstrækkeligt for en professionel pædagog. Her må der ligge viden bag holdningerne/meningerne.
Michella henviser til Medierådets webside, der henvender sig til netop denne bekymring. Og læser man den med "videnskabelige øjne", er der én sætning, der springer i øjnene:
Senere i samme artikel henvises der til en stor undersøgelse Medierådet fik foretaget i 2000. Det fremgår desværre ikke helt af teksten, hvad det var gruppen undersøgte. Gruppen undersøgte samtlige videnskabelige undersøgelser på feltet medier, børn og vold. Intet mindre! Og gruppens konklusion var helt klart, at der ikke var videnskabelige undersøgelser, der beviste, at børn blev voldelige af at spille voldelige computerspil. Pas nu på: det er altså ikke det samme som at der er ført bevis for at børn ikke bliver voldelige af at spille computerspil!! Blot kan man med undersøgelsen i hånden sige, at det at hævde, at børn bliver voldelige af at spille computerspil altså er gætteri - indtil andet er bevist, og det er det heller ikke i 2007.
Michella peger på, at det kan være det, at computerspil er et (relativt) nyt medie, der er årsag til bekymringerne. Og her rammer Michella så meget plet, at der faktisk er et fagligt begreb for det: "Mediepanik". Helen og jeg har skrevet et afsnit om netop Mediepanik i bogen "Dansk, kultur og kommunikation", som jeg passende kan citere her:
Mediepanikker
Børn og unge er de, der hurtigst tager nye medier til sig, og hver gang et nyt medie er dukket op, er der derfor opstået bekymring blandt de voksne. Vil dette nye, ukendte medier skade eller udnytte børnene? Disse "mediepanikker" er et tilbagevendende fænomen, hver gang et nyt medie introduceres. Der har historisk set været mediepanik om filmen, tegneserierne, videoer, computerspil og for tiden udspilles den omkring Internettet, f.eks. børnefællesskabet på Arto.Baggrunden for mediepanikkerne er de voksnes bekymring over mediernes eventuelle skadelige virkning, og mediepanikkerne har et ganske ensartet mønster og en kreds af faste aktører. Det er også karakteristisk, at mediepanikkerne drejer sig om det sidst tilkomne medie, mens de medier, de forrige mediepanikker handlede om, synker ned i kategorien "ufarlige" medier (Rahbek, 2006) .Kirsten Drotner karakteriserer mediepanikkerne således
Mediepanikkerne afspejler derfor indirekte en kulturkamp mellem generationerne: Hvem skal definere, hvad rigtige kulturelle kompetencer er.(Drotner et al., 1996a:70-72)
Pressen er en vigtig aktør i mediepanikkerne. Den uhellige alliance mellem sensationsorienteret journalistik og risikosamfundet forsyner os næsten dagligt med nyheder, der har karakter af "mediepanikker", hvor den bagvedliggende forståelse er udtryk for en effektteoretisk (Drotner et al., 1996a:80-101 og Drotner, 1996b:9-33) opfattelse af forholdet mellem mennesker og medier. Effektteorien forudsætter at budskabet opfattes af hvert enkelt modtager på en fuldstændig ensartet måde, og at modtageren reagerer umiddelbart og direkte på mediebudskabernes stimuli, men vi styrter ikke alle ned og køber varen, når vi har set reklamen, og når vi har hørt en forelæsning, er der ikke transporteret en kopi fra forelæseren til vort hoved.
Mens vi som voksne altså ikke accepterer transportmodellen som gyldig, anvendes den ikke desto mindre ofte i forklaringen på børn og unges adfærd. Når en ung skyder og dræber skolekammerater, forklares det som effekten af voldelige video- eller computerspil[Note:Colombine (se f.eks. "Retssag: Massakre med langt efterspil" (Politiken 9 juni 2001) og senest Erfurt (se f.eks. "Tyskland forbyder voldelige Pc-spil", Berlingske Tidende 20 december 2005), selvom forskningen ikke har kunnet finde en forbindelse [Note:Forskning kan selvfølgelig ikke vise, at der ingen forbindelse er, kun påpege, at forbindelsen ikke kan bevises. [link]. Årsagen til, at der altså mod bedrevidende gribes til en effektteoretisk forklaring, er formentlig den, at dermed undgår samfundet og forældrene at bære ansvaret. USA's våbenlov, social udstødelse o.l. frikendes, når voldelige video- og computerspil udpeges som de skyldige.
(Mogen Sørensen (Red): "Dansk, kultur og kommunikation", Akademisk Forlag 2007, side 311)
Pædagogfagligheden består i, dels at have viden om forskningens resultater, dels at kunne sætte pædagogisk arbejde ind i en samfundsrelation, som f.eks. Tine gør utroligt fornemt i sit blogindlæg i dag.
