13 november, 2005
Walter og Trofast
Det har taget 5 år at producere filmen, og I, der kender udfordringerne, vil nyde den :)
DR anmelder filmen.
Filmens officielle website
Andre Walter og Trofast film:
Wallace & Gromits Fantastiske Eventyr:
Osten er spist (A Grand day out), Forkerte bukser (Wrong Trousers) og Lige ved og næsten (A Close Shave). De to sidste har vundet Oscars i 1993 og 1995.
(fås som video/kan lånes i Blockbuster)
Andre film af samme animatorer: Flugten fra hønsegården
Filmens officielle website
DuduBlogs

Børn og unge kan nu have en blog i Dullernes Univers. Marianne skriver:
"DuDuBlog er en tjeneste under Foreningen Dullernes Univers og er derfor kun åben for børn & unge. Vi henviser voksne til de mange andre steder på nettet hvor der er mulighed for at oprette en gratis Blog :)"
DuduBlog har de vigtigste ting: der kan uploades billeder, der er kommentarer, trackback, kategorier og templatene giver mulighed for selv at få fingrene i HTML koderne.
For os, der er interesseret i børne og ungdomskultur, er DuduBlogs dog et godt sted alligevel. Dels er der nu et dansk supportet sted, vi kan henvise til, dels er det nu ikke længere så besværligt at finde de steder, hvor vi kan blive klogere på, hvad der rører sig.
04 november, 2005
3. Seminar
Dagens ord må være: 'tørre svampe' - de studerende suger simpelthen alt til sig - viden, information, hinanden, underviseren - alt! Jeg tror nu, de gik tunge, bløde og våde hjem, svampene *lol* I alt fald fyldte vi godt på dem.
Dagens store oplevelse var Marianne (Dullemor). De studerende havde glædet sig meget til at møde hende (me too!), men mødet oversteg alle vore forventninger. Den dejlige pige vil bare noget med sit liv! Det er vigtigt, at vi - fra det institutionelle Danmark' - møder mennesker som Marianne, så vi husker, at det ikke kun er 'de professionelle', der har hoved og hjerte på det rette sted. En stor tak til Marianne, der vovede at køre Dødskørsel på motorvejen for vores skyld.
Ligesom vore studerende (og Helen) var jeg godt bombet, da jeg kom hjem (med to ørreder under armen, takket Lone og 120 cm'ers lystfiskermanden - tak, tak, tak - jeg lover at lægge billeder af de tilberedte dyr på Flickr, men i aften skal vi nu altså bare have frikadeller :). Hvad gør man, når man ligesom er brugt op? Surfer lidt på nettet *G*, her er nogle af de link fra Dullerne, jeg surfede rundt på:
Faithless
Pixelpearl (vælg endelig Nyt layout)
Ajnat
Jeg kan varmt anbefale jer at blive medlem af Mødetsedet (venstremenuen: Tilmeld som bruger). Som medlem af Mødestedet har du også adgang til masser af hjælp og guider.
Se også lige Inamaries side, ikke mindst hendes tidligere layouts er imponerende (Infor/Tidligere designs). Inamarie har også lavet et væld af guides (web-sektionen), som også vore studerende vil kunne have stor glæde af.
03 november, 2005
Drenge på nettet
Mon ikke også det vil være muligt at finde nogle fansider for Rune Glifberg?
Min søgning bragte mig også forbi en herlig debat i Skum om generaliseringer og stereotypier.
Hvad er Skum forresten? For, med eller af?
Som en lille kuriositet kan jeg nævne, at der i dag en blog, jeg har i min Bloglines, nævnes en drengeblog. Bloggen, weblogg-ed, the read/write web in the classroom, er skrevet af Will Richardson, der præsenterer sig som 'blogvangelist'. Hans tanker om blogging i skolen er altid interessante. Han er også privat i sin blog. Fortæller om familie, børn og ferier. I dag hed posten: "Hey Dad! I Blogged!" og her beretter Will Richardson stolt, at han endelig har fået trukket, slæbt og skubbet den fjerde og sidste Richardson til bloggen (det kneb også med konen i sin tid). Nyheden om Tuckers andet indlæg blev bragt til farmand i arbejdstiden over telefonen og den var læst før røret blev lagt på :)
Første indlæg hedder: "I love this blog", men sandheden kommer for en dag nede i teksten: "Tomorrow I will blog again because my dad wants me to blog and I don't want to right now." - Et nyt begreb er født: 'Pligtblogging' *lol*
For, af og egen
BRUEGEL, Pieter the Elder: 'Children's Games'
Helen og jeg sad i går og blev enige om, at vort samarbejde f.eks. om udviklingen af dette undervisningforløb i Multimedie i visse faser faktisk godt kunne betegnes som 'leg'. Den 'stemning', vi kan sætte os i, er i alt fald helt klart det ham Mikael, hvis efternavn vi ikke kan udtale, kalder 'Flow'. Vi glemmer tid og sted, og det går bare derudad. Carstens 3 begreber giver os nu rygdækningen for vor påstand: det er os, der er aktører (planlægningen, strukturen, opgaverne osv.), det er os, der formulerer formålet (selvfølgelig indenfor
studieordningens rammer), og vi arbejder i fællesskab på at skabe mening i kaoset (en mening andre forhåbentlig kan dele med os). Yes! at undervise kan i de lykkelige øjeblikke være en leg *G*
01 november, 2005
De er der hele tiden
Kl. 21:30 reagerede den første på nyheden og 21:34 den næste 21:36 den tredje... bor de i Blackboard?
Lones har et herligt forslag: "Så må vi hellere dulle os op :-)" Jeg kan altså både glæder mig til at møde Marianne og... Dullerne.
Der sker umådeligt meget i Dudu.dk - nu, hvor vi arbejder med animationer, kan Blinkies være et godt sted at kikke (venstre menu under 'Din hjemmeside').
Jeg har en smule erfaring med Blinkies *lol* - jeg var en overgang leverandør af Blinkies til mine Arto-piger. Den historie skal jeg nok fortælle en anden gang. Foreløbig kan I kikke på nogle af mine 'værker'. I kan downloade dem og åbne dem i jeres animationsprogram, så kan I se, hvor såre simpelt, det er at lave dem.
Gode links:
Blinkie Madness
Blinkie Maker
Påklædningsdukke-syndromet del II
Diskussionen om voksnes vurdering Carpates blog rører ved noget af det centrale. Både dannelsesprojektet og det pædagogiske projekt har som udgangspunkt et voksenblik, som jeg vil vove at påstå har et begrænset udsyn. Dette voksenblik går ikke mindst ud over pigers aktiviteter:
"Pigernes opfattelse af sig selv og af hesteinteressen står imidlertid i skarp modsætning til omgivelsernes syn på fænomenet piger og heste. Udefra set er hestepigerne enten uynlige og uinteressante, eller de ses som 'hestetossede', som angrebne af en midlertidig grille, som man må lære at bære over med, så længe det varer." Lisbeth Rostgård: "Mestring og melodrama - piger og heste.", I Anne Scott Sørensen (red): "Pi'r, Pink og Power." p. 82
Samme undertrykkelse/foragt finder Lisbeth Ihlemann i mediernes syn på pigers fankultur i artiklen "FANS, FANS, FAN...: Boy Bands, pigedrømme og kulturel degradering" (I Drotner og Klitgaard Povlsen (red): "Tankestreger. Nye medier, andre unge).
Jeg tror, det er enormt vigtigt, at få øje på de kvaliteter Duller, rideskoler, computerspil osv. har for børnene. Den viden får vi ikke ved at se på 'legetøjet', men på legen og samværet, det indgår i. Og så er jeg faktisk tilbage til de særlige problemer, Carsten slutter sin post med at pege på. For hvad er det nu lige, børn laver, når de leger????
Jeg er ret sikker på, at 'mine voksne' så de stille (=artige) pigers små sysler og ligeledes værdsatte, at vi øvede vores finmotorik og ikke mindst omhyggelighed (ikke tegne udenfor og klippe nøjagtig i stregerne).
31 oktober, 2005
Påklædningsdukke-syndromet del I
Allerførst må jeg tilstå, at jeg er hårdt angrebet. Jeg kan savle over illustrationerne i Birgitte Globs og Mette Winges bog 'pigedrømme'. Især kan jeg ikke komme forbi siderne med Mariekiks Dukker og Gerda Vindings påklædningsdukker, som vi selv skulle farvelægge. Jeg husker hver eneste kjole og hvert eneste ark. Jeg husker Vikinge farverne, vi brugte, og fryden ved at stå nede i 'TipTop' (den lokale legetøjsforretning) og bladre i den store stak Gerda Vinding ark til 50 øre pr. styk. Det kunne tage rigtig, rigtig lang til at bestemme sig.
