Pro kontoer (betaling) kan nu lægge ubegrænset antal fotos på Flickr, og gratis kontoer har i stedet for 20 Mb om måneden nu 100Mb pr. måned!


En underviser på University College Syds blog om tags, delicious og Flickr.....
Det er inspirerende og lærerigt at følge medstuderende produkter/processer påKommentaren simpelthen rammer lige plet ned i det aller-aller-mest centrale i blogs! Det er lige før jeg broderer den i korssting og hænger den op over kontordøren!!
deres blog, men at kommentere dem er stadig ”formålsløst” for mig, men det er
nok fordi jeg kommenterer på produkt i stedet for proces.
Jeg føler mig total ekskluderet af fællesskabet, da jeg ikke kan kommentere på CJ’ blogNej, det er ikke morsomt, når døren til klassen/fællesskabet er låst - næsten som ikke at må gå på Arto, fordi mor har taget Lan-kablet med på arbejde *lol*
Hej xxx...Jeg føler med dig!!! Har samme problem. [.....]...Men nu er ALT væk og jeg kan ikke skrive noget som helst. Det er død ærgeligt, når man har sidder og skrevet et langt indlæg...
Er vi virkelig blevet spam-stemplet
*S*?????
hjæææællllpppppp!!!!
Kan jeg få medlemsskab i jeres klub? Jeg bliver simpelthen bare smidt
af.
Voksne | Børn | |
Mål | Læring | Leg |
Middel | Leg | Læring |
Når børnene sætter sig for at lære noget, er det ofte et middel til at være med i legen - hvis man dør hele tiden, kan man ikke være med i et skydespil på computeren, hvis man ikke kan ramme bolden, kommer man ikke på fodboldholdet osv....
Jeg husker f.eks. de tiiiiiimer, min datter som barn brugte på at lære at sjippe - men så ku' hun osse, og jeg husker også, de tiiiimer jeg som barn brugte på at lære at pifte, og jeg kan stadig ikke, jeg er bare holdt op med at øve mig *G*
Tilsvarende er der en tilbøjelighed blandt voksne til at se barndommen som et pædagogisk projekt/et udviklingsprojekt - hvor legen fungerer som sukkeret på den sure læring eller belønning for slidet: når du har læst dine lektier, .....så kan du gå på Arto, i klubben osv...
Nå - det er jo alt sammen hørt før, men hvad betyder det i dagligdagen? For børnenes projekt? For de voksnes? Er 90'ernes "Selvforvaltning"* afløst (aflyst?) af 2000'ernes "Læreplaner"?
Og - for at knytte an til Carstens post i dag - hvad står der i regeringens oplæg til læreplaner om it i daginstitutioner? Og hvad er det, de skal lære? Kontorprogrammer? Nej, vel - ingen af os drømmer vel om, at Word ligner Word om 20 år *lol* - men hva' så?
Espen Jerlangs bog "Selvforvaltning" var pædagogbibelen sidst i 80'erne, først i 90'erne - jeg husker lange diskussioner om, om der var tale om "selvforvaltning", når der f.eks. var fællesspisning, eller når der på skemaet stod "fri leg" mellem 12:00 og 14:00 :) Ja, ja - alle tider har sine talibanere og sine vantro...... *G*
Står "Selvforvaltning" stadig på jeres litteraturliste?
Endnu engang var jeg meget itvivl om, hvorvidt det var korrekt af mig at blande mig. Og overvejede meget hvad min rolle i dette forum var. Jeg var jo ikke på besøg som en belærende pædagog med en løftet pegefinger.
Sted/rum-"typologi" | Formål kontrolleret af voksne | Formål kontrolleret af børn |
Forløb kontrolleret af voksne | "Skoler og foreninger" | ???? |
Forløb kontrolleret af børn | "Fritidsinstitutioner" | "Legeplader - pladser til leg" |
Er forløbet egentligt kontrolleret af børn i "Fritidsinstitutioner"? Hvor skal jeg placere daginstitutioner? Findes der overhovedet steder, hvis formål er kontrolleret af børn, og hvis forløb er kontrolleret af voksne? Findes der egentlig ret mange "offentlige rum", hvor børn kontrollerer mål og forløb?
Ikke mindst den indirekte mistanke, jeg giver udtryk for i det sidste spørgsmål kunne måske netop være årsagen til, at virtuelle fællesskaber er så tiltrækkende og nødvendige i en moderne institutionaliseret barndom?
Skemaet får mig også til at tænke på, om vi mon er bevidste om kontrol og ejerskabs betydning - i den fysiske verden?
PS. vi foreslår hver for sig to duellanter, hvorom vi antager at forskellen er minimal - og så ser vi hvem der kan ramme den mindste forskel.
PS. Man må jo så - principielt set - ikke snyde!