Der rejses andre interessante emner i indlæggene i dag, f.eks. om pædagogernes egne computerspils-kompetencer. Det vil jeg blogge videre om i morgen :)
Flere (1, 2 og 3) berører f.eks. den udbredte bekymring for at vold skal have en effekt på børnene. Her kommer en pædagogfaglighed lige præcist på banen. En pædagog bør have en forskningsbaseret viden. Hr og fru Danmark har også en mening, men den er oftest baseret på det billede medierne har givet af et område. Det er bare ikke tilstrækkeligt for en professionel pædagog. Her må der ligge viden bag holdningerne/meningerne.
Michella henviser til Medierådets webside, der henvender sig til netop denne bekymring. Og læser man den med "videnskabelige øjne", er der én sætning, der springer i øjnene:
I specifik forskningssammenhæng har en del psykologisk inspirerede undersøgelser fundet grund til bekymring. Andre har dog ikke, selv med samme metoder, kunnet gentage disse resultater.Når man ikke kan gentage metoder med samme resultat, er der simpelthen pr. definition ikke tale om videnskabeligt bevis!
Senere i samme artikel henvises der til en stor undersøgelse Medierådet fik foretaget i 2000. Det fremgår desværre ikke helt af teksten, hvad det var gruppen undersøgte. Gruppen undersøgte samtlige videnskabelige undersøgelser på feltet medier, børn og vold. Intet mindre! Og gruppens konklusion var helt klart, at der ikke var videnskabelige undersøgelser, der beviste, at børn blev voldelige af at spille voldelige computerspil. Pas nu på: det er altså ikke det samme som at der er ført bevis for at børn ikke bliver voldelige af at spille computerspil!! Blot kan man med undersøgelsen i hånden sige, at det at hævde, at børn bliver voldelige af at spille computerspil altså er gætteri - indtil andet er bevist, og det er det heller ikke i 2007.
Michella peger på, at det kan være det, at computerspil er et (relativt) nyt medie, der er årsag til bekymringerne. Og her rammer Michella så meget plet, at der faktisk er et fagligt begreb for det: "Mediepanik". Helen og jeg har skrevet et afsnit om netop Mediepanik i bogen "Dansk, kultur og kommunikation", som jeg passende kan citere her:
Mediepanikker
Børn og unge er de, der hurtigst tager nye medier til sig, og hver gang et nyt medie er dukket op, er der derfor opstået bekymring blandt de voksne. Vil dette nye, ukendte medier skade eller udnytte børnene? Disse "mediepanikker" er et tilbagevendende fænomen, hver gang et nyt medie introduceres. Der har historisk set været mediepanik om filmen, tegneserierne, videoer, computerspil og for tiden udspilles den omkring Internettet, f.eks. børnefællesskabet på Arto.Baggrunden for mediepanikkerne er de voksnes bekymring over mediernes eventuelle skadelige virkning, og mediepanikkerne har et ganske ensartet mønster og en kreds af faste aktører. Det er også karakteristisk, at mediepanikkerne drejer sig om det sidst tilkomne medie, mens de medier, de forrige mediepanikker handlede om, synker ned i kategorien "ufarlige" medier (Rahbek, 2006) .Kirsten Drotner karakteriserer mediepanikkerne således
Mediepanikkerne afspejler derfor indirekte en kulturkamp mellem generationerne: Hvem skal definere, hvad rigtige kulturelle kompetencer er.(Drotner et al., 1996a:70-72)
Pressen er en vigtig aktør i mediepanikkerne. Den uhellige alliance mellem sensationsorienteret journalistik og risikosamfundet forsyner os næsten dagligt med nyheder, der har karakter af "mediepanikker", hvor den bagvedliggende forståelse er udtryk for en effektteoretisk (Drotner et al., 1996a:80-101 og Drotner, 1996b:9-33) opfattelse af forholdet mellem mennesker og medier. Effektteorien forudsætter at budskabet opfattes af hvert enkelt modtager på en fuldstændig ensartet måde, og at modtageren reagerer umiddelbart og direkte på mediebudskabernes stimuli, men vi styrter ikke alle ned og køber varen, når vi har set reklamen, og når vi har hørt en forelæsning, er der ikke transporteret en kopi fra forelæseren til vort hoved.