Når påklædningsdukkerne var omhyggeligt farvelagt og forsigtigt klippet ud, blev de lagt i gamle regne- eller skrivehefter, som vi havde forsynet med faneblade med teksterne: sommerkjoler, vinterkjoler, dragter, balkjoler, bluser, bukser, nattøj, strandtøj, sko osv. osv. (rækkefølgen var helt fast - og så vidt jeg husker som her gengivet).
Da vi blev lidt ældre, begyndte vi selv at tegne tøj til påklædningsdukkerne og senere også selve påklædningsdukkerne. De selvtegnede dukker adskildte sig fra de købte ved at have større bryster og kjoleudskæringer end de købte. Meget større! Vi lod dem heller ikke ligefrem ligge og flyde for de voksne at se.
Jeg nåede aldrig at få en Barbiedukke, men jeg fik til min mors store forargelse Barbies forløber Lilli dukken af min storesøster og moster - om min mor var mest forarget over min alder (jeg var konfirmeret) eller over den garderobe, min søster og moster havde produceret (en meget voksen garderobe!!), ved jeg ikke, men jeg husker tydeligt, at gaven ikke passede hende den jul.
Paralellen i dag er vel forargelsen over de små pigers bare maver og 'udfordrende' beklædning. Men legen er den samme - blot kan man læse en stigende velfærd i udviklingen: papirdukker -> rigtige dukker -> eget tøj (selv dukken = 'erstatning' ikke nødvendig).
Èn ting, jeg også husker meget tydeligt, er, at vi ikke havde gang i det med drenge endnu, da vi var allermest optaget af påklædningsdukkelegen. Det var et rent pigeunivers. Og som sådan blev den leg sandelig taget under behandling i 70'erne store kønsrolleprojekt - Barbie dukken fik læst og påskrevet! Jeg husker tydeligt venindernes løftede øjenbryn, da jeg accepterede at mit 70'er barn legede med Barbie. Jeg husker også den garderobe, jeg forsynede hendes Action Man med - en tro kopi af faders hippieveste og smækbukser!! Ak, ja, Ken er og blir jo kun 'tilbehør' til Barbie. Der er trods alt mere mand over Action Man - men Battledress var dog for meget ;) Og ét er sikkert - Barbies heste er langt, langt vigtigere end hendes mænd *lol*
23 oktober, 2005
Nedtælling til jul
Den er lavet med et lille javascript fra The Javascript Source, hvor der ligger mange andre små script, som det er lovligt at kopiere.
En søgning på Google på:
javascript "count down to christmas"
giver 290 hits, så der er nok at tage af...
Santas Backup
embarrassed
Originally uploaded by elnomado.
22 oktober, 2005
Motiver
Leaves4
Originally uploaded by LizArt.
Leaves
Originally uploaded by LizArt.
Jeg Googlede 'Rådhusvin' for at se, hvad der mon var at finde, og på den måde kom jeg til en fantastisk fotoside: FotoKritik.dk - 108.416 fotos online!
Det foto, der bragte mig dertil. Prøv funktionen øverst til venstre (gråskalaen) - så skifter baggrunden. Kast også lige et blik på kommentarerne.....
Jeg blev nysgerrig, og se lige, hvad jeg fandt under temaet: Detaljeret - fotoet 'Øjenkontakt'. Et helt 'Benny Andersensk' foto. Dén leg kunne let omsættes til noget sjovt i børnehøjde....
Visions of Science 2005
Der er mange meget smukke fotos imellem. Især kan jeg ikke stå for papirclips'et og det går over min forstand, hvorledes 'opstillingen' til ' The origin of life ' er lavet..... og så minder vinderen i kategorien Action mig altså i den grad om Dorte Haj-film *lol*
(Tilføjet 2 min. senere) Lige nu kan billederne altså ikke ses, da serveren er nede. Dér er vist det, bloggerne kalder at blive 'Slashdottet'. Udtrykket henviser til et af de allerstørste Communities på nettet www.slashdot.org. Det er et samlingssted (nyheder og diskussioner) for 300.000 nørder!!
Jeg læste om 'Vicions of Science' på sklashdot.org - og hvad gjorde jeg? Ilede hrn for at se billederne - det har mange andre åbenbart også gjort, og nu er vi igang med at skrive om det, så endnu flere iler derhen. Resultat: Visions of Scince's serveren går i knæ (=bliver slashdottet).
At blive 'slashdottet' er således en ulykke (=serveren går ned), men på samme tid også en lykke (=man er berømt).
21 oktober, 2005
Tanker foran spejlet
Det er der kommet en interessant tekst og et spændende billede ud af.
Via Friday Femmes Fatales No 28 (Women Bloggers)
Hvorfor jeg elsker Bloglines
Jeg har foreslået vores studerende at få sig én, men gjort det frivilligt, da vi smider mange teknologier i hovedet på dem i et kort forløb. Lige nu har de krop og sjæl begravet i Barbarosa, som det jo tydeligt fremgår af deres blogs.
Hvad er fidusen ved en nyhedslæser?
Det kan siges ganske kort: nyhederne kommer til dig i stedet for, at du skal opsøge dem. Dét må siges at være noget af en fordel! Hver gang en studerende lægger noget i sin blog fortæller min Bloglines mig det. Altså behøver jeg ikke at gå 'pedelrunder' for at se, om der er noget nyt. Jeg har indstillet min Bloglines, så den ikke viser mig ikke hele blogposten, men kun et resume (suummaries = begyndelsen af hver post). Lige i dette projekt er det nu ikke væsentligt, da jeg læser alt, hvad de studerende skriver, men jeg 'abonnerer' på meget andet end mine studerendes blogs, og her er det godt at kunne skimme og sortere.
Jeg har lavet en Bloglines udelukkende til holdet her og gjort den offentlig tilgængelig (Bloglines kan også være privat, hvis man ønsker deét), så de studerende kan se, hvordan den ser ud: Bloglines: Multimedie
Hovedfunktionen - det, at det tydeligt angives, om der er noget nyt, kan man selvfølgelig ikke se som 'gæst', men den personlige Bloglines (hvor man er logget ind) fungerer sådan, at når der er nyt, markeres det ud for den aktuelle blog, og når man har læst nyheden forsvinder markeringen.
Og så er det endda ikke bare de studerendes blogs, men også hvad der sker ovre i Flickr, Blogline gør mig opmærksom på. Neat!

Faktisk kan man merge et helt hold til én enkelt RSS Feed.
Det har Agnete skrevet noget om ovre i Bubbling Minds:
Flet dine feeds, så ser bloglines således ud
Bliv mobil
En anden god grund til at jeg elsker min Bloglines, er min (trådløse) PDA.Billedet illusterer tydeligt, hvad jeg snakker om. Nu har jeg ikke bare min post med i lommen overalt, men også mine studerendes blogs!
Go for it!
20 oktober, 2005
Fællestegning
bestemme hvor tydelig en streg skal være og tegne (klik på en hvilken som helst ikon nederst, så kommer der en blyant, du kan tegne med).
Man kan se hvordan tegningen er blevet til og se de 7 tegninger, der er lavet indtil nu (browse).
Sød ide til de mørke vinteraftener :)
Tjek endelig også linkene ud - der er flere sjove sider.....
18 oktober, 2005
Stereotyp II
MySpace er et af de mange forsøg på at skabe kommercielle fællesskaber på nettet - et sted, hvor man kan møde vennerness venner (Foaf - Friend of a friend).
Der findes mange af den type fællesskaber. Mest berømt er Friendster, Orkut og Ryze.
Lunarstorm og Arto henvender sig især til en yngre aldersgruppe.
15 oktober, 2005
Reflektioner over lærerrollen
Vi arbejder med forskellige rum og med ejerskabet til disse. Og vi snakker derfor meget om, hvilken lærerrolle, vi har i de enkelte rum.
Den største aktivitet og det centrale rum er Blackboards konference. Aktiviteten her er så stor, for som en studerende sagde i 'Sofahjørnet' i Blackboard her op til efterårsferien, at "bare man har været væk en halv dag, så ligger der 700 nye beskeder *lol*."
Konferencen er dog langt fra det eneste sted, hvor vi (holdet og underviserne) kommunikerer.
1. det offentlige diskussionsforum i LMS'et Blackboard, som er tilgængeligt for samtlige studerende på pædagoguddannelsen uanset, om de går på nær eller netuddannelse og uanset årgang. Samtlige underviserne på uddannelsen har også adgang til det. (mange-til-mange)
2. gruppeforummet, hvor kun dette hold og dets to undervisere har adgang. (nogle-til-nogle)
3. i Flickrer er der kommentarfelter og mail. Det sidste bruger nogle studerende meget. Det er faktisk også det eneste sted, hvor de kan kommunikere en-til-en med os. (en-til-mange og en-til-en)
4. bloggene og bloggenes kommentarfelter. Den udstrakte brug af kommentarfelterne har jeg omtalt i en tidligere post (Feedback). (en-til-mange og en-til-en)
5. Skype, hvor vi kan holde møder med op til 4 studerende af gangen. (nogle-til-nogle)
6. områderne i Blackboard og Wikien, hvortil vore studerende kun har læseadgang. (en-til-mange)
Linksamlingerne i del.icio.us er jo også en form for kommunikation, da alle her kan følge med i, hvad alle læser på Internettet.
