Så er der rigtig gang i holdets blogs (se blogroll’en: ”Dansk, kultur og kommunikation” i højre spalte). Bloggene bliver brugt som ”studiedokument” – et nyt krav i pædagoguddannelsen, så meget af indholdet er i øjeblikket mere den enkelte studerendes egne notater end kommunikation til andre. Det betyder selvfølgelig, at ”blogsamtaler” har svære vilkår. Hvordan taler man med andre om deres notater til en læst artikelt? Nej, vel :)
Når blogindlægget derimod handler om iagtagelserne omkring mobiltelefonens brug, er sagen en ganske anden - så er der gang i samtalerne. Claus' iagttagelse rejser spørgsmålet om, hvad folk laver, mens de telefonerer, og som Randi også beskriver i sin iagttagelse. Et tema, som teksten fra Birgitte Wistoft's bog: "Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920", også anslår. BW skriver, at mændenes forestillinger om kvindernes telefon-hverdag, byggede på en stereotyp / underforstået enighed om, "at kvinder elsker at tale i telefon, når som helst og hvor som helst, længe og hyppigt - og oftest om ingen verdens ting, for tid er det eneste, de har nok af, mens mændene er ude i den virkelige verden for at tjene til familiens underhold, inkl. telefonabonnementet." (p. 159). Gælder det også i dag? Eller er billedet af den moderne kvinde et andet i dag? Tja, diskussionen lever da stadig, kan man se af hr. Wollesens og hr. Fuchs ordveksling i Gittes blog og ikke mindst diskussionen om kønsforskelle i Michaels blog.
En anden interessant diskussion finder sted i Tinas blog (posten "Iagttagelser...."). Hvad siger folk, når de tager telefonen? Hvad er høfligheds-koden i vore dage? Er den i ental eller?
Og så har vi garanteret den vildeste diskussion til gode: Anne-Maries blogpost: Mobiltyrrannen. Anne-Marie taler lige ind i det, meget af da- og nutidens debatter handler om: grænsen mellem det private og det offentlige rum. Hvor går den? Ændrer den sig? Bør den ændre sig eller ej?
Når vi snakker om kønsforskelle ligger der utvivlsomt også en magtdiskurs gemt. Birgitte Wistoft's bog viser jo tydeligt det ulige magtforhold mellem kvinder og mænd i 20'erne. Mens magtforskellen nok ikke er så udpræget i dag som i 20'erne, er den til gengæld tydelig når talen kommer på børns brug af mobiltelefoner. Her synes jeg udtalelserne i mistænkelig grad ligner de, der blev kvinderne til del i 20'erne: de "elsker at tale i telefon, når som helst og hvor som helst, længe og hyppigt - og oftest om ingen verdens ting, for tid er det eneste, de har nok af, mens mændene [de voksne] er ude i den virkelige verden for at tjene til familiens underhold, inkl. telefonabonnementet." Og det er måske nok en overvejelse værd......
Magtforholdet kommer også meget tydeligt til udtryk i en interessant undersøgelse, der er lavet over unge palestinænsiske kvinders brug af mobiltelefon: "Playing with Fire: On the Domestication of the mobile Phone among Palestinian Girls in Israel."
Undersøgelsen beretter, at palæstinensiske drenge giver deres veninder mobiltelefoner og betaler for taletiden. Begrundelsen er, at de så kan komme i kontakt med pigerne udenom familiens overvågning. Det er dog en belastning for pigerne - dels skal de holde telefonen skjult, dels har det hårde konsekvenser, hvis de afsløres og endelig har drengen nu kontrol over pigen og hvem hun ringer til. Som en af pigerne i undersøgelsen siger: "Jeg undslap ikke et fængsel for at tage ophold mig i et andet." Pigerne har ikke fået adgang til det offentlige rum, men bliver blot holdt fast i et andet "privat rum".
Fælles for diskussionerne kan siges at de alle - hvad enten de føres omkring palæstinensiske unge, kvinder før 1920 eller nutidens børn og unge - kan siges at have som omdrejningspunkt, at telefonen afspejler tidens og kulturens måde at opretholde sociale kontakter på samt tidens og kulturens forhandling af grænser mellem det private og det offentlige rum.
29 april, 2008
11 april, 2008
Ny uddannelse, nye fag
I dag startede undervisningen i "Dansk, kultur og kommunikation", 2. semester. På første semester arbejdede vi med børns mundlige legekultur og indsamlede f.eks. en guldgrube af vittigheder. Står du lige og mangler en, så kik ind på samlingen, der skal nok være én, du ikke kender.
2 hold har foreløbigt bidraget til samlingen, hvad kan det ikke blive til i løbet af et par år. Når man tænker på, at Arto faktisk startede som en vittighedsamling, er perspektiverne jo store *G*
På 2. semester skal vi arbejde med "Traditioner i forandring", og Helen og jeg er sammen (igen ;) om et delforløb, der handler om Mobiltelefoner og Internettet. Det ligger ikke så langt fra vores multimedieundervisning, så helt fremmed for denne blogs sædvanlige tema er det ikke :)
Vi tager allerførst fat i de diskussioner, der er om nye medier. Til lejligheden havde vi fundet en herlig Emma Gad tekst frem fra 1918 (I ved den gang, hvor telefoner ikke stod i stuen, for så brugte kvinderne dem blot til at sladre i!!). Emma Gad skriver f.eks. meget håndfast (sådan var hun jo :):
"Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun alt for ofte sker det, at man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, maaske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen."