Mens vi som voksne altså ikke accepterer transportmodellen som gyldig, anvendes den ikke desto mindre ofte i forklaringen på børn og unges adfærd. Når en ung skyder og dræber skolekammerater, forklares det som effekten af voldelige video- eller computerspil[Note:Colombine (se f.eks. "Retssag: Massakre med langt efterspil" (Politiken 9 juni 2001) og senest Erfurt (se f.eks. "Tyskland forbyder voldelige Pc-spil", Berlingske Tidende 20 december 2005), selvom forskningen ikke har kunnet finde en forbindelse [Note:Forskning kan selvfølgelig ikke vise, at der ingen forbindelse er, kun påpege, at forbindelsen ikke kan bevises. [link]. Årsagen til, at der altså mod bedrevidende gribes til en effektteoretisk forklaring, er formentlig den, at dermed undgår samfundet og forældrene at bære ansvaret. USA's våbenlov, social udstødelse o.l. frikendes, når voldelige video- og computerspil udpeges som de skyldige.
(Mogen Sørensen (Red): "Dansk, kultur og kommunikation", Akademisk Forlag 2007, side 311)
Pædagogfagligheden består i, dels at have viden om forskningens resultater, dels at kunne sætte pædagogisk arbejde ind i en samfundsrelation, som f.eks. Tine gør utroligt fornemt i sit blogindlæg i dag.
Der rejses andre interessante emner i indlæggene i dag, f.eks. om pædagogernes egne computerspils-kompetencer. Det vil jeg blogge videre om i morgen :)
Fællesskaber omkring computerspil
Carsten Jessens forskning omkring børn og computere har fokus på fællesskaberne omkring aktiviteten "at spille computer". Dermed adskiller Carstens forskning sig fra anden forskning, der fokuserer på computerspil/medier som design, fortælling eller dramaturgi. Sagt på en anden måde: computerspil studeres i forlængelse af eksisterende medie- og fiktionsfænomener, eller studeres i forlængelse af eksisterende spil- og legefænomener. Forskningen beskæftiger sig med selve spillene (”game research”) eller med spillerne (”player research”).
Endelig vil jeg da også lige nævne "effektforskningen" - der beskæftiger sig med hvilken effekt computerspil har på spilleren. Grunden til, at jeg nævner denne - forældede forskningstype - er, at det er den type forskning, der ofte henvises til, når medierne omtaler "amerikanske undersøgelser viser", f.eks. når forklaringer skal findes på vold begået af børn og unge.
Selvfølgelig er der gode grunde til at analysere computerspil, men ikke mindst i pædagogisk arbejde er det computerens rolle i legekulturen, der er vigtig, og netop derfor er der så mange henvisninger til Carstens forskning i jeres litteraturliste.
Carsten Jessen website
Carsten Jessens blog fra bloggerperioder i 2005 og 2006
Endelig vil jeg da også lige nævne "effektforskningen" - der beskæftiger sig med hvilken effekt computerspil har på spilleren. Grunden til, at jeg nævner denne - forældede forskningstype - er, at det er den type forskning, der ofte henvises til, når medierne omtaler "amerikanske undersøgelser viser", f.eks. når forklaringer skal findes på vold begået af børn og unge.
Selvfølgelig er der gode grunde til at analysere computerspil, men ikke mindst i pædagogisk arbejde er det computerens rolle i legekulturen, der er vigtig, og netop derfor er der så mange henvisninger til Carstens forskning i jeres litteraturliste.
Carsten Jessen website
Carsten Jessens blog fra bloggerperioder i 2005 og 2006
31 oktober, 2007
Hvem vil konkurrere?
Er du en rigtig nørd? Så test dine evner i dr.dk's Nørdspil!
Hall of Fame/Highscore (hvis nogen tager handsken op :)
Lis: 102844
Hall of Fame/Highscore (hvis nogen tager handsken op :)
Lis: 102844
Trick or treat
Min datter gik i den amerikanske skole i New Delhi fra 1. til 3. klasse, og siden da har Halloween og Thanksgiving været en særlig dag hjemme hos os.Nu er hun heldigvis blevet så gammel, at hun selv kan bage Pumpkin Pie :)
Vi fejrer også stadig indiske helligdage, f.eks. diwali
30 oktober, 2007
Jeg blevet ven med Helle Thorning-Schmidt
i Facebook, altså - og det var mig, der anmodede om venskabet *G*
Helle Thorning-Schmidt accepterede mig som ven mindre end 3 sekunder efter min anmodning - kan man mon ikke deraf udlede, at accepten sker ganske automatisk? ;). Så jeg er nu en af Thorning-Schmidts ca. 900 venner...... (for dokumentation: klik på billedet)
Helle Thorning-Schmidt accepterede mig som ven mindre end 3 sekunder efter min anmodning - kan man mon ikke deraf udlede, at accepten sker ganske automatisk? ;). Så jeg er nu en af Thorning-Schmidts ca. 900 venner...... (for dokumentation: klik på billedet)
Jeg kvitterede ved straks at invitere Thorning-Schmidt til at deltage i Facebook-gruppen: "Kan jeg finde 100.000 vælgere der vil af med Anders Fogh?" Det bliver spændende at se, om hun følger min opfordring *lol*
Der er ingen tvivl om, at valget denne gang er flyttet ud på nettet, og at vælgerne nu inviteres til dialog. Det bliver interessant at se, i hvor høj grad dialogen går begge veje. Indtil nu har politikers blogs jo været mest kendt for at mangle kommentarfeltet.....