Lav et enkeltord på din webside - der kun giver et hit i Google, MSN Search eller Yahoo. Billeder der indholder ord der er totalt nonsens fx "Deråøæpllooo" vil blive slettet. (Kilden)
Det er såre simpelt at lave en playlist - du skal oprette en konto, klikke på "New", søge på et musikstykke eller en kunstner (i feltet "Search") og dobbeltklikker på den grønne pil ud for de musikstykker, du vil tilføje din liste.
Husk at gemme listen, så den er der næste gang, du logger ind.
Mange af de fotogallerier, der findes på nettet, er oprettet af fotobranchen, som selvfølgelig vil tjene penge på deres service. Det, at de opbevarer dine billeder, er derfor kun 'lokkemad' - i virkeligheden vil de helst det, de altid har gjort - printe dine foto på skinnende papir. På nogle af disse firmaer sider kan du end ikke downloade dine billeder, når du først har uploadet dem. I de fleste online fotogallerier skal du desuden invitere familie og venner, før de kan se dine foto. Her er Flickr helt, helt anderledes. For Flick er 'sharing the name of the game' - fokus i Flickr er, at du her kan dele dine fotos med andre og indgå i forskellige former for fællesskaber og lege.Jeg tror da konsekvenser af dette er, at vi skal have kikket på de videodelingssteder Lessig linker til i sin blogpost!
Web version 2.0 kaldes også "skrive/læse nettet", for at markere, at nu er brugeren ikke længere en inaktiv læser som i Web 1.0, men en aktiv producent af materiale og ikke mindst kommunikation på nettet.En anden ting, som også karakteriserer Web 2.0, er, at programellet flytter fra brugerens harddisk til servere "derude".
Den første er Anna - som i analog. Altså den gode gamle læserlytterseer, der sidder passivt og modtager envejskommunikationen.
Den anden er Andi - som i analog/digital. Han kan lide at være i dialog med os [mediehuset]. At give feedback på e-mail eller andet.
Den tredje er D.J. - Digital Joe. Han er helt vild med selv at producere indhold. Han blogger, laver podcasts og videoer til YouTube. Og vores mediehus rager ham en høstblomst.
Den fjerde er Syndi - som i synthesizing. Hun sammensætter selv sin virkelighed ud fra et væld af uafhængige kilder, men hun bidrager også til f.eks. opslagsværket Wikipedia. Hun ignorerer også vores mediehus, men der er mere seriøsitet og mindre fis og ballade i hende end i D.J.
Tak for din forespørgsel.Så nu har jeg dette billede på Flickr:
Det er helt fint med mig at du bruger det billede
efter forgodtbefindende.
Jeg håber at denne mail er bekræftelse nok,
ellers
må du henvende dig igen, så kan du få det skriftligt, om nødvendigt.
Jeg er ret vild med Peter Lands humoristisk selvportræt: "Siddende mand med prikker på blåt tæppe", og på min vej efter hans email fandt jeg også denne herlige skulptur. Se dén havde jeg slet ikke opdaget, hvis jeg bare havde haft en Copy Dan aftale...... ;)
I uddannelserne er vi så vant til Copy Dan systemet, at vi er tilbøjelige til at tro, at når kopiereing/fotografering ikke er dækket af en Copy Dan aftale, så er det Forbudt. Ophavsretten betyder jo ikke, at det er forbudt, men blot at man skal indhente tilladelse, og det er min erfaring - som i dette tilfælde - at det er langt lettere at få lov end man umiddelbart tror. Kunstnere er langt mere generøse end f.eks. den skrækkeligt gammeldags og pressehungrende Antipiratgruppen giver indtryk af.
2 eksempler:
Ruth (multimedie årg. 2005) brugte nogle giraffer fra en serviet og fik tegnerens tilladelse.
Hanne har fået lov til at lægge billeder af Maibritt Oksen på Flickr.
”Legen er noget i sig selv. Den er et mål i sig selv, hvor det at være iDet citat gør den ofte anvendte sammenstilling: "Leg og læring" til noget vås. Formentlig opfundet i de bedste hensigter, men desværre siger det nok mere om "det pædagogiske projekt" end om leg og læring som begreber.
selve processen, i en god situation, er det, som børnene går efter" (Huizinga, 1958)
På BloggerForum havde Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk et oplæg om antallet af danske blog og den stigning, der er sket de sidste 5 måneder.
Og nu begynder der også at dukke blogs op i forbindelse med undervisning. Bortset fra de mange blogs, der er URLer til her i bloggen, kan jeg nævne følgende:
"Mediepanikkerne afspejler derfor indirekte en kulturkamp mellem generationerne: Hvem skal definere, hvad rigtige kulturelle kompetencer er?"Det er en virkelig central analyse! Og derfor et af mine yndlingscitater *G*
Det gik jo glimrende at sende fra Writely til Blogger. Formateringen kom med - listeformen ser fin ud og links lavet i Writely er stadig aktive i Blogger.