(Emma Gad: "Takt og Tone", Billesø og Baltzer, 1918, p. 185)
Hvad ville Emma Gad mon have svaret læserbrevsskriveren?
"Jeg undrer mig over, at også meget veluddannede mennesker i stigende grad bruger deres mobiltelefoner overalt. Ja, selv under private middage. Forleden havde vi besøg af nogle venner. Manden, der er midaldrende, sad med åben mobiltelefon og læste sms-beskeder under middagen. Er det mig, der er uhyggelig gammeldags, eller er dette ikke bare en ufattelig og usympatisk vane?"
Læserbrev i "Kristeligt Folkeblad"
Britta Schall Holbergs svar ligner til forveksling Emma Gads:
"..... en ordentlig opførsel, der blandt andet indebærer, at man slukker sin mobiltelefon, når man blandt andet er til privat selskab. Det er da for respektløst, at værtsparret måske i dage og timer har gået og glædet sig til den middag, de har inviteret til. De har købt ind, pyntet bord, gjort sig umage med en bordplan og lavet lækker mad, og så melder en eller flere af gæsterne sig helt ud af selskabet, fordi det er vigtigere, at han ikke går glip af, hvad der kommer på mobilen. Det er jo sådan set heller ikke videre høfligt over for den borddame, der må finde sig en anden samtalepartner eller må finde sig i den respektløshed, der ligger i at ignorere hende til fordel for sms-beskederne.."
Der er - og har altid været - diskussioner om håndteringen af nye medier! Og det er ikke kun børn og unge, der er årsag til divergerende synspunkter på "høflig adfærd".....
Spis brød til :)
2 hold har foreløbigt bidraget til samlingen, hvad kan det ikke blive til i løbet af et par år. Når man tænker på, at Arto faktisk startede som en vittighedsamling, er perspektiverne jo store *G*
På 2. semester skal vi arbejde med "Traditioner i forandring", og Helen og jeg er sammen (igen ;) om et delforløb, der handler om Mobiltelefoner og Internettet. Det ligger ikke så langt fra vores multimedieundervisning, så helt fremmed for denne blogs sædvanlige tema er det ikke :)
Vi tager allerførst fat i de diskussioner, der er om nye medier. Til lejligheden havde vi fundet en herlig Emma Gad tekst frem fra 1918 (I ved den gang, hvor telefoner ikke stod i stuen, for så brugte kvinderne dem blot til at sladre i!!). Emma Gad skriver f.eks. meget håndfast (sådan var hun jo :):
"Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun alt for ofte sker det, at man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, maaske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen."
(Emma Gad: "Takt og Tone", Billesø og Baltzer, 1918, p. 185)
Hvad ville Emma Gad mon have svaret læserbrevsskriveren?
"Jeg undrer mig over, at også meget veluddannede mennesker i stigende grad bruger deres mobiltelefoner overalt. Ja, selv under private middage. Forleden havde vi besøg af nogle venner. Manden, der er midaldrende, sad med åben mobiltelefon og læste sms-beskeder under middagen. Er det mig, der er uhyggelig gammeldags, eller er dette ikke bare en ufattelig og usympatisk vane?"
Læserbrev i "Kristeligt Folkeblad"
Britta Schall Holbergs svar ligner til forveksling Emma Gads:
"..... en ordentlig opførsel, der blandt andet indebærer, at man slukker sin mobiltelefon, når man blandt andet er til privat selskab. Det er da for respektløst, at værtsparret måske i dage og timer har gået og glædet sig til den middag, de har inviteret til. De har købt ind, pyntet bord, gjort sig umage med en bordplan og lavet lækker mad, og så melder en eller flere af gæsterne sig helt ud af selskabet, fordi det er vigtigere, at han ikke går glip af, hvad der kommer på mobilen. Det er jo sådan set heller ikke videre høfligt over for den borddame, der må finde sig en anden samtalepartner eller må finde sig i den respektløshed, der ligger i at ignorere hende til fordel for sms-beskederne.."
Der er - og har altid været - diskussioner om håndteringen af nye medier! Og det er ikke kun børn og unge, der er årsag til divergerende synspunkter på "høflig adfærd".....
Spis brød til :)
29 marts, 2008
25 marts, 2008
Pause i undervisningen....
Liige nu, er der en pause i undervisningen i Multimedie. Det bliver spændende at se, hvor lang den bliver - måske evig :) "Dansk, multimedie" er nemlig ikke noget fag i den nye pædagoguddannelse. Den gamle uddannelses fag: "Dansk" (hos os delt i "Dansk, multimedie" og "Dansk, formidling") er nu en del af faget "Dansk, kultur og kommunikation". Selvom Helen og jeg har gjort vort til at de nyeste medier kom på banen i faget (se side 3 :) er vi stærkt bekymrede. Ministeriet var meget håndfast inde over den nye pædagoguddannelsens fagbeskrivelser, og det er meget tydeligt, at Haarder vægtede sprogudvikling og integration på bekostning af børnekultur, mediekultur og æstetik.
Som det er nu, er det litteraturfolk og psykologer, der præger faget. Ikke et ondt ord om dem - de er dejlige kolleger - men de fylder for meget efter min mening. Men sådan har det jo været længe. Alle mine studerende kender godt min børnekulturvinkel som indgang til barndom og børn ;) Udviklingspsykologiens betydning (læs omfang) i pædagogisk arbejde, har efter min mening længe været et problem. Umiddelbart ser den nye bekendtgørelse ud til at give mig ret: psykologi er ikke længere et fag og kultur er nu (en del af) et fag. Men ak, når man ser på CKF'erne, så stopper glæden. De er skrevet med en politisk pen og et bestemt værdigrundlag: dannelse (i gammeldags forstand) og integration. Og så kender man jo Haarder igen! Tænk, hvis University Colleges (før hen kaldet CVUer) hørte under videnskabsministeriet ligesom universiteterne. Så havde vi Helge Sander som minister. Han ved da i det mindste noget om, hvor vigtige de nye medier er!