Og så havde CVU Sønderjylland besøg af en anden valg-aktuel person i dag: Naser Khader, der trods valgtavlhed gennemførte et oplæg på en medborgerskabskonference med titlen "I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme."
Det er jeg faktisk ret imponeret over - normalt rydder alle politikere deres kalendere, når der udskrives valg!!
29 oktober, 2007
Jeg har lige læst i FaceReviews at Facebook har over 50 millioner brugere og at der i september var 34.5 billioner sidevisninger i september måned! Whoa!
Det gør Facebook til verdens 4. mest besøgte website (kun overgået så vidt jeg ved af Google, Microsoft og Yahoo).
D. 31.10. korrektion: Mit gært var forkert. Ifølge dagens FaceReviews er rækkefølgen:
1. Yahoo
2. MySpace
3. Google
Microsoft er end ikke en af de 8 førende!
Synd man ikke lige var i nærheden af San Francisco i torsdags.
Det gør Facebook til verdens 4. mest besøgte website (kun overgået så vidt jeg ved af Google, Microsoft og Yahoo).
D. 31.10. korrektion: Mit gært var forkert. Ifølge dagens FaceReviews er rækkefølgen:
1. Yahoo
2. MySpace
3. Google
Microsoft er end ikke en af de 8 førende!
Synd man ikke lige var i nærheden af San Francisco i torsdags.
Om at netværke.....
En Google søgning på ordet netværk giver ikke mindre end 6.380.000 hits og "hvad er netværk" giver 2.510.000 hits. Der findes bøger om at netværke på nettet, der anmeldes af et læringscenter for netværk, der forklarer fordelene ved at netværke. Konsulentfirmaer, der står parat, hvis du ikke selv kan finde ud af det. Der er ellers netværk nok at vælge imellem - stort set et for enhver gruppe, man kan tænke sig: Morgendagens Heltinder (fremhævet bare for at irritere Mads), børnekulturens netværk, Reggio Emila netværk osv. osv.
Men måske er vi voksne allerede langt bagud med al vor snak om netværk? Malene Larsen beretter om et nyt fænomen "Enemybook", en tilføjelse til Facebook (som Mads fortæller om, her). Ifølge Malene er Enemybook lavet af de 20+, der er trætte af al ståhejen omkring online venskaber. Arrrhh!! Er man nu gammel, når man netværker???!?
Malene fortæller desuden om en dansk side, Narro. Portalen for "for de, der er blevet slettet fra alle andre portaler, fordi de var irriterende". Layoutet fortæller tydeligt, at sitet spiller op imod Artos popularitet, og det er ikke en hade-, men en taberside. 58.981 tabere samlet ét sted. Det er da ret imponerende *G*
Men måske er vi voksne allerede langt bagud med al vor snak om netværk? Malene Larsen beretter om et nyt fænomen "Enemybook", en tilføjelse til Facebook (som Mads fortæller om, her). Ifølge Malene er Enemybook lavet af de 20+, der er trætte af al ståhejen omkring online venskaber. Arrrhh!! Er man nu gammel, når man netværker???!?
Malene fortæller desuden om en dansk side, Narro. Portalen for "for de, der er blevet slettet fra alle andre portaler, fordi de var irriterende". Layoutet fortæller tydeligt, at sitet spiller op imod Artos popularitet, og det er ikke en hade-, men en taberside. 58.981 tabere samlet ét sted. Det er da ret imponerende *G*
25 oktober, 2007
Sociale netværk, overblik, undervisning m.m.
Da Helen og jeg sammen startede Multimediefaget i netuddannelsen i 2005 (himmel er det så længe siden!!) lavede jeg en "linse" eller "sky": Squidoo (Wikipediaen om Squidoo). Her ligger links til alle fagets materialer, både Helens og mine undervisningsmaterialer, og alle de materialer vore studerende har udarbejdet igennem alle årene.
Det er egentlig lidt "gammeldags" at vedligeholde sådan en linksamling, og det er heller ikke mit indtryk, at Squidoo er en af de mest kendte Web 2.0 applikationer. At jeg alligevel bliver ved med at vedligeholde den har flere årsager.
