29 august, 2007

Sidste nyt!

Der har ikke være den helt vilde aktivitet i bloggen her det sidste halve år. Grenvalgsholdene havde ikke Multimedie, men Drama og Naturfag, så jeg kom og gik og var ikke så regelmæssig, som jeg plejer. Men på lørdag starter et nyt grenvalgshold i Multimedie, og så skal der jo nok komme gang i bloggen igen.
Inden jeg siger goddag til de nye, vil jeg dog lige nævne nogle ting, der kunne interessere jer.
Helen og jeg har skrevet et kapitel i en ny bog (Dansk, kultur og kommunikation) til det fag i den nye uddannelse, der hedder "Dansk, kultur og medier". Kapitlet kunne vi slet ikke have skrevet, hvis vi ikke havde haft jer med på rejsen i Web 2.0 de sidste par år. Så tak til jer alle for rejsefællesskabet :)
Når vi får tid, laver vi en website med supplerende materiale til kapitlet. Foreløbig har vi dog kun nået at lave forsiden :) Manner, det er et stort arbejde at skrive så lidt - og når man så er færdig, skal man læse korrektur og læse korrektur og læse korrektur!!! En skønne dag får man så bogen ind ad døren - samt en check på 460 kr - og så har vi endda selv taget billederne! Det er mindre end 5 øre i timen! - næste sommerferie vil vi plukke jordbær i stedet *lol*

En anden nyhed er, at Povl Bjerregaard (min legekammerat fra København) har lovet at blogge med det nye 1. års hold (faget "Dansk, kultur og kommunikation) i uge 42. Emnet er "Børns mundlige legekultur" og I, der har haft Helen og mig til Multimedie kan utvivlsomt genkende vinklen: børns egenkultur - denne gang den sproglige......
Povl har startet en blog "Børns mundlige legekultur", og der er kun et par poster endnu - men læg den endelig allerede nu i jeres Bloglines, så I bliver husket på den i uge 41, når der virkelig sker noget i den.
Povl har i øvrigt skrevet et af kapitlerne i den nye bog (se forord og indholdsfortegnelse).
Jeg ved Povl læser med her, men jeg vil nu alligevel - her under stregen - slippe lidt sladder løs: Povl og jeg var i "Build a Bear" i Tivoli Arkaden i sommerferien *G*

Det var Povl, der havde fødselsdag og bjørnen er hans *lol* McDonalds på Hovedbanegården ville også godt have holdt en fødselsdagsfest for Povl, men jeg valgte "Build a Bear", fordi en af vore fælles venners børn anbefalede det frem for McDonalds - det er vigtigt at have gode informanter *S*

28 august, 2007

Wauw effekter

Gurvinder slår til igen - se lige hendes effektfulde slideshow på bloggen "Min passion"!
Mens vi snakker om film.... så var Micheal Moore og hans nye film Sicko i Sønderborg i går. Og gæt hvem der sad på 1. række nr. 1 og 3? Yes! datteren og mig. Dét var en oplevelse ud over de sædvanlige.
Indrømmet, jeg er Michael Moore fan, har set både Roger and Me, Bowling for Colombine, Farenheit 9/11 og nu også Sicko.
Mange bliver provokeret af Michael Moores stil, men oftest er det journalister, der mener dokumentarfilm er "deres genre", og at dokumentarfilm derfor skal følge journalistiske principper som objektivitet, præsentere alle parters synspunkter o.lign.
Sådan er Michael Moores film ikke! De er ægte sokratiske dialoger. Han er Avarage Joe (og han ligner bestemt en sådan :), der stiller provokerende, naive spørgsmål med det formål at forstå og i høj grad underminere troværdigheden ved accepterede doktriner.