Nå, vi får se, hvad fremtiden vil bringe og få det bedste ud af den :) Lige nu vil jeg opfordre til at følge arbejdet på holdet i "Dansk, kultur og kommunikation" i bloggen "Børns mundtlige legekultur". Min kollega, Povl Bjerregaard fra Højvangseminariet blogger med mine studerende de næste 3 dage. Det bliver ganske sikkert livligt og interessant.
For de interesserede er mine studerende i "Dansk, kultur og kommunikation" ved at opbygge en vitssamling i bloggen "Børns vittigheder". Hvis samlingen vokser lige så meget hvert halve år som i de to semestre, den har eksisteret, kan den ende med at blive en hel "vittigheds-database" :) Tælleren viser 2068 besøg.... det kan da ikke være studerende allesammen *S*
Som det er nu, er det litteraturfolk og psykologer, der præger faget. Ikke et ondt ord om dem - de er dejlige kolleger - men de fylder for meget efter min mening. Men sådan har det jo været længe. Alle mine studerende kender godt min børnekulturvinkel som indgang til barndom og børn ;) Udviklingspsykologiens betydning (læs omfang) i pædagogisk arbejde, har efter min mening længe været et problem. Umiddelbart ser den nye bekendtgørelse ud til at give mig ret: psykologi er ikke længere et fag og kultur er nu (en del af) et fag. Men ak, når man ser på CKF'erne, så stopper glæden. De er skrevet med en politisk pen og et bestemt værdigrundlag: dannelse (i gammeldags forstand) og integration. Og så kender man jo Haarder igen! Tænk, hvis University Colleges (før hen kaldet CVUer) hørte under videnskabsministeriet ligesom universiteterne. Så havde vi Helge Sander som minister. Han ved da i det mindste noget om, hvor vigtige de nye medier er!
Nå, vi får se, hvad fremtiden vil bringe og få det bedste ud af den :) Lige nu vil jeg opfordre til at følge arbejdet på holdet i "Dansk, kultur og kommunikation" i bloggen "Børns mundtlige legekultur". Min kollega, Povl Bjerregaard fra Højvangseminariet blogger med mine studerende de næste 3 dage. Det bliver ganske sikkert livligt og interessant.
For de interesserede er mine studerende i "Dansk, kultur og kommunikation" ved at opbygge en vitssamling i bloggen "Børns vittigheder". Hvis samlingen vokser lige så meget hvert halve år som i de to semestre, den har eksisteret, kan den ende med at blive en hel "vittigheds-database" :) Tælleren viser 2068 besøg.... det kan da ikke være studerende allesammen *S*
19 marts, 2008
04 marts, 2008
Alting har en ende....
Der har i lang tid huseret jokes om "Internettets sidste side". Oftest rådes man til at gå udenfor og lege. Her er dog en særlig lærer og bibliotkarversion.
Samtidig med, at vi åbenbart kan øjne enden på internettet, synes dets svagheder dog at brede sig til bogmediet *lol*
Fundet på Google Image, men eksplicit tillad at "låne" - selvfølgelig kun med angivelse af kilden.
Samtidig med, at vi åbenbart kan øjne enden på internettet, synes dets svagheder dog at brede sig til bogmediet *lol*
Fundet på Google Image, men eksplicit tillad at "låne" - selvfølgelig kun med angivelse af kilden.
University College Syd på Facebook
Vi har lavet en ny gruppe, UC Syd på Facebook i dag.
Hvis du er nuværende eller forhenværende studerende er du meget, meget velkommen til at tilmelde dig gruppen og bruge den:
Gruppen er for alle med relation til - eller interesse i - University College Syd.og mens vi er ved Facebook, som jeg før har betegnet som "Julekort året rundt", så skal I da lige se et "Påskekort", jeg i dag fik fra Susanne Borg Spliid *lol*
Billeder fra livet på campus, anekdoter, arrangementer, diskussioner af fag eller fester er velkomne her.
UC Syd forbeholder sig dog retten til at fjerne indhold af upassende art.
28 februar, 2008
Jørgen Clevin for rygestoppere
21 februar, 2008
Politisk blogger
Som en del af jer sikkert har hørt, blogger Villy Søvndal i disse dage om Hizb-ut-Tahrir. Villy Søvndals første blogpost om emnet har i skrivende stund 623 kommentarer! Respekt. Måske er den politiske debat slet ikke død i Danmark, selvom vi ikke møder frem til valgmøderne i samlet flok som i gamle dage?
Det er også ganske interessant at se, hvor stor debatlysten kan være omkring et aktuelt emne med stærke synspunkter - ikke mindst i lyset af, at politikerne generelt synes at være mest debatlystne omkring et valg!
Jeg kan supplere med yderligere til overskrift.dk's liste:
Anders Fogh Rasmussens blog (nyeste post: 19.02.08)
Helle Thorning-Schmidts blog (nyeste post: 21.12.07)
Søren Pinds blog (nyeste post: 21.12.07)
Det er også ganske interessant at se, hvor stor debatlysten kan være omkring et aktuelt emne med stærke synspunkter - ikke mindst i lyset af, at politikerne generelt synes at være mest debatlystne omkring et valg!