Helen og jeg har mange overvejelser over, hvilken type kommunikation, herunder hvilken lærerrolle, der er mest 'passende' i hvilke læringsrum. Vi hævder f.eks. at det er vigtigt at etablere rum, hvor det er de studerende, der har ejerskabet - samt selvfølgelig som underviser at respektere dette. Men det indebærer dermed også overvejelser om, hvordan vi som undervisere kommunikerer i det 'studenterejede rum'. Hvilken form for feedback er relevant i de forskellige rum? Kan vi tillade os at rådgive og vejlede i et rum, der er ejet af den studerende? Eller hører den lærerrolle udelukkende til i Blackboard?
Ligesom jeg her har lavet en liste over mulige kommunikationsrum, kunne jeg også lave en liste over mulige lærerroller. Vejleder, rådgiver, instruktør, guide, informator, motivator, opdrager, systemrepræsentant... bare for at nævne et mindre antal af de mange mulige.
For såvel undervisere som studerende er denne form for undervisning og læring også meget mere transparent. Ingen studerende kan gemme sig på bagerste række i auditoriet, og underviserens manuskript er ikke skrevet ugen før og skal blot fremføres her og nu.
De studerende gør sig garanteret også mange overvejelser. Både over kommunikation og roller i de forskellige rum. Det burde vi have tid til at snakke med dem om. Ligesom vi også drømmer om tid til at sætte os ned og skrive os igennem alle de tanker, vi har haft under vore mange, intense samtaler.
12 oktober, 2005
Stereotyp
Newsreader - Bloglines
Man kan som i Flickr selv vælge om Bloglines skal være privat eller offentlig. Selvfølgelig har jeg gjort Multimedie 2005 offentlig.
Agnete har desuden fundet en særlig løsning til undervisere, der har flere hold. Man kan med et smart program, FeedJumble bundte alle holdets Feeds, så man har hele holdets Feeds samlet i et enkelt link.
Jeg skriver følgende om Bloglines i indledningen:
Du er vant til at bruge søgemaskiner. Du bruger Foretrukne (på din lokale computer) og del.icio.us (på nettet) til at gemme links til de sider, du senere vil vende tilbage til.
På din blog linker du til dine medstuderende, så du jævnligt kan kikke ind til de andre. Men du har sikkert også oplevet, at det nu og da kan føles lidt som en ensom aftentur med hunden i snor på en øde villavej. De fleste steder var der bare ingen nye indlæg i dag….
Her kommer så løsningen på det: en nyhedslæser. I en nyhedslæser kommer nyhederne til dig i stedet for, at du skal ud at lede efter dem. Nyhedslæseren holder simpelthen øje med, hvornår der er noget nyt og fortæller dig det med det samme. ’Det nye’ bliver så i nyhedslæseren, indtil passer dig at læse det. Og når du har læst det, forsvinder det, og din nyhedslæser er tom – indtil der igen er nyt. Du slipper altså for at gå forgæves. Smart ikke?
Nyhederne serveres i nyhedslæseren som oversigter + links, så du hurtigt kan skimme nyhederne igennem og vælge, hvilke du vil kigge nærmere på.
Feedback
Der er jo i begge tilfælde (som underviser og som pædagog) om et magtforhold, hvor en feedback meget let kan få en utilsigtet vurderende karakter.
Jeg synes især, det er vanskeligt, når jeg arbejder med kreative processer og produkter. Der er altså på en anden måde tale om den enkelte studerendes hjerteblod*, når det er et billede, et digt eller en fortælling, end når det er en tekst til KOL, man har i hænderne.
Det er i den forbindelse rørende at se den opmuntrende og støttende feedback, de studerende giver hinanden via bloggenes kommentar-funktion. Det er sandelig ikke en given ting, at kommentarmuligheden udnyttes så intensivt, som den gør på holdet her. Så kom ikke og sig, at man ikke kan være social på nettet og slet ikke, at at en netuddannelse ikke har et stort socialt aspekt!!
Det er også bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt de studerende rykker på et indlæg i Blackboard. I går bad jeg alle aktivere RSS funtionen på deres blog kl. 12:37. Kl. 22:29 meldte den sidste ind, at nu havde hun løst opgaven!
Kollega Helen har i dag given en helt særlig form for feedback - hun har hugget de studerendes billeder i Flickr og billedbehandlet dem som illustration af billedbehandlingens mange muligheder. Hun er godt nok fræk - og kreativ. Jeg bliver helt misundelig og har lyst til at råbe: TAG ET AF MINE. TAG ET AF MINE!!
Da vi kan alle have glæde af at arbejde med feedback, skulle vi måske lave nogle småprojekter som f.eks.:
feedback på holdet: at alle hugger en andens billede og billedbehandler det? Eller: alle giver en medstuderende et billede. Projektet kunne f.eks. kaldes: "Hvis du behandler mit billede mishandler jeg dit"? *lol*
Vi kunne også aftale, at hver enkelt skulle henvende sig til en medstuderende og bede vedkommende om at give 3 gode råd til at arbejde videre på billedet. Det vil være en god øvelse i den svære kunst, det er at sætte sig ind i den andens undgangspunkt..... og smag. Hvordan giver man gode råd, som ikke blot er udtryk for, hvad man selv ville gøre, men som tager hensyn til, hvordan den anden arbejder? Netop det, at man selv udpeger den, man vil have råd af, tror jeg også er vigtigt.
Er der andre, der har ideer til, hvorledes vi kunne give feedback, er I velkomne til at skrive en kommentar. Eller bare gøre det *G*
* her var oprindelig tale om et Freudian Slip, som psykolgerne kalder det, eller som min mor mere jordnært udtrykte det: hvad hjeret er fuldt af løber munden over med. Tænk, jeg skrev 'hjerteblog' og ikke 'hjerteblod' *S*
11 oktober, 2005
De slatne superhelte i Crimeville
Direktør Mikkel Weider fortæller til ComputerWorld, at spillet er tænkt som "et undervisningsmateriale, der gør det muligt for eleverne at lave deres egne spil, der blandt andet spiller sammen med deres mobiltelefoner via SMS-beskeder og kan uploades til internettet."
'Crimeville' er kun en rammefortælling - tekst og billeder skal eleverne fremstille.
Mikkel Weider fortsætter: "Udviklingen af spillet lægger op til meget procesorienteret læring. Samtidig stiller det krav til eleverne om at tænke klart og formulere sig præcist, når de eksempelvis skal skrive tekster, der holder sig indenfor begrænsningerne i en SMS-besked."
10 oktober, 2005
Besiddelsesritualer
"Besiddelsesritualer har til formål at gøre et nyerhvervet forbrugsgode til sit eget. Det kan indebære handlinger om indsamling, rengøring, sammenligning, fremvisning, fotografering tilpasning, placering af tingen i en samling eller opstilling i en udstilling. Gennem ritualerne overfører ejeren en personlig betydning til produktet, hvorved han eller hun tager det i besiddelse på en måde, der går ud over simpelt ejerskab. Den nye ejer personaliserer med andre ord produktet ved at overføre betydning fra sin individuelle livsverden til det netop erhvervede forbrugsgode. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ejerskab i denne betydning ikke er en statisk tilstand, men en aktivitet. Gennem besiddelsesritualer skaber ejeren en personlig verden af produkter, som afspejler hans eller hendes erfaring, selvopfattelse og verdensbillede. Gennem den type handling kan produktet udtrykke nogle aspekter af ejerens personlige identitet."
Jesper Olesen: "Børn, forbrug og mobiltelefoner. Den sociale konstruktion af behovet for mobiltelefoner blandt børn" i Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, nr. 46, 2003, p. 72
Det slog mig, at begrebet 'besiddelsesritual' ganske godt beskriver den aktivitet, vi alle kaster os over med det samme, når vi har lavet en ny blog: vi personaliserer straks den template Blogger stiller til rådighed for os. Vi har alle brugt megen tid på denne proces, såvel inden vi begynder at skrive i bloggen, som sideløbende med, at vi får begyndt at skrive.
Som underviser på en videregående uddannelse vil man være tilbøjelig til umiddelbart at koncentrere sig om det skrevne - indholdet - og måske være for utålmodig i forhold til denne 'ibrugtagelseproces', men det er vigtigt at være opmærksom på processens betydning og give den tid.
Som pædagoger i institutioner vil man sikkert være mere tålmodig, idet man ser processen som en vigtig æstetisk proces, men her er det alligevel vigtigt at gøre sig overvejelser om 'ejerskabet' - det er ikke det samme at eje sin egen personlige (og personaliserede) blog som at have en blog fælles med alle de andre børn....