Den vigtigste grund er, at det er en central opgave for netundervisere at lave en eller anden form for "overbliks-sider" over undervisningen og dens materialer. En daglig bekymring for netstuderenderendes er: har jeg overset noget? Den måde oplysninger uformelt cirkulerer i f2f undervisningen (tilfældige bemærkninger på gange, i kantinen, i klassen m.m) mangler netstuderende, og det må være en af netunderviserens opgaver at tilvejebringe denne mulighed for overblik. Ikke mindst når man - som Helen og jeg - har spredt vore materialer ud over mange web 2.0 teknologier, er tilvejebringelsen af et sådant overblik et must.
Vi har også et billedark i Blackboard med alle links, men Squidoo har den ekstra fordel, at den ikke er "lukket inde bag institutionsmure" - den fungerer altså også som en slags "reklame" for vores undervisning.
Alle studerende bruger en newsreader, så de ikke skal løbe forgæves rundt i blogs, der ikke er skrevet noget nyt i, og denne form for overblik er selvfølgelig den vigtigste på det enkelte hold, men i Squidoo får de jo også mulighed for at se de forriges holds materialer. Det er også vigtigt, og derfor blev jeg rigtig ked af det i går, da det gik op for mig, at mange af de forrige holds studerende har slettet deres blogs o.lign. :(
Ikke blot kan de nye holds studerende nu ikke se de gamle holds aktiviteter, men alle de steder, der har linket til disse - nu slettede blogs, Flickr, podcasts m.m. har nu fået døde links. For pokker, fik vi ikke forklaret dem, at det er et netværk, de er medlem af? Fatter de ikke, at de mange links i deres medstuderendes og Helens og mine blogs nu er døde og nogle blog-tekster derfor lettere meningsløse?
Jeg er faktisk både ked af det og lidt forarget! Ked af det, fordi det er et udtryk for, at disse studerende så de mange aktiviteter, de lavede som "stilehefter", man bare smider ud efter endt undervisning - måske fordi det er lavet "til læreren" og ikke for ens egen skyld?? Øv! Det er nøjagtig den læringsopfattelse, jeg dagligt kæmper imod!! Forarget, fordi det er et udtryk for, at man ser sig selv som alene og ikke en del af en helhed. Øv! Det er nøjagtig den kulturelle opfattelse af internettet (opslagsværket, ikke netværket), jeg dagligt kæmper imod!!
Dagens sure opstød, sorry, men jeg blev bare så trist over det. Hvad mon årsagen er til, at de sletter? Den kan jeg jo kun gætte på.............. Men jeg har så fået en forklaring på de mange fejlmeldinger, jeg får i mine "bundtede feeds". Jeg har lavet en samling
af feeds for hvert afsluttet hold i Feedburner, og jeg troede faktisk, at det var feedburner, der var noget galt med - det er det altså ikke, blot et udtryk for, at det kan være farligt at lave bundter - der skal blot en slettet blog til for at ødelægge det.
Det er egentlig lidt "gammeldags" at vedligeholde sådan en linksamling, og det er heller ikke mit indtryk, at Squidoo er en af de mest kendte Web 2.0 applikationer. At jeg alligevel bliver ved med at vedligeholde den har flere årsager.
Den vigtigste grund er, at det er en central opgave for netundervisere at lave en eller anden form for "overbliks-sider" over undervisningen og dens materialer. En daglig bekymring for netstuderenderendes er: har jeg overset noget? Den måde oplysninger uformelt cirkulerer i f2f undervisningen (tilfældige bemærkninger på gange, i kantinen, i klassen m.m) mangler netstuderende, og det må være en af netunderviserens opgaver at tilvejebringe denne mulighed for overblik. Ikke mindst når man - som Helen og jeg - har spredt vore materialer ud over mange web 2.0 teknologier, er tilvejebringelsen af et sådant overblik et must.
Vi har også et billedark i Blackboard med alle links, men Squidoo har den ekstra fordel, at den ikke er "lukket inde bag institutionsmure" - den fungerer altså også som en slags "reklame" for vores undervisning.
Alle studerende bruger en newsreader, så de ikke skal løbe forgæves rundt i blogs, der ikke er skrevet noget nyt i, og denne form for overblik er selvfølgelig den vigtigste på det enkelte hold, men i Squidoo får de jo også mulighed for at se de forriges holds materialer. Det er også vigtigt, og derfor blev jeg rigtig ked af det i går, da det gik op for mig, at mange af de forrige holds studerende har slettet deres blogs o.lign. :(
Ikke blot kan de nye holds studerende nu ikke se de gamle holds aktiviteter, men alle de steder, der har linket til disse - nu slettede blogs, Flickr, podcasts m.m. har nu fået døde links. For pokker, fik vi ikke forklaret dem, at det er et netværk, de er medlem af? Fatter de ikke, at de mange links i deres medstuderendes og Helens og mine blogs nu er døde og nogle blog-tekster derfor lettere meningsløse?