Jeg kan supplere med yderligere til overskrift.dk's liste:
Anders Fogh Rasmussens blog (nyeste post: 19.02.08)
Helle Thorning-Schmidts blog (nyeste post: 21.12.07)
Søren Pinds blog (nyeste post: 21.12.07)
18 februar, 2008
Biotoper på blogs
Det nye naturfagshold blogger også. Claus Aage (aka DramaJan) har lagt en helt forfærdelig morsom video på YouTube. Den må I altså se *rofl*
Videoen er en del af en "Sven Aage serie", som ligger på YouTube. Skynd dig at se den før din medstuderende :)
Hvis I vil følge med i naturfagsbloggene, har f.eks. Heidi en blogroll med links til alle blogs på sin blog, "Glæden ved legen... er vejen til legen"
Videoen er en del af en "Sven Aage serie", som ligger på YouTube. Skynd dig at se den før din medstuderende :)
Hvis I vil følge med i naturfagsbloggene, har f.eks. Heidi en blogroll med links til alle blogs på sin blog, "Glæden ved legen... er vejen til legen"
16 februar, 2008
University College Syd
1. januar skiftede CVU Sønderjylland navn til University College Syd. Det indebar ikke blot endnu en fusion (Kolding Pædagogseminarium), men også større organisationsændringer, nyt logo og i går et nyt website.
Det er vor 5 website. Det første lavede Michael Tarp i 1997, det næste lavede jeg i 1999 og de følgede 2 lavede Helen og jeg sammen i henholdsvis 2002 og 2005.
Det er noget af en udvikling, der er sket i de få år. Den første hjemmeside måtte jeg tigge ledelsen om timer til at lave. Jeg fik 60 timer i alt! Institutionens interesse i projektet var ikke stor, det var helt klart mest fordi, jeg åbenbart syntes det var sjovt at lave sådan noget, at jeg fik timerne *G*
Både Michaels og min første version var lavet i HTML, mens det site, vi nu afvikler, er lavet i et CMS, Constuctioner, som jeg købte på nettet for 75$. Der var en totalt uforståelig manual på 16 sider med, så Helen og jeg lukkede os inde i et lille lokale, vi lånte på pædagoguddannelsen. Her tilbragte vi godt en måned med at trave gulvtæppet i laser, rive os i håret og ryge som skorsten (ak, ja! det var dengang, man måtte det i små, afsides lokaler :) Og som I alle ved, var websitet ikke vores hovedbeskæftigelse *S* - det var en sommerferie, der blev brugt til projektet.
Helen og jeg valgte at købe CMSet for ikke at komme i lommen på de firmaer, der dengang solgte CMS webløsninger. De ville ikke blot have godt en halv million blot for CMSet, men vi kunne også forudse, at de ville have fingrene dybt i institutionens lomme, hver gang, der skulle ændres noget. Jeg kan få helt gåsehud ved tanken om, hvad det ville have kostet med alle de ændringer, der er foretaget siden vi startede i CMSet!!
Men Constructioner er ikke længere tilstrækkeligt til at håndtere de opgaver, der nu skal til på et moderne website - heller ikke selvom vort lille webhold blev udvidet for et par år siden med Agnete, som har lavet mange "lappeløsninger" til vort "skod CMS", som hun kalder det *G* Agnete kan programmere - altså sådan rigtigt ikke bare skrive HTML koder, som Helen og jeg *S* - så vi har elektronisk kursustilmelsing, nyhedsbreve o.lign. takket være Agnete.
Det nye site er lavet i et Open Source CMS, Typo3 - så nu kan meget, meget mere lade sig gøre end i det gamle Constructioner. Layoutet og storyboard er udført af en professionel informationsarkitekt, sitet er sat op af et professionelt udviklingshus, Link Factory, og der er ansat en fuldtidsansat webredaktør med journalistisk baggrund. Websitet ligger i et nyoprettet sekretariat for Internationalisering, Markedsføring og Kommunikation (jvf. organisationsplanen).
Noget af en udvikling over de 11 år fra den første hjemmeside til det nye website! Jeg gad egentlig vide, om vi havde emails i 1997?
Når jeg bliver næsten nostalgisk er det nu ikke på grund af teknikken. Vi har længe ønsket os et nyt CMS, og arbejdet er efterhånden blevet for omfattende til at kunne indpasses i job med andre funktioner, hvis det ikke er fritiden, der skal bruges hver gang. Min nostagi går på det arbejdsfællesskab, Agnete, Helen og jeg har haft omkring websitet. Et så godt samarbejde finder man ikke ved en tilfældighed. Og når man gør, skal man dyrke og passe på det!
Fremover er det udelukkende Agnete, der har opgaver i forhold til det nye site, men vi 3 har heldigvis allerede planer om nye projekter, hvor vi kan fortsætte vort eksemplariske samarbejde.....
De gamle websites kan alle i mere eller mindre handicappet form ses i Internet arkivet: WayBackMachine. Slå op på www.haderslevsem.dk for de to første og www.cvusonderjylland.dk for de to næste.
Det er vor 5 website. Det første lavede Michael Tarp i 1997, det næste lavede jeg i 1999 og de følgede 2 lavede Helen og jeg sammen i henholdsvis 2002 og 2005.