Nu skal jeg lige se, om grafik kommer med :)
Her er vore interne frimærker - kaldet "kagemænd" *lol*
Det er jo fabelagtigt! Selv billeder kommer med fra Writely til Blogger! Jeg kan endda komplicere det yderligere: skrive en tekst i Word, uploade den til Writely og derefter sende den til Blogger. Min sjæl, hvad vil du mere? Kan jeg - som Kingo - spørge ;)
PS. Jeg skal nok lægge et papir om, hvordan I kommer i gang med Writely i Blackboard. Jeg prøver at nå det i morgen. Ingen tvang......... kun et tilbud :)
Man siger, at en kloge ræv har mange udgange, så jeg er lige nu ved at finde ud af måder, jeg kan poste til min blog.
Nu prøver jeg så, om jeg kan få Writely til at fungere sammen med min blog. Hvis det fungerer, skulle denne post - skrevet i Writely - altså stå i min blog om lidt *krydser fingre*
(Skrevet i bloggen) Jamen, det gik jo helt perfekt! Det er ret fedt, at det kan lade sig gøre. Det giver Writely et ekstra perspektiv. Jeg vil varmt anbefale Writely som onlineredskab, hvis man skal skrive en tekst sammen. Fordel: man skal ikke uploade og downloade dokumenter i én uendelighed som i Blackboard!
Kort om Writely, der er et online sted, hvor man kan dele dokumenter, dvs. være flere om at skrive på den samme tekst:
Du kan:
- uploade Word dokumenter, HTML eller .txt dokumenter eller skrive en ny tekst
- emaile tekst til Writely, som du så senere kan redigere eller skrive videre på
- lave simpel formatering (skrifttype, skriftstørrelse, fed osv.)
- invitere andre (pr. email) til at dele dokumenter, dvs. skrive med på dokumenterne- se alle forudgående versioner af dokumenterne og vende tilbage til en tidligere version
- offentliggøre dokumenterne eller gøre dem tilgængelige for personer, man vælger at tildele adgang
- downloade dokumenter til sin harddisk i Word, HTML eller zippede
- poste dokumenter til en blog
Flere kan ikke skrive samtidig, men du kan se, om der en anden i gruppen, der aktuelt skriver på dokumentet, og du derfor må vente til den anden er færdig og har gemt.
- man besidder viden og kunnen. Der skal være noget, som er værd at lære, ogDer formulerer Carsten sådan set hele begrundelsen for faget multimedie i pædagoguddannelsen! Det kan faktisk ikke siges bedre. Pædagoger skal kunne noget - også på it området - ellers vælger børnene dem ganske simpelt fra!
nogen skal kunne noget. Hvis der mangler viden og kunnen, fungerer den uformelle
læring naturligvis ikke, og det ofte her, at institutionerne svigter i
forbindelse med it, fordi pædagogerne reelt ikke har en viden, som børnene kan
lære af. I enhver SFO vil der til gengæld være masser af viden og kunnen blandt
børnene selv, fx om computerspil, hvor de ivrigt lærer af hinanden. Der kan være
mange måder at få ny viden ind i SFO’en, herunder at pædagogerne tilegner sig ny
viden. Hvis den skal få betydning, skal den imidlertid praktiseres. En anden
mulighed er, at børn og voksne i fællesskab udvikler viden og kunnen omkring it
ved at eksperimentere og prøve sig frem. Det er dog vanskeligt at gennemføre,
hvis man ikke har den nødvendige grundviden om it.
Prøv at kigge i bogen Socialpædagogik og arbejdsprocesser af Michael
Husen. På side 31 står begrebet det fælles 3. godt beskrevet.
Montagen laves af fotos fra Flickr, og man kan på montagesiden se hvert enkelt foto ved at føre musen hen over billderne. Jeg fandt f.eks. mit eget kastanje foto i montagen.
Man kan vælge et tag eller et bestemt billedes 8-cifrede tal (se det i URLen) som oplæg til montagen
"Som situationen er i dag, kan det - trods især engelsk Wikipedias høje troværdighed - næppe anbefales at anvende web-encyklopædien som eneste kilde i skole- og slet ikke i universitetsopgaver."Hvad handler det nu liiiige om? Bortset fra, at det vel aldrig kan anbefales at bruge én kilde som den eneste, så har jeg svært ved at se argumentet bag udtalelsen. Man fristen til at mistænke Jydske for overvejende at bygge ovenstående argument på udsagn fra de to af kilderne i artiklen: leksikografen Lars Trap-Jensen og Gyldendals leksikon-redaktionschef, Cliff Hansen, og journalistens forforståelse skinner da også igennem, når han interviewer en af den danske Wikipedias talsmænd, biologen Malene Thyssen. Hun interviewes om.... vandalisme!