09 oktober, 2005
Creativ Commons
06 oktober, 2005
Blogger netværk
Den slags møder er der nu og da rundt om i hele verden - også i vor egen lille nationalstat. Blogger Meetup annoncerer disse møder.
Jeg har sommetider tænkt på, hvorfor man altid skal mødes face-2-face og ikke i stedet udtænker en måde at mødes i det, man har til fælles: bloggene. Måske skyldes det også, at mit arbejde for en stor del består af møder - møder, som jeg oplever det bliver mere og mere besværligt at arrangere, fordi det er svært at finde et tidspunkt, hvor de, der gerne vil mødes, har tid - de sidder i andre møder :)
F.eks. har en lærergruppe på seminariet et videndelingsprojekt, og da vi forleden tog kalenderne frem og skulle planlægge en møderække, var det bare ikke muligt at samle 7 mennesker på ét og samme tidspunkt i resten af 2005!!
Så hvad enten vi synes om det eller ej, er vi pisket til at lære at samarbejde i flexible teknologier. Ellers ryger samarbejdet! Det nytter ikke, at vi bliver ved med at mene, at det at mødes face-2-face er det eneste rigtige og bedre....
I dette undervisningsforløb synes jeg, det rykker. Selvom vi ikke er en stor gruppe kommunikerer vi på mange forskellige måder og i mange forskellige rum fra Blackboards konferencesystem til Flickr mails. Helen og jeg taler en del om de forskellige kommunikationsformer og de forskellige deltagerroller, der kommer til udtryk i de forskellige rum, og en dag får vi nok sat os ned og skrevet noget om det.
Men med hensyn til blogger møderne, så kunne det være sjovt at udtænke et 'virtuelt bloggermøde' - f.eks. hvis alle aftalte en bestemt dag at skrive om et bestemt emne, og deltagerne så hen over den næste par dage forpligtede sig til at læse alles blog og lægge kommentarer i 5 andre blogs samt skrive i egen blog med hyperlinks til 5 andre blogs.
I vores - underviningsmæssige sammenhæng, kunne vi f.eks. aftale at emnet i en uge skulle være 'Børns egenkultur - hvad er det?' - ud over at følge ovenstående regler (måske er 3 kommentarer og 3 hyperlinks tilstrækkeligt, når vi ikke er flere?) kunne vi jo f.eks. invitere en 'ekspert' til at deltage. Jeg sikker på, at Carsten Jessen vil synes det er et spændende projekt at deltage i. Vi kunne også invitere Trine, hvis hun har lyst.
Hva' siger I piger - skal vi prøve det?
04 oktober, 2005
Musik på nettet
Jeg havde fundet Midi filen på en lovlig downloadside - men at downloade er ikke det samme som at bruge på en blog. Jeg skal betale royalties for at kunne anvende melodien på bloggen.
Jeg har fundet en god tekst (desværre kun på engelsk), som forklarer hele dette vanskelige område.
Man skal have tilladelse fra ikke mindre end 8 involverede parter, der alle kan have copyright:
• Komponisten.
• Tekstforfatteren.
• Udgiveren.
• Pladeselskabet. Kan værre den samme som 'Udgiveren', men kan også være en anden.
• Musikerne. De som indspillede originalversionen.
• Sequencer/Arrangører). De musikere der indspillede den aktuelle version.
• Sangerne.
• Distributøren. Kan være den samme som 'Pladeselskabet', men kan også være en anden.
Konklusionen er den helt korte: man har ikke lov til at have musikfiler på sin blog medmindre man har betalt for det.
Det er virkelig en jungle. Siden, som 'Yellow brick Road' ligger på betaler licens til både BMI og ASCAP, hvor minimumprisen begge steder er 250$ for én melodi/Midi fil på en ikke kommerciel website!!
De danske regler kan læses på KODAs website, hvor det af standardaftalen fremgår, at der skal betales minimun 100 kr pr. måned for baggrundsmusik (10 min) på et website.
Helens oplysninger om Creative Commons er altså den eneste løsning i forhold til musik på bloggen.
Med hensyn til den pædagogiske relevans af kendskab til rettigheder, så er rettigheder efter min mening et stort og vigtigt område. De fleste (ikke blot børn!) tror, at det, der ligger på nettet, er alles. Det er det ikke! Og børn og unge kan komme i rigtigt grimt uføre, hvis et agressit ameriansk firma eller den mindst lige så agressive danske 'Antipiratgruppe' kaster sig over dem med krav om enorme bøder. Ikke blot med hensyn til musik, men også billeder. Som pædagoger bør I ikke blot kende reglerne, men også have lommerne fulde af alternativer - delicious vil være en perfekt løsning til denne opgave.
24 september, 2005
Hvad laver undervisere, når de ikke underviser?
Denne weekend vil jeg tage det roligt. I eftermiddag skal jeg i biografen med min datter og se Tim Burtons film: 'Charlie og Chokoladefabrikken', som jeg har fået anbefalet af en god ven, som jeg deler samme skæve humor med. Jeg elsker Tim Burton film! (f.eks. 'Edward Saksehånd' og 'Mars Attacks'). Vi kunne faktisk anbefale vore studerende filmen. Som det fremgår af anmeldelsen i Politiken ligger den lige midt i vort legetema:
"Når man fortæller eventyr, bruger man ord, der får øjnene til at spærres op på vid gab. Det ved Tim Burton, og han véd, hvordan man gør det samme med billeder. Han laver billeder, der svarer til dem, fantasien selv kan danne, hvis den er i topform.
Få kan som Burton formidle kontakten mellem billedet og den barnlige fantasi. Også for voksne. Ikke kun fordi han er opfindsom, men fordi han er i nærkontakt med det fantastiske og barnets frydefulde modtagelighed for det gysende grumme i et godt eventyr."
Resten af weekenden vil jeg læse: "The MeWe Generation".
Bogen bygger på en større, videnskabelig undersøgelse af skandinaviske unges værdier, og dens vinkel er således ikke den traditionelle medieformidlede forfaldshistorie, hvor ungdommen fremstilles som overfladisk og 'værre end nogensinde' - hvad den jo i øvrigt altid har været, f.eks. citeres Sokrates for at have udtalt: "De [ungdommen] har dårlige manerer og foragter autoritet. De modsiger deres forældre, dominerer både samtaler og selskab og tyranniserer deres lærere."
Det spændende ved bogen, "The MeWe Generation", er, at den tager fat i området individualitet/fællesskab og kommer til konklusionen, at MeWe generationen (født i midt 80-erne og vokset op i 90'erne) er fødte individualister, men ikke hard-core egoister.
Det er et noget andet billede end mediernes og 'folkemeningen's, og det har altid undret mig, at man kunne karakterisere en generation, som dyrker holdsport og ikke de individualistiske sportgrene, og som ustandselige er i kontakt med vennerne på mobilen, som individualistiske! Jeg glæder mig til at få nyanceret og kvalificeret karakteristikken af nutidens ungdom.
23 september, 2005
Flickr leg
- gruppen 'Zulupigerne', hvor alle billederne skal være blå
- gruppen 'Trianglen grenvalg', hvor alle billederne skal være taget i børnehøjde
- gruppen 'Trekanten', hvor alle billeder skal indeholde tre ting opstillet i en trekant
Vi forsøger at 'aflære' den oplevelse, at når en ting ikke lykkes første gang, har man 'begået en fejl'. Jeg tror, der desværre er en opfattelse af - ikke blot hos vore studerende, men voksne generelt - at 'nørder' bare kan det der. Ingen kan 'det hele' på dette område! Ikke blot fordi der er utroligt meget 'at kunne', men også fordi udviklingen går forrygende hurtigt. PC'en er på mange måder en ægte repræsentant for de senmoderne vilkår: pluralisme, kompleksitet og kontingens.
Den traditionelle opfattelse af, at man en gang for alle lærer at bemestre et område for derefter at kunne anvende disse færdigheder resten af livet, afslører sig ikke mindst i forholdet til PC'en som en opfattelse af bemestring og kompetence, der hører fortiden til.
Derfor er det dejligt at se vore studerende navigere i det kaos, vi har kastet dem ud i: undervisningen består ikke i instruktionsark til computerprogrammer, med nøje beskrivelser af, 'hvilke knapper, der skal trykkes på', men i opgaver, der skal findes en løsning på. Det er allerede nu tydeligt for vore studerende, at alfa og omega er, hvordan de tænker om tingene. Et typisk eksempel er overvejelser, de har været igennem omkring Flickr fra tanker som: er Flickr et computerprogram? et fotogalleri? et spil? en server? frem til deres nuværende forståelse: Flickr er et sted, hvor mennesker samhandler på forskellige måder.