Det er noget af en udvikling, der er sket i de få år. Den første hjemmeside måtte jeg tigge ledelsen om timer til at lave. Jeg fik 60 timer i alt! Institutionens interesse i projektet var ikke stor, det var helt klart mest fordi, jeg åbenbart syntes det var sjovt at lave sådan noget, at jeg fik timerne *G*
Både Michaels og min første version var lavet i HTML, mens det site, vi nu afvikler, er lavet i et CMS, Constuctioner, som jeg købte på nettet for 75$. Der var en totalt uforståelig manual på 16 sider med, så Helen og jeg lukkede os inde i et lille lokale, vi lånte på pædagoguddannelsen. Her tilbragte vi godt en måned med at trave gulvtæppet i laser, rive os i håret og ryge som skorsten (ak, ja! det var dengang, man måtte det i små, afsides lokaler :) Og som I alle ved, var websitet ikke vores hovedbeskæftigelse *S* - det var en sommerferie, der blev brugt til projektet.
Helen og jeg valgte at købe CMSet for ikke at komme i lommen på de firmaer, der dengang solgte CMS webløsninger. De ville ikke blot have godt en halv million blot for CMSet, men vi kunne også forudse, at de ville have fingrene dybt i institutionens lomme, hver gang, der skulle ændres noget. Jeg kan få helt gåsehud ved tanken om, hvad det ville have kostet med alle de ændringer, der er foretaget siden vi startede i CMSet!!
Men Constructioner er ikke længere tilstrækkeligt til at håndtere de opgaver, der nu skal til på et moderne website - heller ikke selvom vort lille webhold blev udvidet for et par år siden med Agnete, som har lavet mange "lappeløsninger" til vort "skod CMS", som hun kalder det *G* Agnete kan programmere - altså sådan rigtigt ikke bare skrive HTML koder, som Helen og jeg *S* - så vi har elektronisk kursustilmelsing, nyhedsbreve o.lign. takket være Agnete.
Det nye site er lavet i et Open Source CMS, Typo3 - så nu kan meget, meget mere lade sig gøre end i det gamle Constructioner. Layoutet og storyboard er udført af en professionel informationsarkitekt, sitet er sat op af et professionelt udviklingshus, Link Factory, og der er ansat en fuldtidsansat webredaktør med journalistisk baggrund. Websitet ligger i et nyoprettet sekretariat for Internationalisering, Markedsføring og Kommunikation (jvf. organisationsplanen).
Noget af en udvikling over de 11 år fra den første hjemmeside til det nye website! Jeg gad egentlig vide, om vi havde emails i 1997?
Når jeg bliver næsten nostalgisk er det nu ikke på grund af teknikken. Vi har længe ønsket os et nyt CMS, og arbejdet er efterhånden blevet for omfattende til at kunne indpasses i job med andre funktioner, hvis det ikke er fritiden, der skal bruges hver gang. Min nostagi går på det arbejdsfællesskab, Agnete, Helen og jeg har haft omkring websitet. Et så godt samarbejde finder man ikke ved en tilfældighed. Og når man gør, skal man dyrke og passe på det!
Fremover er det udelukkende Agnete, der har opgaver i forhold til det nye site, men vi 3 har heldigvis allerede planer om nye projekter, hvor vi kan fortsætte vort eksemplariske samarbejde.....
De gamle websites kan alle i mere eller mindre handicappet form ses i Internet arkivet: WayBackMachine. Slå op på www.haderslevsem.dk for de to første og www.cvusonderjylland.dk for de to næste.
05 februar, 2008
Spar timer og et endeløst antal mails
Med Doodle kan man online planlægge møder så let som ingenting. Trods den charmerende(!) blanding af dansk og engelsk er funktionen umiddelbart forståelig. Man kan selv slette mødeplanlægningen, men den slettes automatisk efter 30 dage. Det er altså ikke et kalendersystem, men en meget praktisk aftalefunktion.
Med Doodle kan man også holde familieråd om dagens middag :)
Og lige et billede dagens amerikanske politik - som den giver sig udtryk på Facebook
Arrgg!!
Man skulle tro, jeg havde lært det efter tre år som blogger - man skriver i det offentlige rum! Men nej, torsdag står jeg i undervisningslokalet og viser et nyt hold studerende, hvordan man skriver en blogpost. Indholdet: Test! og ikke et sekund tænker jeg på alle de, der har feed til min blog, og som jeg nu spammer med min indholdsløse post. Sorry, alle sammen.
De problemer har næste generation ikke. OMG! hvor de begynder tidligt nu om dage
Et elegant klik, og han har købt aktier online!
De problemer har næste generation ikke. OMG! hvor de begynder tidligt nu om dage
Et elegant klik, og han har købt aktier online!
01 februar, 2008
28 januar, 2008
Lego fylder 50
Lego klodsen fylder 50 i dag, mandag d. 28. januar og sørme om Google ikke fejrer det :)
Det er bare ærgerligt, at amerikanerne tror, den er lige så Made in US som McDonalds!
Heller ikke Lego har fundet ud af, at reklame er andet end presseomtale og firmahjemmesider. Her er billeder af Legoklodser - som kun pressen må anvende! De kunne jo ellers godt have fået lidt reklame på bloggen her, men dem om det. Nu må de nøjes med et link.
Jeg tænker på, hvor mange penge Logitech mon tjente/sparede på denne "bruger-video" på YouTube....!!
Heller ikke Lego har fundet ud af, at reklame er andet end presseomtale og firmahjemmesider. Her er billeder af Legoklodser - som kun pressen må anvende! De kunne jo ellers godt have fået lidt reklame på bloggen her, men dem om det. Nu må de nøjes med et link.