Filmen bliver præsenteret som en film om sundhedsvæsenet - det er den ikke. Den handler ikke om sygehuse, ikke om medicinalindustrien, men om det amerikanske sygeforsikringssystem, hvor pointen er, at afvise folk for dermed at øge forsikringsselskabernes profit. Føj! Det var dybt deprimerende. Og skræmmende. Micheal Moores sagde f.eks., at årsagen til, at man havde et sådan system i USA var, at da sygesikringssystemet blev opbygget, var det fagforeningerne, der sørgede for at få lavet forsikringer for deres egne medlemmer - til forskel fra f.eks. Danmark, Canada, England osv., hvor sygeforsikringssystemet ligger i statsligt regi. Jamen, hvad er det, der er ved at ske i Danmark? Private forsikringer dukker op, og de støttes af fagforeningerne! For pokker da - er vi ikke klogere? Sicko er en alvorlig advarsel!!!

19 august, 2007

The Adventures Of Mr. Fly

ukaaa har nogle helt fantastiske foto på Flick (se også ukaa's sets). Der er også en historie om "The Adventures Of Mr. Fly"



ukaaa påstår fluen er levende, og at der ikke er anvendt photoshop! Det kan da ikke være sandt!!!.


Endnu ét af ukaaa fotos - den fyr har humor!

11 august, 2007

stallet.se

Hanne Søgaard viste mig det svenske hestested, stallet.se. Hannes svenske niece er vildt optaget af stallet, hvor pigerne bygger stalde, træner heste, chatter og passer hinandens heste.

Som udgangspunkt er stallet gratis, men der findes dog et "guldmedlemsskab", som giver adgang til yderligere ting Uden at de nævner, hvad det er).

Findes der et tilsvarende dansk sted?

Svenskerne har altid være godt med på internet-beatet for børn og unge. Mest berømt er LunarStorm, der startede længe før danske Arto, LunarStorm findes nu også i en engelsk version (Lunarstorm.co.uk) og der har været en dansk version, men den lukkede i sidste måned. Et andet populært svensk community er Skunk.

Hvis I ikke får kvababbelse overfor en svensk tekst, er der her en rigtig god artikel skrevet af en svensk lærer.

08 august, 2007

Martialsarts

Legekammeraten har igen gjort mig opmærksom på et herligt sted på nettet, martialarts.dk. Se lige deres projekt: "Dengang jeg var barn".

Ren nostalgi fra dengang sodavand ikke var noget man lavede regler for, men 25cl lig almindelig tørst, 35cl for den virkeligt tørstige og 1L familiehygge!

Jeg vil øjeblikkelig karakterisere martialarts-folkene som "østers" - I ved: hårde udenpå og bløde indeni *G*

Temaet "Dengang jeg var barn" er oplagt til en gruppe på Flickr - hvem starter den?

01 august, 2007

The Golden Compass

For tiden er jeg ved at læse trilogien "The Golden Compass" (er oversat til dansk, hvor de tre bøger hedder: 'Det gyldne kompas', 'Skyggernes kniv' og 'Ravkikkerten'). Det er mange år siden, at bøgerne udkom, men jeg har altså først opdaget dem nu, da de bliver filmatiseret :>

Jeg kan ikke varmt nok anbefale bøgerne, de er fantastiske!! Bedre end Harry Potter, vil jeg tillade mig at påstå :)

Der er (som til så mange film) et fantastisk website til filmen (dansksproget, sådan da... ;), hvor der er nogen interaktivitet, f.eks. kan finde din egen dæmon (et vigtigt element i bøgerne). Min dæmon er en vaskebjørn, der hedder Ajan:


Du kan også hente motiver fra filmen som wallpaper på dit skrivebord, meeen jeg udskifter nu ikke mine helte sådan bare lige....

PictureTrail

For nogen tid siden skrev jeg om PictureTrail. Gurvinder tog handsken op, om hendes blog: "Min lidenskab" er et fornemt eksempel på, hvordan PictureTrail kan anvendes osm andet end blot et "teknisk fix". Gurvinder har altid anvendt billedmateriale i sine poster, men den måde hvorpå hun anvender PictureTrails forskellige muligheder giver virkelig hendes blog noget ekstra!
PictureTrail har for nylig indført en begrænsning i antallet af fotos, du kan uploade til max. 36. Meeen du kan jo have flere kontier ;)
Bemærk også, at PictureTrail's nye finurligheder: Bling!



My new Bling