Det illustrerer meget fint vores mål, der er at vore studerende ikke blot skal blive 'computer literate', men 'information literate', og jeg synes, de er rigtig godt på vej allerede, ikke mindst båret af deres enorme entusiasme og arbejdsindsats. To studerende, jeg snakkede med på Skype i aftes, sagde faktisk, at de havde dårlig samvittighed overfor andre fag, da de synes multimedie var så spændende, at de simpelthen ikke kunne lade være at bruge rigtig meget tid på det - selvom det er temmelig ukollegialt, glæder en sådan udtalelse mig selvfølgelig enormt ;)
12 september, 2005
Tha-dah!
Gimp_Cubism
Originally uploaded by LizArt.
I dag legede jeg så lidt med effekterne i programmet Gimp. Og nu burde jeg slette alle mine andre forsøg, 'leg med maden'.
Her er den endelig - dén, jeg er tilfreds med!
Som klummeskriveren i Weekendavisen skrev: "Bunkevis af elendige billeder, ofte i adskillige udgaver, som fotografen har været for ukritisk eller doven til at sortere fra, og dét i en mængde, der nemt kan få én til at længes tilbage til dengang, der kun var 24 skud på rullen." Dér er en beskrivelse af mig - men sådan vil jeg det lige nu. Når jeg så har en tilstrækkelig stor samling, vil jeg rydde ud med hård hånd og kun beholde... hvad skal vi sige? De 5 bedste (AV! det kommer til at gøre ondt! Kaldes med god grund: 'To Kill Your Darlings' :)
Gimp_Cartoon
Originally uploaded by LizArt.
Denne version af det samme foto er nu heller ikke så ringe endda.
Blogger frimærker

Er det ikke en ide, det kongelige danske postvæsen burde tage op?
Måske var det en opgave for vort grenvalgshold at udforme nogle forslag til de danske bloggerfrimærker?
11 september, 2005
Autoritet står for fald
I aften forsøgte jeg at bilde to studerende ind, at de ikke kunne lægge fotos fra Flickr ind i deres logbog i Blackboard. Heldigvis troede de mig ikke og skrev senere til mig i Flickr-mailen:
"Jeg ved ikke om vi kan trylle, men vi har fået hentet et billed over i vores logbog på bb. Vi prøvede os frem og så lykkedes det, så kom bare ind og se min flotte blomst."
| Jeg havde helt glemt, at Flickr lægger en kode til brug på hjemmesider - og på den måde er Blackboard jo bare som enhver anden hjemmeside. Det må være tiden at ryste hovedet..... | ![]() |
Vi burde faktisk indarbejde Flickr muligheden i vores Blackboard manual - jeg vil starte med at lægge en side om det i 'Alt om Blackboard', så snart jeg får tid. Det er der flere end Multimedieholdet, der kan have glæde af.
Teamwork
Contour8
Originally uploaded by LizArt.
I weekenden har jeg som nævnt leget med mine tomater i PaintShopPro, og nu skriver en studerende til mig i Flckr Mail:
"Hvordan har du lavet de vildt "seje" tomater? Det er jeg da nød til at lære."
Det er jo en noget anden og bedre måde at undervise på end at udlevere nogle taste-ark til et bestemt program.
Jeg havde bare glemt at aftale det med Helen, og det er et problem, for jeg ved, at Helen vil anvende et andet program i undervisningen.....
Jeg har brugt Paint Shop Pro, som er et betalingsprogram (og demo i 30 dage), og Helen vil bruge et gratis program, Gimp.
Desuden er billedbehandling en del af tema 2, så jeg har faktisk forivret mig, da det i tema 1 drejer sig om billeder som motiv og blik. Først i tema 2 er det meningen, at arbejde med billedmanipulation.
Helen tilgiver mig sikkert, men man skal nu lige vænne sig til ikke at tage alle beslutningerne selv :)
10 september, 2005
Flickr i Weekendavisen
Artiklen kan læses i Avisdatabasen. Søg på Flickr.
"Selvfølgelig er der som i alle fotoalbums et overtal af klicheer. Bunkevis af elendige billeder, ofte i adskillige udgaver, som fotografen har været for ukritisk eller doven til at sortere fra, og dét i en mængde, der nemt kan få én til at længes tilbage til dengang, der kun var 24 skud på rullen. Man får billedkvalme.
Men der er også stor opfindsomhed blandt Flickr-familiens medlemmer og utrolig mange gode billeder, hvis man går med på legen. Og perlerne befinder sig ikke nødvendigvis imellem de glatte postkortmotiver, den officielle Flickr-redaktion fremhæver som interessante. Man må selv gå på opdagelse, hjulpet på vej gennem vildnisset af systemet med søge-tags, der samles til tematiske klynger, og fra de udvalgte billeder kommer man videre til de fotografnavne, man måske får lyst til siden hen at følge. Hvem som helst kan så nedsætte sig som kurator af sin egen udstilling af andres billeder, bruge Flickr som ramme for sit fotomagasin eller, hvem ved, udskrive en fotokonkurrence."
2
Originally uploaded by atomicmonk.
Fra cluster'et: Numbers.
Leg med maden
Serendipity
Down for Maintenance
Blogger is temporarily unavailable due to planned maintenance.This downtime will last 1 hour from 3pm - 4pm (PST).
Jeg elsker ellers ordet 'Serendipity'. Det blev berømt med filmen i 2001, men jeg har altid elsker det både som ord og begreb. Det lyder godt, serendipity...., og 'tilfældighed' er også interessant som begreb i en ellers rationel verden.
Det er somom nutidens menneske ikke kan tåle, at noget sker ved en 'tilfældighed'. Alt skal have en forklaring, skal kunne forklares som simple årsag-virkning forhold eller analyseres med værktøjer som f.eks. Freud i lommen. Ting må/bør ikke kunne ske ved en tilfældighed; formentlig er dette et karakteristika ved risikosamfundet, en meget forståelig, menneskelig reaktion: hvis det kan ske ved en tilfældighed, kan det også ske for mig.....
Men serendipity er ofte et meget positivt fænomen. Hvem kender ikke det, at have ledt og ledt på Internettet efter et eller andet (løsning på et problem eller en tekst, f.eks.). Irriteret giver man op - for så at finde det en dag, hvor man ledte efter noget helt andet?
Har man fundet en kreativ løsning på en opgave, føles det ofte som en 'tilfældighed' - det kan sikker jvf. ovenstående - eksempelvis med Freud i hånden - forsøges analyseres og forklaret, men skal det nu altid det?
En spand med visne blomster
Originally uploaded by Arvad.
Er det smukke billede planlagt ned i mindste detalje inden det tages?
08 september, 2005
Flickr favorites
Da jeg kikkede efter 'favoritter' opdagede jeg, at der sandelig er én (A. Subset's photos), der har tagget min Book-Worm som sin favorite. Æren må bestemt tilhøre designeren - fotoet er teknisk set ikke noget at prale af. Der er både grimme skygger, en uheldig beskæring af de øverste bøger og nogle skæve ledningsføringer. Men i et møbleret rum kan man jo ikke altid stå dér, hvor man gerne vil :)
A. Subset's photos er forresten værd at kikke på. Jeg lagde lige denne message til A. Subset i Flickr:
"Thanks for making my book shelve one of your favourites. You might want to know, that the designer of the Book-Worm is an Israeli designer, Ron Arad http://www.ronarad.com/"
Helens 'ikke-motiver'
En spand med visne blomster
Originally uploaded by Arvad.
Helen har lagt en meget original fotoserie i Flickr - motiver, hun ikke ville fotografere. Hun har desuden sat dem sammen i et Set med titlen 'old'.
På Flickr lavede jeg en søgning på Helens tag: 'old' - der er 1923 fotos med dette tag! De 7 af Helens 8 foto ligger der som nogle af de nyeste. Spændende at se, hvor mange forskellige opfattelser, der er af motivet 'old'. Der er utallige fotos af mennesker og huse, men meget, meget få med et følsomt kameraøje som Helens.
Det er en meget æstetisk fotoserie, som får mig til at tænke på, hvad skønhed og grimhed er.
07 september, 2005
Nytte eller status
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om pigen projekt egentlig var at sende emails? Måske var hendes projekt bare at have en emailadresse. Det er der status i, ved jeg :)
Jeg husker et fantastisk interview i radioen for en del år siden. Interviweren snakker med en 12-årig dreng om chat. Drengen fortæller ivrigt om, hvordan der er sport i at få lokket telefonnumre ud af de piger, de chatter med. Der var simpelthen status i at have flest numre :) Det var da chat-panikken var på sit højeste, og lige præcist dét blev børn advaret imod igen og igen fra alle sider! Intervieweren er kvik nok til at spørge drengen, om de [drengene] så ringer til pigerne? Drengen fniser henrykt og siger, at det kunne de da ikke drømme om - måske ville de få købmanden henne på hjørnet i røret *rofl*
Jeg fik øjeblikkeligt et flashback til min barndom, hvor vi tilbragte timer med at sidde ved hovedvej A1 og skrive bilnumre ned. Det var dengang, hvor Ø var fra Herning og K og A fra København. Dét havde vi tjek på - og de havde sandelig ikke alle lige høj bytteværdi! Der gik adskillige Ø'er på en tysker!