Jeg tænker på, hvor mange penge Logitech mon tjente/sparede på denne "bruger-video" på YouTube....!!
26 januar, 2008
23 ting er på banen igen
Biblioteksprojektet 23 ting fortsætter med 23 plus. Den blog fortjener en plads i jeres newreader (Bloglines eller Netvibes). Havde den bare været der for 3 år siden, da Helen og jeg planlagde den første web 2.0 undervisning i multimedie. Så havde vi sparet mange times udarbejdelse af undervisningsmaterialer *S*
Ud over en introduktion til Facebook og MySpace er der en interessant ting i 23 Plus d. 30 december: Mindomo.
Mindomo er et mindmapping program. På seminariet låner vi OpenMind ud til studerende, men Mindomo har en væsentlig fordel frem for OpenMind: Mindomo er webbaseret og giver derfor mulighed for deling af mindmaps.
Basisprogrammet er gratis, og kender du et andet mindmapping program, er det ret let at gå til. Der er hjælp til at starte i bloggen 23 Plus. Som i Flickr og mange andre steder kan man lave sit mindmap privat, dele det med en sluttet kreds eller gøre det offentligt for alle. Hermed er programmet langt mere collaborativt end de programmer, der ligger lukket ind på brugerens computer, men det kender I jo fra alle de programmer, vi har arbejdet med i undervisningen - kun Mediator var et ikke-netbaseret program og har derfor sin begrænsning - f.eks. må man vente til underviseren får tid til at lægge den serveren :)
Hvis du ikke kender et mindmap kan du se eksempler her
Ud over en introduktion til Facebook og MySpace er der en interessant ting i 23 Plus d. 30 december: Mindomo.
Mindomo er et mindmapping program. På seminariet låner vi OpenMind ud til studerende, men Mindomo har en væsentlig fordel frem for OpenMind: Mindomo er webbaseret og giver derfor mulighed for deling af mindmaps.
Basisprogrammet er gratis, og kender du et andet mindmapping program, er det ret let at gå til. Der er hjælp til at starte i bloggen 23 Plus. Som i Flickr og mange andre steder kan man lave sit mindmap privat, dele det med en sluttet kreds eller gøre det offentligt for alle. Hermed er programmet langt mere collaborativt end de programmer, der ligger lukket ind på brugerens computer, men det kender I jo fra alle de programmer, vi har arbejdet med i undervisningen - kun Mediator var et ikke-netbaseret program og har derfor sin begrænsning - f.eks. må man vente til underviseren får tid til at lægge den serveren :)
Hvis du ikke kender et mindmap kan du se eksempler her
25 januar, 2008
Medierådet bruger også YouTube
I forbindelse med Sikker Internet Dag 2008 kampagnen har Medierådet lagt disse to videoer om internettets muligheder og farer på YouTube
Medierådet annoncerer også under "Aktuelt" en Sikker Internet Dag konkurrence til spilleglade. Desværre virker linket ikke :(
Medierådet annoncerer også under "Aktuelt" en Sikker Internet Dag konkurrence til spilleglade. Desværre virker linket ikke :(
24 januar, 2008
Penguin Army, et nyt community på nettet
Fra en af mine legekammerater har jeg fået et link til det danske community "Penguin Army". Bortset fra det meget aktuelle tema (mon Connie Hedegaard har set det?)
Og så kan vi alle lære noget af Camilla - jvf. et af Penguin Army's sparetips *G*
Velkommen i Penguin Army!er det fra min fagvinkelt helt fantastisk at se dem udnytte alle de teknologier, vi har rodet med i Multimediefaget: en blog, en Flickr gruppe, en YouTube gruppe, en facebook gruppe, et MySpace sted (se oversigten her og læs om projektet her).
Vi kalder til kamp mod sløset overforbrug og global opvarmning!
Hvad er Penguin Army?Penguin Army er et community for alle os der vil gøre noget for at standse den uhyggelige udvikling miljøet gennemgår i øjeblikket... Det gør vi bla via vores online platform, penguinarmy.dk, hvor i alle er medskribenter!
Og så kan vi alle lære noget af Camilla - jvf. et af Penguin Army's sparetips *G*
09 januar, 2008
Malene Charlotte Larsen, som I har på jeres litteraturliste har skrevet en interessant artikel: "Hvorfor fænger Facebook". Artiklen er superaktuel i forhold til ugens emne: Hvad laver børn og unge på nettet?
Det er muligt at kommentere artiklen. Benyt jer endelig af det. Både hvis I har noget at tilføje eller har et spørgsmål, I kunne tænke jer at rejse.
Jeg har helt den samme fornemmelse af Facebook som Malene. Jeg har tænkt på, at hvis man vil forklare udenforstående, hvorfor man finder Facebook hyggelig, kunne man bruge metaforen "Facebook er julekort hele året". Og så kan man jo spørge: hvorfor skriver så man julekort?
Jeg har tilføjet et link til artiklen til litteraturlisten. Ikke som rødt (obligatorisk litteratur, som alle forventes at have læst), men som forslag til yderligere læsning. Jeg vil dog varmt anbefale artiklen!
Mads, du skylder mig stadig en fortælling om Folmer og Severing!!
Det er muligt at kommentere artiklen. Benyt jer endelig af det. Både hvis I har noget at tilføje eller har et spørgsmål, I kunne tænke jer at rejse.