Jeg er faktisk både ked af det og lidt forarget! Ked af det, fordi det er et udtryk for, at disse studerende så de mange aktiviteter, de lavede som "stilehefter", man bare smider ud efter endt undervisning - måske fordi det er lavet "til læreren" og ikke for ens egen skyld?? Øv! Det er nøjagtig den læringsopfattelse, jeg dagligt kæmper imod!! Forarget, fordi det er et udtryk for, at man ser sig selv som alene og ikke en del af en helhed. Øv! Det er nøjagtig den kulturelle opfattelse af internettet (opslagsværket, ikke netværket), jeg dagligt kæmper imod!!
Dagens sure opstød, sorry, men jeg blev bare så trist over det. Hvad mon årsagen er til, at de sletter? Den kan jeg jo kun gætte på.............. Men jeg har så fået en forklaring på de mange fejlmeldinger, jeg får i mine "bundtede feeds". Jeg har lavet en samling
af feeds for hvert afsluttet hold i Feedburner, og jeg troede faktisk, at det var feedburner, der var noget galt med - det er det altså ikke, blot et udtryk for, at det kan være farligt at lave bundter - der skal blot en slettet blog til for at ødelægge det.
24 oktober, 2007
Back to business
Nu går den vist ikke med sjove indlæg mere, men det er jo - indrømmet - langt hurtigere end at skrive et indlæg :)
Jeg har brugt mandag og tirsdag på at tjekke op på alle studerende, både i Multimedie og i Dansk, kultur og kommunikation samt på eksamensvejledning, så jeg har sandelig haft hænderne fulde :)
Men det er jeg nu ikke den eneste, der har. Det er helt vildt, så mange vidunderlige billeder og animationer, der bliver lavet for tiden. Jeg tabte helt mit hjerte til Anitas Stop Motion film om Nøffel, der finder sig en ven:
Anita har arbejdet virkelig meget med animationer, og hun har virkelig nogle perler. Se flere af Anitas animationer på Photobucket, f.eks. Malle mus drømmer. Malle mus' drømmende bensving er helt vildt herlig!
At plydsdyr dog også kan være macho og rå i kanten giver Joannes et eksempel på. Lone M er også lidt rå ved hjælp af en helt unik Budweiser-blurr-effekt :) Jeg vil i øvrigt lige punke Lone i en kommentar på hendes blog for ikke at fortælle, hvordan hun har lavet effekterne.
Det gælder nu deværre de fleste. Der går "produkt" i det, og I glemmer at fortælle, hvad/hvordan I lavede jeres billeder/animationer. Der er to grunde til, at vi beder jer om beskrivelserne:
1. en studie-begrundelse: jeres egen læreproces bliver bedre, hvis I tager jer tid til at gennemgå processen, dvs. beskrive den i ord.
2. en videndelings-begrundelse: jeres blogs vil være en guldgrube af inspiration for andre. Lige nu er de fleste blogs gallerier for flotte produkter, men de kunne få ekstra værdi, hvis beskrivelserne kom med.
Overvejelser over, hvor gamle børn skal være for at kunne klare teknikken, vil også være godt for jeres læsere. Jeg tror, jeres vurdering vil forundre mange - kan de allerede det i den alder???
Og læsere har I! S f.eks. Mads' counter: 1646!!! Du har ikke fiflet med den, vel Mads? *G*
Eksotiske indslag mangler vi sandelig heller ikke. Det er ikke - som de foregående eksempler - en animation, men et selvkørende Flickr-slideshow fra Camilla, der (ligesom koen ;) bor i Ghana.
Heidi har også et Flickr-slideshow. Hun har sendt Tigerdyret på rejse fra storbyliv til landlig idyl :) Der kan man bare se, jeg troede dyrene boede på landet *G*
Og så er der Lasse.... han må da vist være blevet inspireret af etisk råds aktuelle diskussion om kimæreforskning - det er ren Scary Movie
Og så er der alle de arbejder, jeg ikke har nævnt, mere om dem i morgen.....
Jeg har brugt mandag og tirsdag på at tjekke op på alle studerende, både i Multimedie og i Dansk, kultur og kommunikation samt på eksamensvejledning, så jeg har sandelig haft hænderne fulde :)
Men det er jeg nu ikke den eneste, der har. Det er helt vildt, så mange vidunderlige billeder og animationer, der bliver lavet for tiden. Jeg tabte helt mit hjerte til Anitas Stop Motion film om Nøffel, der finder sig en ven:
Anita har arbejdet virkelig meget med animationer, og hun har virkelig nogle perler. Se flere af Anitas animationer på Photobucket, f.eks. Malle mus drømmer. Malle mus' drømmende bensving er helt vildt herlig!
