Eksamenstrækningen er blevet rykket længere frem på året end sædvanligt, og Helen og jeg snakkede først på ugen om, at det godt kunne give problemer - ikke mindst for de tilbageværende studerende. Som det ses af Karins blog, er de også kede af det og føler sig forladte.
Selvom Helen og jeg skal starte et nyt hold multimediestuderende, er vi nu enige om, at gøre vort til, at vore "gamle" studerende ikke skal føle sig helt svigtet. Vi kan jo f.eks. invitere dem til at kikke med i det nye holds undervisning. Blogs, Flickr, Wiki - det hele ligger jo åbent for alle, der er interesserede. Det kunne være rigtig herligt, hvis vi kunne skabe en kontakt mellem de gamle og de nye.
Prisen for den fleksible, modulopdelte uddannelse er jo unægtelig, at det er vanskeligt at bevare begrebet "hold" - ja, selv studiegrupperne er flydende. Den enkelte studerende vil i løbet af studiet tilhøre adskillige studiegrupper.
Det minder mig om dengang min datter gik i en amerikansk skole. Hvert år i august brød skolen alle klasser op - selv de helt små i 1. klasse blev delt således, at børn med tætte venskaber omhyggeligt blev placeret i hver sin klasse i næste skoleår. Princippet var "Make new friends, but keep the old ones." Jeg, der kom fra en dansk enhedsskoletradition, syntes, det var en noget barsk oplevelse for de små pus, der virkelig sørgede den første tid i den nye klasse.
Med individualiserede og flexible studieforløb dukker problematikken nu op i danske uddannelser, sjovt nok på et tidspunkt, hvor læringsteorier netop lægger vægt på læring som en social proces: kollaborativ læring, praksisfællesskaber osv. Hvordan pokker takler vi de to modsatrettede krav?
Selvfølgelig er det centrale i studiegrupper ikke relationerne, men det interessefællesskab gruppen dannes omkring - problemorienteret undervisning for eksempel, hvor de studerende netop samles om en fælles interesse/et selvvalgt emne, men jeg har nu flere gange set studerende give køb på emnet til fordel for at være sammen med bestemte medstuderende, som de arbejdede godt sammen med. En specifik dansk eller en almenmenneskelig problematik?
Det bliver ikke mindst i lyset af denne problematik spændende at se, om det interessefællesskab, vi håber at skabe med fællesbloggen Do-iT, kan holde ud over det nære formål, at være et fælles eksamensprojet. Det fælles er jo allerede gået lidt i fløjten, da de første nu har trukket et andet fag til eksamen. Sørens osse, det skulle være tilladt at snyde med eksamenstrækningen :) Mon interessen er så brændende, at fællesskabet kan holde fremover?
2 kommentarer:
Jeg håber sandelig ikke Bertil Haarder har ændret på længden af min uddannelse også. Jeg regner bestemt med at kunne kalde mig pædagog efter 3½ år uden at læse merit *lol*.
Ja du har ret i at tingene ændrer sig meget når man pludselig ikke skal op i et fag, samhørigheden med projektet ser pludselig anderledes ud. Det der måske kan få det til at fortsætte er det gode koncept der ligger i Do-iT, en vidensdeling som vi alle har brug for fremover. Lad os bare få nogle flere studerende med på holdet, så projektet får en mulighed for at brede sig. De nyes fordel er at de ikke kommer til at bruge så meget tid på layout og opsætning, men istedet kommer med nogle rigtig gode indlæg til glæde for os alle. Deres del af projektet vil derfor se anderledes ud, og det kan give nye sjove læringsprocesser.
Shit - jeg retter lige i indlægget, så der ikke længere står 4½ års uddannelse, men et korrekt 3½ år :)
Du skal endelig tage min fejl som et tegn på, at jeg ikke har lyst til at slippe jer *lol*
Send en kommentar