Jeg har helt den samme fornemmelse af Facebook som Malene. Jeg har tænkt på, at hvis man vil forklare udenforstående, hvorfor man finder Facebook hyggelig, kunne man bruge metaforen "Facebook er julekort hele året". Og så kan man jo spørge: hvorfor skriver så man julekort?
Jeg har tilføjet et link til artiklen til litteraturlisten. Ikke som rødt (obligatorisk litteratur, som alle forventes at have læst), men som forslag til yderligere læsning. Jeg vil dog varmt anbefale artiklen!
Mads, du skylder mig stadig en fortælling om Folmer og Severing!!
Hvad bekymrer de voksne?
Jeg skrev i sidste post, at vi bør tage udgangspunkt i børnenes oplevelser og forståelser, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være naive og mene, at børnene altid ved bedst!
I bloggerperioden sidste år, var der et enkelt indlæg, der stillede spørgsmålet: Udleverer børn sig selv på nettet? Det er en interessant problematik. Og det er (igen) vigtigt at undersøge, hvad vi forstå som "at udlevere sig selv", og hvad børnene mener om det. Jeg tror faktisk, at vi sommetider går galt i byen i vores tolkninger af, hvad det er, børnene og de unge har gang i - af den simple grund, at vi selv er vokset op i en anden tid og med andre medier og dermed også andre forståelser af mediernes rolle.
I en artikel af danah boyd fandt jeg følgende citat, som illustrerer min påstand:
Det, jeg finder særligt interessant i Honneths begreb "anerkendelse" er den skelnen, han gør mellem de 3 sfærer (familiens/kærlighedens, den retslige og den solidariske sfære). På side 67 i artiklen er et citat, jeg overvejer at forlange at alle studerende kan udenad:
For at forstå det, er det vigtigt ikke blot at lytte til børnene, men også at forsøge at forstå børneperspektivet, altså den mening handlinger og begreber giver for børnene. Som jeg beskrev i afsnittet Feltstudier - en fortælling i artiklen "Doom i Havnbjerg. Computerspil, legekultur og uformelle kompetencer", kræver det et arbejde af den voksne at fjerne det voksenfilter, vi forstår verden igennem. Men det er indsatsen værd :) I stedet for at lukke for nye kommunikationsformer og nye mediers muligheder, bliver man ofte klogere på nye muligheder for menneskelige fællesskaber.
Har du en profil på Arto?
På det multimediehold, der bloggede med Carsten jessen, havde jeg foreslået de studerende at oprette en profil på Arto. Det samme forslag vil jeg komme med i år. Det kan diskuteres, om pædagoger nu også skal mase sig ind på børnenes eget sted, Arto, men hvis etikken er i orden, mener jeg ikke, det er noget problem. Oplevelserne på det forgangne hold var tværtimod, at hvis man forklarer, hvem man er, og hvorfor man er på Arto, er de unges imødekommenhed meget stor.
I kunne f.eks. spørge de unge på Arto, hvordan de "passer på sig selv" på internettet. I skal nok ikke spørge til Arto specifikt. De unge kender godt den tilbagevendende mediepanik i aviserne omkring Arto. Jeg talte på en konference med "manden bag Arto", og det krævede en stor indsats at få ham til at indse, at jeg ikke var en af de bekymrede voksne, der gerne så Arto lukket, (Damnd, ligner jeg sådan én!!) men at jeg gerne ville høre, hvordan Arto forsvarede sig imod mediepanikkerne.
Hvis I spørger som voksne, der deler interessen i internettet med de unge, og som bakser med de samme overvejelser over, hvad der er privat, og hvad der er for alles øjne, er jeg sikker på, at I vil få nogle interessante synspunkter frem.
Det kunne da i øvrigt også være interessant at høre jeres (voksne) synspunkter på den sag. Der er garanteret mange forskellige meninger om den sag bare i vores lille gruppe :) Og så kan vi jo bagefter diskutere, hvor meget vores private holdninger bør træde frem i det pædagogiske arbejde - det emner er der garanteret dynamik i *S*
[Jeg går i 7. klasse. Jeg er 13 år. Jeg er ikke cheerleader. Jeg er ikke formand for skolerådet. Eller formand for [skolens] debatklub. Jeg er ikke klassens kønneste pige. Jeg er ikke klassens mest populære pige. Jeg er bare en ung. Jeg er lidt genert. Og det er virkeligt svært at gøre tilstrækkeligt indtryk på folk til at de vil være din ven, hvis man ikke er en af de nævnte ting. Men jeg tager på nogle helt fantastiske ferier med min forældre mellem jul og nytår. Og jeg tager billeder af de steder, vi rejser hen. Og jeg skriver om det i min Xanga [blogteknologi som Blogger]. Jeg tror, at hvis skolekammeraterne læser, hvad jeg har at sige, og hvordan jeg siger det, så vil ønske at være ven med mig.]
I bloggerperioden sidste år, var der et enkelt indlæg, der stillede spørgsmålet: Udleverer børn sig selv på nettet? Det er en interessant problematik. Og det er (igen) vigtigt at undersøge, hvad vi forstå som "at udlevere sig selv", og hvad børnene mener om det. Jeg tror faktisk, at vi sommetider går galt i byen i vores tolkninger af, hvad det er, børnene og de unge har gang i - af den simple grund, at vi selv er vokset op i en anden tid og med andre medier og dermed også andre forståelser af mediernes rolle.