Jamen, altså - hvad er ideen i at bytte numre på biler, man har set køre forbi *rofl*? Hvis man som voksen vil se nytteværdi i alt, kommer man ganske til kort her, for det er slet ikke det, det drejer sig om i børnekulturen. I børnekulturen vinder den, der har flest bilnumre, når hun dør :) Eller telefonnumre eller en email adresse ;)
06 september, 2005
Kissing Trail


Klik på 'Read more...'
Og bevæg så lige din mus....
Thadah!! Helen, det lykkedes!! Thadah!!
- men ikke uden slagsmål :D
Helen viste mig dette cursortrail i dag - enhver SFO-piges drøm :D
Helen har et link til en side med mange flere af den slags. Ligger det mon i delicious/multimedie?
Cursor trailet er ikke lige sådan at få til at fungere - men det lykkedes mig at plage Helen til at give mig opgaven, og så var den aften jo reddet.
Kære Helen, hvis vore studerende tror, at de nogensinde får lært det hele, så kan vi to fortælle dem, at det gør man aldrig, men man kan lære at elske slagsmålet så meget, at man slås om... at få slagsmålet *lol*
05 september, 2005
Fejl 40
En gammel 'nørd-kode' (vittighed) er 'Fejl 40'. Koden henviser selvfølgelig til, at en computer altid angiver fejl i form af tal - hvem kender ikke "404 Not Found" - Siden kan ikke vises...
"Fejl 40" er den fejl, der befinder sig ungefair 40 centimeter fra tastaturet :)
Men hvad er en 'fejl'? Hvad er forskellen på en nybegynders første forsøg og en fejl? Da vi som børn lærte at cykle, kaldte vi det da ikke en 'fejl', når vi væltede, eller da vi lærte at løbe på rulleskøjter, var det da ikke en 'fejl', når vi faldt. Hvorfor hedder det nu lige pludselig en 'fejl', når noget ikke lykkes for en voksen studerende allerførste gang? Kan man overhovedet lære noget nyt, hvis man er bange for at begå fejl? Begår en ekspert aldrig 'fejl'?
Jeg tror, det er vigtigt at gøre op med denne opfattelse af 'fejl', både når man vil lære noget nyt, og når man arbejder kreativt. Det er nok lettere at se, at når man arbejder kreativt, er der ikke noget, der hedder fejl, for når der ikke kun er én løsning, men næsten uendeligt mange, kan der jo ikke være fejl, men kun at noget er bedre end andet. Med en computer er det sikkert nærliggende, at mene, at der er rigtigt og forkert - for enten, så virker det eller også virker det ikke, men jeg tror, det er vigtigt at mene, at 'det driller' i stedet for at opleve det som en 'fejl'. Jeg kan se, at de studerende, der prøver at holde sig strikt til anvisningerne heller ikke undgår fejl ;) - de overser f.eks. noget i teksten. Og problemet med detaljerede anvisninger er jo også, at de kan forhindre en i at 'regne den ud'. Jeg har været på et 'tastekursus' hos Uni*C en gang. Og jeg var så gal, da jeg kørte derfra, at jeg skummede - jeg havde bare intet lært. Alt var blevet gjort til hukommelsesstof (og hvem kan huske et stort administrativt computersystem, som man har fået vist én gang - tryk her, tryk dér - i 8 stive klokketimer???). Hvad jeg forlangte var, at kurset i stedet skulle have arbejdet med systemet som forståelsesstof, dét ville have printet sig for evigt, og skulle man have glemt det præcise tastetryk, kunne man vel så resonere sig frem til det.
Jeg tror, at det, der ofte sker, når man begår 'fejl' er, at man tvinges til at prøve at forstå, hvorfor det ikke virker, og at man i den proces får det ind under huden, så man kan huske det.... også om en uge. 'Leaning by doing wrong' burde John Dewey vist have sagt og ikke blot 'learning by doing'. *lol*
Vi har diskuteret forskellen på børns og voksnes måde at gå til computeren på i Bb. Bestemormåden og børnemåden :), måske ligger den altafgørende forskel i, at ungerne bare går til makronerne én gang til, hvis det ikke lýkkes første gang?
04 september, 2005
Dagen ord: Idiot!!!
Lene gør mig her til aften opmærksom på, at alle da skriver logbog, så hun undrer sig over min fredagsstatus. Først da går det op for mig, at den måde, vi har bedt de studerende om at skrive logbog på i Bb's Groups jo ikke giver 'en gul' - da det er en forløbende tekst i foruddefinerede tråde og ikke et nyt indlæg, vi har bedt om. Hvor dum kan man være....? (Nej, tak - ingen kommentarer her!)
Jeg sætter mig straks til at læse - og nu er der kun en ting at gøre: at dunke hovedet hårdt ind i skærmen - gentagne gange!! Hvad jeg dog er gået glip af. De skriver og skriver og hele deres proces ligger der - frustrationer og glæder alle til hobe. Den fredagsstatus er bare helt ude i hampen. Jeg kan i deres logbøger følge med i, hvad de arbejder med, jeg kan se, hvad de læser, jeg får oplysninger om, hvorledes de arbejder, og hvad de kan bruge Helens og mine papirer til. Det er ganske forfærdeligt pinligt.
Det mest ærgerlige er, at jeg - hvis jeg havde læst deres logbog - kunne have givet enkelte af dem en hånd med langt tidligere. Min dumhed gjorde jo, at de skulle råbe på mig ude i det fælles Discussion Board, inden jeg reagerede. Undskyld, kære studerende, undskyld! Og tusind tak til Lene, der bragte mig på sporet af logbøgerne.
Flikr har selvfølgelig en passende illustration til denne post :)
What Clowns Really Look Like Without Makeup
Originally uploaded by m/a/z/e & Molliwogg.
02 september, 2005
Test af seminariets webmail
Status efter første uge
Lad mig starte med en status i form af en faktuel oversigt. Holdet er på 7 studerende. En enkelt har af private grunde holdt pause i denne uge, så reelt er der 6 studerende i denne uge.
De er alle 6 på Flickr og har lagt mere end ét billede ind hver. Èn har oprettet en Flickr gruppe, én et slideshow. 3 har en blog (Blogger) og 2 har delicious bogmærker.
Næsten alle mangler at tilknytte nogle medstuderende som kontakter. Jeg har lagt en oversigt i Bb, hvor de også kan finde en opdateret liste over ’Handles’.
Jeg tror desuden, vi lige skal en ekstra tur omkring billedstørrelser og scalering. Der er enkelte, som har meget store billeder i Flickr. Det går galt, når de kommer til bloggen!
Så langt så godt, men vi har et megaproblem: de studerende skriver ikke i logbog i Groups. Vi kommunikerer en del i det åbne forum i Bb, men da det overvejende er konkrete spørgsmål, betyder det, at Helen og jeg ikke kan vide, om de har taget fat på de øvrige opgaver såsom at kikke Flickr eksemplerne i Wikien igennem, læse de tekster, der står i litteraturlisten samt i linkene i ’Teknik/håndværk/Billeder’, overvejer hvad de gør og hvorfor, osv. osv. som beskrevet i temarket.
Hvordan takler vi lige det? Jeg er stærkt imod pligtskrivning, som kun har til formål at tilfredsstille underviserne, det er vigtigt, at logbogen bliver et læringsværktøj, men hvis de ikke skriver om deres læreproces, kan vi jo ikke vejlede i forhold til den, men kun se produkterne. Ak, ja – et fundamentalt e-læringsproblem. Men jeg tror nu, at det er nødvendigt at huske dem på logbogsopgaven og ikke kun de 4 øvrige opgaver, som de jo knokler flot med. Som jeg har skrevet i et indlæg Bb i dag – det må ikke gå op i teknik det hele, kommunikation og æstetik er også en fundamental del af målene for undervisningsforløbet.
Et andet problem er, at Helen og jeg er blevet overhalet venstre om. Vores tidsplan i temaarket har de totalt ignoreret. Nogle er i gang med de opgaver, hvor deadlinen er d. 29.9. Hva’ bilder de sig ind? *lol* Nå, spøg til side – deres nysgerrighed og engagement er uvurderligt, men der er også to indlæg, som giver mig grund til eftertanke: det ene i dag om bloggen, hvor grænsen mellem frustration og sjov synes at være tippet til den forkerte side samt bemærkningen om delicious, hvor det humoristisk tilføjes: jeg ved ikke lige, hvad jeg skal bruge det til. Min bekymring om deres hast hænger sammen med bekymringen over, om de studerende mon også får læst og tænkt, eller om de er for teknik-fokuserede lige her i starten.
Jeg vil foreslå, at vi ’skruer bissen på’ og markerer to krav:
1. Vedrørende logbogen: logbogen skal skrives. Den er indgangen til refleksioner over deres egen læring, pædagogisk relevans og faglige overvejelser.