At plydsdyr dog også kan være macho og rå i kanten giver Joannes et eksempel på. Lone M er også lidt rå ved hjælp af en helt unik Budweiser-blurr-effekt :) Jeg vil i øvrigt lige punke Lone i en kommentar på hendes blog for ikke at fortælle, hvordan hun har lavet effekterne.
Det gælder nu deværre de fleste. Der går "produkt" i det, og I glemmer at fortælle, hvad/hvordan I lavede jeres billeder/animationer. Der er to grunde til, at vi beder jer om beskrivelserne:
1. en studie-begrundelse: jeres egen læreproces bliver bedre, hvis I tager jer tid til at gennemgå processen, dvs. beskrive den i ord.
2. en videndelings-begrundelse: jeres blogs vil være en guldgrube af inspiration for andre. Lige nu er de fleste blogs gallerier for flotte produkter, men de kunne få ekstra værdi, hvis beskrivelserne kom med.
Overvejelser over, hvor gamle børn skal være for at kunne klare teknikken, vil også være godt for jeres læsere. Jeg tror, jeres vurdering vil forundre mange - kan de allerede det i den alder???
Og læsere har I! S f.eks. Mads' counter: 1646!!! Du har ikke fiflet med den, vel Mads? *G*
Eksotiske indslag mangler vi sandelig heller ikke. Det er ikke - som de foregående eksempler - en animation, men et selvkørende Flickr-slideshow fra Camilla, der (ligesom koen ;) bor i Ghana.
Heidi har også et Flickr-slideshow. Hun har sendt Tigerdyret på rejse fra storbyliv til landlig idyl :) Der kan man bare se, jeg troede dyrene boede på landet *G*
Og så er der Lasse.... han må da vist være blevet inspireret af etisk råds aktuelle diskussion om kimæreforskning - det er ren Scary Movie
Og så er der alle de arbejder, jeg ikke har nævnt, mere om dem i morgen.....
23 oktober, 2007
20 oktober, 2007
12 oktober, 2007
Reklame
Efterårsferien nærmer sig. Dét trænger jeg godt nok til!! Ingen skal komme her og sige, at ansatte i det offentlige driver den af. Jeg har arbejdet 14 til 16 timer hver dag de side 14 dage, og alligevel er jeg bagud! F.eks. har jeg rigtig, rigtig dårlig samvittighed overfor bloggen her. Men efterårsferie eller ej - jeg vil lave en opsamling i bloggen her i næste uge, for mine studerende er rigtig, rigtig godt i gang med Paint Shop Pro og viser den ene herlighed frem efter den anden i deres blogs. Desuden diskuterer de pædagogfaglighed og lægger opskrifter, der bør kunne inspirere andre. Som jeg før har sagt er det i sådanne perioder, jeg føler, jeg gør en indsats for barndommen - store ord *G*, men ikke desto mindre! Nu kommer der da endelig nogle pædagoger ud i verden, som har berøring - og egne erfaringer - med nogle af de medier, der er en væsentlig del af børnekulturen i dag.
En anden blog, der er enorm aktivitet i i denne periode er Povl Bjerregaards blog "Børn og vitser - om børns mundlige legekultur". Den kan jeg varmt anbefale jer at læse - bemærk endelig antallet af kommentarer!
Bloggen er en del af undervisningen i det nye fag "Dansk, kultur og kommunikation". Her har jeg sat emnet "Børn og vittigheder" på dagsordenen, da jeg - som I jo ved - mener det er vigtigt at arbejde med alle tre kulturtyper: kultur for børn, kultur med børn og børns egenkultur. Temaet "Børn og vittigheder" rummer ikke blot et stærkt element af børns egenkultur - de børnekulturelle netværk, som vittighederne cirkulerer i, men faktisk også elemeter af kultur for børn, idet undersøgelser viser, at det ofte er i familien, f.eks. ved måltiderne og til familiefester, børnene hører (og fortæller) vittighederne.
Det er en af mine gode venner, Povl Bjerregaard, der blogger med mine studerende i denne uge, på ganske samme måde, som nogle årganges multimediehold har blogget med Carsten Jessen. Det er jo en af de fantastiske ting ved web 2.0 i uddannelserne - man kan ikke blot læse artikler af forskere, man kan snakke/blogge med dem! Og så ligger det hele der endda for andre at have glæde af :)
Holdet (årgang 2007) er også ved at lave en blog med vittigheder. Den er stadig "Work in progress", så døm ikke opbygningen endnu - men skulle der komme en regnvejsdag forbi, så kan I sikkert finde humøret igen i samlingen af børn vittigheder.