I en artikel af danah boyd fandt jeg følgende citat, som illustrerer min påstand:
I’m in the 7th grade. I’m 13. I’m not a cheerleader. I’m not the president of the student body. Or captainof the debate team. I’m not the prettiest girl in my class. I’m not the most popular girl in my class.I’m just a kid. I’m a little shy. And it’s really hard in this school to impress people enough to be yourfriend if you’re not any of those things. But I go on these really great vacations with my parents between Christmas and New Year’s every year. And I take pictures of places we go. And I write about those places.And I post this on my Xanga. Because I think if kids in school read what I have to say and how I say it,they’ll want to be my friend —Vivien, 13, to Parry Aftab during a “Teen Angels” meeting (Oversættelse findes under "Læs mere")Jeg ved, I har arbejdet med "anerkendelse" i andre fag, og selvom det er lidt af et pædagogisk buzzword for tiden, vil jeg alligevel henvise til det i denne forbindelse. Vivien beskriver nemlig meget præcist, hvordan hun forsøger at opnå anerkendelse for det særlige, hun kan og er (se f.eks.: Britta Nørgaard: Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16, 2005, online.
Kilde: danah boyd: "Why Youth Social Network Sites: The Role of Networked Publics in Teenage Social Life"
Det, jeg finder særligt interessant i Honneths begreb "anerkendelse" er den skelnen, han gør mellem de 3 sfærer (familiens/kærlighedens, den retslige og den solidariske sfære). På side 67 i artiklen er et citat, jeg overvejer at forlange at alle studerende kan udenad:
i børnehaven gælder et professionelt forhold, som handler om at se børnene som de unikke og særegne væsener, som de også er – og ikke se dem i et kærlighedens anerkendelsesperspektiv. Børnene bidrager i en solidarisk sfære med nogle individuelle kompetencer, og det er ikke som individualister, de her skal betragtes. De skal betragtes som værende af betydning for fællesskabet, og de skal gennem den selvtillid, der er grundlagt i den hjemlige anerkendelsesfære, sammen med den selvværdsættelse, der er resultatet af den solidariske anerkendelsessfære, blive i stand til at indgå i relationer og i intersubjektivitet med tolerance og respekt for den anden og for de normer, der gør sig gældende i den solidariske sfære, de er en del af.Det er ikke blot så centralt for pædagogisk arbejde, men udtrykker også præcist det fokus, der ligger bag Helens og min undervisning i Multimedier: børnefællesskabet!
For at forstå det, er det vigtigt ikke blot at lytte til børnene, men også at forsøge at forstå børneperspektivet, altså den mening handlinger og begreber giver for børnene. Som jeg beskrev i afsnittet Feltstudier - en fortælling i artiklen "Doom i Havnbjerg. Computerspil, legekultur og uformelle kompetencer", kræver det et arbejde af den voksne at fjerne det voksenfilter, vi forstår verden igennem. Men det er indsatsen værd :) I stedet for at lukke for nye kommunikationsformer og nye mediers muligheder, bliver man ofte klogere på nye muligheder for menneskelige fællesskaber.
Har du en profil på Arto?
På det multimediehold, der bloggede med Carsten jessen, havde jeg foreslået de studerende at oprette en profil på Arto. Det samme forslag vil jeg komme med i år. Det kan diskuteres, om pædagoger nu også skal mase sig ind på børnenes eget sted, Arto, men hvis etikken er i orden, mener jeg ikke, det er noget problem. Oplevelserne på det forgangne hold var tværtimod, at hvis man forklarer, hvem man er, og hvorfor man er på Arto, er de unges imødekommenhed meget stor.
I kunne f.eks. spørge de unge på Arto, hvordan de "passer på sig selv" på internettet. I skal nok ikke spørge til Arto specifikt. De unge kender godt den tilbagevendende mediepanik i aviserne omkring Arto. Jeg talte på en konference med "manden bag Arto", og det krævede en stor indsats at få ham til at indse, at jeg ikke var en af de bekymrede voksne, der gerne så Arto lukket, (Damnd, ligner jeg sådan én!!) men at jeg gerne ville høre, hvordan Arto forsvarede sig imod mediepanikkerne.
Hvis I spørger som voksne, der deler interessen i internettet med de unge, og som bakser med de samme overvejelser over, hvad der er privat, og hvad der er for alles øjne, er jeg sikker på, at I vil få nogle interessante synspunkter frem.
Det kunne da i øvrigt også være interessant at høre jeres (voksne) synspunkter på den sag. Der er garanteret mange forskellige meninger om den sag bare i vores lille gruppe :) Og så kan vi jo bagefter diskutere, hvor meget vores private holdninger bør træde frem i det pædagogiske arbejde - det emner er der garanteret dynamik i *S*
[Jeg går i 7. klasse. Jeg er 13 år. Jeg er ikke cheerleader. Jeg er ikke formand for skolerådet. Eller formand for [skolens] debatklub. Jeg er ikke klassens kønneste pige. Jeg er ikke klassens mest populære pige. Jeg er bare en ung. Jeg er lidt genert. Og det er virkeligt svært at gøre tilstrækkeligt indtryk på folk til at de vil være din ven, hvis man ikke er en af de nævnte ting. Men jeg tager på nogle helt fantastiske ferier med min forældre mellem jul og nytår. Og jeg tager billeder af de steder, vi rejser hen. Og jeg skriver om det i min Xanga [blogteknologi som Blogger]. Jeg tror, at hvis skolekammeraterne læser, hvad jeg har at sige, og hvordan jeg siger det, så vil ønske at være ven med mig.]
Abonner på:
Opslag (Atom)