2. Vedrørende de trådede diskussioner i Bb. Jeg vil foreslå, at vi skal lave en ugentlig arkiveringsrutine, men for at arkivet skal kunne bruges som ressource, er det nødvendigt at være mere præcis med angivelsen af Subject. Overskrifter som ’Til Lis og Helen’ er uanvendelige i et arkiv.
01 september, 2005
Ny litteratur om ungdom
Men jeg fandt dog en anden interessant og aktuel kilde, et nummer af tidsskriftet Ungdomsforskning: Unge og Internettet. Hele tidsskriftet ligger som pdf fil på nettet.
Jeg synes det er helt aktuelt for vort projekt, skal vi ikke skrive det på litteraturlisten i Wikien?
Der er både en artikel om Højhuset og et interview med folkene bag arto.dk. De kunne måske være aktuelle i et af de senere temaer på grenvalget.
På CEFUs site er der endvidere links til og oversigter over rigtig mange udgivelser.
RUC studerende
opgir stylter
Originally uploaded by frk-thorendal.
Trine Rasmussen, en specialestuderende fra RUC, har fået lov til at følge undervisningen på grenvalgsholdet. Hun har både en Flickr account og en blog, så nu kan vi iagttage hinanden - hvor postmoderne :)
31 august, 2005
Menneskesynet til forskel

Det er utroligt dejligt at mærke de studerendes begejstring. Når jeg tænker på min supportrolle i Blackboards diverse FAQ'er, hvor det (selvfølgelig) kun er problemer, jeg møder, så er det altså fedt at have denne samling bemærkninger i Sofahjørnet i løbet af de første 6 dage:
"Jeg bliver jo helt høj af det her og tænker hvor svært kan det være *G*"
"Jubii yeah :-) det lyder godt."
"Men det er skide sjovt synes jeg."
"Jeg knokler.......:-) det er jo bare så spændende det her...og man bliver mere modig efterhånden som tingene lykkes."
"WAUW:::::: Det bibliotek er fedt!"
"Så nu funker det bare du :-)"
"Gud hvor spændende:)"
"Ja Ja, vi har vist også langt overskredet time budgettet for denne uge :-), men det er bare så sjovt."
Jeg vil også påstå, at der er et menneskesyn til forskel på denne undervisningsform og de 'knapkurser', som jeg lidt hånligt plejer at kalde de kurser, jeg har deltaget i på en større statslig IT-institution (her i det offentlige rum bør man ikke nævne navne :), hvor der står en alvidende ekspert og taler ned til de (dumme) kursister, som ikke forventes at kunne tænke endsige finde ud af noget selv.
Tror du ikke, Helen, at de studerende får en grundlæggende forståelse for, hvad det er, der menes med begrebet 'kompetente børn'? Altså ikke, at de små pus er nogle små, alvidende engle fra fødslen af, men at børn kan tænke, finde ud af ting og udtænke strategier og ikke er tomme kar, der skal fyldes af 'alvidende voksne'. Det er SÅ tydeligt, at de studerende lige nu på egen krop oplever, hvor livsbekræftende det er selv at have tilkæmpet sig en færdighed. Deres begejstring er bare totaltsmittende. Har vi det ikke bare fedt, Helen?
PS. Har du set det, har du set det? der er sørme én, der har lavet sin delicious allerede? Det er TotalCool.
PS.PS. der er nu 3, der har en blog!
PS.PS. PS. Der er også én, der har oprettet en Flickr gruppe, og nu snakker de om, hvad det grupperum skal bruges til *lol* Jeg har ydmygt bedt om lov til at deltage. Jeg skal jo respektere den ejerskabsfordeling, vi har vægtet så højt *S*
30 august, 2005
Herfra, hvor jeg står...
2.maj 005
Originally uploaded by famjuhler.
Thada! Så kan vi præsentere holdets første slideshow: Greenland Created by famjuhler.
Klik på "View as slideshow" og nyd det.....
Og hvordan skulle vi dog uden Flickr have fået kendskab til, at en af famjuhlers kompetencer er at køre en Polaris "All Terrain Pickup" *lol*
29 august, 2005
Stort set alle på Flickr
blomst1
Originally uploaded by mrskarin913.
Nu mangler vi kun én, så er alle på Flick. På 4 dage. Imponerende.
Det er jo herligt med alle de fotos. De blogs jeg hidtil har haft har slet ikke været så spændende at se på. Men det er jo så let - man kan simpelthen 'poste' direkte fra Flickr til sin blog.
capate's hyben
Dyrenes dag
firben
Originally uploaded by hfs.
Tudse
Originally uploaded by ruth_k_smith.
I dag er det dyrenes dag - firben og tudser :)
Ittorqqortormiit
To dejlige hundehvalpe fra Ittorqqortormiit
Originally uploaded by famjuhler.
28 august, 2005
Søndag
Der er også allerede en studerende, der har lavet en blog (se linket til capate) - det har capate fundet ud af helt af sig selv - cool!
De øvrige har sikkert haft travlt med andre fag - der var jo også seminar om lørdagen, men mon de ikke alle dukker op i Flickr i løbet af ugen....? Der er meget læsestof, og det er jo helt op til dem selv, hvilken takt, de vil arbejde i. Nogen vil sikkert helst læse og kikke sig omkring først, andre vil have fingrene i det og læser og kikker bagefter. Der er flere metoder til at tilegne sig nyt stofområde, og den ene er ikke bedre end den anden, men et personligt valg.
Jeg glemte forresten at fortælle, at Helen og jeg blev udpeget som rollemodeller i fredags. Netstuderende er jo i gennemsnit ældre end matrikelstuderende, og en af 'de ikke helt unge' sagde, at hun først havde tænkt, at multimedie nok mest var noget for de helt unge, men så havde hun set på Helen og mig, og sagt til sig selv: når de kan, kan jeg også *lol*
27 august, 2005
1. seminar
Det var dog et superpositivt møde med de studerende. De var virkelig åbne overfor såvel vores planlægning som indholdet i første tema. Vi havde været lidt bekymrede for, at vi ikke i tilstrækkelig grad kunne forklare de tanker, vi har, samt at de ville blive forskrækkede for kaos'et, men, nej - der var endda en studerende, der sagde, at det lignede den proces, de havde oplevet de i udviklingsprojekter, de just nu afslutter. Hvis det havde været tilladt at kysse studerende, så.... *lol* Den bemærkning var det bedste feedback, vi kunne ønske os. Vores budskab var brændt igennem, hurra!
Der var en anden bemærkning, vi skal snakke mere om - en studerende spurgte, om Flickr er et spil? Dermed berørte hun et meget vigtigt emne, hvad er forskellen på leg og spil? Det er en vigtig teoretisk diskussion, der bl.a. er ført omkring Johan Huizinga's klassiker indenfor legeteori: "Homo Ludens. Om kulturens oprindelse i leg." I vores litteraturliste er der tekster, der berører dette område, men jeg vil prøve at finde en tekst, der går mere i kødet på spørgsmålet: hvad er forskellen på leg og spil?
Så gik de ellers i gang. Der var to, der allerede var på Flickr, inden Helen og jeg kom tilbage på 'vores pind' :) De har begge tilmeldt sig, mailet til os og den ene har allerede lagt billeder op, se bare dette smukke billede fra Hjerting Strand
Hjerting Strand
Originally uploaded by dortesophie.
22 august, 2005
Gode råd
1. Lav dig et system med brugernavn/username/brugerID og password. Password kan være det samme til mange systemer, men brugernavne kan man nu og da ikke få lov til at anvende, fordi det allerede er i brug. Lav jer derfor et 'system', som gør, at det er let at huske de forskellige brugernavne.
2. Opret en særlig mail, som I opgiver til disse teknologier. I kan forvente en masse spam i jeres mailbox, så det er en god ide at have en speciel - f.eks. hotmail adresse - at opgive, hver gang I tilmelder jer en gratisydelse. (De skal jo leve af noget, så ofte betyder gratisprincippet, at servicen er reklamefinancieret)
21 august, 2005
Blogger forhindrer kommentarspam
For de, der ikke ved, hvad kommentarspam er - så er det automatiserede kommentarer (deraf deres store mængde), som bliver lagt i den hensigt at reklamere eller - endnu oftere - for at lægge et link til en anden blog, der derved kommer højere i de søgemaskiners rangordenen, der beregner denne efter antal links til sitet.
Nu kan man - hvis man bliver udsat for kommentaspam - slå en funktion til, der kræver bogstavverifikation før man kan lægge en kommentar. Denne bogstavgenkendelse kan kun klares af mennesker, ikke maskiner! Men der er dog ikke grund til at slå funktionen til, før problemet opstår.
20 august, 2005
Gang i den i Flickr
Manualer er en forhistorisk ting - ligesom genbrug og forberedelse i god tid *lol*
Fordelene ved alt det liv, der er på området er dog langt større end ulemperne. I dag er kommet en ny ting på Flickr: Magazine Cover. Se et eksempel på bloggen Eamon's Home.