En anden blog, der er enorm aktivitet i i denne periode er Povl Bjerregaards blog "Børn og vitser - om børns mundlige legekultur". Den kan jeg varmt anbefale jer at læse - bemærk endelig antallet af kommentarer!
Bloggen er en del af undervisningen i det nye fag "Dansk, kultur og kommunikation". Her har jeg sat emnet "Børn og vittigheder" på dagsordenen, da jeg - som I jo ved - mener det er vigtigt at arbejde med alle tre kulturtyper: kultur for børn, kultur med børn og børns egenkultur. Temaet "Børn og vittigheder" rummer ikke blot et stærkt element af børns egenkultur - de børnekulturelle netværk, som vittighederne cirkulerer i, men faktisk også elemeter af kultur for børn, idet undersøgelser viser, at det ofte er i familien, f.eks. ved måltiderne og til familiefester, børnene hører (og fortæller) vittighederne.
Det er en af mine gode venner, Povl Bjerregaard, der blogger med mine studerende i denne uge, på ganske samme måde, som nogle årganges multimediehold har blogget med Carsten Jessen. Det er jo en af de fantastiske ting ved web 2.0 i uddannelserne - man kan ikke blot læse artikler af forskere, man kan snakke/blogge med dem! Og så ligger det hele der endda for andre at have glæde af :)
Holdet (årgang 2007) er også ved at lave en blog med vittigheder. Den er stadig "Work in progress", så døm ikke opbygningen endnu - men skulle der komme en regnvejsdag forbi, så kan I sikkert finde humøret igen i samlingen af børn vittigheder.
02 oktober, 2007
Hvor sidder pædagogens faglighed?
Der er flere studerende, der har taget bolden op om pædagogens faglighed. Michella, Lone M. og Rie har skrevet blogposter, og Charlotte, Heidi og Anita har kommenteret min post om emnet. Det er jo højaktuelle tanker her i en protesttid!
Men der er også andre, der - indirekte - adresserer emnet. Se nu f.eks. Dianas post i dag. Her forklarer Diana, hvordan hun har fremstillet sine billeder og reflekterer over, hvordan og hvorfor der kan arbejdes med billedbehandling sammen med børn.
Dét er også pædagogfaglighed så det batter: man mærker efter i egen mave, hvordan det er at arbejde med billeder. Hvor rykker det? Hvor er bjerget for højt? Og så sammenholder man det med den viden og erfaring, man har om børns udvikling, gør sig overvejelser over mål og midler - ikke som en akademisk øvelse, det sidder simpelthen i rygraden at tænke sådan.
Pædagogens faglighed sidder ikke bare i hovedet og hjertet - den sidder i allerhøjestegrad også i maven og i rygraden *S*
Som jeg skrev i en kommentar i Dianas blog i dag, håber jeg virkelig, at der er rigtig mange, der finder vej til holdets blogs. Michellas beskrivelse af, hvordan hun har arbejdet med sit billede er også guld værd - der ligger tastevejledninger i manualbasen, men den beskrivelse Michella har lavet er helt anderledes og virkelig hjælpsom på en helt anden måde end en tastevejledning/opgave.
Men der er også andre, der - indirekte - adresserer emnet. Se nu f.eks. Dianas post i dag. Her forklarer Diana, hvordan hun har fremstillet sine billeder og reflekterer over, hvordan og hvorfor der kan arbejdes med billedbehandling sammen med børn.
Dét er også pædagogfaglighed så det batter: man mærker efter i egen mave, hvordan det er at arbejde med billeder. Hvor rykker det? Hvor er bjerget for højt? Og så sammenholder man det med den viden og erfaring, man har om børns udvikling, gør sig overvejelser over mål og midler - ikke som en akademisk øvelse, det sidder simpelthen i rygraden at tænke sådan.
Pædagogens faglighed sidder ikke bare i hovedet og hjertet - den sidder i allerhøjestegrad også i maven og i rygraden *S*
Som jeg skrev i en kommentar i Dianas blog i dag, håber jeg virkelig, at der er rigtig mange, der finder vej til holdets blogs. Michellas beskrivelse af, hvordan hun har arbejdet med sit billede er også guld værd - der ligger tastevejledninger i manualbasen, men den beskrivelse Michella har lavet er helt anderledes og virkelig hjælpsom på en helt anden måde end en tastevejledning/opgave.
Abonner på:
Opslag (Atom)