Men jeg skulle selvfølgelig også lige prøve det selv
Hvis du undrer dig over emnerne, så er indeks'et skrevet af efter et opslag på 'tomat' i min dansk-engelske ordbog *lol*
19 august, 2005
Offentlig - privat
En dag for mange år siden ringede en dame til studiekontoret og fortalte, at hun i havde hørt nogle af vore studerende sidde i en offentlig bus og - ved navns nævnelse - diskutere brugerne på den institution, de var i praktik på. Vi tog sagen meget alvorligt og tog det etiske spørgsmål op med de studerende med det samme.
En blog kan sammenlignes med en offentlig bus, så jeg synes, at vor brug af blogs i studiesammenhæng foranlediger en central etisk diskussion i et pædagogstudie. Måske var det en ide at invitere faglæreren i socialfag til at kommentere debatten her i bloggen?
18 august, 2005
Flickr + Yahoo!
Det var ikke dagens eneste interessante oplysning. Som jeg skrev i forrige post, skal det undervisningsmateriale, jeg lige nu skal til at lave om Blogger (jeg har 2 versioner liggende, men de er fra før Google købte Blogger, så de er totalt ubrugelige) måske tage hensyn til, at man nu kan blogge direkte fra Word (hvis/når jeg ellers kan få det til at fungere). Godt jeg ikke nåede at lave det, inden dét skulle laves om.
Jeg vil (endnu) ikke helt tage den fulde og nærliggende konsekvens: holde op med at lave introducerende undervisningsmaterialer. Men det siger noget om den indstilling, det er nødvendigt at have i forhold til den 4. kulturkompetence. Der er ingen litteratur kanon her! Tværtimod skal man være åben for nye ting og rede til at sætte sig ind i noget nyt - hele tiden.
Måske er det netop derfor ungerne er så gode til nye medier - de har den 'rette ånd' - forventer ikke at vide det hele på forhånd, men kaster sig ud på de syv favne vand. Bliver man dårligere til at lære med alderen eller....? Har du en mening om den påstand, så læg en kommentar.
Blogger for Word

Kravet er blot
- Windows XP eller 2000
- Word 2000 eller nyere
- En Blogger account (gratis)
Hvis denne blog var en privat blog ville jeg have bandet stygt og længe her! Nu har jeg downloadet og installeret Blogger Toolbaren...????? Absolut ingen forskel i min Word. OK, så må jeg tjekke FAQ'en. Der står, at jeg skal lukke Outlook ned - hm. Jeg har slet ikke Outlook på min PC. Den seneste Service Pack til Office pakken anbefales. Har jeg allerede. DiretX, foreslår de - OK, den prøver jeg at opgradere. Ingen forskel. Genstarte maskinen måske? Ingen forskel. Så står der noget om Microsoft XML Parser 3.0 (MSXML) Service Pack 5 (SP5). Den burde vel komme med Service Pack 5? Men vi prøver da lige alligevel. Ingen forskel..... Nu er klokken 03:16 og der er gået 2 timer - uden resultat. har jeg prøvet det før? Masser af gange, kun stædighed hjælper. Nu går jeg i seng! Jeg skal nok vinde over dem - belive you me!
17 august, 2005
Sidste hånd og detaljer
Dagens Flickr billede fra Flickr Explore
Tulips
Originally uploaded by Renata Baião.
16 august, 2005
Ny Flickr leg
Projektet er ren regelleg, og det går ud på at downloade og udprinte et antal bogmærker
Med bogmærkerne i hånden opsøger man den lokale boghandel, hvor man finder eksemplarerne af George Orwells roman '1984'. Disse flytter man diskret fra fictions afdelingen og til hylder med fakta litteratur mærket med 'Politik', 'Historie', 'Virkelige begivenheder' o.lign. og indsætter derefter bogmærkerne.Efter endt gerning emailer man boghandlens adresse, antalle af '1984', der er 'genopsat' og eventuelle andre aktiviteter, man har foretaget sig til email-adressen: reshelving@avantgame.com.
Fotografier af missionen bedes uploadet til Flickr Tagget med 'reshelving' og tilknyttet gruppen: 'Ministry of Reshelving'.
Målet er at genopsætte 1984 eksemplarer af George Orwell: '1984' - internationale bidrag er velkomne.
Studietur
Arrangementet hedder version 2, fordi det er anden gang, det løber af stabelen.
Så vidt jeg forstår legen, går den ud på, at man kan sms'e et tag fra Flickr til en storskærm, som så viser et foto fra Flickr - tænk at kunne hænge ud på "Restaurent 11", mens de studerende viser deres fremlæggelse på 'Restaurant 11's huge panoramic screens'?!? Kan du ikke se det for dig?
Playing FLICKR v1.0 (maj 2005) 1, 2
Transcriptet fra FLICKR v1.0 - alle de tag, der blev sms'et.
Jeg blev for sent opmærksom på arrangementet i maj - og jeg ærgrede mig gevaldigt, da jeg så billederne fra Peep Showet
43 ting
Fordel: de kommer i gang med at tilmelde sig webtjenester samt skrive direkte på nettet. Det er i første omgang tekst only - altså ingen andre teknologier imellem webbet og brugeren, som i Flickr.
Ulempe: nok en teknologi - er det for meget/for mange?
Jeg laver gerne et papir, der sætter dem i stand til at finde ud af det.
43 Things
Mine 10 ting, 10, hm. Jeg må vist se at få sat mig nogle flere mål - her gik man og troede, man var ambitiøs, og så er man 33 bagud :)
13 august, 2005
Web kompetencer
Det er vigtigt for børn og unge kan:
få adgang til indhold
- Internettet er verdens største vidensbank, og Will Richardseon kalder det ligefrem 'syndigt', at vi accepterer, at ikke alle børn - såvel i verden som i eget land - har adgang til denne vidensbank, når viden i det morderne samfund fordobles hver dag. Hvordan skal børn uden adgang til denne viden kunne konkurrere med børn, der har adgang til enorme mængder af viden. Nettet, som jo netop er så fantastisk, fordi det giver mulighed for lige adgang til viden og information for alle, må ikke være forbehold de få.
skabe indhold
både individuel og i fællesskab skal vi lære at skabe indhold, nu hvor mulighederne for det er så åbne. Lærerne skal være rollemodeller for eleverne ved at vise dem, hvorledes disse værketøjer kan bruges mest effektivet. Eleverne skal have portfolier, hvor de - i livslangt perspektiv - opbevarer deres læreprocesser og reflektioner, og disse skal fungere som redskab til skabelsen af netværk og sociale fællesskaber, der rækker ud over de rent institutionelle.
indsamle indhold
i en verden med så enorme mængder viden er det en fundamental kompetence at kunne finde, indsamle og organisere relevant og interessant information. For at kunne det skal man kunne bruge søgemaskiner, vurdere kilder, læse kritisk, sammenfatte indformationer, anvende teknologier som RSS og organisere resultaterne på effektive måder.
forbinde indhold
læring ikke er længere en indre, individuel aktivitet, og da viden ikke længere er statisk og absolut, må vi blive dygtige til at forbinde den veden, vi er i besiddelse af med netværk (data og mennesker), der kan sikre, at vor aktuelle viden hele tiden ajourføres og videreudvikles.
Det, der gør mig begejstret for Will Richardsons beskrivelse af webkompetencer, er, at han i sin beskrivelse af kompetencerne kommer væk fra den opfattelse af IT kompetencer, vi oftest møder: at IT kompetencer er tekniske færdigheder. Will Richardson har med sin beskrivelse af de fire områder fat i det, det virkelig drejer sig om: kulturelle kompetencer på niveau med det at regne, læse og skrive.
03 august, 2005
Nye muligheder i Flickr
Cooling off
Originally uploaded by lil.
Dette billede ligger på Flickr og altså ikke på Blogger serveren. Men ikke nok med det, jeg har sendt billedet til bloggen direkte fra Flickr - uden at åbne blogeditoren overhovedet. Mageløst!
Det ekstra smart er, at billedet, dets titel og ejeren, lil's navn er hyperlink tilbage til Flickr. Alt sendt direkte fra Flickr med ganske på klik.
Der kom flere muligheder i mandags med funktionen 'Interestingness'. Ifølge ordbogen betyder det meget passende 'evne til at skabe og fastholde interesse'. Billederne bliver udvalgt af en søgemaskine, som vælger på baggrund af brugeradfærd, f.eks. hvor mange, der føjer billedet til sine 'Favorites', hvor mange Comments ejeren har på sin side plus en del mere, som er hemmeligt.
Du kommer til siden med mulighederne ved at vælge 'Explore' i menuen.
Man kan se de udvalgte billeder i mange forskellige grupperinger og f.eks. som her i en månedskalender. I dag, d. 3. august 2005. Man kan selv vælge de enkelte måneder tilbage til august 2004.


